Biobrændsel

Hvad skal lette forbrændingen af mængderne af lasagne, pizza, pasta og de andre danske nationalretter? Svaret er mangfoldigt, men et godt bud er ungt, saftigt og bio. Når du alligevel er igang med den franske løgismose-kylling og det hjemmebagte surdejsbrød, så giv dog en tyver ekstra og få en ærlig, vellavet økovin til - frem for industrirædslen fra supermarkedet med kunstig syre, gær, svovl etc.
Her er der to saftige eksempler importeret af hhv. Merolli og Bichel, begge til 75 kr.

2013 Majnoni, Chianti er blåfrugtig, spændstig og frisk med dæmpet duft af blåbær, tør jord og lakridsrod. Meget cab franc-agtig i munden med saftig og næsten metallisk struktur med levende syre i den ellers bløde blåbær- og solbærfrugt. En herlig vin, enkel men ikke banal. Den mørke, slankt syrlige frugt er faktisk virkelig fin.

86% sangiovese, resten malvasia nera og pugnitello. Lagrer 7 måneder på cement. I øjeblikket får man ‘større’ vin for pengene i Majnonis 2012 superiore, som høstes senere og ligger på træ. Men den ene procent lavere alkohol betyder meget for mig og jeg foretrækker nok ofte den her basischianti (som dog var en anelse mere levende i 2012-udgaven)
86

2013 Saladini Pilastri, Rosso Piceno er i samme friske, mørkfrugtige stil, men mere saftet med lavere syre og rundere frugt. Balsamico, søde krisebær og basmatiris i den afdæmpede næse og en meget velbalanceret smag med fokus på direkte, umanipuleret saft domineret af kirsebær. Peaker på midten og har et fint lille lakridsbid i den korte finish. En udmærket allround-vin (hvem råbte buffet?), ærlig, ren og vellavet - lidt sødere og fyldigere end Majnoni. 80% sangiovese, 20% montepulciano, 4 måneder på tonneaux.
85

Montepulciano fra Feudo d'Ugni i Abruzzo

Cristiane Galassos to (ud af tre) håndlavede og naturlige montepulcianoer fra Abruzzo. Carlo Merolli importerer de her herligheder fra små oplag - forhåbentlig kommer der også nye årgange fra Feudo D'Ugni?

(2009) Feudo d'Ugni, Fante VdT

Sortrød i glasset. Fantastisk duft med masser af råt kød, enebær, estragon, læder og dybe søde kirsebær. Flot og åben fra start og vinder endda med luft.

Kraftig tæt smag med sødmefuld frugt af kogte kirsebær og brombær og et væld af animalske toner og kraftige tanniner. Flot balance og en herligt rustik og vild karakter - for mig er det her indbegrebet af montepulciano: Mørkt, frugtigt og råt. En fantastisk vin!

(2006) Feudo d’Ugni, Teorema VdT
På papiret en større vin med længere tid på fad. Tæt bordeaux-agtig duft med dyb, mørk frugt af brombær sammen med mørkt-æteriske toner af lak, mandelessens, lakrids, fernis og en skæg tone af bøgeblade eller agurk. Diskret vanilje og chokolade fra fadet. Montepulciano er efter min mening en af de bedste druer til at tage imod fad og her er det perfekt.
Smagen er fyldig og robust. Dybere og blødere end Fante og med en flot, olieret og seriøs struktur. Men også med lidt mindre spil og liv i frugten.

Drejer allerede i løbet af de første timer i en mere udviklet lak-kemisk retning og på andendagen er den færdig. Men det var godt så længe det varede!

2009 Tavignano, Rosso Piceno 'Libenter'

Ny årgang af Carlo Merollis hit fra Tenuta di Tavignano i Marche: Libenter. Vi var glade for 2007'eren, når vi indimellem fik lyst til noget mørkt og kraftigt. 70% montepulciano, 25% sangiovese og 5% cabernet macererer i tre uger og lagrer 14 måneder på tonneaux.

Tæt sortrød farve. Sødlig duft af brombær, dadler, vanilie og lakrids. Også temmelig sød i munden med mørk marmelade-tæt bærfrugt og sødlakrids og en port-tone fra den høje alkohol hele vejen. Senere i forløbet kommer der mere kant og attitude - syren og et lille tanningreb viser at vi trods alt ikke er i sydafrika eller australien. Der er god saft, kraft og dybde i frugten fra start til slut. Sødlig-varm finish med dadler, bitterlakrids og kraftig alkohol. Der skal mad til, ellers er den bitre, alkoholdominerede afslutning for meget imho.

Den falder lidt ved siden af min smag, men sammen med et kraftig stykke stegt/grillet kød er det ganske godt. Når det endelig skal være, kunne jeg egentlig godt lide den anelse mere fadpræg 07'eren havde, ligesom jeg også husker tanninerne mere nærværende i dén årgang. 79 kr. hos Carlo Merolli.

85

2010 Finocchi, Marche Rosso 'Kylix'

IGT-vin fra et familiehus med 7 hektar ved byen Staffolo i ca 400 meters højde. Det er ikke til at finde yderligere information om vinen her, men der er sandsynligvis tale om en blanding af sangiovese og montepulciano med meget kort eller ingen fadlagring. Vi går direkte til glasset:

Rubinrød farve og varm, indbydende næse med sødligt-krydrede toner af tørret frugt (usvovlede abrikoser og rosiner), mørke bær sammen med masser af røg og lakrids og en lille æterisk, limagtig sødme inde bagved.

Mellemfyldig og rund i smagen med en charmerende og meget velfungerende kombination af friskhed og sødme. Den tørrede frugt er sat flot op mod en saftig bærsyre og sten-mineralsk rygrad. Hen mod finish sætter lakridsen ind og kadencerer godt sammen med syren og lette tanninfnug. God samling i finishen, men eftersmagen er kort - det er dog helt iorden på det her niveau, der er ikke langt til næste slurk.

Det her er altså en hverdagsvin af høj kvalitet - til pizza, pasta etc. er den fremragende, men den har også fylde nok til lidt kraftigere kødretter og dybde og karakter nok til at man ikke mister interessen. Drikke- og madvenligheden er i top her og de 49 kr. ved 6 flasker hos A Vinstouw er en superpris.
87

2009 Farnese, Casale Vecchio Montepulciano d'Abruzzo

Kooperativet i Castello Caldora Farnese Vini er sparsom med informationerne, så her er det direkte fra flasken til sanserne:

Tæt, sort-violet farve med rubinrøde kanter. Mørk og flæsket montepulcianoduft med let fadpræg: sorte skovbær, nykløvet træ, brakvand og kanel. Ikke intens næse, men den er behagelig og druetypisk og åbner op med luft.

Tæt og koncentreret i munden med mørk frugt og stofrig struktur. En balsamisk let-sur tone præger syren og følger den bløde, sorte frugt i smagen. Kraftfuld finish med godt greb og sød krydring (kanel, dadler) i eftersmagen sammen med udklangen af den letbalsamiske sorte bærfrugt. Blød i frugten, men stadig flot struktur med fast syre og barkagtig tannin, som sætter behersket, men rigtigt ind i finishen.

Dette er en god og druetypisk montepulcianovin med kraft, fylde, opfriskende struktur og uden dominerende fad. Ikke særligt kompleks og til den tiknappede side - men med sin robuste karakter meget velgørende til fx. oksekød. 100/85 kr. ved 1/6 hos Holte Vinlager.
85

2007 Tavignano, Rosso Piceno 'Libenter'

Tavignanos toprødvin 'Libenter' er et rigtigt Marche-vildsvin på 75% montepulciano, 20% sangiovese og 5% cabernet, som macererer i 3 uger og lagrer 14 måneder på barriques og tonneaux.

En tæt vin med høj viskositet og sortrød farve med violette træk. Saftig og sødmefuld duft med sorte fuldmodne kirsebær og solbær sammen med fadtoner af kraftig bitter bark og rå-olie/sortlæder og så glycerol-æteriske toner af lim og amaretto.

Smagen er kraftig, tæt og intens med sødlig, mørk frugt og en virkelig tændt strukur med høj, saftig syre og kraftige, groftskårne tanniner. Det gode bid i finishen er oppe mod en temmelig markant alkoholvarme, som især er viser sig sammen med mad. Der er god kraft og længde i eftersmagen - stadig med rigelig alkohol sammen med den sødlige, mørke kirsebærfrugt og letbitre, ristede fadtoner af engelsk lakrids, kaffe og sort læder.

Jeg holder meget af det her triumvirat af montepulciano, lang maceration og barriques-lagring: Montepulcianos mørke, bløde profil kan sluge store mængder fad og komplementeres samtidig virkelig godt af den lange skalkontakts æterisk-kemiske træk. Libenter er en vild gadedreng, rå og rustik - hvad den ikke har i balance og elegance, har den i fræk charme og oppulent styrke. Efter min mening bedre end 05'eren, hvor den sorte bitterhed i eftersmagen var mere markant og lidt trættende i længden. Her i 07'eren er akilleshælen den høje alkohol (15%), men den mere modne frugt bærer det bedre. Flot vin og et kup til de 59 kr hos Carlo Merolli.

88

2008 Di Majo Norante, Ramitello Biferno Rosso

Di Majo Norante er det vinøse fyrtårn i et ellers hurtigt overskuet Molise. Ramitello laves på 80% montepulciano og 20% aglianico fra 18 hektar med samme navn i Campomarino, Biferno DOC. En måneds maceration og lagring i 18 måneder på en blanding af stål og mindre egefade. Sammen med aglianicovinen Contado og den barriquelagrede Don Luigi udgør den husets top.

Tæt mørk-rubin farve med dybe violette træk. Typisk montepulciano-duft med tæt og blød mørk solbærfrugt, tindrende kirsebær, æterisk-kemiske toner af lim og maling fra den lange maceration og sødmefuld fudge, engelsk lakrids og læder fra fadlagringen. Det tegner rigtig godt og overraskende seriøst, det her.

I munden fortsætter montepulcianofrugten med sin mørke og bløde solbærfrugt i frugtig, intens stil. Så kommer syre og tannin fra de 20% aglianico buldrende frem inderfra og danner en fokuseret strukturel rygrad i den saftige, faste finish. I eftersmagen er der syntetiske kirsebær og masser af de langmacerede sødligt-kemiske træk sammen med den virkelig tændte frugtsyre. Medium længde, men rigtig god intensitet.

Kombinationen af den enormt bløde og mørke frugt og den meget lange maceration er lidt af en genistreg her, fordi de æteriske træk får den mørke frugten til at lyse op på en måde. Fadlagringen er perfekt styret og også den mørk-bitre engelske lakrids (som er et andet karakteristisk træk ved fadlagret montepulciano) er holdt godt. Det er en ligefrem crowdpleaser, men der er sandelig også vitaminer - struktur og seriøsitet.

Forbløffende og tankevækkende hvor lille kvalitetsforskellen er på den her og Gajas Promis i samme runde, frugtige stil - den enorme prisforskel taget i betragtning. 60 kr. v/6 hos supervin.dk er et kup. Ramitello 08 bliver skamrost med bl. a. 90 pts Veronelli og 92 pts Galloni - det er i overkanten, synes jeg, men forstår begejstringen.

89

2008 Cantina Tollo, Montepulciano d'Abruzzo Riserva 'Aldiano'

Cantina Tollo er et enormt kooperativ med en kæmpeproduktion. Alligevel mener mange at man med husets topvine får meget for pengene, det prøver vi af her. Riservaen Aldiano er på 100% montepulciano som lagrer 12 måneder på en kombination af store (70%) og små (30%) fade. Stokkene er 25 år, men udbyttet er alarmerende højt (90hl/ha).

Typisk montepulciano-farve: Sort og tæt med rødviolette reflekser, tykflydende tekstur i glasset. Duften er afdæmpet og fadpræget med kokos, mint og anis ovenpå bløde, mørke frugtnuancer af solbær, rosin og blåbær.
Helt, helt blød i smagen med varm og dyb mørk veluor-frugt af meget markant og gennemtrængende blåbærmarmelade sammen med lidt friskere (men stadig mørk-bløde) toner af brombær og lidt solbær. Der er lav syre hele vejen og små egtanniner i finishen. Eftersmagen er mediumlang og præget af blåbærmarmelade og gummi fra fadet. Med luft lægger den bløde frugt sig lidt og giver plads for toner af læder, lim og sødlakrids, ligesom tanninerne også vokser en smule frem. Bedst på andendagen.

Det er ikke en overrumplende vin, men den er virkelig behagelig og har en tilpas koncentration i den mørke frugt. Her er det måske faktisk fint at udbyttet er højt, for der er ikke den store syre- eller tanninstruktur som ville kunne friske op og balancere en mere koncentreret frugt. Er man vant til fx. blød oversøisk vin, vil man kunne lide denne og får tilmed et klart nyk mere på karakterfuldhedsskalaen. Jeg er mere til de hårdere og køligere vine, men har ikke noget imod en pause på det her silkelagen. Godt køb når Føtex indimellem har Aldiano på tilbud. 

86 

2008 Villa Medoro, Montepulciano d'Abruzzo

Det vakte opsigt, da Gambero Rosso tildelte denne basis-montepulciano 3+ glas i 2011-guiden. Villa Medoros store topvin 'Adrano' (Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane DOCG) er en usual suspect i guidernes top, men det er temmeloig sjældent at en basisvin på dette prisniveau (€5-10) får den hæder. Måske har Rejen fået færten af krisebevidsthed?

Farven er tæt sortrød med violette anstrøg. Helt åben og indbydende i næsen med mørk, afdæmpet sødme og frisk mineralitet i forening. Fuldmodne solbær, brie, syrenblomster og spøgelsesfad (sandsynligvis fra mikrooxidering i ståltanken). Smagen er utrolig blød og harmonisk med modne mørke bær, støvet hvidskimmel og kraftig-fede blomster. Frisk, men helt rund og med en finish drevet af den mørke frugtkoncentration og lette anstrøg af tannin og lakrids. En fin, lille syre springer ud i eftersmagen, som er lang for en vin på dette niveau.

Det er sjældent at vine karakteriseret ved udpræget blødhed og letdrikkelighed vækker min interesse, men her er det gjort så utrolig elegant og med sådan virtuositet i elementernes balance at man må overgive sig og smile. Life's good:-) 

87 

2005 Tavignano, 'Libenter' Rosso Piceno

Rosso Piceno DOC dækker næsten hele den østlige halvdel af Marche, fra kysten og ind til Appenninerne - med undtagelse af Conero-bjerget hvor Marches toprødvin Conero DOCG produceres. Druerne er altovervejende Montepulciano og Sangiovese, i Tavignanos Libenter blandes de to i forholdet 70/25 sammen med 5% Cabernet. Vinen macererer i 21 dage og lagres 14 mdr. på barriques og tonneaux.
Farven er tæt sort-rød og duften åbner med det samme op i en flot, mørk og rig næse med fuldmodne kirsebær og blåbær, brombærmarmelade og kraftig pebermynte sammen med brakvand og fadpræg i form af kanel, kaffe og chokolade. I munden har vinen moden, mørk frugt med levende og saftig syre som balancerer den mørke karakter glimrende. Fadpræget er ganske markant, men frugten og syrestrukturen kan klare det, og den lange maceration har givet et virkelig flot tanninudtræk, som blander sig med de mere bitter-pebrede fadtanniner og giver en meget fast og seriøst tør finish. Eftersmagen er mørk og bitter med kaffe, brombær og mørk chokolade.
Det er en rå vin som skal have godt med modspil i madledsagelsen, men så er den også en vinder. Carlo Merolli markedsfører denne vin under SCOOP-prædikatet og til 59 kr. er det lige hvad det er: et decideret scoop.

88

2004 Marchetti, Conero Villa Bonomi

Conero er Marche-regionens røde flagskib. Det er Rosso Conero Riserva som blev ophøjet til sin egen DOCG fra og med 2004-årgangen. Conero må laves med op til 15% Sangiovese men de bedste er som regel (som Marchettis her) på 100% Montepulciano. Villa Bonomi er lagret 18 mdr. på barriques.
Farven er mørkviolet med rubinrøde reflekser og let modning. Næsen er rund og indbydende med mørke, kogte bær (blåbær, brombær), gummi, puddersukker og ost og let animalsk strejf underneden. I munden kommer først den fuldmodne frugt med god, levende syre og flot koncentration. Tanninerne danner fast, men integreret rygrad og i finalen trædder fadaromaerne frem i form af smør, ost, nødder og karamel. Eftersmagen er lang, men især balancen er imponerende her. Bordeaux-agtig i stilen, men især smagen er karakterfuld og interessant. Utvivlsomt høj kvalitet i nærheden (også stilmæssigt) af Umani Ronchis Conero Cumaro. Er rigtig god nu, men kan gemmes ihvertfald 5 år. Toscavini og Parkwine sælger. 

90 

2006 Fattoria Sorbaiano, Montescudaio Rosso

Montescudaio er faktisk en af de mere klassiske toscanske appellationer med DOC-status allerede i 1976. Ikke desto mindre er den så godt som ukendt, og omfatter da heller ikke mere end 181 opdyrkede ha ude ved kysten, nord for Bolgheri. Sorbaiano er DOC'ens grand old fattoria og Carlo Merolli importerer.
Sorbaianos basis-montescudaio er lavet på 80% sangiovese og 20% montepulciano og har ikke set træ. Den er gennemsigtig rubin-violet i glasset og har en fin, men meget svag og slank duft af kirsebær, ribs og marcipan. Lidt dieselolie og grøn peber nedenunder, hvilket ikke er så tiltrækkende. I munden er den ret stram og lukket, der er røde bær, syrlige stikkelsbær og lidt krydret lakrids og grøn peber. Bitter mod slutningen som er lidt kort. Det er en god madvin, men det er lidt forstyrrende for den ellers let-læskende stil at alkoholen er så høj (13,5). Ikke et imponerende indslag, men sådan set heller ikke dårligt. 

80 

Gambero Rosso smagning på Børsen 2010

For tredje år i træk gæstede Gambero Rosso 'Road Show' København i børssalen, hvor 59 topproducenter fra hele Italien skænker fra deres aktuelle kollektioner. Der har været meget kritik af forholdene i salen de forrige år, og der var også i år vine, som udgik alt for tidligt og lidt rigeligt med mennesker. Men man må nu sige, at det er en god mulighed for at smage topvine overfor hinanden og danne sig et overblik. Særligt gode vine eller bemærkelsesværdige præstationer på dagen er noteret her i indlysende mangelfulde noter - og som altid skal pointgivningen tages med et gran salt! Det er grundlæggende ikke rigtig til at vurdere vinene retfærdigt udfra et par mundfulde og uden at give dem ro til at åbne sig. Så nedenstående er et overfladisk snapshot af min umiddelbare reaktion i den heksekeddel som sådan en storsmagning er. Der var desværre heller ikke hverken lys eller tid til skarpe billeder..

IL MOLINO DI GRACE
2004 Chianti Classico Riserva
Klassisk og elegant, frugtdrevet sangiovese. Enormt balanceret med komplekse bær og velplaceret syre pakket ind i lækkert fad og rundet perfekt af med tanniner der vokser og vokser. Lang og intens eftersmag. Elegant vin som har et langt liv foran sig. (På billedet er det 01'eren.)

92

2004 Gratius Toscana IGT
Lidt blødere i duften end CCR. Dybere og mere moden i smagen - kirsebær, brombær appelsinskal, youghurt og filter-kaffe i traditionel og meget elegant stil. Igen imponerende balance mellem moden frugt og afrundet syre og en fantastisk kombination af elegance og kraft. Heftige tanniner i finalen. En stor vin! (Fantastisk value hos bb-vinimport.dk)

94

SAN FELICE
2004 Vigorello
Der vrænges med rette ad supermarkedernes vinhylder, hvor kvantitet er konge og man skal kigge langt efter de gode oplevelser. Så meget desto mere fantastisk er det, at Dansk Supermarked sælger San Felices topvine. Til indimellem ned til 100 kr. får man nyklassiske toscanere som uden problemer begår sig i dette selskab. Det er rent ud sagt enestående, og jeg kan varmt anbefale at KØBE, når 04'erne rammer Føtex næste år. (Desværre er San Felices nye design lidt tarveligt, men så er det jo godt at det kun er det inde i flasken som tæller.)
Den første supertoscaner overhovedet var Vigorello som kom i 1968 og er lavet på cs, sangio og merlot. 04'eren er fantastisk, med fede og intense mørke bær, vanilie, kaffe og grøntsager. Smagen har kogte solbær og kirsebær og tanninen er perfekt afrundende.

91+

2004 Poggio Rosso Chianti Classico Riserva er lidt slankere i smagen end Vigorello og virker en anelse tyndere her i denne sammenhæng, men til mad (dvs i sit rette element) tror jeg den vinder - og den holder længere. Flot struktur, kraftig og frugtig med frisk syre og lækkert rå tanniner. Dejligt og fint integreret fad.

90+

CASTELLARE IN CASTELLINA
2004 I Sodi di San Niccolo
Denne kandiderer til smagningens vin. Helt i top sangiovese med intens bærfrugt og kraftig syre svøbt i delikate fadaromaer. Syrlige kirsebær i munden, jordbærmarmelade og moskus, fed frugt, men ikke varm. Tanniner river og flår i gummerne, unge uden at være deciderede umodne. Kølig og rank stil, lang eftersmag og et laaangt liv i kælderen.

95

FOLONARI
2007 Campo al Mare Bolgheri
Merlot, cabernet, franc, og verdot. Lækker koncentreret frugt, solbær og ribs og lidt stald. Vegetale toner i smagen, koncentrerede solbær og gode tanniner. Slank, men kraftig vin. En af aftenens længste finaler!

91

LA SPINETTA
2006 Starderi Barbaresco
Ikke specielt meget nebiolokarakter i duften som er præget af fadsvøbt kirsebær og lille lakrids. Lukket næse, men som silke i munden, en utrolig fløjsagtig blødhed og harmoni af så ung en vin. Selv tanninerne virker ok modne.

93

PRUNOTTO
2005 Barolo Bussia
Ligesom hos La Spinetta virker fadbehandligen her som om den dækker for nebbiolodruens egenart i næsen. De klassiske elementer er mere tilstede i munden som er god og fokuseret. Så invaderer en hær af helt ekstreme tanniner, som man jo ikke kan undgå at blive lidt imponerede af. Aftenens tanninvinder! Det skubber vinen lidt ud af balance pt, men jeg tror det bliver en rigtig flot vin inden så længe endda.

93

GAJA
2006 Barbaresco
Skøn duft af modne blommer og fadkrydderi som dog virkede lidt tilbageholden. Helt, helt umoden i munden! Tanniner sætter med det samme ind helt forrest i munden. De er egentlig ikke kraftige, men grønne og støvede og hænger slet ikke sammen med den egentlig forbavsende tynde frugt der følger efter. Gaja skal efter sigende drikkes meget gammel, og måske ender det godt, men megaskuffende nu her.

89+

TENUTA SAN GUIDO
2006 Sassicaia
Aftenens anden gedigne skuffelse. Egentlig fin nok i duften; ikke imponerende, men med tydelig storhed i kompleksiteten og komponenternes indbyrdes balance i den fede frugt. Vandig frugt og te i munden, tynd og grøn og meget, meget skuffende. Guidalbertoen var faktisk en mere helstøbt vin pt.. Ufatteligt at de to mest legendariske vine performede så ringe idag. De skulle nok have haft lang tid i glasset og er bygget til the long run.

88+

ALLEGRINI
2005 Amarone della Valpolicella
Lækker Amarone i moderne stil med kraftige syrlige kirsebær og vanilie i duften. Kompleks og bittersød bærsmag med nødder og lakridset finale og ok tannin som tørrer op. Det bitre element er helt særligt og fint for denne vin set over hele aftenens felt og meget tiltalende.

91+

BERTANI
2005 Villa Arvedi Amarone della Valpolicella Valpantena
Skøn traditionel Amarone i frisk stil, med frugtsyre som næsten prikker på tungen, bred bærfrugt tager over og fin lakrids slutter af sammen med gode tanniner.

91

2001 Amarone della Valpolicella Classico
Blød frugt med kirsebær og modne blommer og tørret frugt med lakrids og kraftige tanniner i finalen som har en anelse alkoholvarme med. Wow, den her vin er lang i sin bærrede eftersmag! Troen på Amarone får et løft med Bertanis udgaver, de er helstøbte og på ingen måde oversøde, tunge eller alkoholdominerede.

93

MASTROBERARDINO
2004 Naturalis Historia Taurasi
Moderne aglianicovin med god syre og kraftig tannin. Vel meget fadgummi og vanilietoner, men uden at være ristet og de relativt lyse bær er stadig helt, helt fremme i smagen. En rank vin med fast struktur som nok folder sig bedre ud sammen med mad. Generelt var det opløftende at selv de vine der (som denne) er lagret på nye barriques var balancerede og på ingen måde skamferede af overdrevet fadristning. Jeg havde forventet at der ville være klart skel mellem traditionel og moderne fadlagringsstrategi, men den fordom blev klart afkræftet. Der er selvfølgelig forskelle, men min fornemmelse er, at der mere er tale om et kontinuum hvor ingen af de vine jeg smagte syntes at være gået så langt til den ene eller anden side at vinen vælter.

91

MASCIARELLI
2005 Villa Gemma Montepulciano d'Abruzzo
Jeg sluttede af med et lille montepulciano-tema. Villa Gemma er sort med rubin-violet kant. Intens, sødmefuld næse med sorte, modne kirsebær og henkogte solbær og med gummi og dæk. Fadpræget, næsten oversøisk næse. En lækker og frugtig vin i varm og mørk stil med god koncentration og udmærkede tanniner. Ikke udpræget elegant dog.

89

UMANI RONCHI
2006 Cúmaro Rosso Conero Riserva
En af Ronchis topvine på montepulciano, cabernet og lidt merlot. Helt mørk rubinrød med sort kerne. Intens og koncentreret vin med overmodne brombær og heftige tanniner. God balance og kontrolleret kraft.

90+

VILLA MEDORO
2006 Adrano Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane
Mørkerød. Lidt mere rank, kølig og mineralsk stil end de to ovenstående, mere reserveret - men stadig med koncentreret kraft og moden frugt. Sorte kirsebær, solbær, blomme og kaffe sammen med andre fadtoner i næsen og syrlig, moden bærfrugt i munden med kraftige tanniner og let fadpræget eftersmag. Virker ung og hård lige nu, men er bedre end de to andre montepulcianoer.

91