2004 Altesino, Brunello di Montalcino [Revisit]

Det er vel nu her efter 10 år at selv gode vine kan begynde at falde fra. Det er spændende at følge, især i en topårgng som 2004.

2004 Altesino, Brunello di Montalcino

Fin og elegant udviklet Brunello med transparent tomatrød farve og orange kanter. Lukket i begyndelsen, men vårner sandelig op efter et par timer til en traditionel  elegant duft af ribs, umodne jordbær, hindbær, gran, kanel, citronskal og lakridsrod. Let volatile træk er med og en anelse svampe/skovbund/trøffel inderst. En smuk næse - ‘dufter af dansk sommer’ siger én, og har ret.

Meget velbalanceret og rolig i munden. Afdæmpet syre, men alligevel meget frisk i strukturen: sprød, syrlig og slank frugt af pigeon-æbler, ribs og rabarber sammen med toner af lyst læder og lak. En smule trøffel og æbleskræl i eftersmagen.
Ærkeklassisk og fint modnet sangiovese, det her er godt! 400 kr hos Philipson, købt for 130. 2010 koster 150.

91

2004 IASMA, Trentino Merlot
Vi prøver op mod en anden 2004’er - merlot fra Istituto Agrario San Michele som macererer tre uger og ligger på brugte barriques et år.

Herlig, moden duft lige ud af flasken - kraftig næse af jord og svampe sammen med calvados, violer og kirsebær. Klokkeklar druekarakter med den ‘flæskede’ mørkerøde merlotfrugt, som jeg finder temmelig forførende. Fadet er integreret og uddyber underskovstonerne.

Flot i smagen som har markant struktur med hårdt bid i syre og tannin. Mørk, forførende frugt hele vejen og afslutningen har en mineralsk kølighed med grafit og der kommer lidt smør fra fadet til ud i eftersmagen.
En stor fornøjelse og rigtig flot den første aften. De brændte malt/calvados-toner tager over dag 2, hvilket vil sige at den så småt er ved at være færdig. Men hvorfor også lade den stå? Er næsten udsolgt hos Carlo Merolli, men 2010’eren er der også - fristende! 130 kr.

89

2004 Gratius & Fossacolle [Revisit]

Vi tjekker tilstanden på to af de 2004-toscanere vi har lagt til lagring i kælderen. 2004 var som bekendt et strålende år i hele Italien og vi ser på hvordan det går her efter 10 år med vine fra hhv. Chianti Classico og Montalcino. Der er en del bundfald i begge flasker, men de er stadig i topform, det står klart med det samme.

Il Molino di Grace, Gratius er en IGT på ren sangiovese, økologisk dyrket på en enkelt parcel, høstet med 22 hl/ha, macereret på stål i tre uger og lagret 11 måneder på nye og etårige barriques og tonneaux. Grace lagrer aldrig længere end det lille år, men prioriterer flakselagring.
Gratius er en fantastisk vin - stor og intens, men med umiskendelig sangiovese-elegance og -karakter. Duften har æteriske, dybe kirsebær og mørke udviklingstoner af læder og stegt kød. Smagen er frisk og kompleks med et intens syrespil på midten og en finish som trods faste tanniner spiller på elegance og transparens. Viser ingen tegn på svaghed og kommer til at udvikle sig positivt meget længe endnu. Læner sig mod det mellemfyldige og har 13,5% alkohol.

92

Fossacolle, Brunello di Montalcino er en vin i samme mørke stil, der i lighed med Gratius er tilført æterisk dybde gennem lang maceration på tre uger. Fossacolle er lidt mere ligefrem, fyldig og brysk i stilen og er klart bedst ved åbning hvor der er virkelig lækre svampe- og moskustoner sammen med en dyb blommefrugt. Læder, kul, svampe og marcipan dominerer næsen foran frugten. Blød trifly-frugt i smagen som kontrasteres af en dyb syre og skarpe toner fra mineraler og alkohol. Kraftige tanniner i en ellers flot frugtbåret finish og eftersmag med rigtig god længde. De bitre, brændte toner og alkohol (15%) tager over efter et døgns tid i flasken, så den er nok bedst uden for meget mere lagring. 12 måneder på store fade, 12 måneder på små og 12 måneder cement.
91

2 store og flotte sangiovesevine, men Gratius tager pokalen med sin elegance og sit potentiale. Begge var gode køb til hhv. 170,- og 130,- hos BB Vinimport og Philipson.

2004 Il Poggione, Brunello di Montalcino

2004 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Mørk rubinrød farve. Meget kirsebærdomineret duft præget af primærfrugt og balsamiske anstrøg. Sødlige læder-, gummi- og lakridsfudge-toner. Der er en fin kerne med sødlige, kemiske toner af lim og så næsten lagreinagtige mindelser om halm og pap. Åbner stille og roligt flot op til en dybere og mere æterisk-traditionel næse, det her er klart stadig en ung vin med masser af potentiale.

Utrolig flot og imponerende i smagen. Enorm kraft og balance og et svært beskrivelig greb. Meget heftig syre støttes op af tætte surkirsebær og underliggende toner af kridt, kødfond og balsamico. Aristokratiske tanniner lukker fint og længden er god. En smuk vin, som skal have luft og vil udvikle sig godt i mange år. 2006 koster 285 kr. hos Otto Suenson.
92

2004 Altesino, Brunello di Montalcino

Vi sammenligner med et revisit på Altesinos 04'er. En herlig Brunello i en let og traditionel stil - virkelig drikbar og fint modnet nu.

Næsen har en let sødmefuld frugt af appelsin, rødbede og røde bær og der er en flot æterisk kerne. Jord, sødtobak og toner af grønne krydderurter og blade.

Smagen er frisk med en rødbedeagtig syre-sødme-balance og delikate noter af appelsin og bær. Tanninerne er tilstede som kridtede mineraler inde bagved. Elegant og friskt samtidig med at der er en svampet moskus og skovbund som giveren aristokratisk dybde. I finishen er der lette toner af smør og karse. God længde.

Flot vin - skulle man virkelig springe på 08'erne? 140 kr. koster de nyere årgange i de regelmæssige tilbud på Philpson.

90

Yin Yang Sangio

2004 San Felice, Chianti Classico Riserva Poggio Rosso [revisit]

Mørk farve med en duft af mørk frugt af blommer og kirsebær sammen med jord, lakrids, lidt læder og fadtoner. Inderst en lille æterisk note, som ikke rigtig forløses. Smagen er koncentreret og mørk med god, mostet saftighed, men også et lidt klodset bittert træk - de 20% colorino og pugnitello mærkes tydeligt her og ikke på en god måde. Finishen har alkohol og fadtanniner.

Jeg tager mine ord i mig igen - dette er ikke det pris/kvalitet-mirakel det har været udnævnt til. Tværtimod bekræftes tesen store producenter = anonym vin. 100 kr. er billigt for en 3glas-enkeltmarks-riserva-CC, men sangio-stokkene vokser trods alt ikke ind i himlen.
Den er ikke udviklet en dag siden sidst og virker ikke 9 år gammel - hvilket jeg frygter er på grund af rundhåndet svovling. Formentlig skulle den af samme grund have haft mere luft, det hjalp ihvertfald lidt sidst. (87)

2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino [revisit]

Meget af det Poggio Rosso ikke har, finder man i Quercecchios Brunello. Det er ikke den mest intense vin, men der er simpelthen bedårende brunello-noter i duften med lys rød frugt, nødder, kød, lim og trøffel. Smagen har en indtagende udviklet sødme og en rund balance, som er en demonstration i sangioveses elegance set i forhold til Poggio Rosso. Flot forløb og rolig frugt med velafstemt balance mellem sødme og syre og fine, integrerede tanniner. Medium+ længde.

Not for the long run, men en ædel, gedigen og ret dyb sangiovese nu og her. Udraderer fuldstændig Poggio Rosso i aften. Var også god sidst. (90)

En lærestreg i hvad man med frankofil term kunne kalde sangiovese set fra hhv. Bordeaux og Bourgogne. Det første klæder ikke druen, ihvertfald er det ikke svært at vælge mellem de her to overfor hinanden - endda årgangenes markante kvalitetsforskel til trods.

2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino

Quercecchio er et familiehus ejet og drevet af Maria Grazia Salvioni. Det ligger i den sydlige del af Montalcino-zonen og råder over 15 hektar i 320 meters højde med sangiovese grosso. Der produceres Brunello i klassisk stil med mellemlang maceration og lagring (tre år) på store fade.

Transparent granatrød med let modning. Frisk, æterisk næse med lys, rød frugt (kirsebær, ribs), kongen af danmark-bolcher, frisk fenikel, umodent æble og i baggrunden en flygtig animalsk tone af afløb, dyrehud og blåskimmelost. En slank og meget traditionel sangiovesenæse - ikke særligt kraftfuld, men delikat.

Meget høj syre i munden med slank frugt af sure kirsebær, ribs og æble (næsten skovæbler, umodne). En lille sødme kommer til med farin- og kaneltoner og tobak. Strukturen er rank og slank, næsten tynd - men vinder både styrke og bredde med luft. Så godt som ingen tanniner i finishen. Lang eftersmag med frugtsyren i front og et sødligt-animalsk drag fra fadlagringen.

Det er en brunello som er mærket af sin lidt sløje årgang og efter min mening er et niveau under 2004'eren. Min skarpe halvdel er ikke umiddelbart begejstret og sammenligner med Prins Charles: Royal i oprindelsen, ja, men ranglet, uharmonisk og uden egentlig substans. Og det vækker diskussionen om hvor grænsen i grunden går mellem tynd/simpel og slank/elegant i en vin. Men hun istemmer at den samler sig betydeligt med luft og har delikate øjeblikke. Jeg er generelt mere venligt stemt og holder af den letmodne sødme kombineret med friskheden i den lyse frugt med enormt høj frugtsyre. Er bedst efter 2-3 dage, så giv den godt med luft. Det betyder dog ikke at den kan holde sig evigt i kælderen - frugtens friskhed er en hovedattraktion her.

Som reference åbner vi den helskønne 2004 Podere Capaccia, Chianti Classico, som ganske vist er af lavere adel, men flere gange har vist sig som en overachiever og klokkeklar 88-pointer. Det er den stadig, men man mærker trods alt tydeligt et ekstra gear i blød kompleksitet hos Querceccios 05-Brunello. 131 kr. hos Carlo Merolli. Også smagt her, her, her og her - kravler lige akkurat op på:

90

Sangioverload i Ørestaden

Toscavini og BB Vinimport er to af landets absolutte topimportører af toscansk vin og især har BB et utroligt Montalcino-sortiment. Hvert andet år arrangerer de sammen en stor smagning, hvor de fleste af producenterne selv kommer op. I år var det i en af ørestadens (hvis ikke byens) smukkeste bygninger, Ferring-bygningen. Sangioveserepertoiret her er temmelig uovertruffent, vi rapporterer fra en ende af - med de sædvanlige smagnings-forbehold:

Armilla, Montalcino

Superklassiske montalcino-vine i rank og stram stil. 2009 Rosso har en åben og intens næse med lys rød frugt, masser af friske urter og mødding. Godt med tomat i den velbalancerede smag, smooth og slank med god kraft og klassisk karakter. 2006 Brunello har den samme profil, men er temmelig meget mere lukket samtidig med at man fornemmer en støre dybde og mørkere kerne. Flotte og velstrukturerede vine begge to, og her virkelig et håndfast eksempel på klichéen: Rosso til at drikke nu og Brunello til at lagre.

Cerbaiona, Montalcino

2008 Rosso er simpelthen fantastisk, smager som meget stor, klassisk Brunello og outperformer næsten 05 Brunello, som er flot men fremstår lidt lukket idag. 08-rossoen har megacharmerende rød sangiovesefrugt, vidåben og fyldig og virker perfekt moden, både hvad angår druemateriale og vin. Elegance og kraft i ét, klar til at drikke nu, men tag ikke fejl: dette er en seriøs vin! Selvom rossoen her er utrolig er der stadig et niveau op til 2006 Brunello: lidt lukket i duften med tæt læder og friske svampe og lidt trøffel. Fantastisk i munden med tændt lys kirsebærfrugt og ekstrem fylde især i bagkanten, som har utrolig tæthed. Når man har sunket vinen, er det som om man stadig har munden fuld - en af de længste vin, jeg har smagt.

Salvioni, Montalcino

2009 Rosso har duft med sødlig blommefrugt, anis, remonce og en lille sprittet acetone-tone. Moden og tæt i duften. Flot i munden, slank og klassisk, men med stor kraft. Intens i bagkanten. En fantastisk vin. 2006 Brunello har en smuk duft, mega-intens og sødlig - skolebogseksempel på stor, klassisk sangiovese - og faktisk virker den relativt åben. Masser af våde grene og tæt, tæt sødlakrids. Fantastisk i munden, helt utroligt balanceret og med en stor og kraftig struktur med tanniner som griber fast med blid hånd. Det er simpelthen svært at forestille sig sangiovese mere optimal end her, det er kæmpestort for at sige det ligeud.

Santa Maria, Montalcino

Igen meget store rossoer (2009 Rosso og Rosso BB-selezione med et halvt år længere på fad, dvs. knapt to år) med klassisk ung sangio-næse af høj kvalitet: saftig blommefrugt, grene, bremsevæske, sødtobak og harsk læder. Lidt tyndere i munden end næsen lover, igen med blommesaft sammen med en æblecidereddike. BB-selection har lidt større intensitet i næsen. 2006 Brunello har røde æbler og er lidt strengene og mørkere og en anelse mere kemisk. Enormt flot struktur i munden hvor heftige tanniner virkelig spiller godt op med den spidse syre. 2004 Brunello Riserva er en absolut topvin med sødlige lædertoner og bagt marcipan i næsen og så den meget indtagende kombination af slank og elegant lys-rød frugt og dyb sødme, som er så karakteristisk for top-sangiovese.

Santa Maria virker generelt lidt mere oxidativ i stilen end nogen af de andre, har højere og mere spids syre og med mere æblet frugt og en lidt mere akavet stil. Selvom vi utvivlsomt snakker meget høj kvalitet her, er jeg ikke helt så begejstret.

La Fornace, Montalcino

Meget kemisk stil med klorin og salmiakspiritus i 2009 Rosso, som er udemærket og har god frisk frugt og dybde. Meget ung. Kemien går igen i 2006 Brunello kombineret med brændt-sødlige træk. Engelsk lakrids, moden frugt og farin-sødme i duften. Sød i munden, men også med en markant sur tone. Lidt brændt karamel og en del alkohol i bagkanten. Særegne og lidt strittende vine, som jeg gerne vil smage ved bordet.

La Rasina, Montalcino

2009 Rosso er meget parfumeret med masser af sæbe og friskkløvet fyrtræ. Rund og fyldig og ligefrem rosso - meget saftig og delikat. 2006 Brunello er strammere og mere rank. Grene og bremsevæske. Man fornemmer mere dybde og højere koncentration, men ikke helt så åben nu. Rasina lagrer først på nye barriques, men helt uden ristning, så det er iltningen ved lagringen der er i fokus, ikke vanilie, kaffe etc. 2004 Brunello Divasco er en enkeltmarksaftapning og her fornemmer man potentialet - de to år mere på flaske gør underværker. Dyb seriøs duft igen med masser af fyrtræ og lyst læder. Stor rund og dyb frugt - flot Brunello.

Rasina og Fornace er fremragende montalcino-vine, men i denne sammenhæng mærker man at de er et lille niveau under de helt store.

Også flotte sangiovese-vine fra Castell'in Villa og Fattoria Le Fonti. Det er store chianti'er og alligevel er den stilmæssige forskel på sangiovese-udtrykket i Chianti Classico og Montalcino tydeligt i den her opstilling, meget lærerigt. Fontis to top-sangioveser var et interessant studie: 100% samme vinifikation og lagring, men enkeltmarksvinen Vito Arturo har meget rundere frugt og kraftigere tanninstruktur, hvor CC-riservaen er langt mere slank og lysere i udtrykket. Ren terroir-forskel.

Castell'in Villa imponerer med god basis-CC'er og en stor Riserva Poggio delle Rose, med flot koncentration - læder, røde æbler og marcipan-sødme, lidt asfalt og små kaffetoner, men slet ikke for mærket af 18 måneder i nye barriques - smuk balance. 

Arnaldo Caprai, Montefalco

2007 Sagrantino Collepiano er blød og meget mørk, ekstraktrig og tæt med sorte bær og våde blade og fudge fra fadet. Virkelig heftige tanniner som brager sent ind men coater munden fuldstændigt. Bring out the Bistecca! 2006 Sagrantino 25 Anni har samme meget mørke, tætte frugt sammen med intense kanelaromaer. Ikke helt så vil i munden som Collepiano - rundere og smooth, dog stadig med fast struktur. En meget koncentreret og flot vin i den sorte skole. Fælles for Caprai-sagrantinoerne er en relativt lav syre, som mærkes markant især forrest i munden og så den temmeligt markante barriquelagring.

Tabarrini, Montefalco

Mørke, intense sagrantino-vine med høj alkohol og meget stor kraft - der er vildskab i alle vinene. Her betyder årene virkelig meget - den nys aftappede Montefalco Rosso er helt mærket af ungdom og 06-sagrantinoerne heftige, men ret indestængte på nuværende. 2004 Colle alle Macchie er derimod ved at nærme sig sit vindue - stor, rund og intens i næsen med blød mørk brombærindkogning og sødlige fadkrydderier. Intens i munden - en hedvins krydderi og alkohol kombineret med høj, frisk syre og blød, saftig frugt.

Det er ikke elegance, eller balance for den sags skyld, som er sagrantinos styrke - det er rå og vilde vine, mørke og med tæt struktur og høj alkohol. De har et langt liv og jeg har stadig til gode at smage Sagrantino med alder - de kan generelt udvikle sig flot, tror jeg, og sikkert vinde den balance de somme tider mangler som unge.

La Smilla, Gavi

Som jeg plejer, sluttede jeg af med en hvid runde som desværre ikke blev så lang. Det er fantastisk opfriskende at dufte og smage hvidvin efter 30+ røde! La Smilla laver forskellige udgaver af Gavi, jeg smagte tre, basis-Gavi'en fra 2010 er frisk og pære-agtig i duften, ligetil men godt koncentreret og med god intensitet. 2009 Gavi di Gavi er meget spidsere og mere frugtig i duften, med masser af citrus og grønt æble, også en intens og frisk hvidvin. Den bedste er Gavi di Gavi 'I Bergi' med tonsvis af harpiks fra barrique-lagring og en tæt, sødmefuldt frugt med intens syre inde bagved. Flotte Gavi'er - til under 100 kr allesammen snakker vi seriøs value!

Måske den bedst gennemførte smagning, jeg har været til: Perfekte lokaler med masser af lys og plads, producenter bag så godt som alle borde, ikke for mange mennesker, supergod stemning og fremfor alt et montalcino line-up som nok kun meget sjældent kommer bedre i ét rum. Bravo!

Og personligt var det stort at møde de glimrende svenskere bag Più Rossos blog-storebrødre: Italienska Viner, Billigt Vin og Vinosapien.

2003 Argiano, Il Duemilatre di Argiano [revisit]

Denne vin er Argianos deklassificerede 03-brunello, en historie man kan læse i mit første indlæg om den. Her er det min sidste flaske, som jeg egentlig havde planlagt skulle have prøvet sin levedygtighed over et langt stræk, men nu slap tålmodigheden op og med min begrænsede kælderkapacitet er der brug for hver en plads. På papiret biver den heller ikke bedre end nu, den overvarme årgang taget i betragtning.

Dyb, mørkrubin farve med begyndende rødbrune modningstræk i kanten. Moderne Toscana i duften, som domineres af smør, karamel og vanilietoner fra fadet sammen med dybe kirsebær og æteriske, lakagtige og peberkrydrede træk. Kraftig, men bred og ikke så fokuseret i næsen - lidt varmeslaphed, tydelig alkohol og udvandede tendenser i frugten i en ellers en ganske lækker duft (omend ret præget af fad).
Smagen er balsamisk med mørke kirsebær og rabarberkompot og en meget tæt kerne. Virker en smule dump og med en lidt overfladisk frugtsyre, men blød og behagelig vin med god fylde og dybde og umiskendelig seriøsitet. Relativt lette tanniner i finishen og medium længde på eftersmagen - god kraft, men lav syre her også og derfor primært båret af den balsamiske frugt og fadet.
Virker som om den er faldet lidt siden sidst, og jeg er ok med at der ikke er flere tilbage. Men fint bekendtskab, som Philipson solgte til en rigtig god pris (100 kr). Winelover har også smagt.

88 

Vini d'Italia 2011

I weekenden var der dømt Italiana i den gamle presse under Politiken. Vini d'Italia er Danmarks største italienske vinfestival og her kan man virkelig få sig et bredt overblik over den italienske vins høje kvalitet og fascinerende mangfoldighed. Jeg har samlet lidt noter på nogle af de bedste indtryk på den røde front:

2000 Antichi Vigneti di Cantalupo, Ghemme
Smuk, moden nebbiolofarve og -næse med svampe, nedfladsæbler og jordbærgrød. Flot og levende i smagen med materiale og struktur til mange år endnu - god, blød frugt og lækre, saftige tanniner. Papillon importerer.

2004 Fratelli Ferrero, Barolo Gattera e Luciani
Ret udviklet næse, dog med mere spændstighed i frygt og syre. Jordbærfrugt i næsen med karamel-, gummi- og nøddetoner fra fadet. Lidt dump pg støvet forrest i munden, men åbner rigtig flot op bagtil med god syrekadence og hårde tanniner. Syrlige bær, kraftig røg og fadgummi i lang eftersmag. Papillon importerer.

2006 Foradori, Teroldego Rotaliano
Smuk, tindrende næse med tændt frugt af blåbær, æblegrød, lidt kakao og lakrids - næsten spritzig i duften. Svagere i munden, hvor den er læskende men ikke så kompleks og savner lidt greb. Sikkert en vinder ved bordet, hvor den ikke skal præstere op mod hårdere strukturerede vine. Bichel importerer.

2007 Cagiorgna, Etna Rosso
Yes! Nerello Mascalese for fuld udblæsning! Røg, vådt ler og fede forårsblomster i næsen. Slank og mellemfyldig krop med ok syre, skøn mineralitet, god koncentration og lækre, kraftige tanniner som sætter sent, men resolut ind. Ok længde og overordnet flot, slank power-stil. Stikker ud i mængden, men lever nok umiddelbart ikke op til prisen på 369,- Distinto importerer.

2006 Tirburzi, Sagrantino di Montefalco 'Taccalite'
Mørk, sød næse med kompot af mørke bær, saftigt træ og karamel. Blød og tyk i smagen - mørk, fed frugt godt balancveret af høj, 'dyb' syre og rigtig godt tanningreb. Alt for meget alkohol allerede tidligt i munden og dominerer eftersmagen. God længde og super syre, men ærgerligt med den dominerende alkohol. Måske vil det dæmpe sig lidt med tid. Distinto importerer.

Sottimano, Barbaresco Fausoni, Pajoré og Riserva

Sottimanos Barbarescoer lagrer på 25% nye barriques, men det betyder ikke blækkede fadbamser overhovedet. Her er der super-styr på fadene, og Sottimano arbejder tæt sammen med bødkeren om den helt rigtige egetype og lette ristningsgrad. Til Riservaen fremstilles specielle fade.
07 Fausoni er utrolig åben i glasset, virkelig floral og parfumeret duft med fin, rød frugt og klokkeklare hasselnødder. Mil i smagen og (for typen) let finish. Man mærker den åbne og lune årgang og Neives mildere terroir - er overraskende drikkeklar.
07 Pajoré er en lidt anden sag. Udbytte, vinificering og lagring er 100% identisk med Fausoni, men der er klar forskel: Pajoré er mere seriøs, kompleks og knudret med mørkere frugt, tungere lakrids og sandet tanninstruktur. Den giver ikke så meget som Fausoni lige nu og her og syren er ikke så liflig, men der er bedre greb og fokus i strukturen. Skal ligge.
04 Riserva (blend fra Cotta og Pajore, laves i 04, 05 og 08) har en markant mere lukket næse, giver næsten ikke noget i forhold til småsøstrene. Sødlig nebbiolofrugt og lædertoner. Fantastisk fylde i smagen, virkelig imponerende og uventet i forhold til den tilbageholdende duft. Stor frugt og mega grip - seriøs og i flot balance. Til fremtiden! Atomwine importerer Sottimano. Med ca. 300 kr. for ikke-riservaerne er de prissat noget højt i forhold til konkurencen i den prisklasse, men det er en utrolig sympatisk og dedikeret producent med topprodukter over hele linien.

Poggio di Sotto, Rosso og Brunello di Montalcino
07 Rosso: Wow, den bedste rosso jeg har smagt nogensinde. 2 år på store fade og helt klar: Traditionel sangiovese vælter op ad glasset i overraskende moden karakter. Stor og sød, sød sangiovesefrugt med rabarberkompot, vaniliesukker og svampe. Lidt svagere i munden hvor den virker noget let og en anelse syrefattig. Men saftig og med virkelig flot balance og stor elegance.
05 Brunello er lidt mere lukket, 'brunere' i stilen. Virker slet ikke som et stort skridt op i forhold til Rossoen og er det nok reelt heller ikke, de to årgange og rossoens meget brunelloagtige opvækst taget i betragtning. Samme sødlige karakter og større tyngde, men også brunelloen er tanninfattig og virker let og en anelse slap i finishen. Jeg gav den al min opmærksomhed, men den trænger nok til tid trods alt. Atomwine importerer.

2008 Vietti, Barbera d'Asti Tre Vigne
Åben duft med sorte kirsebær, fyldte likør-chokolader og sødlakrids i ellers relativt slank stil. God koncentration i munden og flot balance mellem mørk frugt, friskhed, fylde og syre. Umiskendelig barbera. Sammen med Aldo Conternos Conca Tre Pile 07 de bedste barberaer idag efter min mening.

2006 Vietti, Barolo Castiglione
Traditionel men meget åben næse med røg, nødder, kirsebær og blomme. Rigtig flot 'samling' af elementerne i smagen - fokuseret frisk og hård. Kraftige tanniner som fader ind på det helt rigtige tidspunkt. Minder om Germano i stilen, men ikke helt så karakteristisk.
Ettore Germano var foriøvrigt også blandt højdepunkterne, især 05 Cerretta som har de fantastiske, karakteristiske paranødder i den søde nebbiolofrugt-næse. 06 Prapò havde tændt frugt og super-aggressive tanniner, men ikke helt så åben. Niche Vine importerer Vietti, Viniropa importerer Germano

2006 Barolo fra Brovia, Aldo Conterno og Giovanni Corino
2006 Brovia, Barolo Rocche har lukket næse med røg, kridt og slanke lyse bær. Man kan dufte tørheden. Fin smag, med kridt, høj syre og brutal tanninfinish, som sætter tidligt ind og slipper meget modvilligt. Hindbær og umødne brombær holder langt ud i eftersmagen.
Aldo Conternos 2006 barolo er hård og kantet, virker lidt kedelig og uinspireret pt. Men fin sødmefuld frugt i mediumfyldig stil og virkelig delikat lakrids i både duft og finish. Seriøs og med korslagte arme, men med god balance og tæt sammenvævede elementer som lover godt.
2006 Giovanni Corino, Barolo Giachini er klart den mest åbne og givende barolo i denne trio af Conterno, Brovia og Corino. Understøtter La Morra-fordommen om den parfumerede, tilgængelige stil. Søde blomster og blommer i næsen og virkelig lækker, blød nebbiolofrugt i smagen med røde bær, blommer, lakrids og harmonisk greb. Næsten barbera-vibes i både næse og mund.. Det er et helt fantastisk Barolo-sortiment Domaine Brandis importerer!

Felsina
Felsina er blandt de bedste producenter i Chianti med enkeltmarksriservaen Chianti Classico Rancia og IGT-vinen Fontalloro i front.
Felsinas Basis-chianti 2008 Chianti Classico er frisk og klassisk med flotte sorte kirsebær, grenede toner, youghurt og let frugtsødme i næsen. Smagen har god syre, fine bær og grønne toner. Mellemfyldig krop og bygget til bordet.
2007 Chianti Classico Riserva Rancia er heller ikke i 07-årgangen nogen charmeur her på dagen. Lukket og ikke super-interessant i næsen. Smagen byder på rigtig flot og hård struktur. Sure kirsebær og strejf sødtobak med mørk lakrids i finish. God, slank eftersmag.
2007 Fontalloro (IGT Toscana, 100% sangiovese, 20 mdr. på barriques) er en helt andet snak. En fantastisk vin også på dagen og i den lidt vanskelige sammenhæng her, hvor en vin som Rancia har det svært. Pivåben, sød næse med stor frugtfylde og delikate fadnuancer. Meget smuk, dyb syre i smagen, næsten som indkogte æbler. Masser af karamel og syrlige bær. Flotte, resolutte og perfekt satte tanniner og megalang, delikat eftersmag med tanninerne hængende på tænderne. Flot! Domaine Brandis importerer.

Massimago 1883
Massimagos 2008 Valpolicella Superiore er et fantastisk bombardement af frisk, rød og blød bærfrugt. Skole-valpolicella i næsen og en med en duft som denne, hvad skal man så med ripasso og amarone? Lagrein-agtig med fuldmodne bløde kirsebær, spritzig i syren a la ribsgrød, mælk, og græs. Frisk i smagen med stor frugt, frugtsyren får det næsten til at fornemmes perlende. Lækker ribsfrugt og moden kirsebærsødme underneden. Forførende og super overraskelse.
2006 Amarone della Vapolicella har de samme elementer, men føles ikke uventet tungere. Dybere frugt, mere kompleks med sødlig-krydrede træk, enorm koncentration og tung sød-lakrids. Den obligatoriske alkohol fornægter sig ikke og føles altså lidt klodset her også (men det er måske et spørgsmål om vane, når det gælder Amarone). Men dejligt nyt bekendtskab! Viniropa importerer.

Domaine Brandis (Tom Brandis midt i billedet) står for Vini d'Italia, som er et fremragende arrangement, hvor meget af den bedste italienske vin er repræsenteret. Det er en unik mulighed for at prøve bredden og kvaliteten af indenfor en alle genrer og regioner. Jeg savnede i år lidt de forrige års lyse lokaler og rolige stemning. Der var for mange mennesker denne gang (den sene fredagssession), for lange køer ved bordende og den mørke, larmende hal under Politiken var med til lave et hektisk helhedsindtryk, som gjorde det svært at tale roligt med importører og de af producenterne der var tilstede. Men ikke desto mindre som altid interessant og med gode oplevelser indimellem. Rigtig meget fantastisk vin på ét sted! Vi ses næste år:-)

Ps. Læs også Italienska Viners indtryk fra lørdagen.

2004 Fossacolle, Brunello di Montalcino

Fossacolle består af 4 hektar ved landsbyen Localita Tavernelle i det centrale Montalcino-distrikt, lidt mod sydvest. Fossacolle ejes og drives af Sergio Marchetti og hans familie, som tilplantede markerne i 1984 og debutterede med 97-årgangen. Brunelloen er deres topvin - Fossacolle har et no-nonsense portefølje uden enkeltmarksaftapninger eller riserva-udgaver. Der produceres Brunello og Rosso di Montalcino (fra samme marker, stokkenes alder afgør det) og IGT-vinen 'Riesci' på bordeaux-sorter. Brunelloen indledes med koldmaceration og gærer derefter 22 dage og lagrer et år på botti, et år på barriques og et år på cementtanke inden den aftappes ufiltreret.

Smuk og dyb rubinrød farve med begyndende orangetoner i kanten. Typisk langmacereret næse med masser af sødlig lak sammen med læder, tobak, kridt-støvet mineralitet og varme æteriske træk. Sød frugt af overmodne sorte kirsebær, lidt kogte brombær plus friskere/køligere toner af bærsorbet. Fadet bidrager med vanilie- og kakaotræk og med luft drejer duften mod kraftig mørk lakrids og kinnin.
Mega fyldig i smagen - koncentreret, halvmørk frugt i en overvældende bredde, med en imponerende konstant styrke hele vejen gennem munden. Godt bid i frugtsyren og superflotte bitre cement-tanniner som snørrer rigtigt sammen i finishen. God syre også i eftersmagen med alkohol (hele 15%), søde kirsebær og diskret kaffe. Ret exceptionel længde, bær-syren hænger virkelig ved i tungekanten.
Fadlagringen er nærværende men aldrig dominerende, hverken i duft eller smag - 'nyklassisk' stil efter bogen, i balancen mellem tradition på den ene side og moderne teknikker og påvirkninger på den anden.

Fossacolles Brunello er mere Bruckner end Brahms: Seriøs og imposant i velbalanceret og stilsikker komposition. Den varme frugt balancerer fint med de ranke kemisk-mineralske træk fra den lange maceration og strukturen klarer uden problemer fadbehandlingen. Ikke slank og elegant, men det betyder ikke at den er ufokuseret - det er en meget stilbevidst Brunello, som er stor og vellavet. Importeres af Philipson, men er pt. udsolgt i både denne årgang og 2005. 

91 

2004 Altesino, Brunello di Montalcino

I et område med et et hav af helt små producenter, er Altesino med sine beskedne 25 ha med Sangiovese alligevel blandt de store producenter i Montalcino. De laver en Riserva-udgave og en enkeltmarksaftapning fra Montesoli foruden den almindelige Brunello. Stilen er traditionel og basisbrunelloen lagrer på slavonske botti i 2 år. Med normalpriser på den anden side af €30 og høje udmærkelser (94 pts Wine Enthusiast, 3 stjerner Veronelli 2010 osv.), er det virkelig interessant om Altesinos Brunello leverer hvad den lover, især fordi Philipson pt. sælger ud for - hold fast - 130 kr.

Lige ud af flasken er den helt lukket, traditionel-sangio-redux: krudt, brændt gummi og diesel og så godt som intet andet. Så start med at hæld den i karaflen (eller lign.) meget lang tid i forvejen!

Klassisk sangiovesefarve - støvet, halvtransperant rubinrød med begyndende modningstræk. Duften er ren og dyb med søde kirsebær, blåbærmuffin, modne blommer, anis, limstift, sødtobak og lakrids. En virkelig indbydende næse med masser af sødme og blød, fuldmoden frugt i en afdæmpet ærketraditionel og elegant stil. Dybden er imponerende, det er som om den er tredimensionel, man kan nærmest gå rundt inde i den.
Den samme bløde, elegante frugt går igen i den fyldige smag. Kirsebær og blommer, marcipantoner og anisbolcher sammen med let salmiaklakrids i afslutningen - plus en anelse kraftigt alkoholpræg, som aftager med luft. Strukturen understøtter frugten godt, men stikker ikke ud og bekræfter modenheden og det elegante, afdæmpede udtryk. God længde i eftersmagen med aniskogte bær og lille minttone.
Det er en skøn Brunello i smuk klassisk stil på et højt niveau - minder om Montevertine med sin slanke, fuldmodne frugt og dybe elegance. Den vokser i løbet af de næste få år og skal som sagt have en del luft for at åbne op pt. 

91 

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):

2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore

Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?

2003 Argiano, Il Duemilatre di Argiano

Historien er efterhånden ganske velkendt. De italienske myndigheder fik op til lanceringen af Brunello di Montalcino årgang 2003 mistanke om, at der hos nogle producenter var blevet snydt med druesammensætningen, nærmere bestemt mente man, at der var blevet iblandet mindre dele merlot eller cabernet i vinen (som jo skal bestå af 100% sangiovese grosso (brunello)). Mange producenter laver blandingsvine ved siden af deres Brunello, hvori der indgår de nævnte sorter, så de findes ganske lovligt i deres marker og kældre. Retsagerne pågår stadig, flere er blevet frikendt, men Argiano valgte tidligt at deklassificere hele deres 03-produktion af Brunello til IGT Toscana under navnet 'Il Duemilatre di Argiano' (Argianos 2003'er) for at få vinen på markedet under påstanden af, at man simpelthen ikke havde råd til at lade den blive i kælderen mens de lange retsager stod på (og man kan tilføje at man nok fra starten har været klar over at 03 på grund af den ekstremt varme sommer er en hurtigt modnende årgang som ikke har et uendeligt liv foran sig). Om der er andet end brunello i Argianos 03'er er ikke nemt at vurdere, men jeg husker tydeligt Argianos ønolog Hans Vinding Diers' lumske grin da han i DR-programmet 'Året på Argiano', som er produceret i 2006 og følger 05-årgangen fra mark til fad, på Jan Rosendals spørgsmål om man da ikke var fristet til at tilføje lidt af sin letmodnende merlot når nu druerne opførte sig så vanskeligt: 'Ingen kommentarer'.

Il Duemilatre di Argiano er under alle omstændigheder flot rubinrød i glasset, helt efter bogen sangiovese med let brunrøde nuancer i den halvt gennemsigtige væske. Næsen er rigtig varm og bred med overmodne kirsebær, afdæmpede solbær, brakvand, fennikel og nøddearomaer fra fint integreret barriquelagring (toethalvt år). Moderne stil, hvilket nok understreges af årgangen, men alligevel med fin typicitet og klar brunellofeel i næsen.

I munden er vinen anderledes, virker slet ikke varm og halvslap som duften kunne indikere. Den er i flot balance med rank, afslebet syre, cremet struktur, god og typisk kirsebærfrugt, lille anis-lakrids og en karakteristisk feminin tanninafsked. Eftersmagen er lang og delikat begyndende med apfelstrudel og klinger ud med decideret smørtone sammen med de modne kirsebær og fadkaffe.
Det er en flot og seriøs toscaner fra en vanskelig årgang, som sætter sit præg, men slet ikke ødelægger vinen. Fin balance nu og holder et par år endnu. Philipson importerer Argianos vine. 

89+ 

2004 Quercecchio, Brunello di Montalcino

Rubinrød med rødbrune reflekser og en gennemsigtig, viskos struktur. Kraftig og sødmefuld næse med sorte kirsebær, overmoden blomme, nykløvet træ, cherrycoke, gummi og nødder fra (nyere) botti, lidt lak, vaniliesukker og tandlæge. Den lækre sødme i næsen er afbalanceret perfekt af de kølige/kemiske elementer. I munden er vinen også i flot balance, klassisk sangiovese med sødmefulde kirsebær, blommelikør og kraftig syre, som leder rigtig godt over i en ok tanninafrunding med antydning af sødtobak. Det er en meget elegant vin på et højt niveau med et flot og sikkert forløb fra start og helt ud i finish. Eftersmagen er mediumfyldig og -lang og domineret af friske bær og frugtsyren sammen med et touch af de sødlige trifli-toner. Det her er godt - sangiovese as it was meant to be! Selvom den har tre år mere på fad/flaske på bagen, skal den ligesom 07 Rossoen have masser af luft og er på grænsen til for ung nu. Er nok bedst om 3-5 år og holder mindst 10. Carlo Merolli importerer. 

91 

2003 Casisano Colombaio, Brunello di Montalcino

Farven er dyb, klar rubinrød med lidt alder mod kanten. Intens næse med varm frugt og fad; kirsch, massiv kongen af danmark, solbær- og jordbærmarmelade, vanilie og lidt røg. I munden er strukturen god og frugtig, meget blød og ligetil, dog med fine tanniner mod slutningen. Eftersmagen er lang og igen med kongen af danmark, bløde bær og smørrede fadaromaer. Lidt vel med alkoholvarme i finalen generelt, men det kan skyldes at den serveres en anelse varm. En gedigen Brunello af moderne tilsnit, der (som ventet) ikke er top-vellykket i den varme 03 og virker lidt ude af fokus, derfor er billedet det også:

Man forventer mere, men ikke desto mindre er det overordnet set en lækker vin som drikker rigtig godt nu - måske især alene eller til lidt ost, da syren er for mat til at spille rigtig op til kraftig mad. 

87