NV Cantina Antica Fratta, Franciacorta Brut

NV metodo classico spumante på ren chardonnay, som lagrer 24 måneder sur lie.

Rigtig fin og intens næse med æbler, papaya, citronskal, masser af kridtmineraler og en tone af rugbrød inde bagved. Smagen er frisk og virkelig velbalanceret med intensitet i syre og rund frugt som følger op. Finishen er især god med kridt-mineraler, lidt gær og en meget fin lille tone af nybagt rugbrød.

En kæmpefornøjelse at drikke - både solo og til mad. Og den kan sagtens holde til et døgn i køleren med prop på, hvis man ikke bliver færdig. Carlo Merolli sælger til 155 kr.

Godt nytår til alle!

2008 Cabanon, 'Cabanon Noir' Pinot Nero Provincia di Pavia IGT

Vi fejrer valgaftenens udfald med en gang pinot! Der dyrkes enormt meget pinot nero i Lombardiet, hovedparten går til produktion af mousserende vin, men der aftappes også rødvin på druen. Her er det fra Provincia di Pavia IGT'en i det sydvestlige hjørne af Lombardiet. Elena Mercandellis Fattoria Cabanon anvender Bourgognekloner af pinot noir - dyrket højt, økologisk og med lavt udbytte.

Mørk rubinrød farve med purpurskær. Skøn næse af friske svampe, dækgummi og dyb, mørkerød frugt af kirsebær. Også jord og en grøn krydret karsetone og med luft en virkelig delikat, æterisk sødme i de modne kirsebær og masser af lim-toner fra lang maceration.

Enormt saftig og lækker frugt i munden. Overraskende mørk og med en blød, læskende smagsprofil. Masser af modne, saftige kirsebær og lette solbær, grøn-bitter krydring og en kerne af tjæret og jordet tannin som tager til og sikrer godt bid i finish. Røg og moden, saftig frugtsyre åbner eftersmagen, som er imponerende lang - frugten slipper ikke sådan lige og fader langsomt ud sammen med levende frugtsyre og tobaktoner. Man tænker wow og får lyst til mere. Enkel, men på ingen måde simpel - og fremfor alt med en flot, koncentreret frugt og forførende stil.

Producenten oplyser ikke tekniske informationer på hjemmesiden (eller mail), men der er sandsynligvis tale om lang maceration (20+/- dage) og en kortere modning på botti. Det er fremragende det her, friskt og ligetil og alligevel med pirrende kompleksitet og dybde. Selv korrigeret for den specielt gode stemning i aften, bliver det til mange point:-) 105 kr (89 kr i blandingskasse, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini.

90

Lambrusco i sneen

Sval Lambrusco er den perfekte sommervin, men hvorfor lade sig tyrannisere af den slags konventioner? Più Rosso tester tre Lambruscoer her i novemberfrosten - og de er slet ikke så sarte. Tværtimod modstår de lidt af hvert, både hvad angår vejr og mad: Lambrusco er en glimrende madvin - selvfølgelig til antipasti, charcuteri og primo-retter, men måske især til de sursøde hverdagsretter med tomat som fx. pizza og lasagna.

Lambrusco er ikke bare én drue, men en hel gruppe af druesorter. Navnet betegner samtidig de vine som laves på disse druer og dækker over mousserende vine i alle typer: hvid, rosé og rød, sød, halvtør og tør. Den autentiske og interessante er dog den mørkerøde frizzante (let mousserende) udgave, som også findes i alle sødmegrader, som regel dog i det halvtørre område med relativt lav alkohol (8-11%) og en lille, behagelig sødmefornemmelse. Lambruscotyperne er ikke søde druer, men ofte vinificeres de så der er lidt restsukker tilbage eller der tilsættes en lille procentdel af den aromatiske drue Ancellotta.
De vigtigste Lmabrusco-typer er bl. a. Grasparossa, Maestri, Salamino og Sorbara. Lambruscovine produceres hovedsageligt i Emilia-Romagna, men også i dele af Lombardiet. Der er flere DOC'er som ofte både rummer druevariant og sted, fx "Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC" eller "Lambrusco Grasparossa di Castevetro DOC"

(2008) Chiarli, Lambrusco Salamino di Santa Croce
Lavet på Lambrusco Salamino, som giver et af de højeste farveudtræk. Det ses tydeligt i glasset her, hvor farven er helt tæt mørkerød. Der er intet skum - LOT-nummeret siger 2008 og denne er nok på vej til at tabe sin spændstighed. Det mærkes dog slet ikke i næsen, som har klar kirsebærsaft og en flot vinøs duft med umiskendelig note af spøgelsesfad. I munden er der let friz og frisk, mørk frugt af kirsebær og hyldebær. Fine, helt små tanniner og lækre bittertoner i finnish, rigtig god længde. En kraftig og lækker Lambrusco i halvtør stil (abboccato) - dén vil jeg gerne smage friskaftappet.

(2009) Tirelli, Faresa Lambrusco dell'Emilia IGT
Mørk rubinrød med flot, lyselilla skum som dog falder lynhurtigt. Lækker, intens bærnæse med blåbær, jordbær og meget karakteristisk hindbærbrus sammen med lidt bittermandel og agurk. Læskende i munden med med friske blåbær og proseccoagtige gær- og bittertoner: Mandelskal, strandsand, rågummi.. De hele jordbær fra jordbærgrød i eftersmagen sammen med marcipanstrejf. God længde, holder bærintensiteten helt ud. Ret tør.

(2009) Cantina Soc. Coop. Quistello, Gran Rosso dei Vicariato
IGT Quistello fra kooperativet i Mantovaprovinsen i Lombardiet, mellem Verona og Modena. Lavet på sorten Lambrusco Ruberti med en smule af den søde Ancellotta. Flaskegæret.
Helt sortrød og tæt i glasset, koncentreret vin som hænger fast i glasset, når den slynges rundt. Flot, tykt lyselilla skum. Duften åbner med rensningsanlæg, brændte dæk og limstift, men de lidt urene toner brænder af og giver plads til flotte sødlige bær - sorte kirsebær, solbærsaft og blåbær og lakridschokolade.
Vildt flot balance i munden, helt blød og perfekt forhold mellem frizz, frugtkoncentration, afdæmpet frugtsyre og sødme.  Sorte bær, mælkechokolade og subtil lakridsvingummi. Slutningen har rigtig fine små tanniner og bitter antydning med mandel og en sjov blåmusling hængende i eftersmagen. Skøn Lambrusco i seriøs og koncentreret stil, den bedste i denne trio. Anbefales!

Alle er fra Carlo Merolli, som har et suverænt udvalg i Lambrusco. Den store historiske producent Chiarli aftapper for iøvrigt en glimrende amabile (i den søde ende af halvtør - 8% alkohol) på Lambrusco Grasparossa specielt til Merolli, som kaldes Mutina.
 

2003 La Basia, Martì Garda Classico Superiore

Gardasøen har Lombardiet på den vestlige side og Veneto på den østlige. Garda DOC er fælles for de to regioner med classico-tilføjelsen på den vestlige lombardiske side. Og det er her vi er nu. La Basia er en lille producent med kun 4 ha marker med primært Groppello, som er i sit es på denne egn. Superioren her er lavet på 50% Groppello og resten delt mellem Barbera, Sangiovese, Marzemino. Vinen ligger på botti i 10 mdr. og flaske et halvt år. Den er lys rubinrød med en svag modning mod rav og en flot viskositet i strukturen. Duften lukker op over en times tid og har parfumerede lyse kirsebær, blåbær, lakrids og tjære. Noget lukket og enkel men egentlig ret fin med de kølige/mineralske bær- og lakridstoner. I munden har vinen mere dybde og er saftig med ret koncentrerede, syrlige kirsebær, lakrids og lidt ristet brød i en let bitter finale med tanniner som lige fornemmes og bærsødme som kontrasterer det bitre. Ok længde på eftersmagen. Det er en mediumfyldig vin i en genre der nok skal drikkes yngre, men den er let drikkelig, ærkeitaliensk og glimrende til mad. Der er en finesse over lakrids-tjæren og de saftige bær, som vækker bægeret efter et glas mere. 

84