2012 Klaus Lentsch, Alto Adige Pinot Nero 'Bachgart'

Enkeltmarkspinot fra Sydtyrol. Relativt mørkfarvet for hvad man forventer af en pinot og også næsen afslører at det er en lidt atypisk pinot vi har her. Eller måske rettere: At vi hverken er i Tyskland eller Frankrig, men Italien: Det er nemlig en udpræget italiensk næse, faktisk ville jeg måske endda blindt have været tættere på at gætte sangiovese end pinot noir. Det kan skyldes at den vokser i ler og/eller den indledende koldmaceration. Vinen ligger 20 måneder på en blanding af store og små fade - brugte, sandsynligvis, for fadpåvirkningen er fint behersket.

Metallisk duft med klare tyttebær og skarpe kirsebær i frugten sammen med tør tobak og slank lakrids. Frisk og levende i munden med flot balanceret frugt. Syren er ikke specielt høj, men den er velintegreret i den friske kirsebærfrugt. Også her er den typisk italienske, lidt skarpe metalliske struktur, men mod slutningen kommer en fin tone frem af gennemsigtige hindbær og en smørret, animalsk tone fra fadet, som sammen med den slanke frugt giver et klarere pinot-udtryk. Det er især med lidt luft at karakteren trædder frem, så giv den noget luft.

En fin italiensk pinot-fortolkning, Carlo Merolli importerer.

2012 Erste+Neue, Kalterersee Classico Superiore ‘Leuchtenburg’

Ung schiava fra DOC’en omkring Lago Caldaro i Sydtyrol. Vinificeret på stål med to ugers maceration og lagret på store fade.

Rødlilla transparent farve. Flot ung næse med blød frugt af modne brombær og en markant tone af græs. Man kommer til at tænke på lambrusco her med den sorbet-agtige mørke frugt og nygærede toner.
Virkelig dejlig og saftig i smagen. Let krop med blød, sødlig frugt af brombær og æbler. På midten melder syren sig og afbalancerer. Mandel- og anistoner i finishen, som har fint bid.
En læskende og indbydende vin - og med sødmen går den fint til stærk mad også. 99 kr. hos Carlo Merolli.

2011 Erste + Neue, Alto Adige Gewürztraminer 'Puntay'

Traminer Aromatico fra det gode kooperativ Erte + Neue i Alto Adige, som kalder sin topserie Puntay

Her har vi en ordentlig basse - en superheftig hvidvin med hele traminer-udtrækket: Hidsig mørk grøngylden farve, og fed og koncentreret duft af hyldeblomst, hyacint og marcipan. Stor og intens næse, men ikke så kompleks - den blomstrede sødme er magtfuld. Stor og fyldig i smagen også, her er masser af tæt frugt, alkohol og letbitre mineraler, og syren er middel. Det er nærmest som en tør dessertvin, hvis det giver mening.

Altså klassisk, stor gewürztraminer - like it or not - og man må tage hatten af for den bombastiske boldness, der er ikke en finger at sætte på udførelsen. Perfekt til fx. (jule)fjerkræ, kraftig ost eller indisk. 175,- hos Carlo Merolli.

2011 Erste+Neue, Alto Adige Blauburgunder 'Mezzan'

Jeg har smagt god lagrein fra Erste+Neue. Dengang indkøbt i Italien, men nu er Carlo Merolli begyndt at importere den ambitiøse sammenlægning af de to gamle kooperativer. Hurra for det!

Pinoten fra Erste+Neues cru-serie lagrer et år på dels store fade, dels barriques. Den er lys og transparent rubinrød og har en flot næse med syrlig frugt af jordbær, kirsebær og ananasæbler. Plus et pift af lakrids, grenet friskhed og en lille animalsk sødme fra fadet.

I munden er den høje syre i forgrunden - røde bær og delikate bittertoner spiller fint sammen med en jordbæret sødme, salte mineraler og let animalsk finish. Strukturen er sprød og indtagende, let og alligevel med intensitet. Rigtig godt!

Rank pinot som også er charmerende og givende, og yderst velegnet som madledsager. Minder i stil om Merollis anden pinot i denne prisklasse, nemlig IASMAs - og er mindst ligeså god. Luft er obligatorisk på nuværende og den har potentiale. 145 kr.

90

2009 Erste & Neue, Alto Adige Lagrein Riserva ‘Puntay’

Puntay er Erste & Neue’s topserie og lagreinen her vokser på den stejle Putzmauer-mark i Kaltern og lagrer først nogle måneder på barriques, derefter på botti.

Mørk og tæt violet farve, faktisk næsten sort. Mørk og åben duft med frugt af brombær, solbær og æblegrød. ‘Tørre’ toner af pap og hø er med og diskrete fadnoter af kaffe og rågummi. Med frugt kommer kemisk-søde toner frem af bærlikør og lak.

Meget tæt og koncentreret i smagen. Lagreins høje syre tager fat helt fra start og frisker op i den mørke frugt af brombærkompot og balsamico. I finishen kommer engelsk lakrids og letbitre fadtanniner og ud i eftersmagen lidt smørnoter også fra fadet. Fornemmes lidt kort, den høje koncentration taget i betragtning.

En flot og seriøs lagrein, som er heldigvis reddes af den friske syre. Jeg har tidligere tænkt at lagrein ikke er bedst som top-vin, men brillerer på basis- og mellemniveau, og sådan har jeg det stadig. Lagrein er en meget ekstraktrig druesort og derfor bliver det let for meget, især i en varm årgang som 2009. Men Puntay bliver lige på den rigtige side af grænsen og er en lækker, anbefalelsesværdig vin. Spis bøf til;)
89

2011 Kellerei Terlan, Alto Adige Lagrein Rosé

Rosato på ren lagrein som overskriften antyder. Terlan er et af de store kooperativer i Sydtyrol, og her - i modsætning til de fleste andre steder - er det ikke kun en dårlig ting; kooperativerne er generelt velanset i Alto Adige og betaler for kvalitet og ikke kun kvantitet. Druerne her er dyrket i op til 500 meters højde, udbyttet er 60 hl/ha og lagringen et halvt år sur lie i ståltanke.

Mørk lyserød farve. Herlig duft med hindbær, jordbær sammen med søde gala-æbler og en distinkt tone af fennikelfrø.

Smagen har saftig tæt frugt med jordbær i front og masser af salte mineraler. Og der er en en interessant bitter tone som går godt i spænd med den sødlige, saftige frugt og salten. Finish og udklang er moderate i intensitet og længde, men det er overordnet et herligt glas rosato med karakter og attitude. En anbefalelsesværdig vin, som med sin tætte frugt, karakteristiske bittertoner og 13% alkohol også er seriøs til tungere sommermad. Og husk - du kan godt drikke rosé og stadig være en bad-ass!
86

2008 Franz Haas, Alto Adige Pinot Nero

Franz Haas både køber og dyrker druer fra i alt 50 hektar, hvoraf lidt over halvdelen tilhører familien Haas selv. Druerne til pinot nero'en her kommer bl. a. fra Mazzon, hvor Haas har parceller på den øverste del, ved siden af Gottardi. Udbyttet er 35-40 hl/ha, gæres spontant i åbne kar og lagrer et år på barriques.

Helt lys gennemsigtig tomatrød. I duften er der vidunderlig pinot-karakter med frugt af hindbær, tranebær og skovjordbær sammen med sødlakrids, karse, spearmint og gummi - et komplekst aromaspil med et fint højfrekvent mineralsk spor og afstemt fad. Med luft drejer duften i en sødere retning med jordbær, vanilie og skocreme.

Smagen er virkelig salt med sød saltlakrids (Saltbomber) og frugt af især tranebær. En fornemmelse af icebergsalat og sød mint indføjer sig i mineraliteten og i finishen smørtoner fra fadet. Med luft bliver frugten mere slikken og jordbær/vanilie-agtig, som dog holdes godt i ave af den levende syre. Især den røde frugt holder langt ud i eftersmagen.

En poleret og læskende pinot, som det er en sand fornøjelse at dufte til og drikke. Masser af kompleksitet og dybde og samtidig en saftig drikbarhed. Rund, uhyre velbalanceret og med delikat pinot-karakter. 230 kr. hos Laudrup.

90

2008 Muri-Gries, Alto Adige Pinot Nero Riserva 'Abtei'

Benedektinerklostret Muri-Gries i Bolzano producerer hovedsageligt lagrein fra ca. 30 ha marker omkring Bolzano. Men også hvidvin (15%) og en andel schiava og pinot nero. 3 hektar ligger ved selve klostret, resten er parceller omkring Bolzano og Appiano. Produkterne er delt i to serier, hvor 'Abtei' er riserva-serien. Pinot Nero Riserva vokser i 600 meters højde ved Appiano, macererer i 12 dage og lagrer 14 måneder på tonneux.

Rubin- til tomatrød farve. Duften er helt fremme lige fra åbning med karamel, nødder, lakridspulver og snavsede toner af stald og muslinger, som gradvist viger for en teutonisk pinot-frugt med skarpe skovjordbær, hindbær og stilk.

Smagen er kølig med den karakteristiske letgrønne bittertone i den salte, røde frugt. God viskositet, blød fylde og medium syre. Saftighed, elegant sødme og balance er hovedindtrykket her og så kommer den italienske lakrids, som med luft antager mere læder- eller jordagtige associationer. Finishen er mediumintens ligesom længden - men langt ude er det som om vinen her vinder styrke med et herligt spil af røde bær og lette fadaromaer af nødder og skov.

En flot pinot - igen fra det kølige 2008, som er leveringsdygtig i super AA-pinot lige nu. Med en dag i flasken har både smag og især duft tabt højde, med en mere straight og renere profil. Mangler lige lidt intensitet og vedholdenhed for at komme helt op at ringe. €18 i Tyskland hos Unserweinladen.de

89

2009 Nals Margreid, Alto Adige Pinot Noir Mazzon

Skulle man illustrere forskellen mellem årgangene 2008 og 2009 for pinot noir i det meste af Europa, kunne man fint gøre det med Nals Margreids version fra den navnkundige Mazzon-mark. 2008'eren var en pinot-åbenbaring af skinnende lys, ultraslank frugt med et væld af komplekse, æteriske krydderier. Knastør, kølig og superelegant.

2009'eren her er mørkere i både farve og frugtprofil med bløde blommer, marcipan, sødlakrids og tobak i duften. Smagen er præget af sødlig frugt med let likørpræg, selvom de 14,5% er maskeret ret godt af en velbalanceret frugt og mest fornemmes som viskositet og fylde. Fin kølig mineralitet, lækker Barbaresco-agtig sødlakrids og præcise små tanniner, men det varme indtryk vender tilbage i afslutning og eftersmag med likør og julekrydderier. 

En rigtig god madvin som har syre og alkohol nok til at skære gennem fede retter, og der er er egentlig fin karakter - bare ikke så meget drue-ditto. En dejlig vin, men slet ikke en opvisning i pinot noir som 2008'eren var det.

87

2011 Tiefenbrunner, Alto Adige Pinot Nero Turmhof

Purung pinot fra Tiefenbrunner's mellemserie 'Turmhof'. De unge stokke står på to forskellige marker omkring Kurtatsch, den ene i 4-500 meters højde, den anden helt oppe i 850 meter. Modner 8 måneder på store fade og brugte barriques.

Ung farve med lysviolette træk. Temmelig pinot-typisk næse med livlige røde bær og saltlakrids. Lukket, men med luft kommer røg, sødlige krydderier og råt kød til, og duften åbner op og bliver mere interessant. Også smagen åbner gradvist op og er efter et par dage i flasken blevet virkelig delikat med velbalanceret rød frugt af ribs og hindbær og toner af røg og kød i finishen. Mellemfyldig krop og medium længde med en anelse varme fra de 13,5% akohol.

Det er et stykke fra de syre- og mineraldrevne tyske basispinot'er i stilen, og fornemmelsen er meget italiensk med rund, syrlig frugt og bløde lakridsnoter. Men det er godt, især den sidste sjat, så den skal selvfølgelig luftes grundigt medmindre man vil følge opvågningen over nogle dage. €12 i Tyskland hos Unserweinladen.de

86

2009 Alois Lageder, Alto Adige Pinot Noir

"Vores mål er ikke at producere imposante, vægtige vine som imponerer ved blindsmagninger. Vi vil lave alsidige vine med dybde, som man gerne drikker 2. glas af og som passer sammen med mad". En sympatisk indstilling hos Alois Lageder, som passer som hånd i handske med vores egen. Lageder er under gradvis omlægning til biodynamisk produktion, og de laver to blauburgundere hvoraf denne kommer fra 10-40 årige stokke på en håndfuld små parceller på det øverste Mazzon i 400+ meters højde. Udbytte på 56 hl/ha, gæring på stål og lagring på slavonske botti i 15 måneder.

Rubinrød farve med grantrøde træk. Næsen åbner lidt tilbageholdende med saltlakrids, kirsebær og guldkorn og åbner efter en dags tid i flasken op for mere kompleks rød bærfrugt under masser af røg, urter og lakrids.

Mere decideret pinot-karakter i munden med den delikate og typiske frugt af hindbær, ribs og skovjordbær. Meget salt og tætvævet i smagen, med høj syre og saftig frugt. En forholdsvis smalspektret men intens pinot med god koncentration, cremet/olieret midte og godt med mineralske bittertoner i finishen. Afslutningen er en anelse hård og varm, men ellers er det en flot balanceret vin, som nok er mere italiensk end burgundisk og sender tankerne i retning af en slank barbera af høj kvalitet - med samme madvenlighed og drikkeglæde. €13 i Tyskland hos unserweinladen.de

88

2008 Haderburg, Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder Riserva

Enkeltmarks-riserva fra Haderburg, som dyrker biodynamisk i det sydligste Sydtyrol ved grænsen til Trentino. Husets top-pinot er fra op til 44-årige stokke dyrket i 500 meters højde. Macererer i to uger på ståltanke og lagrer et år på nye barriques og derefter et år på gamle.

Rubinrød farve. Næsen åbner diskret med jordbær, lakridsrod, mandelmasse og karamelagtige fadtoner. Ikke den mest intense eller spændende næse, men ren og fin.

Smagen er anderledes kraftfuld. Her er intens, tæt frugt - fløjlsblød og bred i karakteren, men alligevel saftig og frisk. Jordbær og kirsebær i frugten med et hint af balsamico og med en finish af fin lakridsrod, mineraler og smør-toner fra fadet. Rigtig god længde, flot og kraftfuld i smagen!

Det er en anelse skuffende at denne topvin selv over et par dage ikke rigtig folder sig ud og leverer. Kvaliteten er helt klart meget høj, men stilen er lidt anonym, der mangler ligesom lidt vildskab og pinot-kick ikke mindst i næsen. Men jeg havde også høje forventninger, denne 08'er var blandt mine favoritter på Merolli og Cibi e Vini's pinot nero-smagning i foråret. Lagring påkrævet. Finare Vinare har også smagt.

90

2009 Manincor, Sauvignon Alto Adige Terlano 'Lieben Aich'

Manincor er Sydtyrols største private producent og har en kompromisløs kvalitetsorienteret produktion bl. a. med 100% biodynamik i markerne. I kælderen er metoderne mere konventionelle, men stadig med omtanke og tradition, bl. a. spontangæring, minimal svovling og lignende. 

En opprioriteret side af Manincor er det ydre, som er virkelig fint og luksuriøst designet - retromoderne typografi med de store serif-typer, tunge custom-flasker og tykt folie omkring halsen. En fornøjelse allerede inden man hælder op. Vi har smagt fremragende lagrein og pinot fra Manincor og forventer os meget her af top-sauvignonen fra subzonen Terlano nordvest for Bolzano. Den gærer spontant og lagrer på samme fade 10 måneder sur lie.

Lys gul farve. Næsen er her helt lukket, der er næsten ingen respons og slet ikke den sauvignon-typiske aromaintensitet. Let abrikosfrugt, lidt citrus og toner af lakridsrod.

I munden venter en anden intensitet: Flot og fokuseret frugt stil med en stålagtig syre, som er virkelig høj især på bagkanten. Sprød og slank frugt af æble, citrus og carambola. Rigtig flot finish hvor lakridsroden dukker op igen og syren sætter hårdt igennem sammen med kridtede mineraler, som næsten giver en lille skalmacereret association. God længde med en fin lille parfume af hvide blomster sammen med citrusdomineret frugt.

En skøn vin til mad med sin sprøde tekstur, høje syre og intense finish. Den mangler nok noget kompleksitet, ikke mindst i duften, for at man rigtig begejstres og jeg havde forventet mig lidt mere. €17 hos Mair-mair.

86

2009 Peter Dipoli, Sauvignon dell'Alto Adige 'Voglar'

Sauvignon fra den ambitiøse Peter Dipoli, som har i alt 4,6 hektar ved Kurtatsch, Margreid og Neumarkt. Dipoli er uddannet på IASMA og producerer tre vine - en sauvignon, en merlot-cabernet og en merlot. Sauvignonen er plantet i 1988-91 på Dipolis oprindelige 1,2 hektar i 600 meters højde ved Kurtatsch, hvorfra der produceres 1637 flasker Voglar. Spontangæring i akaziefade, hvor vinen også lagrer (ingen malo) i et halvt år sur lie.

Strågul farve. Skøn næse af fuldmoden gul tropisk frugt, citrus og nykogte æbler, et lille kemisk pift af acetone og let vegetale strøj af agurk. God kraft i en syrlig aromatik og få af de grønne sauvignon-markører.
Smagen er saftspændt og fyldig med rigtig høj og kraftig syre. Fersk i mineralstrukturen med lav salt men til gengæld er der mange stenede bittertoner. Igen er der godt med agurk med i den fyldige frugt. Kraftig på bagkanten hvor der er masser af fedme, intense noter citrus-skal og en let alkoholbitter tone i finishen. Men frugten er ren og fyldig hele vejen og det holder balancen. Der er en mikro-snert af petroleum i afslutningen og rigtig flot længde på eftersmagen.

En lækker og ambitiøs sauvignon som bærer tydeligt præg af den kølige opvækst. Mangler måske lidt af det som gør sauvignon så speciel, men det synes at være en del af projektet at modne sauvignon som ikke har de grønne, lidt snavsede markører - og det lykkes ihvertfald. Flot vin, €15 hos Mair-mair.
88

2008 Girlan, Alto Adige Pinot Nero Riserva Trattmann

For nylig smagte vi Hofstätters udgave og vi bliver nu på Mazzon-skråningen, hvor familien Holzknecht bestyrer Trattmann-ejendommen på ialt knapt 10 hektar, hvorfra druerne til denne riserva udvælges. Vinifikationen og aftapningen foregår hos Girlan med 25 dages maceration og 15 måneders lagring på en kombination af barriques og botti.

Transparent, rubinrød farve med let modning i kanten. Wow, op ad glasset vælter en hamrende intens duft, en af de vildeste næser i vores glas længe. Enormt æterisk med intens sød krydring af marcipan, basilikum, nødder, gummi og vanilie. Frugt af jordbær og appelsin, bittertoner af kirsebærsten, friskkværnet kaffe og lakrids og lækkert snavsede animalske træk af stald. Man kan blive ved - et eventyr af en næse!

Let til mellemfyldig i munden og ikke helt så ekstraordinær som næsen lægger op til. Stadig super dog: Frugten er sød af modne kirsebær og jordbær og bittersyrlig som i blodappelsin. Frisk, læskende og sød på samme tid og med gode bittertoner i finishen af røg og lakrids. Lette tanniner og en lille alkoholvarme i afslutningen, rigtig god frugtintensitet og længde.

Hvor Hofstätters Mazzon var en pæn bankmand med styr på sit og balance i alle kolonner er Trattmann her en moden punkstar af en pinot med fuld power, karakter og attitude. En fantastisk næse - måske smell of the year - og ok, så ryger der måske lidt småfinker af panden hist og her, men det er alligevel på alle måder sjovere og en vin efter mit hjerte. Hank Moody som pinot..

93

2009 J. Hofstätter, Alto Adige Pinot Nero Riserva 'Mazon'

Hofstätters top-pinot fra Sydtyrol, nærmere betegnet Mazzon-marken - plateauet på skråningen øst for Egna, som også kaldes blauburgunderhimmel for dens ideelle betingelser for pinot. Mazzon ligger i 3-400 meters højde og der er ialt 70 hektar med vin, hvor Hofstätter er en af de største besiddere.

Hofstätters Riserva fra Mazzon laves på 30-årige stokke. 75% af klaserne afstilkes inden den 10 dage lange maceration. Lagring et år på barriques plus 6 måneder på store fade.

Farven er transparent mørk rubinrød. Næsen lægger lidt lukket fra land, men åbner lidt op med meget fine skovjordbær, hindbær og med mere luft toner af lerjord, røg, bark og lakrids. Der er især efter luft en god æterisk-sød kerne i duften.

Smagen er derimod rigtig intens fra begyndelsen med saftspændt rødfrugt og høj syre som både har et højfrekvet spidst bånd og et dybere balsamisk. Den bløde bærfrugt drejer i en lidt mørkere solbær-retning i finish og eftersmag og tanninerne manifesterer sig kun som en lille kridtet fornemmelse på midten af forløbet. Eftersmagen er meget lang og intens og her kommer et sødt træk fra fadet til - men ellers er der tale om en ren og frugtig pinot-fortolkning uden meget fadpræg.

En flot pinot med en tændt og saftig frugt og super balance. Alligevel er det som om den mangler noget karakter. Med parallel til to nylige tyskere, så har Hofstätters Mazon ikke fx. Kesselers krydring eller Künstlers mineraler. Det er en flot, ren og saftig pinot af høj kvalitet, men måske også lidt anonym - og ikke så interessant som Manincors Mazzon. Måske kræver den lidt mere tid? 249 kr hos Enoteca Vin for 2008, €21 hos Mair-Mair for 2009.

88

2008 Manincor, Alto Adige Pinot Nero Mason

Manincor's biodynamiske Mazzon kommer fra fra 4 sydvendte hektar i 400 meters højde. Ventilering betyder meget for pinot nero fordi druerne sidder så tæt i klaserne og dermed nemt udsættes for råd hvis de ikke får luft nok. Her i Adige-dalstrøget presses luften fra nord om morgenen og fra syd om aftenen, hvilket sikrer optimal ventilering.

Manincor Pinot Nero Mason høstes med lavt udbytte på 30 hl/ha, gærer spontant med to ugers skalkontakt og lagrer et år på barriques, hvoraf 10% er nye.

Hvilken duft! Lige ud af flasken strømmer en vidunderligt intens pinot-parfume op fra glasset: Tindrende rød bærfrugt med hindbær i front, en delikat bredspektret sødme af anisbolcher, spearmint, lynghonning og lidt kanel - og så subtile fadtoner af klokkeklare varme hasselnødder, hudcreme og lyst læder.

Smagen er på samme tid frisk og cremet - igen med den lysende, slanke frugt af røde bær sammen med en høj og intens syre, letkrydrede bittertoner og en fræk blød sødme inde bagved. Finishen er intens med kraftfuld syre og frugt med en lille lakridstone. Her er ingen tanniner, afslutningen drives af intensitet, friskhed og aromadybde. Ud i eftersmagen drejer bærfrugten mod æble. Medium+ længde.

En virkelig flot pinot som både er smooth og har karakterfuld kant. Intens i duften og silkeagtig balance i munden. Manincor's Lagrein Rubatsch imponerede og det gør Mason'en her også - en meget interessant producent. Varm anbefaling - 20€ i Italien hos Enovit.

91

2009 Weingut Gottardi, Südtiroler Blauburgunder Mazzon

'Südtiroler Blauburgunder' = 'Alto Adige Pinot Nero'. Sydtyrols tilhørsforhold er - som i så mange andre europæiske grænseregioner - en lang og kompliceret historie. Kort fortalt har Sydtyrol gennem det meste af sin historie haft germansk(-østrigsk) tilhørsforhold indtil 1. verdenskrig, hvor provinsen blev indlemmet i Italien. Efter 2. verdenskrig fik Sydtyrol vidtrækkende selvstyrebeføjelser, og så sent som i 1972 blev der indført en ordning som de facto adskiller Sydtyrol og naboprovinsen Trentino med et løsere regionalt fællesskab som overbygning.

Gottardi er en traditionsrig vinhandlerfamilie fra Innsbruck i Nordtyrol (Østrig), som i 1986 erhvervede sig et vineri på Mazzon-marken ved Neumarkt. Parcellerne med pinot og gewürtztraminer ligger hovedsageligt i den sydlige del af Mazzon i 375 meters højde mellem Carlotto's og Hofstätter's. Gottardi's bedste markandele ligger længere oppe ad skråningen sammen med cantinaen oppe i 425 meters højde. Bruno og sønnen Alexander Gottardi's Blauburgunder Mazzon lagrer et år på en blanding af nye og brugte barriques.

Smuk rubinrød farve i glasset. Lukket ved åbning med en kraftig duft af karse, men åbner op i glasset: Rund og sødmefuld pinot-næse med søde jordbær, hindbær, æble og lakrids. Ungdommelige bittertoner af karse og stilk sammen med nykværnet kaffe, nøddekaramel og lidt kanel fra fadlagringen. Duften er dyb, der er et langt spor ind til kernen, hvor en æterisk sødme sitrer. Det dufter faktisk temmelig meget af traditionel sangioves.

I smagen lægges der virkelig godt fra start med en vidunderlig rundhed forrest, blød og balanceret med god fylde i den gennemsigtige, bløde frugt af jordbær, hindbær og lidt mandarin. På midten melder bittertonerne sig og i finishen trædder sødmen frem med kaffebolche og søde jordbær. Lette, velplacerede tanniner og en udklang med en anelse højde på alkoholen (14%), som dog lægger sig med luft. Medium intensitet og længde på finalen.

En meget delikat, lidt tilbagelænet pinot-fortolkning - en flot vin som samler sig med luft og udfolder sit afdæmpede, bløde væsen. Er ret toscansk i stilen og minder om en slank, traditionel Brunello. Den er meget ung nu og vil vinde de næste år i flasken. 2009 er udsolgt, 06 og 08 kan købes hos KB Vin i Bredgade for 248,-

90

Pinot Nerolli

Carlo Merolli og Fabio Simoncini fra Cibi e Vini bød op til dans med dronningen - Pinot Nero - på Christianshavn. Et flot line-up med pinot fra Toscana, Piemonte, Trentino og Alto Adige sammen med lækre tallerkener med antipasti fra Cibi e Vini. Det er en suveræn ide at samle pinot'erne på den her måde. Vi tager dem sydfra:

Toscana

Podere Fortuna, Coldaia Pinot Nero Toscana IGT 2006, 2007, 2009

Jeg lægger ud med pinot'erne fra Podere Fortuna, hvis Alessandro Brogi var med på smagningen. Alle pinotstokke er plantet i 2001, så det er ifølge Brogi unge og følsomme planter, som er ekstra modtagelige for årgangsvariationer. Dertil skal man lægge at kvaliteten stiger markant fra år til år i, når stokkene er så unge. Alle vinene lagrer et år på barriques, den kvalitative forskel ligger i parcellernes beliggenhed og eksponering og i macerationstiderne, som øges opefter.

Coldaia 2009 har en skøn, intens duft. Kødfuld med røg og let fudge-sødme og et frisk-bittert element af stilke/grønne grene. Smagen har blød frugt forrest og store, flotte tanniner i finishen. Høj syre og lang eftersmag. Barolistaens pinot! 2007 Coldaia har en mere udviklet sødme i næsen med lidt cola og sødlakrids sammen med den røde frugt. Blød i munden med lidt balsamiske toner i syren, som er lavere end 09'eren. Ingen tanniner her og i det hele taget lidt mere mellow, men objektivt set mere balanceret og moden. 2006 Coldaia er rank og elegant med flot udvikling i næsen med underskov, moskus og blød, rød frugt. Meget fine kirsebær i smagen. Virker mere spændstig end 07'eren.

Podere Fortuna, Fortuni Pinot Nero Toscana IGT 2007, 2009

2009 Fortuni er frisk i næsen med rød frugt, røg og grønne (bøge)blade. Frisk struktur i munden med masser af sval jordbær og lette tanniner. 2007 Fortuni har sødlig karamel og lakrids (labre larver!), moskus, tørre grene sammen med en afdæmpet frugt. Meget flot rød frugt i smagen og en intens finish med god lakrids og bid.

Podere Fortuna, MCDLXV Pinot Nero Toscana IGT 2007, 2009

2009 MCDLXV har en vidunderlig duft med en lækker sødme af jordbærmarmelade og lakridskaramel og en bitter kærvhed a la nykværnet kaffe og grønne grene, der giver kant. Fantastisk struktur i munden med superblød frugt og kalkede tanniner underneden. Lakrids og jordbær ud i finish. Igen ligesom med Coldaia og Fortuni 07 vs 09 er der mere sødme i næsen hos 2007 MCDLXV med jolly-cola, sødlakrids og næsten hvidvinsagtig spændstighed a la lychee-frugt. Igen: Meget balanceret og sikkert mere elegant end 09'eren i smagen, men ikke heæt så intens og heller ikke så lang. Måske er det den nebbiolo-kalibrerede smager, der (fejlagtigt?) foretrækker de lidt hårdere 09'ere?

Lanciola, Riccionero Pinot Nero Toscana IGT 2003, 2004, 2004

Hos Lanciola er pinot-fortolkningen mørk, ikke kun i farven, men også i kroppen, Det er ikke helt sikkert at jeg ville have fanget pinot i en blindsmagning her, men det er alligevel interessante vine, som tiltalte mig ret meget med flot struktur og blød, mørk pinot-frugt. Minder faktisk lidt om Cabanon Noir i stilen. 2003 Riccionero har en del vingummi og bitterlakrids - fin sødme og god tanninstruktur. Men virker en smule brændt med lav syre og markant bitterhed. 2004 Riccionero er friskere og grønnere og har en slank stil i den (meget relativt!) mørke bærfrugt. Godt bid i balanceret finish med velkomment tanninafslutning. Flot vin, hende ville jeg gerne tilbringe en aften med. 2005 Riccionero: Oj, chokolade! Og asfalt, sammen med  appelsin og krydderurter i den intense duft. Mindre vingummi-agtig i frugten i smagen, masser af citronskal. En interessant pinot med masser af finesse og en dyb syre.

Piemonte

Cascina Baricchi, Pinot Nero Langhe 'Brigante' 2004, 2005, 2006

Med Baricchis pinot'er er vi tydeligvis i piemonte. 2006 Brigante har masser af rød, ligefrem frugt og den typiske langhe-lakrids. Flot kerne i frugten; koncentreret og med høj syre. 2005 Brigante er markant mere interessant i næsen med en rigtig flot dybde og kompleksitet med lakrids i alle afarter i front sammen med sødlig jordbærfrugt og svampe/underskov. Balanceret i smagen og med god struktur, fin 'sød' syre. 2004 Brigante har en flot udviklet kerne med mandelmasse, rød frugt og anis. Slank i stilen og elegant, men lige her på dagen foretrækker jeg nok 05'eren af de her tre flotte piemote-pinot'er. Brigante lagrer 2 år i 10% nye barriques.

Trentino & Alto Adige

Garlider

2009 Alto Adige Pinot Nero

Intens, grenet næse - intens og meget tiltalende. Rarbarber og anis. Lidt svagere i munden med slank og frisk rød frugt. Fin lakridsrod i finishen. Rigtig Sydtyroler, love it!

Haderburg

Haderburg laver en serie af spumante og hvide og så disse to pinot nero'er som lagrer hhv et år på brugte barriques og to år på brugte og nye. Markerne ligger tæt på Mazzon i det sydlige sydtyrol ikke langt fra Foradoris marker på den anden side af grænsen til Trentino. 2009 Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder har en meget smuk duft med en utrolig krydring af citrontimian, lauerbærblade og kørvel sammen med en intens æterisk sødme (lim). Meget let og saftet struktur i smagen: Frisk, elegant og med en lille delikat sødme. 2008 Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder er dagens vin, en helt fantastisk næse med marcipan, sødlakrids, friske krydderurter og intens sødlig rød frugt. Stor fylde og smukt forløb, og megaintens finale med en tæt, næsten bolcheagtig intenistet. Vi er langt oppe i 90erne her, wow!

Pojer e Sandri

2010 Pinot Nero Dolomiti IGT har lycheefrugt og hindbærbrus i duften og er vildt ung og frisk i munden. Hindbærsaft med en lille kalket understrøm og bittert pift. Er ligesom IASMAs 2010 Pinot Nero Trentino på den enkle side i denne smagningssammenhæng, men gør helt sikkert lykke ved bordet. Meget friske, slanke og velbalancerede vine begge to, med et lille forspring til Pojer e Sandri her på dagen imho.

2004 Rodel Pianezzi Pinot Nero Dolomiti IGT har en røget, asfalt- og lakridstonet næse med en flot kerne af tæt, rød frugt. Temmelig bitter i smagen med engelsk lakrids og gorenjebær, men i den stærke finish kommer bitterheden til sin ret med et godt bid som bakkes op af en moden frugtsyre. Lagrer et år på små fade.

En smuk tur i det italienske pinotlandskab, som tegner et alsidigt billede af druen - uden at dens karakter fortabes af syne. Pinot'erne fra Trentino og Alto Adige har ikke uventet en markant friskere, mere mineralsk og slank profil, hvorimod udgaverne fra Toscana har en delikat sødme som også klæder den slanke frugt. Haderburgs Riserva og Fortunas MCDLXV var de største oplevelser i dag. I andet led 2005 Brigante, Garliders Blauburgunder, 2009 Coldaia og 2004 Riccionero. Men der er høj kvalitet og store fornøjelser at hente i alle vinene her, især selvfølgelig hvis man viser dem opmærksomhed ved bordet.

2010 Thomas Mayr, Alto Adige Lagrein

Thomas Mayr & Söhne er et gammelt, lille familiehus med en årlig produktion på 75000 flasker. Markerne ligger i Gries-zonen ved Bolzano og dyrkes økologisk. Mayr's basislagrein her lagrer et halvt år på store fade.

Farven er mørk rubinrød med sort kerne. Frugt af brombær, surkirsebær og appelsinskræl i næsen sammen med en delikat lædertone, tørre grene og lakrids. Også et lille træk af syrnet mælkeprodukt. Slank og sval stil i duften her.

Let til mellemfyldig munden med høj syre og frisk mørk bærfrugt og umodne blommer. Skarpere og ikke så tæt som lagrein kan være - mere sangiovese- eller barberaagtig, faktisk. Finishen har grenede bittertoner og lettørrende tanniner og i den mellemlange eftersmag er der spids syrlig frugt (umodne blommer igen) og en tone af strøget tændstik.

En straightforward lagrein og ikke noget analyseobjekt. Funktion fremfor finesse. Men der er udmærket drikkeglæde og denne vin går godt til lyse retter af rigtig mange arter - lyst kød, salumi, pasta, pizza etc. Minder en hel del om en mellemklasse basisbarbera, og strutter ikke af druetypicitet. Men drikker som sagt fint ved bordet og det er også det prisen lægger op til: €8 hos Enovit.

84