Simplicamente & Litrozzo

To bud på basisvine lavet på en naturlig måde - uden kulturgæring, svovl og filtrering. Både Le Coste og Ulivi laver fremragende vin, men her er det snarere drømmen om enkel, ren og billig vin i lidt større oplag - vin de soif, både i mængde og stil - som driver værket. ‘Simplicamente’ kommer i 8000 kapselflasker og ‘Litrozzo’ i 2500 (én-liters, kork).

Belotti (Cascina degli Ulivi), Simplicamente Rosso VdT

‘Simplicamente’ fra Stefano Belotti i Monferrato åbner med en virkelig flot og levende duft - intenst mørk, bitter og syrlig. Æbleeddike, spids lakrids, ammoniak og ferskenskind.

Kraftig og syrerig i munden, arketypisk barbera med lidt volatile syrer i halen. Grynet lakrids, intense kirsebær og skovbrombær. Lidt Loire-francagtig metallisk kant som sikkert kommer fra dolcettoandelen. En perfekt vin til os som kan synes at barbera kan blive lidt venlig i det. Finishen har en meget fin sødme af kogte brombær. Det er en rustik vin som alligevel føles ren - der er masser af saftig frugt, og man kan smage at der ikke er svovl i det her. En skøn vin - faktisk med en uventet dybde og seriøsitet.

Lavet på 60% barbera og 40% dolcetto, lagret 11 måneder på store fade. 13,5% - ingen tilføjet svovl (15mg/l total).

Le Coste, Litrozzo VdT
Ufiltreret og ikke dekanteret, dvs. farven er helt tæt matrød. En meget enkel vin fra Le Coste i Lazio - i forhold til ‘Simplicamente’ er vi her på et andet, lavere niveau. Der er ikke den samme dybde i frugt og struktur men til gengæld god saftighed og tæthed. Hindbær, sure kirsebær, lidt kølige mintagtige toner og stilket bitterhed. Syren vil være vel volatil for nogle, det generer ikke mig, og jeg kan godt lide den rustikke no-nonsense-stil. En helt klar vin til (enkel) mad, den er ikke rigtig interessant nok på egen hånd, og det er vel heller ikke meningen.
Til 10-15€ for en liter kan man ikke regne med mere, på den anden side er det interessant med et konkret bevis på at billig vin ikke behøver være industriel og kunstig.

Lavet på grechetto rosso, ciliegiolo, vaiano, og canaiolo. 10,5% - ingen tilføjet svovl (10mg/l total).

Barbera!

To barbera-vine i meget forskellige stilarter, dog med kant og tobakket tørhed som fællestræk:

2005 Renato Galliano,  Colline Saluzzesi ‘Nerone’

Her er barbera blandet op med 40% neretta cuneese, en lokal drue her fra Saluzzo i det vestligste piemonte. Galliano er en lille producent af økologisk frugt og vin i 550 meters højde, Nerone lagrer et år på store fade.
En herligt moden vin som med 10 år virker på toppen med både spændstighed og modenhed. Kraftig næse som på lækker piemontevis ikke flasher frugten forrest  - spejderhagl, læder, kommen og tobak. Solbærpræget frugt og en søvandsagtig tone kommer med i smagen, hvor der er god struktur med både syre og tannin og igen masser af tørre og bitre tobaks- og lakridstoner. Vidunderlig vin, karakterfuld og mærket af tiden som et sæt barkede italienernæver. Cibi e Vini, where else?

2013 Angelo Negro e Figli, Barbera d’Alba Nicolon
Enkeltmarksbarbera fra dyrker og negiociant Giovanni Negro, druerne her er fra en mark i Roero og lagrer 15 måneder på en blanding af nye og brugte fade. Den er drukket på Cofocos ‘Italy’, som er et ret vellykket bud på revitalisering af den klassiske italienske familierestaurant.
Barbera tager godt imod fad (efter min mening) og det er faldet rigtig godt ud her med masser af interessant krydderi - enebær, vanilje, estragon, peber sammen med røg og mørk kirsebærfrugt. God barbera-syre i smagen, frisk og uden overekstraktion og igen med fine krydderier. En smule varme og fadtanniner i finish, uden at det kammer over.
En moderne barbera med en kantet, krydret profil og ikke det bløde, flæskede man sommetider møder, når barbera skal være nymodens.

2011 Cascina Tavijn, Piemonte Barbera ‘Bandita’ [revisit]

Nadia Verruas nedklassificerede Barbera d’Asti, som stadig leverer for fulde sejl. Selv en barbera-skeptiker som mig er fuldstændig solgt. Det er svært at beskrive hvad det er der gør den her vin så fantastisk, men lad os prøve. Den er uhørt heftig, uden overhovedet at være vulgær. Frugten er af højeste klasse, dyb og mørk med solbær og sorte kirsebær. Garrigue-krydring, lakrids, nybrændt tændstik og biotoner af pap og våd skov.
Men smagen er det bedste, perfekt balance mellem det vilde og det frugtige - intens frugtsyre, helstøbt frugt og rustik ufiltreret mundfornemmelse med en for barbera kraftig tanninstruktur. Lakrids, syre, tannin og frugt afslutter i perfekt forening. I’m in loove. 125,- hos Cibi e Vini.
92

Trinchero!

Sommerens besøg sammen med Italienska Viner hos Trinchero er lidt på afstand og vi har gensmagt mange af vinene herhjemme, for nogles vedkommende endda flere gange. Så nu er det tid til rapporten fra et smukt besøg hos en fantastisk producent:

Først må man forbi ‘Dræberhunden King’. Men så får man et fantastisk syn fra Trincheros gårdsplads ned over denne smukke del af Monferrato med de bløde barbera-klædte bakker. Trinchero ligger i Agliano Terme og kandiderer til Piemontes bedste biodynamiske producent. Går nogen rundt med natur-fordomme får de dog ikke megen føde på gården her. En strømlinet og ultraseriøs målbevidsthed lyser ud af bygninger og Trinchero’erne - ingen hippieromantik her.

Ezio Trinchero var blandt de allerførste i Piemonte til at lægge om til biodynamik. Dengang var det ugleset, men resultaterne har talt for sig selv og tidsånden har i den grad bevæget sig i Trincheros retning, ikke mindst de seneste år. De økologiske og traditionelle principper giver yderst terroir-drevne vine som oser af ophav og sorter. Vinene spontangærer på fade eller cementtanke og lagrer på op til næsten hundrede år gamle botti af slovensk eg og kastagne, som omhyggelige holdes ved lige, så de ikke går til. Aftappes uden svovl eller filtrering.

Trincheros vine er fantastiske, og jeg kan på det varmeste anbefale at gå forbi Stefan Jensens ‘Terroiristen', som importerer mange af dem til Danmark. Her er dem vi har smagt:

2011 Trinchero, Trabic

Fra en lille parcel med merlot. Lang maceration og lagring 18 måneder på store fade. Sortrød farve og en dyb, blød og krydret duft - intens og interessant og med en levende dybde. Balsamico, basilikum, timian, kål, sødlakrids og friskt læder sammen med en mørk og blød frugt af brombær og solbær. Klokkeklart Trinchero, men merlot fornægter sig alligevel ikke, der er et snert af bdx-højrebred i den saftige syre der løber som et slankt bånd over den generøse, bløde frugt. Lak, aubergine og svampe i finish og eftersmag. Rigtig godt greb i strukturen med flotte tanniner i afslutningen og en fast syre hele vejen igennem.

2011 Trinchero, Bianco
‘Bianco’ er så meget sagt, og er vel nærmest ment som en joke. En decideret orange vin på 60% arneis og 40% malvasia som får 8 dages skalkontakt og lagrer et år på botti. Helt fantastisk duft med nybagt rugbrød, hasselnødder, abrikos, muskat og lakrids. Duften udvikler sig hurtigt i glasset og ender i en nærmest sauternes-agtig duft med masser af aroamatisk sødme. Tør og rig i smagen med lakrids og abrikosfrugt. Flot struktur og greb og fine æteriske toner af lak i finishen.

2012 Trinchero, Rosso Palme

Brachetto bruges næsten udelukkende til sød frizzante, men Trinchero vinificerer den som tør, stille rødvin. Duften er aromatisk med en roseagtig parfume, ramk lakrids og frugt af pære, hyben og jordbær. En meget karakteristisk næse som sender tankerne direkte tilbage til Sottimanos tørre brachetto. En klart underkendt drue til tør vin - frisk og parfumeret og udpræget Piemonte. En slags blanding af ruché og dolcetto, hvis det vækker et billede.

Både hård og slikket i smagen med den parfumerede bærfrugt og så en utroligt frisk og tændt struktur med høj syre og faste, grenede tanniner. Lakrids og løvstikke i finishen. En skøn, fræk og frisk vin.

2008 Trinchero, Barbera d’Asti Superiore ‘Terre del Noce'
En måneds maceration på cement og et år på store fade. Ingen tilsat svovl. Flot aroma med mørk frugt og bambus og bålrøg. En saftig, blød og ganske ligetil barbera med blød frugt af brombær og kirsebær. Syre og mineraler støtter op og det er en barbera i imponerende balance med rank struktur og flot frugt. Den rustikke stil hos Trinchero klæder de 'bløde' sorter som barbera og merlot rigtig godt.

2007 Trinchero, Barbera d’Asti Superiore ‘Vigna del Noce’

Trincheros top-barbera fra marken Vigna del Noce som blev plantet i 1929 (se billedet). 45 dages maceration og 2,5 år på botti.
Et sandt powerhouse af en barbera, som her i den varme 2007 er stor, kraftfuld og koncentreret. Bolchepræget duft - Kongen af Danmark, Maltbolcher, Spejderhagl - sammen med svampe, våd underskov, chokolade og lak-toner fra den lange maceration. Koncentreret og fyldig i smagen med blød og sød, tæt bolchefrugt, som bæres oppe af intens, barberatypisk syre, lakrids, jord og jern. Meget lang og vældig, kræver nok lagring for at runde af. Vigna del Noce regnes blandt de bedste barberaer overhovedet og kan lagre meget længe.

2009 Trinchero, Grignolino d’Asti

Kun smagt her i Danmark, hvor den kan købes hos Terroiristen. Hvilken vin! Lys, orangerød farve. Stor, kompleks og helt fantastisk duft - man bliver totalt grebet af fryd hver gang man dufter i glasset! Min medsmagerske siger at det er som at stikke næsen ned i hendes barndoms mose: Jord, råd, brakvand, moskus. Tilføj rust, ferskensten, gammelt læder og lak. Det er stort, modent og kompleks - og blindt havner man uden tvivl i Barolo. Smagen er tør og lakket med et væld af tørrede bær og blomster sammen med hård rust-kerne og magtfulde tanniner. Lang og kompleks. En smuk vin, en af årets vinoplevelser!

***

Tak til Trinchero'erne for gæstfriheden og IV for følgeskabet!

2009 Malgrà, Barbera d’Asti Superiore ‘Gaiana’

Enkeltmarksbarbera fra Malgrà som får 12 måneders lagring på barriques.

Dyb og tæt mørkerød farve. Imposant næse med sorte kirsebær, kraftige kryddertoner af estragon, valnød og kløvet træ plus godt med fadaromaer af vanilje og kaffe. I smagen er der både høj syre og godt med sødme i en fyldig og ekstraktrig krop. God frugtintensitet og velbalanceret finish med fadtanniner og bid af lakrids og frugtsyre.

På egen hånd er det lidt for meget for min smag, men til aftenens svedige ribeye er det rigtig godt. Det der reder den her vin fra de oversøiske vibes, er barberaens friske syre og så det - for den her type vin - lave alkoholprocent på 13,5, hvilket befrier den helt fra den ubalancerede alkoholvarme i finishen man så ofte møder i opulente vine.

Moderne Barbera som er sluppet heldigt fra den varme 09-årgang og er fint modnet her på sit femte år. 129/99 kr. ved 1/6 stk hos A Vinstouw.
88

2011 Cascina Tavijn, Piemonte Barbera 'Bandita'

Barbera er skøn, men det har aldrig været min favorit blandt de mange vidunderlige piemontesiske sorter. At jeg er helt solgt til denne bandit og at den er det bedste jeg har smagt på druen, beror måske så netop på, at det er så som så med typiciteten. Faktisk er den så atypisk at den ikke kunne få sin Barbera d'Asti DOCG-bandarole, deraf det lakoniske navn og undertitlen: in cerca di denominazione.

Den er ung, rå, tætfarvet, biopræget og vild i næse og mund. Syren er kanonhøj og prikker på tungen og frugten er vidunderligt levende og intens med masser af friske solbær og en skøn krydring af kardemomme og sødlakrids. En oplevelse! Giv den masser af luft og tid og følg med i hvordan den folder sig ud.

Cibi e Vini sure knows how to pick 'em!

91

PS. Også smagt her og her

2010 Cascina Cucco, Barbera d’Alba Superiore

Barbera fra marken Elia i Roddi d’Alba. Cascina Cucco kender jeg kun (men godt) for deres glimrende Baroloer fra Cerrati. Superior-barberaen her vinificeres moderne med indledende koldmaceration og lagring et år på en blanding af nye og andenårs- barriques.

Mørkerød farve. Kirsebær, vanilie, læder og sødlakrids i næsen - arketypisk moderne barbera uden de store ranker af nuancer men herligt at dufte ikke desto mindre.
Det er i smagen det sker. Syrerig og saftspændt struktur og alligevel åh så blød og rund. Flot harmonisk helhedsindtryk med tæt på ideel balance mellem syre, sødme, frugt og fad. God intensitet og medium længde.

En vin som det er svært at tage det sidste glas af og en perfekt ledsager til aftenens steak frites. Har man lyst til moderne barbera er her et af de bedste bud jeg har smagt. - ikke mindst til prisen: 95 kr. lige nu hos Carlo Merolli.

89

Tenuta Montanello, Barbera d'Alba

Montanello er en cru i kommunen Castiglione Falletto i Barolo-zonen. Det er også navnet på en producent her, Tenuta Montanello, som dyrker en klassisk håndfuld piemonte-sorter - hovedsageligt nebbiolo, naturligvis - fra 11 hektar i 250-300 meters højde. 

2010 Tenuta Montanello, Barbera d'Alba 'Crocetta'

‘Crocetta’ Tenuta Montanellos bedste barbera som lagrer 12 måneder på barriques.
Rubinrød farve med violette træk. Arketypisk barbera i duften med fuld hammer på de syrlige brombær, kirsebær og røde æbler Man kan dufte syren, der er nærmest citronskal i næsen her. Der er til at begynde med en lille reduktiv tone, som brænder af med luft. Fadet er helt diskret men bidrager med et animalsk-parfumeret træk af hudcreme, gummibånd og vanilie.

Smagen er frisk, frugtig og meget tændt. En rund frugtprofil af mørke bær og søde æbler går godt i spænd med en saftig syre. Der er en flot samling og fokus og selvom 15% jo er for meget, er alkoholen faktisk flot inddæmmet i den spændstige frugt. Lækker barberatypisk lakrids og syrebid i finishen, som trods alt også har en markant alkoholvarme der trækker ud i eftersmagen.
En flot og koncentreret vin, som har høj kvalitet i frugten og både dybde og friskhed. Kræver kraftigt makkerskab i form af grillet rødt kød eller lignende.
88

2011 Tenuta Montanello, Barbera d'Alba
Her har vi Montanellos basis-barbera, men med 15% er vi også her i den tunge ende. Denne yngre barbera er mere mærket af sin alkoholprocent, og har brug for tid til at falde til ro - eller igen meget kraftige kødretter ved siden af.
Duften er ung og lidt lukket med søde brombær, solbær og kirsebær og toner af lakridsbolcher. Smagen har kraftig frugt med sødme af fuldmodne bær. Der er glimt af barberaens spændstighed, men syren er lav for typen.
Blindt havde jeg faktisk gættet på oversøisk og det er en vin for folk med hang til høj alkohol og kraftig sødlig frugt, som man finder det i fx. amarone/ripasso og oversøisk vin. Og dem er der mange af! Personligt bliver det dog for meget for mig, og jeg bliver ærlig talt lidt bekymret for Piemonte med disse alkoholbomber her fra 10 og 11.
85

Tenuta Montanello importeres af Il Buco i Njalsgade. Priserne for de to barberaer er hhv. 119,- og 99,-

2008 Bartolo Mascarello, Barbera d'Alba 'San Lorenzo'

Den legendariske baroloproducent Bartolo Mascarello behøver ingen nærmere introduktion. Husets barbera fra San Lorenzo-marken i Barolo kaldes af både Italienska Viner og Billigt Vin for 'den måske bedste barbera jeg har drukket' - hvilket jeg vil kalde: den måske bedste anbefaling en barbera kan få.

Farven er mørk rubinrød. I duften er der frugt af sødlige, mørke kirsebær og brombærsyltetøj sammen med masser af røg og lakrids og lidt sødlige krydderier. Alkohol og den lange maceration kigger også frem i form af gummi, lim og acetone. Klassisk og meget druetypisk, men afdæmpet.

Så er der mere power i smagen. Koncentreret mørk bærfrugt af især kirsebær. Frugtdrevet og blød i profilen, men med den karakterisktisk høje barbera-syre. Den tætte frugt og den høje syre giver næsten en balsamicoagtig association. En intens vin i munden, som trods sin koncentration er uhyre velbalanceret, et studie i afmålt kraft. Forløbet er imponerende homogent og i finishen kommer en subtil lakrids til ligesom det lille røgede pift når væsken er sunket, som for mig er et slags trademark for barbera. I eftersmagen erindres frugten mere i retning af blomme og krydret likør og der kommer toner af bittermandel frem. Meget lang.

En klassisk barbera af høj klasse! Jeg er ikke helt så overvældet som jeg var af dolcettoen fra samme hus, som jeg syntes havde en utrolig dybde i duften og et mere elegant udtryk i frugten. Men godt er det! €19 hos Mair-mair.it

89

Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.

Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio

Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:

2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.

2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.

2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.

2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.

2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.

2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.

Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.

Trinchero

En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea

Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.

Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.

Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

Costa Olmo - Barbera d'Asti

Costa Olmo er et lille hus ejet og drevet af ægteparret Paola og Vittorio Limone, som etablerede det i 1990. De råder over 5 hektar i 280 meters højde i Vinchio lige syd for Asti og Alessandria. Alle druer høstes i hånden og begge barberaer ligger et-halvandet år på flaske inden de frigives.

Appellationen Barbera d'Asti er ophøjet til DOCG fra og med 2008-årgangen, derfor er 'lillesøsteren' La Madrina klassificeret som DOCG og Superioren som DOC, fordi den er fra 2006.

2008 Barbera d'Asti 'La Madrina'

La Madrina macererer 10 dage og modner 8 måneder på ståltank.

Mørk rubinrød farve. Indbydende og karakterfuld barberanæse med rødee surkirsebær, æbleskræl og græskar i frugten sammen med toner af råt kød og en spiritusnote af især Pastis og lidt cognac. En lækker og lidt vild næse, som lægger sig med luft til en mere almindelig og rolig barbera-duft i frisk-mineralsk stil med en fin tone af anisbolcher.

Elegant frugt i munden med sure kirsebær, anis og lidt sødligt-alkoholiske toner à la rom & cola. Frisk og mellemfyldig stil, men med masser af saft og gennemslagskraft. Meget druetypisk intensitet i syren og en stålmineralsk hård kerne inde bag frugten. Godt greb i finishen med den koncentrerede kombination af syre og lakridsrod som er så karakteristisk for barbera.

En nydelig og klassisk barbera som er perfekt til bordet med sin indtagende, friske frugt og gennemtrængende syrestruktur.

87

2006 Barbera d'Asti Superiore 'Costa Olmo'

Husets signaturvin som macererer 15 dage og lagrer først et år på ståltank og derefter på barriques i 16 måneder.

Sortrød farve. Vidunderlig fadkrydret duft med masser af sødmefuld frugt af solbær og sorte kirsebær sammen med kaffe, vanilie, kanel, marcipan og en let parfumering af appelsinskal og shampoo. Det er rigtig høj kvalitet det her - en intens og tændt barberanæse med flot dybde i en moderne, fadpræget stil.

Superintens frugt i munden - fyldig, men ikke tæt og tung: Blank og syrerig solbær og kirsebær med masser af saft og kraft. Fadet ledsager med de sødlige krydderier fra duften og en kaffe-/chokoladeagtig fornemmelse under frugten. Syren er tårnhøj, men er pakket ind i intens frugt og de sødligt cremede fadaromaer. Et lille dyk i intensitet på bagkanten, men ellers en flot, cremet finish og en god længde på eftersmagen som er drevet af den fuldmodne barberafrugt igen med lidt chokolade og kaffe fra fadet. Alkoholen (14%) kan være svær at skjule i barberavine, men her er den meget flot integreret.

En decideret lækker vin, som både er frisk, sødmefuld og kompleks. Minder i stil om La Spinetta's reference-Barbera d'Asti på det her niveau Ca' di Pian - Costa Olmo's udgave her er bare bedre. Med 169 kr. nærmer man sig et område med meget hård konkurrence, men denne superiore kan i den grad være med: Umiddelbart tiltrækkende og stor uden at være leflende eller for meget. Flot!

90

Costa Olmo er et dejligt nyt bekendtskab og deres to barberaer er af meget høj kvalitet i hver deres stilart. Begge er bedst på førstedagen, så man behøver ikke ilte. A Vinstouw importerer og sælger for hhv. 129 og 169 kr. 

Trattoria Fiat

Skal man spise nær Nyhavn, gør man klogt i at vogte sig - her er der lagt turistfælder ud! Men der er også mange gode restauranter i området, omkring Kgs. Nytorv kan bl. a. Fishmarket på Hovedvagtsgade virkelig anbefales, det er en suveræn bistro de poisons. Den ejes af folkene bag Pastis, et ligeså anbefalelsesværdigt fransk bistrokøkken lidt oppe ad Gothersgade. Er man til italiensk er der ikke så mange muligheder lige i dette mikroklima, men der er én: Fiat, et lille trattoria på hjørnet af Kgs. Nytorv ved St. Kongensgade. Her er der glimrende, enkel italiensk mad og et flot vinkort. Et ærligt og gedigent trattoria. Vi fik cremet græskarsuppe med kammusling og estragon, grillede vildsvinekoteletter på jordskokpure med østershatte og til sidst tiramisu. Straight og godt og med to udemærkede vine til - den hvide mere karakterfuld end den røde:

2008 Passopisciaro, Guardiola Sicilia Bianco  

100% chardonnay fra unge stokke, plantet i 1000 meters højde og høstet med lavt udbytte på 30 hl/ha. Vinificeret på botti og lagret 3 måneder på cement.

Mørk strågul farve og en skøn, kraftig duft af bivoks sammen med frugt af abrikos og bittersød mandel. Lav syre i munden, men også tilbageholdt sødme, så udtrykket er tørt og først og fremmest frugtigt med abrikos, gule roser og honning og et støvet halmelement. Savner lidt syre i finishen også, men længden er rigtig god. En glimrende hvidvin - ikke frisk, men med fascinerende letmodnede aromaer og flot krop.

2008 Pio Cesare, Barbera d'Alba

Barbera fra det klassiske hus Pio Cesare, som råder over 50 hektar spredt i alba-zonen. 15 dages maceration og 18 måneders lagring - 30% i barriques og 70% i botti.

Farven er mørk rubinrød. Fadpræget barberanæse med kirsebær, tjære og røg sammen med kaffe, fudge og vanilje fra fadet. Mellemfyldig i smagen med flotte transparente kirsebær og solbær og et godt greb i finishen med tilstrækkelig tannin. Moderat syre for barbera, men også med styr på alkoholen - en fordel ved den lidt kølige 2008, og det er overordnet en vin i rigtig god balance. Moderat længde. Jeg kan godt lide harmonien her og synes fadpræget er iorden.

2008 Rocche Costamagna, Barbera d'Alba Annunziata

Betegnelsen Annunziata er nok bedst kendt for at definere forskellen mellem de to berømte Barolomarker, Rocche di Castiglione og Rocche dell'Annunziata. Annunziata er ikke i sig selv nogen cru, men en lille by og kommune lige øst for byen La Morra i Barolo-zonen. Her ligger bl. a. familiehuset Rocche Costamagna, som råder over ialt 14 hektar i La Morra og Verduno og producerer en klassiske Langhe-serie med to Baroli fra Rocche dell'Annunziata i toppen. Beppe Caviola har været konsulterende ønolog siden begyndelsen af 80'erne. Basisbarberaen kommer fra 2,4 hektar hovedsageligt i Annunziata, høstes med udbytte på 50 hl/ha, macererer i 5-6 dage og lagrer et år på en blanding af botti og barriques.

Mørk rubinrød farve. Arketypisk barbera-duft med mørke, saftede kirsebær, tørret frugt, en sød kemisk tone af lim og kanel og masser af røg. Skøn og indtagende næse. I munden er syren høj og levende sammen med kirsebærfrugten, som ligger i et stilistisk grænseland mellem lys og mørk, stram og blød. Syren er kraftig forrest i munden og sødmen dominerer bagerst. Tjære og saltlakrids hen mod finishen sammen med lidt volatile/brændte rosintoner. Røg og kirsebærsten i åbningen af eftersmagen, som har lang kirsebærfrugtig syre, men ikke den største kompleksitet eller intensitet.

Det er en saftig og charmerende barbera, meget vellavet og velbalanceret. Barbera synes ikke altid nem at styre, der kommer sommetider til at stikke elementer ud, fx. syre, fad eller alkohol. Men ikke her: Alkoholen er holdt godt tilbage (sikkert hjulpet af den kølige årgang), syren frisker op samtidig med at frugten har blød sødme og fadlagringen ligger perfekt kontrolleret i baggrunden. Gode røg- og tjærearomaer giver kant og karakter.

Ikke en spektakulær vin, men som barbera er skabt til, er den en sand fornøjelse ved bordet - saftig og frisk, fremragende til aftenens hjemmelavede gnocchi med senneps-flødesovs og tyndtskåret oksekød. 130 kr hos Theis Vine.

88

Bichel 2011

Bichel Vine er både en webshop og en gårdbutik i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor der er udsalg af delikatesser og vine. Hver fredag og lørdag er der forskellige 'temahapsere' parret med vin og det er også her på Hjortshøjlund at WSET diplomkurserne foregår. Bichel er altså en driftig og passioneret spiller i branchen med et sympatisk syn på mad og vin og det afspejler sortimentet også, på den italienske front med gode producenter som Sandrone, Scarzello, Oberto, Monsanto, Almondo, Foradori m. fl.

Bichels årlige sortimentssmagning fandt i år sted i Scandinavian Congres Center, Aarhus og er lidt af en manifestation med mange vine plus delikatessemarked og kulinariske smagsprøver af meget høj kvalitet. 

Hovedattraktionen for mig var utvivlsomt besøget af Giovanni Almondo (v. Stefano), en fremragende producent fra Roero: Almondo er et familiedrevet hus i Montà d'Alba med 15 hektars marker og en produktion på 90.000 flasker - barbera, arneis og nebbiolo.

2009 Almondo, Langhe Nebbiolo er frisk og ren nebbiolo med god fylde og karakter. Slank frugt af syrlige kirsebær, ferskensten og røg og en frisk, harmonisk frugt i munden. Flot tæthed på det her niveau, skøn basisnebba (87-88). Roero DOCG var ikke med, men det var til gengæld enkeltmarken 2007 Almondo, Roero 'Bric Valdiana' - også ren nebbiolo fra 4 hektar med 20 år gamle stokke, 15-18 dages maceration og lagring 20 måneder, 12 på nye barriques + 8 på botti. Lys  og transparent granatrød farve. Intens og dyb nebbiolonæse med masser af nødder og ristede svampe og frugt af jordbær, rabarber og lidt marcipansødme. Stor intensitet i munden også med fokuseret frugt og heftig struktur - tæt, saftig syre og tanniner der begynder som underliggende kridt og brager frem i finishen med enorm kraft. Meget lang - wow, kun rigtig god Barolo kan være med her! (92-93). Begge nebbiolovine bar positivt præg af de gode, lune og åbne årgange 07 og 09.

2010 Almondo, Roero Arneis 'Vigna Sparse' er som navnet antyder fra forskellige marker (4) og er husets basis-arneis, lagret på stål 5 måneder sur lie. Charmerende næse med ananas, gul vingummi og hvide blomster. Åbner slikkent i smagen med sødlig frugt, men udvikler sig i munden og er meget rank bagerst med letkrydret citrus-finish og høj syre. En fin og karakteristisk arneis, jeg vil rigtig gerne smage enkeltmarken 'Bricco delle Ciliegie', som mange mener er blandt de bedste arneis-vine (86-87)

Af øvrige vine havde jeg set frem til 2007 Monsanto, Chianti Classico Riserva, men den skuffede noget idag: smooth og behagelig rød kirsebærfrugt, saftig, venlig og elegant - men duftneutral og lidt kedelig mainstream-neochianti. 2009 Sandrone, Dolcetto d'Alba var derimod en flot repræsentant på basisvin-niveauet med kølig blåbærfrugt og papirtoner i næsen. Meget høj syre og rå ungdommelighed i munden - frisk kølig-mørk frugt, godt greb og ganske lang. Sådan skal dolcetto være, perfekt bordvin til kraftige pastaretter o. lign. 2007 Scarzello Barbera d'Alba Superiore var også glimrende med dyb, kompleks barberanæse, tændte sure kirsebær i munden med krads-krydret syre og en del tannin for typen. Intens og kompleks. 12 måneder på store fade. Den vil jeg gerne have med til bords!

Og til sidst to hvide østrigere - 2010 Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner Stensetz har en intens og mediumparfumeret aroma med lime, hø og altheabolche - fyldig og frugtig i munden og med en intens finish som trækker ud i god længde. Flot og harmonisk GV i saftig stil. 2010 Prechtl, Grüner Veltliner er mere udviklet i næsen med anstrøg af petroleum/udstødning og en smule trøffel faktisk - næsten (spøgelses)fad eller sur lie i næsen. Interessant duft. Meget slankere og mere enkel i munden med ren, citrussyrlig frugt og stålmineraler. Lidt slap i finishen og heller ikke samme længde som Gobelsburg.

Det er en gratis smagning, hvilket jo er flot og godt for fremmødet (=marketingsværdien), men det bar smagningen også præg af - smageglassene var dårlige og topvinene var blevet hjemme i Hjortshøj. Personligt vil jeg hellere betale et par hundrede kroner og så have muligheden for at smage hele produktserier, sådan som det er normen ved sortimentssmagninger.

2009 Vincio & Vaglio Serra, Barbera d'Asti Superiore 'I Tre Vescovi'

Superiore-barbera fra det det store kooperativ i Asti-zonen, som specaliserer sig i barbera. 180 medlemmer råder over ialt 320 hektar. 

Mørk rubinrød farve med violette træk. Tilbageholdende, sød barberanæse med meget kraftig anis, sødtobak, sødlakrids og frugt af blommekompot og kirsebær.

Smagen har egentlig god kraft med druetypiske bløde kirsebær. Barberatrademarket - syren - er ok, men kan ikke rigtig sætte sig igennem overfor en markant sødme, som faktisk ikke er særligt tiltalende. Det smager lidt af for gamle spisedruer og dårlige fade. Finishen er ikke kraftfuld, men frisker en smule op, hvorimod eftersmagen med gajolpastil og alkohol i front er decideret svag og temmelig kort. Vinen vokser ikke og får urene toner af kiks og granny smith-skræl og endnu mere markeret alkohol - temmeligt uharmonisk indtryk overordnet.

Til en ukompliceret pasta går det an, men ikke på egen hånd. Jeg foretrækker under alle omstændigheder faktisk producentens basisbarbera, som er noget friskere og ikke har den der gammel-sødme. Dansk supermarked importerer. For en vin omkring de 50 kr er det da godkendt, for en superiore skuffende.

80

2009 Tenuta la Meridiana, Barbera d'Asti 'Le Gagie'

Tenuta la Meridiana producerer en spændende serie vine fra ca. 15 hektar i Montegrosso d'Asti - bl. a. med en rosato på dolcetto, en chardonnay-passito og en sød mousserende malaga på ældgamle stokke. Kernen i linien er dog barberaerne, som der er 4 af med forskellige gærings- og lagringsstrategier. Topvinen Barbera d'Asti Superiore 'Tra la Terre e il Cielo' er en fuldfed moderne barbera af meget høj kvalitet med kort macertion og lagring på nye barriques, men da jeg smagte dem alle på en lille introduktionssmagning, var det alligevel den traditionelle Barbera d'Asti 'Le Gagie', som tiltalte mig mest. 3 hektar med udbytte på 50 hl/ha, 15 dages maceration og et års lagring på 30hl (franske) botti. Jeg købte en flaske med hjem til rigtig test ved bordet:

Halvtransperant rubinrød med lysviolette reflekser. Vidunderlig klassisk næse hvor usminket, ren barberafrugt trædder frem: Tør, æterisk duft med masser af tobak, lakrids, frugt af blomme og kirsebær og krydderi af peber, jord og tørre krydderurter. Med luft vokser en sødlig lim-tone ud.
Smagen holder stilen med et virkelig forførende paradoksalt fletværk af meget høj syre, fløjlsblød saftig frugt og tørre tobakstoner. Flot fokus igennem munden og skøn, letkrydret finish med lakrids- og syre-sammensnørring og små feminine tanniner. Den elegante lakrids er med hele vejen, også i den lange eftersmag med sødlig blomme, kirsebær, lim, lakrids og olivenolieagtige botti-strejf.

En traditionel og virkelig delikat barbera med flot harmoni mellem den karakteristiske syre og en lækker sødme, og som på en skøn måde kombinerer koncentration med slank elegance. Fantastisk madvin - vinder med luft. 

87 

2008 Domanda, Barbera d'Asti Superiore 'Crevacuore'

Barbera fra Mario Domanda i Calosso mellem Alba og Nizza Monferrato. Tæt, helt mørk sortrød farve med rubinrøde reflekser. Kødfuld og krydret næse med frugt af bløde fuldmodne kirsebær og lidt svedske/dadel sammen med fadkaramel og -vanilie, lidt tjære og markant tone af tørret basilikum.

Smagen er blød med intens mørk frugt, markant sødme og moderat syre. Gode druetypiske kirsebærtoner og krydret finish med tørrede krydderurter, peber og lidt for dominerende alkohol. Den moderate syre og det totale tanninfravær giver for mig indtrykket af en slap struktur. Sødme og de tørrede frugter fra duften præger eftersmagen sammen med markante træk af brændt karamel. God længde.
Havde den været et lydbillede, ville denne vin have haft rige mellemtoner men til gengæld hverken bas eller diskant. Saftig og blød, men alligevel lidt mat - man får sådan set meget vin for pengene når Irma sælger på tilbud, men i stedet for de to flasker for 110 kr, får man sikkert mere ud af at købe én bedre Barbera til samme pris: Læs fx. her hos Italienska Viner for righoldige anbefalinger. 

85 

Barolo Event 2011

Barolo & Friends på Børsen er efterhånden blevet en tradition. Arrangøren er Consorzio i Vini del Piemonte og Strada del Barolo i samarbejde med lidtmere.dk (Berlingskes læserklub). Ideen er at de mindre og mindre kendte producenter kan blive markedsført for publikum og måske især presse og importører. Det er en fremragende mulighed for at lære nye producenter at kende - mange af dem er små og/eller importeres ikke i forvejen.

Som så ofte ved den slags arrangementer var der lukket for mange ind og kombinationen af purung nebbiolo og en propfyldt børssals heksekeddel, er ikke vejen til en god vinoplevelse. Men lægger man fordybelseslysten til side og er der for at orientere sig bredt, er det glimrende. Og så er det superfint at producenterne selv er med. Et par gode:

Bussia Soprana
Vingården er bygget for nylig og simpelthen opkaldt efter den berømte mark. Her har ejeren købt et par små parceller, som vinificeres og aftappes separat. 2001 Barolo Mosconi var fantastisk med en smuk, fuldmoden farve og duft og en overlegen struktur, med kraftig tanninkadence, som trædder meget sent ind med overraskende kraft, og flot nebbiolofrugt i meget lang eftersmag. Semimoderne stil. Også 2003 Barbera d'Alba 'Vin del Ross' var flot, 18 mdr. på barriques - fuldmoden vin med stadigt tindrende brombær og masser af sødlige cashewnødder i blød finish. Stor, moden barbera i en speciel stil. Dejlig undtagelse med modne vine.

Cascina Mucci
Flotte barberaer. Barbera d'Alba Superiore har lagret 15 måneder på delvist nye barriques, så vi er i den moderne ende - men ikke overekstraheret eller blækket. Stor og fascinerende forskel på 07 og 08, paradoksalt nok var sidstnævnte helt blød og afrundet med bred mørk frugt og et kraftigt fadpræg, hvorimod 07 var markant friskere, mere syrlig og slank med lækker rabarberagtig frugt. Flotte udgaver begge to med mørk, sødlig barberafrugt og julestemning fra fadet med muskatnød, smør og kanel.

Giacomo Anselma
En klassisk producent fra Serralunga, som producerer i traditionel stil. 2006 Barolo er ok, men ikke mindeværdig. Tør duft med røg og lakrids og slank (grænsende til tynd) frugt i smagen, som alligevel har en markant sødme a la overmodne hindbær. Lette tanniner. 2004 Barolo Vigna Rionda Riserva er i samme stil og smagsprofil, men har flere lag i både duft og smag og markant mere kraft og en flot, tanninholdig afslutning. Flot, klassisk Barolo som har årene foran sig.

Le Strette
Aftenens oplevelse! Meget højt niveau og et par virkelig gode brødre, som havde meget på hjerte. De råder over knap en hektar(!) med nebbiolo: 0,3 i Novello (Bergera Pezzole, 1500 flasker, plantet i 1999) og 0,5 i Barolo (Bergesa, 2500 flasker, plantet 1980). Begge macererer 15-20 dage og lagrer på fade af forskellige størrelser. Fra år til år vurderer de hvordan de skal frigives. I 05 lavede de en basisbarolo og selektioner fra begge marker. I 06 laver de kun de to enkeltmarksaftapninger og i 07 kun en 'basis'-barolo. Kriteriet er ikke primært kvalitet, men i hvor høj grad man kan udtrykke forskellen på de to marker. I 06 var den meget markant, det var den ikke i 07 og derfor giver det ikke mening at aftappe de to enkeltmarker. Beundringsværdig indstilling. 07 sammenligner Le Strette med 00 og 97, altså varme, runde årgange.
Alle tre Baroli er overraskende åbne allerede. 2006 Barolo Bergesa er har en elegant afdæmpet duft med blomme- og rabarberfrugt, røg og ristede nødder. Ren og slank i munden med godt syregrib og fin tanninfinnish. Det er mellemfyldig Barolo men med arketypisk hårdhed i strukturen. 2006 Barolo Bergera Pezzole er fantastisk med mørkere frugt end søsteren og mere komplekse nødde-, anis- og underskovstoner. Super kraft i munden, fyldig og bred med koncentreret frugt. Virkelig heftig kadence med høj syre og tanniner en masse. Powerbarolo med elegancen i behold. D-Vin importerer og sælger lige nu til gode priser.

Tenute Costa (Tenuta Duecorti)
9 hektar med nebbiolo og 2 med dolcetto i Monforte d'Alba. Skøn Dolcetto d'Alba med stor, rund duft med masser af spøgelsesfad. Flot struktur i smagen med rigtig god, blød fylde og nuancer af sødlakrids og gummi. Bred og frisk på samme tid - ukompliceret uden at være upersonlig. Barolo 2005 og 2006 macererer 2-3 uger og lagrer på tonneux. Minder lidt om Serradenari stilmæssigt. 05 virkede en anelse mere givende på nuværende. Fine vine men alle (mest dolcettoen) havde en lille snert af alkoholvarme i finish, som forstyrrede lidt.

Vini d'Italia 2011

I weekenden var der dømt Italiana i den gamle presse under Politiken. Vini d'Italia er Danmarks største italienske vinfestival og her kan man virkelig få sig et bredt overblik over den italienske vins høje kvalitet og fascinerende mangfoldighed. Jeg har samlet lidt noter på nogle af de bedste indtryk på den røde front:

2000 Antichi Vigneti di Cantalupo, Ghemme
Smuk, moden nebbiolofarve og -næse med svampe, nedfladsæbler og jordbærgrød. Flot og levende i smagen med materiale og struktur til mange år endnu - god, blød frugt og lækre, saftige tanniner. Papillon importerer.

2004 Fratelli Ferrero, Barolo Gattera e Luciani
Ret udviklet næse, dog med mere spændstighed i frygt og syre. Jordbærfrugt i næsen med karamel-, gummi- og nøddetoner fra fadet. Lidt dump pg støvet forrest i munden, men åbner rigtig flot op bagtil med god syrekadence og hårde tanniner. Syrlige bær, kraftig røg og fadgummi i lang eftersmag. Papillon importerer.

2006 Foradori, Teroldego Rotaliano
Smuk, tindrende næse med tændt frugt af blåbær, æblegrød, lidt kakao og lakrids - næsten spritzig i duften. Svagere i munden, hvor den er læskende men ikke så kompleks og savner lidt greb. Sikkert en vinder ved bordet, hvor den ikke skal præstere op mod hårdere strukturerede vine. Bichel importerer.

2007 Cagiorgna, Etna Rosso
Yes! Nerello Mascalese for fuld udblæsning! Røg, vådt ler og fede forårsblomster i næsen. Slank og mellemfyldig krop med ok syre, skøn mineralitet, god koncentration og lækre, kraftige tanniner som sætter sent, men resolut ind. Ok længde og overordnet flot, slank power-stil. Stikker ud i mængden, men lever nok umiddelbart ikke op til prisen på 369,- Distinto importerer.

2006 Tirburzi, Sagrantino di Montefalco 'Taccalite'
Mørk, sød næse med kompot af mørke bær, saftigt træ og karamel. Blød og tyk i smagen - mørk, fed frugt godt balancveret af høj, 'dyb' syre og rigtig godt tanningreb. Alt for meget alkohol allerede tidligt i munden og dominerer eftersmagen. God længde og super syre, men ærgerligt med den dominerende alkohol. Måske vil det dæmpe sig lidt med tid. Distinto importerer.

Sottimano, Barbaresco Fausoni, Pajoré og Riserva

Sottimanos Barbarescoer lagrer på 25% nye barriques, men det betyder ikke blækkede fadbamser overhovedet. Her er der super-styr på fadene, og Sottimano arbejder tæt sammen med bødkeren om den helt rigtige egetype og lette ristningsgrad. Til Riservaen fremstilles specielle fade.
07 Fausoni er utrolig åben i glasset, virkelig floral og parfumeret duft med fin, rød frugt og klokkeklare hasselnødder. Mil i smagen og (for typen) let finish. Man mærker den åbne og lune årgang og Neives mildere terroir - er overraskende drikkeklar.
07 Pajoré er en lidt anden sag. Udbytte, vinificering og lagring er 100% identisk med Fausoni, men der er klar forskel: Pajoré er mere seriøs, kompleks og knudret med mørkere frugt, tungere lakrids og sandet tanninstruktur. Den giver ikke så meget som Fausoni lige nu og her og syren er ikke så liflig, men der er bedre greb og fokus i strukturen. Skal ligge.
04 Riserva (blend fra Cotta og Pajore, laves i 04, 05 og 08) har en markant mere lukket næse, giver næsten ikke noget i forhold til småsøstrene. Sødlig nebbiolofrugt og lædertoner. Fantastisk fylde i smagen, virkelig imponerende og uventet i forhold til den tilbageholdende duft. Stor frugt og mega grip - seriøs og i flot balance. Til fremtiden! Atomwine importerer Sottimano. Med ca. 300 kr. for ikke-riservaerne er de prissat noget højt i forhold til konkurencen i den prisklasse, men det er en utrolig sympatisk og dedikeret producent med topprodukter over hele linien.

Poggio di Sotto, Rosso og Brunello di Montalcino
07 Rosso: Wow, den bedste rosso jeg har smagt nogensinde. 2 år på store fade og helt klar: Traditionel sangiovese vælter op ad glasset i overraskende moden karakter. Stor og sød, sød sangiovesefrugt med rabarberkompot, vaniliesukker og svampe. Lidt svagere i munden hvor den virker noget let og en anelse syrefattig. Men saftig og med virkelig flot balance og stor elegance.
05 Brunello er lidt mere lukket, 'brunere' i stilen. Virker slet ikke som et stort skridt op i forhold til Rossoen og er det nok reelt heller ikke, de to årgange og rossoens meget brunelloagtige opvækst taget i betragtning. Samme sødlige karakter og større tyngde, men også brunelloen er tanninfattig og virker let og en anelse slap i finishen. Jeg gav den al min opmærksomhed, men den trænger nok til tid trods alt. Atomwine importerer.

2008 Vietti, Barbera d'Asti Tre Vigne
Åben duft med sorte kirsebær, fyldte likør-chokolader og sødlakrids i ellers relativt slank stil. God koncentration i munden og flot balance mellem mørk frugt, friskhed, fylde og syre. Umiskendelig barbera. Sammen med Aldo Conternos Conca Tre Pile 07 de bedste barberaer idag efter min mening.

2006 Vietti, Barolo Castiglione
Traditionel men meget åben næse med røg, nødder, kirsebær og blomme. Rigtig flot 'samling' af elementerne i smagen - fokuseret frisk og hård. Kraftige tanniner som fader ind på det helt rigtige tidspunkt. Minder om Germano i stilen, men ikke helt så karakteristisk.
Ettore Germano var foriøvrigt også blandt højdepunkterne, især 05 Cerretta som har de fantastiske, karakteristiske paranødder i den søde nebbiolofrugt-næse. 06 Prapò havde tændt frugt og super-aggressive tanniner, men ikke helt så åben. Niche Vine importerer Vietti, Viniropa importerer Germano

2006 Barolo fra Brovia, Aldo Conterno og Giovanni Corino
2006 Brovia, Barolo Rocche har lukket næse med røg, kridt og slanke lyse bær. Man kan dufte tørheden. Fin smag, med kridt, høj syre og brutal tanninfinish, som sætter tidligt ind og slipper meget modvilligt. Hindbær og umødne brombær holder langt ud i eftersmagen.
Aldo Conternos 2006 barolo er hård og kantet, virker lidt kedelig og uinspireret pt. Men fin sødmefuld frugt i mediumfyldig stil og virkelig delikat lakrids i både duft og finish. Seriøs og med korslagte arme, men med god balance og tæt sammenvævede elementer som lover godt.
2006 Giovanni Corino, Barolo Giachini er klart den mest åbne og givende barolo i denne trio af Conterno, Brovia og Corino. Understøtter La Morra-fordommen om den parfumerede, tilgængelige stil. Søde blomster og blommer i næsen og virkelig lækker, blød nebbiolofrugt i smagen med røde bær, blommer, lakrids og harmonisk greb. Næsten barbera-vibes i både næse og mund.. Det er et helt fantastisk Barolo-sortiment Domaine Brandis importerer!

Felsina
Felsina er blandt de bedste producenter i Chianti med enkeltmarksriservaen Chianti Classico Rancia og IGT-vinen Fontalloro i front.
Felsinas Basis-chianti 2008 Chianti Classico er frisk og klassisk med flotte sorte kirsebær, grenede toner, youghurt og let frugtsødme i næsen. Smagen har god syre, fine bær og grønne toner. Mellemfyldig krop og bygget til bordet.
2007 Chianti Classico Riserva Rancia er heller ikke i 07-årgangen nogen charmeur her på dagen. Lukket og ikke super-interessant i næsen. Smagen byder på rigtig flot og hård struktur. Sure kirsebær og strejf sødtobak med mørk lakrids i finish. God, slank eftersmag.
2007 Fontalloro (IGT Toscana, 100% sangiovese, 20 mdr. på barriques) er en helt andet snak. En fantastisk vin også på dagen og i den lidt vanskelige sammenhæng her, hvor en vin som Rancia har det svært. Pivåben, sød næse med stor frugtfylde og delikate fadnuancer. Meget smuk, dyb syre i smagen, næsten som indkogte æbler. Masser af karamel og syrlige bær. Flotte, resolutte og perfekt satte tanniner og megalang, delikat eftersmag med tanninerne hængende på tænderne. Flot! Domaine Brandis importerer.

Massimago 1883
Massimagos 2008 Valpolicella Superiore er et fantastisk bombardement af frisk, rød og blød bærfrugt. Skole-valpolicella i næsen og en med en duft som denne, hvad skal man så med ripasso og amarone? Lagrein-agtig med fuldmodne bløde kirsebær, spritzig i syren a la ribsgrød, mælk, og græs. Frisk i smagen med stor frugt, frugtsyren får det næsten til at fornemmes perlende. Lækker ribsfrugt og moden kirsebærsødme underneden. Forførende og super overraskelse.
2006 Amarone della Vapolicella har de samme elementer, men føles ikke uventet tungere. Dybere frugt, mere kompleks med sødlig-krydrede træk, enorm koncentration og tung sød-lakrids. Den obligatoriske alkohol fornægter sig ikke og føles altså lidt klodset her også (men det er måske et spørgsmål om vane, når det gælder Amarone). Men dejligt nyt bekendtskab! Viniropa importerer.

Domaine Brandis (Tom Brandis midt i billedet) står for Vini d'Italia, som er et fremragende arrangement, hvor meget af den bedste italienske vin er repræsenteret. Det er en unik mulighed for at prøve bredden og kvaliteten af indenfor en alle genrer og regioner. Jeg savnede i år lidt de forrige års lyse lokaler og rolige stemning. Der var for mange mennesker denne gang (den sene fredagssession), for lange køer ved bordende og den mørke, larmende hal under Politiken var med til lave et hektisk helhedsindtryk, som gjorde det svært at tale roligt med importører og de af producenterne der var tilstede. Men ikke desto mindre som altid interessant og med gode oplevelser indimellem. Rigtig meget fantastisk vin på ét sted! Vi ses næste år:-)

Ps. Læs også Italienska Viners indtryk fra lørdagen.