Barolo & Friends 2012

Strada del Barolo og I Vini del Piemonte arrangerede igen i år smagning af de seneste årgange af vine fra Langhe og omegn. Det foregik ligesom som sidste år i børssalens smukke rammer. Her blev en lang række mindre / mindre kendte producenter samlet, og det er en rigtig god mulighed for at få et overblik, tale med de mange interessante producenter og måske lokalisere nogle hidden gems. Under alle omstændigheder en sympatisk og velgennemført event med masser af skøn vin, passionerede mennesker og ikke mindst: God ost! Her er lidt noter på vine fra et par af de producenter der i mine øjne stod ud og som virkelig var positive nye bekendtskaber:

Cascina Bruciata

Cascina Bruciata var en stor, positiv overraskelse med seriøse og velstrukturerede Barbaresco'er af høj kvalitet. Huset er på 7 ha som ligger på og omkring Rio Sordo-marken syd for Barbaresco by.

2010 Langhe Nebbiolo er en virkelig charmer med frisk og virkelig levende parfume, den obligatoriske høje syre og ranke røde frugt med lidt sødme strømmende underneden. Lagrer kun på stål, men der er et snert af spøgelsesfad i finishen. 2008 Barbaresco er sky og lidt lukket i næsen, men ganske flot i munden, især med en imponerende finish med intensitet i alle elementer og resolutte, unge tanniner. Syren er tårnhøj. 2007 Barbaresco Rio Sordo er anderledes vidåben i næsen, ligefrem og intens med sødme og blommefrugt. Rund i frugten og et ægte barn af en lun årgang. Rio Sordo lagrer 2 år på brugte barriques. 2006 Rio Sordo Riserva er intet mindre end fantastisk, en vildt forførende og meget personlig næse med grøn the, jasminblomster, søde krydderier og ristet hasselnød - næsten over i Nutella. Der er en super balance her mellem sødme, bittertoner, floralitet og syre. Imponerende finish og meget lang - velplacerede, kraftige tanniner.

Mauro Molino

Mauro Molino er et lille familiehus i La Morra, hvor Mauro selv både står for mark- og kælderarbejde. 6 af de 10 hektar er beplantet med nebbiolo. 

2008 Barolo er en flot og klassisk normale med slanke, friske kirsebær, sødlakrids, røg og stenfrugt i næsen. Fersk og ligefrem i munden med flotte, kridtede tanniner hele vejen gennem forløbet og bittersyrlig ferskensten. Meget ung, men frisk. 2008 Barolo Gallinotto har en fin, æterisk parfume omend med en del sprit. Tanninerne er mindre end normalen og bitter alkohol dominerer finishen. 2008 Barolo Gancia er anderledes indsmigrende med sødlig næse af kagedej, nødder og sammen med frugten af jordbær og blomme. Fint spændt bue i munden med en (relativt!) let og feminin afslutning. 2008 Barolo Conca har et ekstra gear og fremstår mørkere og voldsommere. En hård næse med dækgummi, asfalt, timian og syrlig frugt af blodappelsin og kirsebær og fadtoner af lys chokolade og kanel. Tanninerne er kæmpestore i munden og den her kommer til at udvikle sig fantastisk. En stor vin! Gancia lagrer 50/50 på nye og brugte barriques og Conca på 70% nye, men de er ikke hårdt ristede og vinene virker slet ikke overdrevet fadprægede, selvom en gennemgående sødme stammer derfra.

Podere Ruggeri Corsini

Ruggeri Corsini er et lille hus i Monforte d'Alba, som producerer 6000 flasker årligt. 2010 Langhe Nebbiolo er en seriøs LN med 18 måneder på botti. En virkelig skøn og åben næse med røde bær, røde blomster og masser af lakrids. Uhyre saftig og velbalanceret i munden. En skøn vin som minder mig om Produttoris Barbaresco, måske med en lidt rundere frugtprofil. 2008 Barolo San Pietro lagrer i botti og er husets basisbarolo. Megaklassisk nebbiolo i rund og delikat fortolkning. Lakrids, slanke kirsebær og læder og en elegant, let afslutning. Rigeligt med bittertoner ud i eftersmagen, men en klassisk og garanteret madvenlig Barolo. Barolo Bussia Corsini dyrkes i 450 meters højde og lagrer på en blanding af barriques og botti, og her smagte vi den i tre årgange 2006, 2007 og 2008. Tre virkelig flotte vine på hver deres måde, her ser man virkelig de tre årganges forskelligheder som de kommer til udtryk på denne ene hektar. 2008 er frisk, elegant og ligefrem med kirsebær, rabarber og røde æbler. 2007 har derimod en sødmefuld fremtoning med søde jordbær og daldler i frugten. Men også virkelig balanceret med god syre- og tanninstruktur til at give modstand. 2006'eren er overraskende nok den mest friske af dem alle, vildt spændstig næse - ung og æterisk med vidunderlig dybde og typicitet. Tårnhøj syre, intenst greb i finishen og meget lang eftersmag - en Barolo som allerede har fundet sig selv, men som har masser af sprælsk ungdom. Endnu et eksempel på en 06'er i topform!

Også fremragende Gavi fra Castellari Bergaglio, især 2009 Gavi di Gavi Rovereto-VignaVecchia, som sammen med den typiske pærefrugt havde en flot udfoldet kompleksitet af pinjekerner, voks, friskt træ, mv. Castellari Bergaglio producerer kun Gavi i ikke mindre end seks aftapninger fra 10 hektar i 300 meters højde. Man bliver virkelig nysgerrig på Gavi i hænderne på en topproducent som denne, desværre importeres Castellari Bergaglio ikke til DK.

Cascina Bruciata importeres af KB Vin, Podere Ruggeri Corsini af Skovgaard Vine og Veras Vine og Mauro Molino af Gerbola Vin.

Sangioverload i Ørestaden

Toscavini og BB Vinimport er to af landets absolutte topimportører af toscansk vin og især har BB et utroligt Montalcino-sortiment. Hvert andet år arrangerer de sammen en stor smagning, hvor de fleste af producenterne selv kommer op. I år var det i en af ørestadens (hvis ikke byens) smukkeste bygninger, Ferring-bygningen. Sangioveserepertoiret her er temmelig uovertruffent, vi rapporterer fra en ende af - med de sædvanlige smagnings-forbehold:

Armilla, Montalcino

Superklassiske montalcino-vine i rank og stram stil. 2009 Rosso har en åben og intens næse med lys rød frugt, masser af friske urter og mødding. Godt med tomat i den velbalancerede smag, smooth og slank med god kraft og klassisk karakter. 2006 Brunello har den samme profil, men er temmelig meget mere lukket samtidig med at man fornemmer en støre dybde og mørkere kerne. Flotte og velstrukturerede vine begge to, og her virkelig et håndfast eksempel på klichéen: Rosso til at drikke nu og Brunello til at lagre.

Cerbaiona, Montalcino

2008 Rosso er simpelthen fantastisk, smager som meget stor, klassisk Brunello og outperformer næsten 05 Brunello, som er flot men fremstår lidt lukket idag. 08-rossoen har megacharmerende rød sangiovesefrugt, vidåben og fyldig og virker perfekt moden, både hvad angår druemateriale og vin. Elegance og kraft i ét, klar til at drikke nu, men tag ikke fejl: dette er en seriøs vin! Selvom rossoen her er utrolig er der stadig et niveau op til 2006 Brunello: lidt lukket i duften med tæt læder og friske svampe og lidt trøffel. Fantastisk i munden med tændt lys kirsebærfrugt og ekstrem fylde især i bagkanten, som har utrolig tæthed. Når man har sunket vinen, er det som om man stadig har munden fuld - en af de længste vin, jeg har smagt.

Salvioni, Montalcino

2009 Rosso har duft med sødlig blommefrugt, anis, remonce og en lille sprittet acetone-tone. Moden og tæt i duften. Flot i munden, slank og klassisk, men med stor kraft. Intens i bagkanten. En fantastisk vin. 2006 Brunello har en smuk duft, mega-intens og sødlig - skolebogseksempel på stor, klassisk sangiovese - og faktisk virker den relativt åben. Masser af våde grene og tæt, tæt sødlakrids. Fantastisk i munden, helt utroligt balanceret og med en stor og kraftig struktur med tanniner som griber fast med blid hånd. Det er simpelthen svært at forestille sig sangiovese mere optimal end her, det er kæmpestort for at sige det ligeud.

Santa Maria, Montalcino

Igen meget store rossoer (2009 Rosso og Rosso BB-selezione med et halvt år længere på fad, dvs. knapt to år) med klassisk ung sangio-næse af høj kvalitet: saftig blommefrugt, grene, bremsevæske, sødtobak og harsk læder. Lidt tyndere i munden end næsen lover, igen med blommesaft sammen med en æblecidereddike. BB-selection har lidt større intensitet i næsen. 2006 Brunello har røde æbler og er lidt strengene og mørkere og en anelse mere kemisk. Enormt flot struktur i munden hvor heftige tanniner virkelig spiller godt op med den spidse syre. 2004 Brunello Riserva er en absolut topvin med sødlige lædertoner og bagt marcipan i næsen og så den meget indtagende kombination af slank og elegant lys-rød frugt og dyb sødme, som er så karakteristisk for top-sangiovese.

Santa Maria virker generelt lidt mere oxidativ i stilen end nogen af de andre, har højere og mere spids syre og med mere æblet frugt og en lidt mere akavet stil. Selvom vi utvivlsomt snakker meget høj kvalitet her, er jeg ikke helt så begejstret.

La Fornace, Montalcino

Meget kemisk stil med klorin og salmiakspiritus i 2009 Rosso, som er udemærket og har god frisk frugt og dybde. Meget ung. Kemien går igen i 2006 Brunello kombineret med brændt-sødlige træk. Engelsk lakrids, moden frugt og farin-sødme i duften. Sød i munden, men også med en markant sur tone. Lidt brændt karamel og en del alkohol i bagkanten. Særegne og lidt strittende vine, som jeg gerne vil smage ved bordet.

La Rasina, Montalcino

2009 Rosso er meget parfumeret med masser af sæbe og friskkløvet fyrtræ. Rund og fyldig og ligefrem rosso - meget saftig og delikat. 2006 Brunello er strammere og mere rank. Grene og bremsevæske. Man fornemmer mere dybde og højere koncentration, men ikke helt så åben nu. Rasina lagrer først på nye barriques, men helt uden ristning, så det er iltningen ved lagringen der er i fokus, ikke vanilie, kaffe etc. 2004 Brunello Divasco er en enkeltmarksaftapning og her fornemmer man potentialet - de to år mere på flaske gør underværker. Dyb seriøs duft igen med masser af fyrtræ og lyst læder. Stor rund og dyb frugt - flot Brunello.

Rasina og Fornace er fremragende montalcino-vine, men i denne sammenhæng mærker man at de er et lille niveau under de helt store.

Også flotte sangiovese-vine fra Castell'in Villa og Fattoria Le Fonti. Det er store chianti'er og alligevel er den stilmæssige forskel på sangiovese-udtrykket i Chianti Classico og Montalcino tydeligt i den her opstilling, meget lærerigt. Fontis to top-sangioveser var et interessant studie: 100% samme vinifikation og lagring, men enkeltmarksvinen Vito Arturo har meget rundere frugt og kraftigere tanninstruktur, hvor CC-riservaen er langt mere slank og lysere i udtrykket. Ren terroir-forskel.

Castell'in Villa imponerer med god basis-CC'er og en stor Riserva Poggio delle Rose, med flot koncentration - læder, røde æbler og marcipan-sødme, lidt asfalt og små kaffetoner, men slet ikke for mærket af 18 måneder i nye barriques - smuk balance. 

Arnaldo Caprai, Montefalco

2007 Sagrantino Collepiano er blød og meget mørk, ekstraktrig og tæt med sorte bær og våde blade og fudge fra fadet. Virkelig heftige tanniner som brager sent ind men coater munden fuldstændigt. Bring out the Bistecca! 2006 Sagrantino 25 Anni har samme meget mørke, tætte frugt sammen med intense kanelaromaer. Ikke helt så vil i munden som Collepiano - rundere og smooth, dog stadig med fast struktur. En meget koncentreret og flot vin i den sorte skole. Fælles for Caprai-sagrantinoerne er en relativt lav syre, som mærkes markant især forrest i munden og så den temmeligt markante barriquelagring.

Tabarrini, Montefalco

Mørke, intense sagrantino-vine med høj alkohol og meget stor kraft - der er vildskab i alle vinene. Her betyder årene virkelig meget - den nys aftappede Montefalco Rosso er helt mærket af ungdom og 06-sagrantinoerne heftige, men ret indestængte på nuværende. 2004 Colle alle Macchie er derimod ved at nærme sig sit vindue - stor, rund og intens i næsen med blød mørk brombærindkogning og sødlige fadkrydderier. Intens i munden - en hedvins krydderi og alkohol kombineret med høj, frisk syre og blød, saftig frugt.

Det er ikke elegance, eller balance for den sags skyld, som er sagrantinos styrke - det er rå og vilde vine, mørke og med tæt struktur og høj alkohol. De har et langt liv og jeg har stadig til gode at smage Sagrantino med alder - de kan generelt udvikle sig flot, tror jeg, og sikkert vinde den balance de somme tider mangler som unge.

La Smilla, Gavi

Som jeg plejer, sluttede jeg af med en hvid runde som desværre ikke blev så lang. Det er fantastisk opfriskende at dufte og smage hvidvin efter 30+ røde! La Smilla laver forskellige udgaver af Gavi, jeg smagte tre, basis-Gavi'en fra 2010 er frisk og pære-agtig i duften, ligetil men godt koncentreret og med god intensitet. 2009 Gavi di Gavi er meget spidsere og mere frugtig i duften, med masser af citrus og grønt æble, også en intens og frisk hvidvin. Den bedste er Gavi di Gavi 'I Bergi' med tonsvis af harpiks fra barrique-lagring og en tæt, sødmefuldt frugt med intens syre inde bagved. Flotte Gavi'er - til under 100 kr allesammen snakker vi seriøs value!

Måske den bedst gennemførte smagning, jeg har været til: Perfekte lokaler med masser af lys og plads, producenter bag så godt som alle borde, ikke for mange mennesker, supergod stemning og fremfor alt et montalcino line-up som nok kun meget sjældent kommer bedre i ét rum. Bravo!

Og personligt var det stort at møde de glimrende svenskere bag Più Rossos blog-storebrødre: Italienska Viner, Billigt Vin og Vinosapien.

2010 Cantine Gemma, Gavi di Gavi

Gavi fra Cantine Gemma, som producerer en klassisk serie af vine fra Serralunga d'Alba og omegen i Barolozonen. Jeg har smagt helt fantastiske vine fra Gemma (fx. Barolo Tabui Riserva 2000) og også meget skuffende (fx. Barbarescoen på indkøbte druer), men kvaliteten virker stabil, også på de mindre vine, hvis man holder sig til aftapninger fra egne marker. Dansk Supermarked sælger nogle af Gemmas vine, Carlo Merolli andre. Gavi DOCG laves på druen cortese i Alessandria-provinsen i det sydøstligste Piemonte. Udgaven her lagres kun på stål.

Bleg lysegul farve. Meget kraftigt æble i duften, nærmest cideragtig sammen med ananas og lidt moden pære og så en slags tør vegetal-floral tone af rug og nyvasket tøj. Frisk og frugtig næse med delikat sødme og lette, kølige stål-mineraler - enkel, men ren og ganske intens.
Smagen er blød, frisk og cremet. Mediumfyldig til fyldig krop og god frugt af æble, citrus og ananas med medium syre og fine lakridsrods- og bittertoner i finishen. Frisk eftersmag, som åbner med spændstigt syre-peak og fader ud med slank frugt, anis og bittertoner.
En delikat og lækkert læskende hvidvin, som ikke vækker de store følelser eller bliver husket længe, men er ganske likable og gedigen ved bordet til lette retter af nærmest enhver art. Drik den så ung som muligt og ikke for kold. Pt. 60 kr. i Føtex. 

85 

2008 La Raia, Gavi

Gavi fra La Raia, som råder over 25 ha med Barbera og Cortese, som dyrkes 100% biodynamisk.

Farven er hvidgul og næsen er tiltalende med klar, frisk filippa-æble, citrus, lidt gæraromaer og friskt kød. I munden er vinen ren og enkel med mellemfyldig struktur og fin kompleksitet. Vinen her er dog lidt følsom overfor temperatur, det er først når den varmer lidt op at dybden og de underliggende toner dukker op i form af friske figner, let lakridsrod og karamel. En ganske sympatisk vin, som er bedst til de mere sarte ting som fx. grønsagssupper, salater eller lette fiskeretter. 

84 

2007 Ascheri, Gavi 'Cristina Ascheri'

Ascheri er en god Piemonteproducent med hovedsæde i Bra, som ejer marker i Serralunga, La Morra/Verduno og Roero. De tre områder er adskilt i hver deres produktlinie, i hhv en blå, rød og grøn serie hvad angår rødvinene. Hvidvinssortimentet (Gavi, Arneis og Moscato) kaldes Christina Ascheri efter den nuværende ejer som kører firmaet sammen med sønnen Matteo.

Flot, dyb grøngul farve, som zucchinikød. Mineralsk, delikat næse med med æblegrød af sommeræbler, lime og kold jord. I munden er det en blød vin, hvor tiden har slebet de skarpe kanter, men desværre nok også taget toppen af friskheden. Men der er gode, sødmefulde røde æbler, citrus og så den obligatoriske anis som leder over i ganske fine og markante bittertoner som i rød æbleskræl (Gloster).
Det er en delikat og afbalanceret Gavi med god fylde og koncentration. Den var nok bedre for et år siden, for man savner generelt lidt crisp og spændstighed i syren. 

85 

2008 Fontanafredda Gavi

Lys strågul farve med duft af citrus, mango, sprød pære, melon og underliggende mineralske toner. I munden er vinen ganske let prikkende og velafbalanceret i smagen med eksotisk frugt, mandler, citrus og en meget fin lille karakteristisk lakrids i afslutningen sammen med en bitter antydning. Enkel og lidt anonym, men frisk og indtagende hvidvin, som har en åben karakter og god koncentration i frugten, fin friskhed og god balance. Med sin lille sødme, gode syre og friske stil vil den gøre sig godt til tomatsovs-baserede retter. Mere ligetil og indsmigrende end den alvorligere Gavi fra Tenuta Carretta, og de 3 års forskel mærkes også tydeligt - i den unges favør. 

85 

2005 Tenuta Carretta, Gavi Vigne del Pareto

Più Bianco! Italiens potentiale som hvidvinsland er omdiskuteret og meningerne er delte. Senest har Angelo Gaja udtalt, at han mener der ligger et stort vækstpotentiale i de italienske hvidvinsdruer som fx. arneis, fiano eller greco. En anden af dem er den grønne piemonteser par excellence, cortese, som er druen i Gavi DOCG. Med Vigne del Paretos udgave er der tale om en vin i den lavere mellemklasse fra en meget lille producent, men ikke desto mindre en positiv overraskelse.
Farven er strågul med en ganske let aldren. I duften er der ananas, fersken, frisk citrus og anis. Smagen er mere stram og syrlig med grønne æbler, eksotiske frugter, mint og ret store mængder anis-lakrids og fin bitterhed i afslutningen. Flot, fyldig struktur i munden, god frisk frugt, fin lille mineralsk antydning og ok længde. Ikke en stor hvidvin, men faktisk heller ikke lille. 

84