Simplicamente & Litrozzo

To bud på basisvine lavet på en naturlig måde - uden kulturgæring, svovl og filtrering. Både Le Coste og Ulivi laver fremragende vin, men her er det snarere drømmen om enkel, ren og billig vin i lidt større oplag - vin de soif, både i mængde og stil - som driver værket. ‘Simplicamente’ kommer i 8000 kapselflasker og ‘Litrozzo’ i 2500 (én-liters, kork).

Belotti (Cascina degli Ulivi), Simplicamente Rosso VdT

‘Simplicamente’ fra Stefano Belotti i Monferrato åbner med en virkelig flot og levende duft - intenst mørk, bitter og syrlig. Æbleeddike, spids lakrids, ammoniak og ferskenskind.

Kraftig og syrerig i munden, arketypisk barbera med lidt volatile syrer i halen. Grynet lakrids, intense kirsebær og skovbrombær. Lidt Loire-francagtig metallisk kant som sikkert kommer fra dolcettoandelen. En perfekt vin til os som kan synes at barbera kan blive lidt venlig i det. Finishen har en meget fin sødme af kogte brombær. Det er en rustik vin som alligevel føles ren - der er masser af saftig frugt, og man kan smage at der ikke er svovl i det her. En skøn vin - faktisk med en uventet dybde og seriøsitet.

Lavet på 60% barbera og 40% dolcetto, lagret 11 måneder på store fade. 13,5% - ingen tilføjet svovl (15mg/l total).

Le Coste, Litrozzo VdT
Ufiltreret og ikke dekanteret, dvs. farven er helt tæt matrød. En meget enkel vin fra Le Coste i Lazio - i forhold til ‘Simplicamente’ er vi her på et andet, lavere niveau. Der er ikke den samme dybde i frugt og struktur men til gengæld god saftighed og tæthed. Hindbær, sure kirsebær, lidt kølige mintagtige toner og stilket bitterhed. Syren vil være vel volatil for nogle, det generer ikke mig, og jeg kan godt lide den rustikke no-nonsense-stil. En helt klar vin til (enkel) mad, den er ikke rigtig interessant nok på egen hånd, og det er vel heller ikke meningen.
Til 10-15€ for en liter kan man ikke regne med mere, på den anden side er det interessant med et konkret bevis på at billig vin ikke behøver være industriel og kunstig.

Lavet på grechetto rosso, ciliegiolo, vaiano, og canaiolo. 10,5% - ingen tilføjet svovl (10mg/l total).

2007 Cascina degli Ulivi, Monferrato Dolcetto ‘Nibiô’

Her en hurtig anbefaling af den udmærkede franske bistro Pastis i Gothersgade, hvor man får gedigen og klassisk fransk bistromad - jeg har over et par gange bl. a smagt glimrende traditionel løgsuppe, braiseret kanin og steak frites.

Men mest af alt (set herfra) skal man løbe derhen fordi en flaske stor og fremragende natur-dolcetto koster 200 kr. Biodynamiske Cascina degli Ulivi er blandt de bedste producenter i Monferrato i Piemonte og dolcettoen ‘Nibio’ er en topvin, som høstes ved lavt udbytte, spontangærer, macererer 40 dage, lagrer et år på store fade og aftappes uden filtrering eller svovl.
Der bliver med rette harceleret meget over restauranternes til tider eksorbitante prissætning på vin, så derfor skal det da også fremhæves når det modsatte er tilfældet. 165 kr hos Rosforth, 200 kr på Pastis, yeds! Den er fra 2007 og holder ikke evigt, men det er en vin som har struktur til at lagre og den er en aldeles glimrende følgesvend til stort set hele kødkortet. Mørk, støvet og med dybe aromaer af blommer og kirsebær. Lak, pap, læder, pebret krydderi og karakteristisk appelsin-balsamisk natursyre. Hamrende flot i smagen med masser af rank, mørk dolcetto-frugt og seriøs tanninfinish. En anelse muse-vibes måske, men det generer slet ikke mig - frugt og struktur er i top her.
En smuk, moden og seriøs natur-dolcetto, som i sig selv kan trække mig til Gothersgade.

2012 Fratelli Barale, Dolcetto d’Alba ‘Costa di Rose’

Selvom jeg elsker dolcetto, er det ikke rigtig dét jeg fylder min sparsomme kælder- og reolplads med. Så meget desto bedre er det, når man støder på gode eksemplarer ude i handlen - 179 kr. for to af disse hos Laudrup/Salling.

Det klassiske barolo-hus F.lli Barale laver traditionel vin, dolcettoen her kommer fra parceller på ialt 3 ha i barolokommunen, macererer en god uge og lagrer et halvt år på botti.

Dyb violet farve og en sky, afdæmpet næse af lerjord, sure kirsebær og lime. Smagen er først og fremmest præget af en frisk, stram syre og kølig, mørk frugt med tætte mineraler af stål og jord. Renser fint og har et godt greb af modne bøgeblade, syrlige bær og tannin i finishen.

En klassisk og dejlig dolcetto med god og sprød struktur, omend overordnet ikke så givende. Der er et stykke op til de bedste jeg har smagt, som vel at mærke er i ca. samme prisklasse.

85

2010 Tenuta Montanello, Dolcetto d’Alba

Dolcetto fra Montanello-marken, som ligger i Castiglione Falletto mellem Bricco Boschis og Parussi. 4 af 11 af Tenuta Montanellos 11 hektar er beplantet med dolcetto. Vinificeret på stål. 

Mørk lilla farve med rubinrøde træk. Vidunderlig dolcetto-næse med al den saftige frugt man kan ønske sig - blåbær, brombær og kirsebær bakkes op af lakrids, violer og en slags hud.
Smagen er saftig, læskende - perfekt balance mellem den mørke frugt og strukturen. Syren er høj og levende og et let metallisk lakrids- og tanninbid lukker i finishen. Det her er arketypisk dolcetto, den perfekte madledsager som ikke inviterer til lange analyser, men som man savner så meget når den ikke er der!

Både Montanellos basis-barbera og basis-nebbiolo fra 2011 skæmmes noget af hele 15% alkohol, men her i 10-dolcettoen er der ren og skær drikkeglæde og med 13% ingen slinger i valsen. 89 kr. hos Il Buco i Njalsgade.

87

2011 Cantine Gemma, Dolcetto d'Alba 'Madonna della Neve'

Cantine Gemmas dolcetto kommer fra marken Madonna della Neve i Roddino (Serralunga). Kort maceration og kort lagring på stål.

Her er der ikke så meget at snakke - endsige skrive - om. Hvad vi har i glasset er en herlig lille madvin, som er perfekt i de situationer hvor man har lyst til store, læskende mængder og hvor analyseapparatet holder fri. En ung, saftig og frisk vin - ultra-dolcettosk med den karakteristiske blanding af umiddelbar saftighed og en faktisk ganske dyb og karakterfuld frugtprofil. Her er mørk bærsorbet, krydderi (rosmarin, peber m. fl.) og lakrids og en glimrende balance mellem høj syre og blød frugt. 

Sidder lige i skabet til svinemørbrad rullet i gremolata og pakket i parmaskinke, og - som Carlo Merolli beskriver i sit seneste nyhedsbrev - en vintype som faktisk ville være ideel til påskelammet fremfor de tungere og mere seriøse vine, man er tilbøjelig til at vælge når det skal være godt. Prisen er også rigtig, 2 for 115,- i Føtex Food.

85

Dolcetti: B. Mascarello, Sottimano & Baricchi

Dolcetto-druen er en personlig piemontefavorit - eminent madledsager og derfor en fremragende vin til alle ugens dage: Den klarer både den enkle pasta og de tunge kødretter med sin hårde struktur, friske syre og tætte frugt. Vi har i nogle dage været sammen med tre udgaver:

2008 Cascina Baricchi, Dolcetto d'Alba

Natale Simonettas sympatiske projekt indeholder en klassisk Langhe-serie og en serie med eksperimenter på bl.a. syrah og pinot. Med dolcettoen er vi i førstnævnte.

Rubinrød og ikke violetfarvet som dolcetto sædvanligvis er. Udviklet i næsen med læder og lakrids i front, likøragtig frugt af blommer, brændte figner og kirsebær sammen med toner af saltstænger og slukket bål. Lækker og dyb i duften, og minder faktisk en del om god Valpolicella med den sødlige, likøragtige frugt.

Også sødlig frugt i smagen, hvor en høj syre skaber god kontrast. Fyldig og heftig vin, brydsk og allerede tidligt i forløbet viser en kraftig alkohol sig, som dominerer afslutningen. Lakrids og læder kommer til i finishen og ud, men indtrykket er for sprittet til at være helt balanceret. Luft og nedkøling hjælper lidt, men det er og bliver duften som er det bedste her.

85

2009 Sottimano, Dolcetto d'Alba 'Bric del Salto'

Andrea Sottimanos dolcetto fra ialt 3,5 hektar på hans marker i Neive. Spontangæret med maceration i 9 dage og lagring et halvt år på stål, aftappet uden klaring eller filtrering.

Mørk rubinrød til violet farve og en god portion bundfald! Herlig duft af overraskende ung frugt: Sorte bær - blåbær, brombær - lakrids og brakvand, og med luft kommer lædertoner til.

Meget lagreinagtig i duften, men ikke smagen: Her er det den hårde dolcetto i fuldt flor, den karakteristisk kantede profil med saftig, mørk frugt og en stålagtig struktur med kraftige, mørke tanniner hen mod finish, bitter engelsk lakrids og (ligesom hos Baricchi) temmelig meget alkohol her i afslutningen.

En ung og viril dolcetto med en helt ungdommelig frugt og lidt strittende struktur - man skulle ikke umiddelbart tro at det er 2009. Lækkert!

87

2010 Bartolo Mascarello, Dolcetto d'Alba 'Monrobiolo-Rué'

Dolcetto fra ikonet Bartolo Mascarellos to marker Monrobiolo og Rué i Barolo kommune. Lagres et halvt år på botti. 

Tæt, mørk violet farve. Fremragende næse med en smuk tilbagelænet profil og en stilfærdig dybde. Intens kirsebær(likør) og solbær i frugten sammen med mørke bittertoner af sort læder, lakrids, estragon og en tydelig kommen-tone. Inderst er der en æterisk sødme af kirsebærsten, maling og lak. Skøn duft, som langsomt åbner for alle sine herligheder efterhånden som den luftes.
Men det er især i munden at den høje kvalitet manifesterer sig. Utrolig smuk frugt af sødlige sorte bær pakket ind i tætte tanniner og høj, intens syre. Fantastisk sammenvævet balance mellem elementerne. Finishen er sublim med perfekt sat tanninsammensnørring og så en lille puff af komplekse bæraromaer som vælter ud i munden - som en bærblære der sprænges. Den helt unikke kirsebærfrugt bliver hængende længe i mundhulen.
En enkel basisvin måske ja - men storheden er tilstede i hver en dråbe her. En overlegen dolcetto, måske den bedste jeg har smagt - giv den tid i karaflen/glasset! Perfekt match til stegt kyllingefilet (med fyld af salvie, ost, mandler og skinke) med blød polenta.
91

Købt hos hhv. Carlo Merolli, Atomwine og Mair-mair. Theis har nu overtaget Sottimano og Mascarello kan fåes i Danmark hos tvh.dk. Ingvar og Svensson har også smagt.

Bichel 2011

Bichel Vine er både en webshop og en gårdbutik i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor der er udsalg af delikatesser og vine. Hver fredag og lørdag er der forskellige 'temahapsere' parret med vin og det er også her på Hjortshøjlund at WSET diplomkurserne foregår. Bichel er altså en driftig og passioneret spiller i branchen med et sympatisk syn på mad og vin og det afspejler sortimentet også, på den italienske front med gode producenter som Sandrone, Scarzello, Oberto, Monsanto, Almondo, Foradori m. fl.

Bichels årlige sortimentssmagning fandt i år sted i Scandinavian Congres Center, Aarhus og er lidt af en manifestation med mange vine plus delikatessemarked og kulinariske smagsprøver af meget høj kvalitet. 

Hovedattraktionen for mig var utvivlsomt besøget af Giovanni Almondo (v. Stefano), en fremragende producent fra Roero: Almondo er et familiedrevet hus i Montà d'Alba med 15 hektars marker og en produktion på 90.000 flasker - barbera, arneis og nebbiolo.

2009 Almondo, Langhe Nebbiolo er frisk og ren nebbiolo med god fylde og karakter. Slank frugt af syrlige kirsebær, ferskensten og røg og en frisk, harmonisk frugt i munden. Flot tæthed på det her niveau, skøn basisnebba (87-88). Roero DOCG var ikke med, men det var til gengæld enkeltmarken 2007 Almondo, Roero 'Bric Valdiana' - også ren nebbiolo fra 4 hektar med 20 år gamle stokke, 15-18 dages maceration og lagring 20 måneder, 12 på nye barriques + 8 på botti. Lys  og transparent granatrød farve. Intens og dyb nebbiolonæse med masser af nødder og ristede svampe og frugt af jordbær, rabarber og lidt marcipansødme. Stor intensitet i munden også med fokuseret frugt og heftig struktur - tæt, saftig syre og tanniner der begynder som underliggende kridt og brager frem i finishen med enorm kraft. Meget lang - wow, kun rigtig god Barolo kan være med her! (92-93). Begge nebbiolovine bar positivt præg af de gode, lune og åbne årgange 07 og 09.

2010 Almondo, Roero Arneis 'Vigna Sparse' er som navnet antyder fra forskellige marker (4) og er husets basis-arneis, lagret på stål 5 måneder sur lie. Charmerende næse med ananas, gul vingummi og hvide blomster. Åbner slikkent i smagen med sødlig frugt, men udvikler sig i munden og er meget rank bagerst med letkrydret citrus-finish og høj syre. En fin og karakteristisk arneis, jeg vil rigtig gerne smage enkeltmarken 'Bricco delle Ciliegie', som mange mener er blandt de bedste arneis-vine (86-87)

Af øvrige vine havde jeg set frem til 2007 Monsanto, Chianti Classico Riserva, men den skuffede noget idag: smooth og behagelig rød kirsebærfrugt, saftig, venlig og elegant - men duftneutral og lidt kedelig mainstream-neochianti. 2009 Sandrone, Dolcetto d'Alba var derimod en flot repræsentant på basisvin-niveauet med kølig blåbærfrugt og papirtoner i næsen. Meget høj syre og rå ungdommelighed i munden - frisk kølig-mørk frugt, godt greb og ganske lang. Sådan skal dolcetto være, perfekt bordvin til kraftige pastaretter o. lign. 2007 Scarzello Barbera d'Alba Superiore var også glimrende med dyb, kompleks barberanæse, tændte sure kirsebær i munden med krads-krydret syre og en del tannin for typen. Intens og kompleks. 12 måneder på store fade. Den vil jeg gerne have med til bords!

Og til sidst to hvide østrigere - 2010 Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner Stensetz har en intens og mediumparfumeret aroma med lime, hø og altheabolche - fyldig og frugtig i munden og med en intens finish som trækker ud i god længde. Flot og harmonisk GV i saftig stil. 2010 Prechtl, Grüner Veltliner er mere udviklet i næsen med anstrøg af petroleum/udstødning og en smule trøffel faktisk - næsten (spøgelses)fad eller sur lie i næsen. Interessant duft. Meget slankere og mere enkel i munden med ren, citrussyrlig frugt og stålmineraler. Lidt slap i finishen og heller ikke samme længde som Gobelsburg.

Det er en gratis smagning, hvilket jo er flot og godt for fremmødet (=marketingsværdien), men det bar smagningen også præg af - smageglassene var dårlige og topvinene var blevet hjemme i Hjortshøj. Personligt vil jeg hellere betale et par hundrede kroner og så have muligheden for at smage hele produktserier, sådan som det er normen ved sortimentssmagninger.

Barolo Event 2011

Barolo & Friends på Børsen er efterhånden blevet en tradition. Arrangøren er Consorzio i Vini del Piemonte og Strada del Barolo i samarbejde med lidtmere.dk (Berlingskes læserklub). Ideen er at de mindre og mindre kendte producenter kan blive markedsført for publikum og måske især presse og importører. Det er en fremragende mulighed for at lære nye producenter at kende - mange af dem er små og/eller importeres ikke i forvejen.

Som så ofte ved den slags arrangementer var der lukket for mange ind og kombinationen af purung nebbiolo og en propfyldt børssals heksekeddel, er ikke vejen til en god vinoplevelse. Men lægger man fordybelseslysten til side og er der for at orientere sig bredt, er det glimrende. Og så er det superfint at producenterne selv er med. Et par gode:

Bussia Soprana
Vingården er bygget for nylig og simpelthen opkaldt efter den berømte mark. Her har ejeren købt et par små parceller, som vinificeres og aftappes separat. 2001 Barolo Mosconi var fantastisk med en smuk, fuldmoden farve og duft og en overlegen struktur, med kraftig tanninkadence, som trædder meget sent ind med overraskende kraft, og flot nebbiolofrugt i meget lang eftersmag. Semimoderne stil. Også 2003 Barbera d'Alba 'Vin del Ross' var flot, 18 mdr. på barriques - fuldmoden vin med stadigt tindrende brombær og masser af sødlige cashewnødder i blød finish. Stor, moden barbera i en speciel stil. Dejlig undtagelse med modne vine.

Cascina Mucci
Flotte barberaer. Barbera d'Alba Superiore har lagret 15 måneder på delvist nye barriques, så vi er i den moderne ende - men ikke overekstraheret eller blækket. Stor og fascinerende forskel på 07 og 08, paradoksalt nok var sidstnævnte helt blød og afrundet med bred mørk frugt og et kraftigt fadpræg, hvorimod 07 var markant friskere, mere syrlig og slank med lækker rabarberagtig frugt. Flotte udgaver begge to med mørk, sødlig barberafrugt og julestemning fra fadet med muskatnød, smør og kanel.

Giacomo Anselma
En klassisk producent fra Serralunga, som producerer i traditionel stil. 2006 Barolo er ok, men ikke mindeværdig. Tør duft med røg og lakrids og slank (grænsende til tynd) frugt i smagen, som alligevel har en markant sødme a la overmodne hindbær. Lette tanniner. 2004 Barolo Vigna Rionda Riserva er i samme stil og smagsprofil, men har flere lag i både duft og smag og markant mere kraft og en flot, tanninholdig afslutning. Flot, klassisk Barolo som har årene foran sig.

Le Strette
Aftenens oplevelse! Meget højt niveau og et par virkelig gode brødre, som havde meget på hjerte. De råder over knap en hektar(!) med nebbiolo: 0,3 i Novello (Bergera Pezzole, 1500 flasker, plantet i 1999) og 0,5 i Barolo (Bergesa, 2500 flasker, plantet 1980). Begge macererer 15-20 dage og lagrer på fade af forskellige størrelser. Fra år til år vurderer de hvordan de skal frigives. I 05 lavede de en basisbarolo og selektioner fra begge marker. I 06 laver de kun de to enkeltmarksaftapninger og i 07 kun en 'basis'-barolo. Kriteriet er ikke primært kvalitet, men i hvor høj grad man kan udtrykke forskellen på de to marker. I 06 var den meget markant, det var den ikke i 07 og derfor giver det ikke mening at aftappe de to enkeltmarker. Beundringsværdig indstilling. 07 sammenligner Le Strette med 00 og 97, altså varme, runde årgange.
Alle tre Baroli er overraskende åbne allerede. 2006 Barolo Bergesa er har en elegant afdæmpet duft med blomme- og rabarberfrugt, røg og ristede nødder. Ren og slank i munden med godt syregrib og fin tanninfinnish. Det er mellemfyldig Barolo men med arketypisk hårdhed i strukturen. 2006 Barolo Bergera Pezzole er fantastisk med mørkere frugt end søsteren og mere komplekse nødde-, anis- og underskovstoner. Super kraft i munden, fyldig og bred med koncentreret frugt. Virkelig heftig kadence med høj syre og tanniner en masse. Powerbarolo med elegancen i behold. D-Vin importerer og sælger lige nu til gode priser.

Tenute Costa (Tenuta Duecorti)
9 hektar med nebbiolo og 2 med dolcetto i Monforte d'Alba. Skøn Dolcetto d'Alba med stor, rund duft med masser af spøgelsesfad. Flot struktur i smagen med rigtig god, blød fylde og nuancer af sødlakrids og gummi. Bred og frisk på samme tid - ukompliceret uden at være upersonlig. Barolo 2005 og 2006 macererer 2-3 uger og lagrer på tonneux. Minder lidt om Serradenari stilmæssigt. 05 virkede en anelse mere givende på nuværende. Fine vine men alle (mest dolcettoen) havde en lille snert af alkoholvarme i finish, som forstyrrede lidt.

Merolliana

Enhver med interesse for italiensk vin kender (eller bør kende!) importøren Carlo Merolli, og enhver som abonnerer på Merollis ugemails kender Natale Simonetta, Cascina Baricchis balstyrige ejer og winemaker. Merolli havde besøg af Natale Simonetta og holdt smagning i Christianshavn af et program sammensat omkring Baricchis vine.

Carlo Merolli importerer vine med et udpræget fokus på det, som fungerer ved bordet og/eller i kælderen. Med andre ord er det ikke pumpede, designede vine som klæder sig af og viser ynderne med det samme. De skal lokkes frem med tid og luft - noget som ikke er muligt på en eftermiddag. Til gengæld serveres der overlækre crostini til, som rykker vinene et nyk tættere på deres rette element..

Herunder lidt hurtige noter:

2009 Cascina Baricchi, Dolcetto d'Alba
Lysere og mindre violet end man normalt møder Dolcetto. Ekstremt urtet og ret tiltalende rå duft med løvstikke, druekvas og æbleskrog. Meget syrlig i munden med surt æble og ribs - lidt anonym i smagen, men duften er dejlig.
86

2007 Cascina Baricchi, Barbera d'Alba
Rigtig lækker næse med typisk barberafrugt - bløde modne kirsebær, sødlakrids, kød, urin (ikke helt utiltalende her i sammenhængen:-)) og fadkaramel. Rigtig fin balance i munden og skøn fed lakrids som holder langt ud. Slikken frugt og blød stil med afdæmpet syre - strukturen holdes oppe af lette fadtanniner i finalen. Lækker Barbera!
88

2005 Cascina Baricchi, Langhe Nebbiolo
Fine roser og jordbær med lakrids, lidt tjære og strejf af fadsødme. Virker lidt ukarakteristisk i munden med en anelse flad frugt og småtræt struktur. Vil højst sandsynligt åbne sig mere med luft.
85

2006 Cascina Baricchi, Barbaresco
Powerfuld nebbiolonæse og god kraft i smagen også. Vedholdende skovjordbær og hindbærbolche sammen med en fin anistone i eftersmagen. Kraftige tanniner og flot struktur. Baricchis vine var generelt efter min mening ikke så fadprægede som jeg havde frygtet og nebbiolofrugten går ganske godt igennem her. Flot Barbaresco, som performer ret godt faktisk, sin uhyrlige ungdom til trods. Kommer til at vinde meget på bare 1-2 år.
88

2005 Cascina Baricchi, Brigante Pinot Nero
Klassisk Pinot-næse med de karakteristiske kirse- og hindbær helt fremme, røg, urin og søde toner fra fint integreret fad. Særdeles saftig og køn frugt og gode tanniner for typen, men jeg bliver nok personligt ikke foreløbig jublende pinot-fan, heller ikke i denne piemonteudgave, som jeg havde glædet mig til at smage. Men da et lækkert glas ikke desto mindre, tjek den ud hvis du er til PN. Jeg kunne godt tænke mig at smage en varmere årgang, fx. 2003, som må være mere vampet, det ville klæde den pæne frugt her.
89

Lidt ærgerligt at Baricchis vine ikke begejstrede mig mere på dagen. Det er gode og virkelig vellavede vine, og jeg ser frem til at smage dem igen og måske revurdere mit fine, men ikke imponerende indtryk.

2006 Schiavenza, Barolo Bricco Cerretta

Flot vin på et umiskendeligt højt niveau. Lukket og ung som et lille barn, hvor man i glimt kan se hvordan det udvoksede menneske vil forme sig. En virkelig floral og køn næse, meget lig 04-eren, som jeg smagte for godt et år siden og en lidt til en side i forhold til Schiavenzas andre Barolo, med en straightforward stil - ren, frugtig og frisk. Roser, lakrids, generte skovjordbær, overmodent æble, helt vild syre og skønt onde ungtanniner.

91

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Prapò
Wow, her kommer Schiavenza så for alvor ridende med suveræn nebbiolofrugt som er simpelthen uforglemmelig. Vi har alle vores reference-oplevelser og Schiavenza er og bliver min baroloreference. Hér i suveræn riservaudgave fra topårgang. Utrolig koncentration i den knastørre frugt og tindrende syre. Smukke roser, druekerner, ferskensten og trifli. Selv et døgn efter husker ganen denne helt specielle smag af Schiavenza.
93

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Broglio
Men det bliver bedre endnu: Både i 03 og 05 virker Prapò langt mere tiltalende og rå på en åben måde end Broglio. Men her er det lige omvendt: Broglio Riserva er klart mere åben med et lille plus på alle parametre. Helt vidunderlig Barolo med masser af moskus, roser, lys lakrids, tung jordbær, appelsinskal, ferskensten og piberøg fra tør tobak.
Men igen: Måske var dette sidste glas i flasken, og måske var Prapòen det første glas fra en nyåbnet. Det kan gøre en stor forskel. Begge 04'ere er unge endnu og virker langsomt modnende. De har et meget, meget langt liv foran sig!
95

2000 og 2001 Cantine Gemma Barolo Riserva Tabui

'Smag dig frem' er en nedslidt kliche, men ikke desto mindre sand og her aktiveres den igen: 2001 Tabui er en skøn moden Barolo fra et topår, på papiret 00'eren overlegen. Og den smager virkelig godt med flotte modne træk, masser af svampe, skovbund, mørk tjære og pulveriseret sten, rust og lakrids. Stadig gode tanniner, som griber moderat fat. Syren er dog skuffende mat og finalen bliver lidt vandet. 00'eren derimod har de samme træk og derudover en høj og særdeles levende syre og klart mere aggressive tanniner.
Man skulle have gættet på det modsatte, men 00'eren er klart flottest af de to i strukturen - skøn oplevelse, moden og indbydende og aldeles uimodståelig. Og en påmindelse om ikke at lade sig styre af vintage-charts!
2000: 93+
2001: 92

Rinaldi, Corte Nomanna, Fattoria San Francesco

Rinaldis Barberavine var ikke ovenud interessante, basisbarberaen Rioglio virkede lidt tyndbenet, den barriquelagrede Sisula var bedre og i god balance, men stadig en smule anonym og ufokuseret i munden, ikke på niveau med fx. Baricchis Barbera i samme stil og prisklasse.
Lidt det samme gør sig gældende med Corte Normannas Aglianicoer: Klassiske, lækkert syrlige og ranke vine (langt fra de syditalienske fordomme!), men det var lidt svært at se en helt særlig karakter her. Men tiden og situationen gør sig måske særligt gældende her for Aglianicovinene - jeg husker det samme lukkede, let-reducerede indtryk fra D'Angelos Aglianicovine på en tidligere smagning. Enkeltmarks-algianicoen Tre Pietre var dog et rigtig godt glas, den vil jeg gerne genprøve ved bordet. Også charmerende 2010 Novello (2010!) som var uhyggeligt letdrikkelig i druesaft-stil, men med en flot, bred og vinøs duft.
Fattoria San Francesco fra Kalabrien var dagens lykkelige overraskelse. Især basis-cirò'en (100 pct. Gaglioppo) er fremragende med megahård struktur, virkelig rank syre og overtændte tanniner som tørrer rigtig lækkert. Det er et tophit til italiensk antipasti, primo- og hverdagskøkken og hvidt kød i det hele taget. Traditionel stil med lang maceration. Minder mig om Grignolino i stilen; lys og let vin som gemmer på en hård, kantet og kraftig struktur. Et kup til de 60 kr, hvis man er til denne type vin. Den barriquelagrede Ciró Ronco dei Quattro Venti er også rigtig flot, men på en måde lidt mindre karakteristisk. Endnu et lille trin ned ad typicitet-stigen og mindst interessant er Donna Madda Calabria IGT hvor Gaglioppo blandes op med Merlot og Magliocco i en blødere og mere mainstream stil. Men virkelig lækre vine alle tre, dejligt nyt bekendtskab.

En herlig smagning i Restaurant Kanalens hyggelige anneks på Wilders Plads, Christianshavn! 

2006 Pecchenino, Dogliani Sirì D'Jermu

Med denne glimrende meningsudveksling om Dolcettodruens purpose in life i tankerne, kunne jeg ikke lade Peccheninos Sirì D'Jermu ligge. Dolcetto er bedst kendt i Barolo- og Barbarescoproducenternes udgaver, der oftest er vine i let og enkel stil, som er fremragende til det italienske hverdags- og primokøkken. Producerer man Nebbiolo til fx. Barolo, er det klart at man ikke tilplanter sine bedste spots med Dolcetto, ofte kommer endda Barbera foran Dolcetto i den kø, hvilket naturligt nok resulterer i vine som ganske vist er glimrende(!) til deres mere ydmyge formål, men sjældent 'store'. Udenfor de berømte nebbiolozoner derimod, er hierarkiet mindre fastlåst, og i Dogliani har man traditionelt plantet Dolcetto på de bedst eksponerede steder. Dolcetto di Dogliano DOC blev i superiore-udgaven ophævet til Dogliani DOCG i 2005. Pecchoninos Sirì D'jermu vinificeres i moderne stil med kort maceration og mikrooxidation i tanklagringen (6 mdr.) efterfulgt af 6 mdr. på flaske.

Meget smuk rubinrød-violet farve i glasset, tæt og fed i farve og struktur. Næsen er varm og frugtig - ren og intens med modne sorte kirsebær, blåbær, salmiaklakrids, korn, kommen og en forførende underliggende sødme fra frugttærte og marcipan.
I munden er Sirì D'Jermu intens, tæt og imponerende. Blød og cremet i den mørke og meget rige frugt med solbær, blåbær, sur-sødt træk fra syltede rødbeder og hamrende salmiaklakrids som glider over i et letbittert indtryk i finishen, som spiller flot op til den fyldige stil i frugten. Den elegante syre og bittertonerne danser lifligt i eftersmagen.
Det er en fremragende vin med stor balance mellem frugt, sødme og syre. Hvor er det skønt og uventet at smage en vin af tydelig storhed og moderne topklasse som ikke har set skyggen af træ. Det gør den på ingen måde mindre seriøs.. 125 kr. hos HJ Hansen. 

90 

2008 Pelissero, Dolcetto d'Alba Munfrina

Giorgio Pelissero er en topproducent i Treiso som producerer i (semi)moderne stil fra 30 ha. Udover glimrende Barbaresco laver Pelissero en række vine på de klassiske Langhe-sorter, herunder Dolcetto fra to marker, Augenta og Munfrina. Sidstnævnte lagrer et halvt år på tank og hverken klares eller filtreres inden aftapning.
Farven er mørk rubinrød tenderende mod violet. Åbner umiddelbart op fra flasken med flot mørkerød, vinøs slikfrugt og en del spøgelsesfad (som jeg ofte finder det i Dolcetto). Syntetiske kirsebær, vaniliesukker, blåbærmuffin, lakridssnørrebånd, nye dæk og ren salmiak i lækker og kompleks næse, som er skøn at dufte til og som bliver ved med at give fra sig. Smagen har rene blåbær, kirsebær og modne jordbær i virkelig saftig stil med salmiak- og dæktonerne hele tiden underneden og flot koncentration. Heftig syredrevet finish med virkelig fast tanningreb i munden efterfulgt af klokkeren salmiakeksplosion der gradvist viger for udklang med de mørke bær og muffintonerne. Det er en utrolig køn Dolcetto, som drikkes på det helt rigtige tidspunkt. Næsen er levende, interessant og forførende - feminin med med rå vitalitet og determination. I munden er den ligeså fokuseret - frisk og læskende med seriøst greb og suveræn upoleret balance mellem elementerne. Charlotte Gainsbourg som vin! Jeg er forført og er uhyggeligt tæt på 90 pts. Dolcetto som jeg savner den, når den ikke er der. 

89+ 

2008 Roagna, Dolcetto d'Alba

Roagna er en af Barbarescos absolutte topproducenter. Druerne til Dolcettoen kommer fra Pajémarken i Barbaresco-området, den gærer i træfade og macerationen tager op til 30 dage - altså helt traditionel stil ligesom Roagnas øvrige vine.
Den har en rubinrød farve med violette kanter og reflekser. Åbner med ordentlig reduktion - brændt vingummi, dieselolie og en usammenhængende brændt-bitter og supergrøn smagsprofil. Efter rigtig godt med luft kommer en lille, men virkelig fin, sødmefuld duft frem med søde kirsebær, blåbær, kraftig vanilie, blød tjære og mineralsk friskhed. Smagen er mellemfyldig men med god koncentration i bærfrugten, fin ribssaft og igen de bløde mørke bær sammen med meget delikat lakrids. Strukturen er fast og beslutsom med kraftig syre med et lækkert bittert træk og medium tannin. Fin finish med godt bid og en behagelig mediumlang eftersmag præget af frugtsyren. Skøn Dolcetto med den typiske og meget tiltrækkende kantede karakter. Kunne have godt af lidt kældertid og skal have rigeligt med ilt på nuværende.
Jeg er virkelig Dolcettofan og foretrækker den fremfor fx. stållagret barbera eller sangiovese. Som hverdags- eller primovin er Dolcetto efter min mening helt enestående. Men det er ikke nogen value-vin (i Danmark), og der findes ikke mange på markedet. 100 kr. (hos Atomwine) er isoleret set ok for en Dolcetto af denne kvalitet, men det stemmer ikke helt med vintypens formål - og i det prisleje begynder konkurencen desuden så småt at blive rigtig hård.
Læs også Italienska Viner's posts om 06'eren og 07'eren. 

85 

Vini d'Italia i Tivoli, København 2010

Vini d'Italia er en årlig vinmesse for italiensk vin arrangeret af importørerne Domaine Brandis og Langhe Vini. Mange af udstillerne har et katalog af virkelig høj klasse, så man får her et flot overblik over hvad der findes af italiensk topvin hos de danske importører. De gange jeg har besøgt Vini d'Italia har stemningen været rigtig god. Der er ok med plads og dejligt humør, engagement og seriøsitet hos de fleste af udstillerne og de af producenterne som er kommet herop. Særligt skønt er det at der er så mange fine delikatesser som jo i den grad klæder vinene, i år var Restaurant Fabios stand et decideret scoop.
Jeg havde ikke så meget tid på messen i år, men herunder er et par mikronoter på nogen af de mest bemærkelsesværdige ting: 

Ettore Germano
Germanos Cerretta 04 var en af sidste års bedste vine. Også i år var Germanos Baroli blandt de største. 06'eren var svær at vurdere nu og 03 Prapo havde været åben i mere end et døgn og var måske blevet lidt træt. 05 Prapo imponerede derimod med masser af skov i næsen, stor fylde, åben nebbiolofrugt og skøn anis i eftersmagen. Den klare og meget fine anistone var ikke så nærværende i 05 Cerrrettaen som ikke virkede helt så åben og kompleks her på dagen. Men begge vine er i top, barsk stil og flot fokus i smagen. Germano har været heldig med sine 05'ere, ser det ud til. 

Castello di Neive
2004 Barbaresco Santo Stefano Riserva. Den her vin er helt fabelagtig, vi er helt oppe på 93+ eller deromkring. Kæmpestort potentiale og alligevel en stor, stor nydelse nu på dagen. Klokkeren nebbiolo i næse og mund, lækre undertoner af trøffel, skovbund, svampe, træ og lakrids m.m. Flot!
2006 Barbaresco Santo Stefano er også en udmærket vin, en anelse tynd og endimensionel fremtoning. Overfor 04'eren mærkes de to år tydeligt, men ellers virker den faktisk overraskende klar og moden - især set i forhold til nogle af 05-baroloerne. 

Roagna
2004 Barbera d'Alba. Lige frigivet - 5 år på botti! Fantastisk blød og rund med flot barberafrugt - intens, bred syre og lang, lang frugtig finale.
2008 Dolcetto d'Alba. En stor og seriøs dolcetto med masser af potentiale. 30 dages maceration på åbne træfade! Kraftig og intens, sort bærfrugt i næse og mund, meget fin lakrids og med fast karakter. Frisk og alligevel umiskendeligt stor. Der er ret tydelige fadnoter, men ingen information om lagring (udskænkeren fra Atomwine sagde dog at den har været kort forbi nye fade).
2005 Barolo Vigna Rionda. Fuldstændig lukket! Det er umuligt at sige noget rigtigt om den nu. Flasken var lige åbnet og den er bare alt, alt for ung. Virker lidt kedelig og frugtløs - men elegancen er der underneden, det bliver sikkert meget bedre med luft og tid.  

Le Macchiole
var repræsenteret med deres basis-blend Bolgheri Rosso og enkeltsortsvinen Paleo (Cabernet Franc). Der er stor prisforskel på de to, som jeg ikke synes blev helt retfærdiggjort her umiddelbart. Begge vine er fremragende, Paleo (2006) dog med et lille forspring; blød og rund, stor bærfylde og meget fine tanniner som samler den bredde bærfrugt godt inden en ret fantastisk eftersmag, som er virkelig lang. Rossoen (2008) har fin sødme, karamel og anis sammen med fin, blød solbær. Stor fylde og god til prisen (119 kr), kan med fordel samles med et års tid eller to+ i kælderen. 

2007 Fonterutoli Chianti Classico

Overraskelse. Flot frugt med stor bredde og koncentration og fantastisk balance mellem frugt, syre, fadtoner og tanniner. 

2006 Sottimano Barbaresco Pajoré
En stor overraskelse. Jeg havde forventet overdøvende ristet fad, men denne barbaresco er virkelig harmonisk og karakterfuld. Skovnoterne forstørres fremragende af fadbehandlingen - trøffel, svampe, våd skovbund og moskus. Både farve og duft virker betydeligt mere moden end man skulle forvente. Imunden mærker man mere til ungdommen - men en skøn vin, kompleks og kraftfuld. 

2006 Felsina Chianti Classico Riserva Rancia
En vin jeg havde set meget frem til, men som skuffede ret fælt på dagen. Virkede benet og ordinær og faktisk ikke på højde med fx. Fonterutolis CC. Det er helt klart muligt at den skal have tid og i det hele taget har nogle vine det selvfølgelig sværere end andre med messernes overfladiskhed, hvilket ikke er ensbetydende med at de ikke kan være absolut fremragende i rette miljø!

2004 Principiano Barolo Boscareto
Flot rødbrun farve. Utrolig køn og harmonisk næse med modne kirsebær, blomme, anis, karamel, krydderurter og svampe. Sødlig forrest på tungen, syren virker en anelse tilbagetrukket, men tanninerne er gode og kraftfulde. En skøn Barolo med fin balance i fadhåndteringen.

2006 Marchesi di Barolo, Dolcetto d'Alba Boschetti

Lilla, tæt. Syrlige, friske bær i næsen - ribs og hindbær og tjære og lidt røg. Pæn og elegant lille næse. Syrlig i smagen, meget frisk og med et skønt bittert greb i midten og god udtørring. Perfekt vin til pasta. En anelse kort, men meget elegant på en kantet måde. Som en isterning.
Boschetti-marken er under omplantning til nebbiolo og bliver efter sigende en ny barolo-cru fra markisen. 2007 er den sidste årgang dolcetto fra den mark. Lidt ærgerligt.

87