Simplicamente & Litrozzo

To bud på basisvine lavet på en naturlig måde - uden kulturgæring, svovl og filtrering. Både Le Coste og Ulivi laver fremragende vin, men her er det snarere drømmen om enkel, ren og billig vin i lidt større oplag - vin de soif, både i mængde og stil - som driver værket. ‘Simplicamente’ kommer i 8000 kapselflasker og ‘Litrozzo’ i 2500 (én-liters, kork).

Belotti (Cascina degli Ulivi), Simplicamente Rosso VdT

‘Simplicamente’ fra Stefano Belotti i Monferrato åbner med en virkelig flot og levende duft - intenst mørk, bitter og syrlig. Æbleeddike, spids lakrids, ammoniak og ferskenskind.

Kraftig og syrerig i munden, arketypisk barbera med lidt volatile syrer i halen. Grynet lakrids, intense kirsebær og skovbrombær. Lidt Loire-francagtig metallisk kant som sikkert kommer fra dolcettoandelen. En perfekt vin til os som kan synes at barbera kan blive lidt venlig i det. Finishen har en meget fin sødme af kogte brombær. Det er en rustik vin som alligevel føles ren - der er masser af saftig frugt, og man kan smage at der ikke er svovl i det her. En skøn vin - faktisk med en uventet dybde og seriøsitet.

Lavet på 60% barbera og 40% dolcetto, lagret 11 måneder på store fade. 13,5% - ingen tilføjet svovl (15mg/l total).

Le Coste, Litrozzo VdT
Ufiltreret og ikke dekanteret, dvs. farven er helt tæt matrød. En meget enkel vin fra Le Coste i Lazio - i forhold til ‘Simplicamente’ er vi her på et andet, lavere niveau. Der er ikke den samme dybde i frugt og struktur men til gengæld god saftighed og tæthed. Hindbær, sure kirsebær, lidt kølige mintagtige toner og stilket bitterhed. Syren vil være vel volatil for nogle, det generer ikke mig, og jeg kan godt lide den rustikke no-nonsense-stil. En helt klar vin til (enkel) mad, den er ikke rigtig interessant nok på egen hånd, og det er vel heller ikke meningen.
Til 10-15€ for en liter kan man ikke regne med mere, på den anden side er det interessant med et konkret bevis på at billig vin ikke behøver være industriel og kunstig.

Lavet på grechetto rosso, ciliegiolo, vaiano, og canaiolo. 10,5% - ingen tilføjet svovl (10mg/l total).

2012 L’Olivella, Frascati Superiore

Den klassiske Lazio-hvide på et blend af bl. a. to typer malvasia og to typer trebbiano. Mit første glas italienske hvidvin var da jeg var 17 og fik en vidunderlig frascati i et vandglas til en lige så skøn arrabiata på en lille romersk familierestaurant. Hvad der senere kom af rødt og sødt husker jeg ikke, men frascatien var en mindblower på det tidspunkt. Gad vide hvad det var - måske Olivella?

Pæn og straight duft af frisk ananas, lakrids og gummi. Og en godt koncentreret smag med en fin, velsat syre og udmærket balance. Ananas, frugtpastiller og en halvparfumeret bittertone af maling.
Klassisk og konventionel hvidvin, som ikke gør stort væsen af sig, men er en balanceret fornøjelse. Meget mere konventionel end Bombinoen fra samme hus og ikke lige så interessant, men bestemt et godt og læskende glas mainstream hvid fra økologiske druer.
Bombinoen er simpelthen et suverænt glas beskrevet mere indgående her. Hø, fennikel og petroleum i duften og en original, tør og usaltet, smag af lyng, vintergækker, hø og gule æbler.
Carlo Merolli importerer L’Olivella.

2012 L’Olivella, Bombino Lazio Bianco IGT

En herligt særpræget vin! Lowkey, frisk og enkel men med en original aromaprofil og kompromisløs struktur.
Helt lys, næsten farveløs grønliggul. Speciel duft med melon, pære og en hel del petroleum/diesel. Også en tone af mandelessens og tydelige bittertoner sammen med lidt fennikel.
Helt knastør i munden med høj syre og sprød tekstur. Bittert og saftigt som et næsten modent philippa-æble. Fersk i smagsprofilen og let i kroppen. Petroleum kommer til og i finish og eftersmag kommer den karakteristiske mandelessens, kemisk - som de der blå limstifte der duftede af kemisk marcipan..

Et mærkeligt og skønt bekendtskab - særpræget og letdrukket på samme tid. Jeg elsker at man kan have smagt sig igennem så ufatteligt meget italiensk vin og stadig møde en drue man aldrig har hørt om. Nu er jeg så heller ikke længere bombino-jomfru.
Man har troet at bombino og trebbiano d’Abruzzo var den samme drue, men det gør man ikke længere. Tjek den udmærkede wiki på bombino. 69,- hos Carlo Merolli.
87

2006 Falesco Ferentano Lazio IGT

Hvidt har også ret! Lysegul med limesaft-grønlige strejf. Næsen er indbydende og domineret af grønne æbler med lidt fersken, flint og mynte - og lidt skaldyr. Lys og frugtig i smagen elegant ledsaget af lidt mynte og lakridsrod. Fra midten og ud i finalen tager bitter ferskensten gradvist helt over - lidt bizart, men faktisk vældig behageligt. En dejlig hvidvin som har en fin dybde og elegance.

85