søndag den 31. oktober 2010

2004 San Felice, Chianti Classico Riserva Poggio Rosso

San Felice er ejet af forsikringsgiganten Allianz, men er et interessant eksempel på at et sådan ejerforhold ikke kun er ensbetydende med kvantitet og kønsløse produkter. San Felice har et sympatisk fokus på research og udvikling i samarbejde med Universitetet i Firenze og har bl. a. en test- og museumsmark med mere end 270 gamle, lokale sorter. Af dem er Pugnitello sat i produktion som enkeltsortsvin.
Poggio Rosso er sammen med supertoscaneren Vigorello San Felices topvine. Marken er beplantet i 78-80 og druesammensætningen er lidt speciel for Chianti Classico med 80% Sangiovese, 10 procent Colorino og 10% af netop Pugnitello. Maceration i 22 dage og 20 mdr. på tonneaux. Den høje andel af Colorino er måske medvirkende til den meget mørke farve på denne Chianti Classico, helt mørkeviolet og faktisk uden modningstræk overhovedet.
Lige ud af flasken er Poggio Rosso udmærket, men anonym og fadpræget med let reduktion. Det er helt nødvendigt at ilte den grundigt, selvom producenten faktisk hævder at man ikke behøver. Med (masser af) luft trædder vinen her i karakter og viser sig rigtig flot:
Intens, mineralsk næse som har lim, læder og en rigtig fin, karakteristisk ananasæbleagtig frugt sammen med slik-citrus, tjære og nødder+gummi fra fad. I munden er der kridt i front sammen med høj syre og god, cremet bærfrugt. Læder og mørk lakrids leder over i gode, integrerede tanniner og eftersmagen har vandede jordbær og cremede kirsebær, som holdes oppe af de mineraske, kridtede toner og den livlige syre, som holder helt ud.
Det er en lækker og velkomponeret vin, mere interessant og karakteristisk end San Felices anden topvin Vigorello, som den minder om i stilen.
 
90 

onsdag den 27. oktober 2010

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):



2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore
Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?



2008 Brezza, Nebbiolo d'Alba 'Santa Rosalia'

Nebbiolo fra Brezza i Barolo lavet på (meget) unge stokke fra 2004. Farven er transperant rubinrød. Mediumkraftig næse med slank og frisk frugt, dominerende tjære/sveller og lakrids sammen med lidt mint. I munden dominerer den syrligt-saftige frugt i et elegant og velafbalanceret smagsspektrum. Finishen er svag til at begynde med, men en let jordet tanninfinale kommer frem efterhånden.
Flot nebbiolokarakter i mediumfyldig stil, fin elegance og friskhed. Det er en vin (ligesom de fleste nebbiolo d'alba og langhe nebbiolo) som ikke skal anskues som 'mini-barolo', men tilhørende en anden kategori sammen med enkle barberavine, dolcetto, grignolino osv. Altså friske vine (men som altid i Piemonte: med bid og kompleksitet, også i denne kategori!), der er beregnet til ukompliceret, læskende indtagelse sammen med mad.
Drukket på vinbaren Bibendum på Nansensgade, som er et rigtig hyggeligt sted med udmærket vinudvalg fra det meste af verden og få, enkle og gode retter på kortet. Fra Italien kan man bl. a. smage Elvio Cogno, Brezza (begge Piemonte), Ca'la Bionda (Valpolicella) og Corte Pavone (Montalcino). Bibendum har en tilhørende vinbutik (som også er en webshop), hvor Brezzas Santa Rosalia koster 150 kr. - det er nok i overkanten.
86 

mandag den 25. oktober 2010

2009 Braida, Grignolino d'Asti

Jeg har en svaghed for de mere kantede af de piemontesiske småbrødre, Dolcetto og især Grignolino. Sidstnævnte er desværre relativt sjælden, ihvertfald heroppe. Der produceres Grignolino fra ialt ca. 900 ha ligeligt fordelt på de to DOC'er Grignolino d'Asti og Grignolino del Monferrato Casalese.
Farven er helt transperant rabarberrød. Duften er virkelig køn og fjerlet med mørke undertoner - elegant, parfumeret frugt af ribs, bløde hindbær, roser og vingummibamser sammen med (dæk)gummi, diskret salmiaklakrids, hvid peber og kvas.
I munden er der glimrende syrlig frugt - ribs, hindbærsaftevand, lidt mint og agurk, og igen mørkner karakteren superskønt mod slutningen med bittertoner og dejligt udtørrende, letgrønne tanniner. Grignolino er en lille, tykskallet drue med store kerner (Grignolino betyder druesten på piemontesisk), hvor skal og kerner altså udgør en relativt stor del af den samlede volumen, hvilket giver tanninrige vine. Netop dét gør en kæmpe forskel i forhold til andre vine i den her helt lette genre. Der er et greb i Grignolinovinene som er helt karakteristisk og yderst tiltalende i kombination med letheden og den friske, læskende stil. Til nybagte, hjemmelavede pizzaer stikker det her nærmest alt. Prisen er også rigtig: €10 hos Superiore.de
Braida di Giacomo Bologna er en nyklassisk producent i Asti, Piemonte. Braida laver flere udgaver af Barbera d'Asti, som alle er højt berømmede, og 'Bricco dell'Uccellone' var i 1982 den første Barbera lagret 100% på barriques, en vin som betød et kæmpegennembrud for store vine på Barberadruen.
 
88 

lørdag den 23. oktober 2010

2008 La Raia, Gavi

Gavi fra La Raia, som råder over 25 ha med Barbera og Cortese, som dyrkes 100% biodynamisk.
Farven er hvidgul og næsen er tiltalende med klar, frisk filippa-æble, citrus, lidt gæraromaer og friskt kød. I munden er vinen ren og enkel med mellemfyldig struktur og fin kompleksitet. Vinen her er dog lidt følsom overfor temperatur, det er først når den varmer lidt op at dybden og de underliggende toner dukker op i form af friske figner, let lakridsrod og karamel. En ganske sympatisk vin, som er bedst til de mere sarte ting som fx. grønsagssupper, salater eller lette fiskeretter. 
84 

fredag den 22. oktober 2010

2008 Foraci, Nero d'Avola Frizzante

Siciliansk Nero d'Avola lambrusco-style. Lys rubinrød med let, hvidt skum. I duften er der våde jordbær, kirsebær, røg, dækgummi og lidt lakrids i let oxideret stil. Smagen er frisk, satig og liflig med markant bitterhed i finishen som måske vil afskrække nogen, men som jeg synes er ret lækkert. Jeg er i dén grad nyvunden fan af rød halvtør frizzante, og denne version er glimrende og anderledes. Den holder 11,5%, hvilket er med til at give en flot vinøsitet (men også halvfarligt, for man smager det ikke..). Denne type vin går godt til overraskende meget mad og kan være en imponator i rette sammenhænge. For nylig testede jeg amabile lambrusco til thai-karry, hvilket ikke var en ubetinget succes rundt om bordet, men personligt synes jeg det glimrende mixede det evindelige thai-øl's læskende friskhed med en sødme som jo ofte også er en faktor i det asiatiske køkken. Dog savnede man nok bitterheden og her ville Foracis Nero d'Avola måske gøre sig bedre end sin nordlige stamfader. Carlo Merolli importerer denne sicilianske kuriøsitet - foruden dejligt store mængder lambrusco (som jeg vender tilbage til - stay tuned og vær klar til at slå til hvis et pludseligt efterårshøjtryk skulle indtræffe. Merolli har pt. vinterpriser på mange af disse vine, hvilket bare gør det endnu mere oplagt at afsøge udvalget efter næste sommers foretrukne). 

søndag den 17. oktober 2010

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga

Dette er Cascina Cuccos basisbarolo som kommer fra Vughera-marken i Serralunga d'Alba. Her hører Cascina Cucco hjemme og aftapper desuden 2 baroloer fra enkeltmarker: Cerrati og Cucco (som er den øverste del af Cerrati). Stilen er (semi)moderne med kort maceration og delvis lagring i barriques. 'Serralunga' lagrer dog udelukkende på store fade, Cerrati ca. 50/50 (botti/barriques) og Cucco ca. 25/75. Så der er tale om en slags helgardering hvad angår lagringen og vel også en god fornemmelse af hvad det forskellige druemateriale kan klare af eg.
Cuccos Serralunga fremstår ganske traditionel i stilen. Den er ung i farven, transperant rubinrød. Duften inviterer indenfor meget forsigtigt, men gemmer på klassiske nebbiolotræk, som tiltager i karakter med luft: Læder, lakridspulver, syrlige lyse bær, rabarber, umodne jordbær, våde blade og blå GaJol.
Smagen er frisk og levende med vibrerende syre og lækker rabarber-frugt sammen med læder, jord og lakridspulver. God udklang med den spillevende syre og en lille fin smørnote.
Det er en let barolo, der efter min mening savner lidt koncentration i frugten og tyngde i strukturen. Et godt stykke fra Cerratien i stil og kraft. Til gengæld er den elegant, charmerende og frisk og vinder ganske givet en del i kompleksitet ved bare et år på langs, den er urimeligt ung nu. Carlo Merolli har sammen med producenten sammensat en 05/06 Cucco-smagesixpack til 685,-. Need I say more?
 
87 

lørdag den 16. oktober 2010

2008 Tavignano, Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore 'Misco'

Amforaflasken har vel betydet for Verdicchio hvad bastflaksen gjorde for Chianti: Først var det smart, siden gav det bagslag. Men Verdicchio dei Castelli di Jesi hører i de gode udgaver til blandt de bedste hvidvine i Italien overhovedet og er Marche-regionens force - for eksempel udtrykt ved at appellationen står for halvdelen (8) af de vine fra regionen som får 3 glas i Gambero Rosso 2011.
Tavignanos Misco har en dyb, strågul farve og er tyktflydende så den næsten ligner dessertvin. Næsen er tilbageholdende med æble, lime og skovsyre. Det er i smagen det foregår her, den har det hele i munden om man så må sige: kraftig og kanonlækker hvidvin med en heftig koncentration i frugten. Den er rå, men også fed og med en udtalt sødme, som holdes i ave af en bred syre og stålagtig, bitter finish. Eftersmagen er lang og delikat med honningbolcher, anis og bittertoner. Perfekt til fed fisk, hvidt kød eller kraftige salater. 85 kr hos Merolli er et godt køb.
89 

torsdag den 14. oktober 2010

2004 San Felice, Vigorello

Supermarkederne oversvømmes af billig ripasso, tvivlsomme amaroner og oversøisk masseproduktion. Men ret skal alligevel være ret, for der findes også indimellem rigtig gode ting på hylderne til vildt fordelagtige priser. Pelisseros Barbaresco Nubiola i Superbest for eksempel. Eller San Felice-søstrene Poggio Rosso (Chianti Classico Riserva) og Vigorello (Toscana IGT). Jeg smagte dem begge i den aktuelle 04-årgang på Gambero Rosso-smagningen og var imponeret over hvordan de uden videre hamlede op med de mange (kæmpe)store vine som koster minimum 3-4 gange så meget. Dansk Supermarked har en superdeal på disse topvine som på tilbud sælges for 100 kr. Til sammenligning koster de omkring 30€ i fx. Tyskland.
Vigorello er en vigtig vin i nyere italiensk vinhistorie, idet den faktisk var den første supertoscaner i 1968, en slags forløber for bølgen af store 'bordvine'. Vigorello laves på lige dele Sangiovese og Cabernet sammen med 20% Merlot. Lang maceration (20-25 dage) og lagring i 20 mdr. på barriques.

Virkelig køn i glasset: Dyb rubinrød med violette træk, funklende og tykt struktureret. Næsen er intens og fadpræget, men alligevel med kompleksitet og flotte florale nuancer. Solbær og amarena-kirsebær indhyllet i kaffe, gummi, læder og lidt bananskræl sammen med lynghonning, mandelessens og grønlige træk.
Det urtede går igen i smagen som har grøn peber/æblestilk, løvstikke og kaffe sammen med kirsebærfrugt med en intens, ren syre som holder godt ved ud i eftersmagen sammen med smør, lædertoner og kirsebær. En meget tydelig blanding af cabernet og sangiovese, hvor druernes karaktertræk hver især går klart igennem. En stilsikker supertoscaner i det man vel kan kalde dén kategoris signaturstil med masser af eg og koncentration kombineret med den arketypiske italienske syrerigdom og elegance i frugt og struktur.
Det er en rigtig flot vin, som alligevel ikke helt gets me going. Hvis man som mig holder af stedtypicitet og stilistisk renhed er Vigorelloen nok for meget en bagdel mellem to stole - den vil både Toscana og Bordeaux på samme tid. Det gælder jo i det hele taget for rigtig mange af disse barriquelagrede supertoscaner-blends, og det synes man enten er fedt eller uinteressant. Jeg tenderer mod det sidste.
Læs også indlægget om 01'eren.
 
89 

søndag den 3. oktober 2010

2009 Weingut Wittmann, Riesling Trocken

Lys gul farve med grønlig tone. Næsen er virkelig køn og tiltalende og arketypisk tysk riesling. Frisk, sprød pære, læssevis af nybrudt flint og sødlige aromaer af ananas og stenfrugt sammen med nyslået græs og karamel.
Intens og frugtig mund med nektarin og ananas - rigtig god fylde og intensitet, syren dirrer og følges helt ud af kridt og et delikat sødmetouch. Flot og lang eftersmag med stenfrugt, bitterhed og stjerneanis i en ret skøn forening. Det er en vin som er megatilfredsstillende i nuet og som er indbegrebet af purung Riesling. Letdrikkelig og alligevel mangelaget i både duft og smag. Schön. 130 kr. hos Theis, €10 hos Schmidt i Berlin. 
88