Det mørke Chianti

2011 Le Cinciole, Cinciorosso
Økologisk basisvin fra Le Cinciole i Panzano in Chianti, i Classico-zonen. Sangiovese blandes her med 20% cabernet, 10% merlot og 10% syrah. Vinificeret på cement.
En enkel, men frisk og harmonisk vin med ligefrem frugt af sødmefulde, sorte kirsebær, solbær og ribssaft. Lette toner af tobak, rust og lakridsrod er med også - især efter noget luft. En fornøjelse at drikke, men ikke noget analyseobjekt og jo heller ikke tænkt sådan. Der er en saftig blødhed fra de franske druer, men vinen lever især af den perfekt satte syre.
86

2012 Poggio Scalette, Chianti Classico

På Greve in Chianti-klonen Sangiovese di Lamole som tilhører Sangiovese Grosso-familien. Dyrket i 500 meters højde, vinificeret og modnet på cement.
Mørk vin med ren og kraftig duft af kirsebær, kardemomme, the og sødlakrids. Her er det sangiovese i mørke klæder med blød frugt, godt med bittertoner og komplekse, krydrede underlag. Der er høj kvalitet i frugten og det er befriende med en vin på det her niveau, som ikke har været på træ. Frisk og rund, men med sangioveses umiskendeligt pirrende syre og the-agtige bitterbid sammen med rigtig flot aromadybde og -bredde i frugten.
Selvom jeg generelt er mere til helt klassisk sangiovese, er der en plads i mit hjerte til Fiore’s frugtige og sødkrydrede sangiovesetolkning (både her fra Scalette og fra Casteluccio i Romagna).

88

Atomwine importerer Le Cinciole og Poggio Scalette. Hhv. 119,- og 139,-

2011 Tenuta Santa Giuliana, Più Rosso Veneto IGT

Denne vin har vel fundet den helt rigtige blog? Tak for tanken, Carlo!

Santa Giuliana laver Più Rosso fra 2,5 hektar med 50% merlot, 20% af hver cabernet og 10% refosco. 18 dages maceration og et år på barriques.

Fin næse med godt med fad og en slank mørkerød frugt præget af dybe kirsebær sammen med kraftig peberfrugt, sødlakrids, saltlakrids og dild og smørtoner fra fadet. Dejligt at snuse til og man tænker kølig Bordeaux, selvom også refosco faktisk synes at gå klart igennem.
Smagen er fast og saftig med høj syre som rygrad. Ret slank og kølig mørkerød (solbær)frugt og fine lakrids- og fadaromaer i finishen. Sødme fra fadet, stilkede bittertoner og rigtig fine, let rustikke tanniner. Var Bordeaux sådan i gamle dage måske?

Det virker lidt som et hårdt markedsført ‘moderne’ produkt, men i flasken er der faktisk en ret klassisk vin i kølig stil, som er en fornøjelse at drikke med sin gode syre og let rustikke struktur. Più Rosso!

2007 San Felice, Vigorello Toscana IGT

San Felices Vigorello var med sin blanding af sangiovese, cabernet og merlot en af supertoscaner-revolutionens allerførste i slutningen af tredserne. For nylig blev druesammensætningen ændret, sangiovese røg helt ud, angiveligt for at skærpe forskellen mellem Vigorello og San Felices anden topvin Poggio Rosso (Chianti Classico Riserva). Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% cabernet, 45% merlot og 5% petit verdot fra 3 marker på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. De macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques.

Blodrød, næsten sort. Intens og dyb næse, fadpræget og Bordeaux-agtig i frugtprofilen, dog varmere og mere krydret med blomme, kirsebær, kardemommekapsler, fyrnåle, friskt læder, vanilie og engelsk lakrids. Fuld kraft på næsen og ret skøn at dufte til.

Lækker og cremet i munden med en supersmooth frugt, som alligevel byder på struktur og modstand fra syre og tannin. Rund og dyb og igen tænker man på Bordeaux fra en varm årgang. Afslutningen er det bedste med et godt, saftigt tanninbid og lækre fadaromaer af friskt læder og smør. Der kommer en bitter fadlakrids til som måske bliver for meget i længden med mindre der er kraftig mad involveret.

En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren. Meget åben og heftig, men ikke udpræget elegant. Kræver lagring eller en god dosis stegeskorpe som ledsagelse. 149 kr. i Føtex Food. Når den er på tilbus til 109 kr. er det europas klart bedste pris - til sammenligning koster den €30 hos Superiore.de. Mine indlæg om 2001 og 2004 her.

88

Bordeaux 2011 Primeur på Børsen

"Back to life, back to reality" kunne med sin muntert-melankolske fejring af hverdagen have runget i børssalen som et passende soundtrack til primeur-smagningen af Bordeaux 2011. Efter superårgangene 09 og 10 er festen forbi, en i bedste fald middelmådig vækstsæson i 2011 har slået bdx-feberen lidt ned og bibragt en smule realisme i prissætningen. Hos nogle slotte koster 11'eren op til 50% af 09-prisen, hvilket siger noget om hvor følsom Bordeaux er for årgangsvariationer. Smagningen var godt arrangeret og afviklet af Theis Vine i den flotte børssal, hvor man næppe kan forestille sig et bedre sted til Bordeaux's em af luksus. Der manglede et par af sidste års superstars, men som jeg også skrev dengang, er det en genial praksis at slottenes nye vine holdes op mod en valgfri tidligere årgang, det sætter tingene i det helt rette perspektiv samtidig med at der naturligvis gemmer sig store oplevelser i de enkelte 00'ere, 05'ere osv på smagningen.

For at sige det som det er, var der mange skuffende vine blandt 11'erne. Det er definitivt en årgang man skal smage før man køber ind, men gør man det, kan man være heldig at finde kup - de findes (alt er relativt). Jeg gik efter venstrebredsfavoritterne, men jeg skulle nok have tænkt mig lidt om og koncentreret mig mere om højrebreds merlot-dominerede vine hvad angår 11'erne. Jeg lister her hurtige noter på nogle af de vine jeg smagte:

Château Lascombes, Margaux 2. Cru Classé

2011 har en flot ren solbærfrugt i næsen med en let fadsødme. I munden er der sød frugt, sød lakrids og lav syre - det bliver for meget for mig. 2009 har en flot duft med masser af kaffe og ristede toner. Frugten er tændt og saftig i smagen og syren er rigtig god! En lille varme bagpå, men ikke nok til at vælte en virkelig flot struktureret vin!

Château Haut Bages Libéral, Pauillac 5. Cru Classé

2011 er helt lukket i næsen. I smagen er der grøn umoden bærfrugt med bitre tanniner. 2008 er mere åben og har udmærket frugt at dufte til, men stadig i en stram og bittertonet stil.

Château Beychevelle, Saint-Julien 4. Cru Classé

2011 har en fin sødlig krydring i næsen, men for mig bliver det til en lidt for irriterende vingummi-profil i munden. Dog er der god tanninstruktur og det kan måske ende godt. 2005 har en superflot duft: Letmodnet frugt, integreret luksuslakrids, skovbund og vanilie. Temmelig sød er denne også i smagen, faktisk med en brændt karakter (creme brulée) og syren er for lav til at opveje.

Château Talbot, Saint-Julien 4. Cru Classé

2011 har vådt træ, lakrids og slank solbærfrugt i næsen. I munden er den slikket og grøn på samme tid, det her hænger ikke sammen, lad os kryds fingre. Til gengæld havde Talbot en 2000'er med som havde en overdådig næse af megaintense figner - tørrede og brændte - ristede mandler, pandekager og dækgummi. Udviklet og blød moden frugt i munden med en nødde-agtig profil. Flot!

Château Smith Haut Lafitte, Pessac-Léognan Grand Cru Classé

2007 er kødfuld og meget røget i næsen - lufttørret kød og slukket bål. Masser af kirsebær i intens smag - en ganske elegant vin. 2011 er meget, meget mørkere i farven. Lille og meget primær i næsen, lukket ultraung frugt med en lille kanelsødme. Men i munden er det anderledes - masser af fylde i den saftspændte mørke frugt, rigtig gode tanniner og ingen bittertoner. De 60% ny eg er godt gemt i begge vine.

Château Larrivet Haut-Brion, Pessac-Léognan

2011 har en fantastisk trøffelagtig næse med nødder og flotte røde bær - jeg må sikre mig at det virkelig er 2011 i glasset. Smuk i smagen med blød, fuldmodnet frugt, saftig syre og en flot tanninstruktur. Lækker lakrids i finishen og ingen grønne træk. Her er der et vaskeægte 11'er-kup, 200 kr getouttahere! 2009 er om muligt endnu flottere i næsen, landlig med kolort og jasmin og en flot parfume i let æterisk frugt. Sød, varm og lidt flad i smagen, slet ikke så interessant som 11'eren her i munden!

Château Latour-Martillac, Pessac-Léognan Grand Cru Classé

2011: Uha, meget lukket i næsen med et lille lak-kemisk strejf. I smagen er den noget tynd og kort i frugten med en ubalanceret slikken sødme.. 2005'eren er en anden historie: Meget smuk næse med trøffel, svampe, gummi og syngende kirsebær. Mindre interessant i munden med lidt for meget varme og lidt flad frugt. God tanninstruktur dog, sødlakrids i eftersmagen.

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé

2011: Afdæmpet næse, straight-forward med brombær og ungt læder og også nogle grønne blad-agtige træk inde bagved. Grøn i munden med umodne bær og lerjord.. Håber den finder sig selv i fadet.

2007 var en af smagningens vine sidste år og den er også nu utrolig køn at dufte til - samlet, elegant og intens næse med poleret frugt og levendelagtig parfume. Flot og velbalanceret i smagen - måske en lidt anmassende vingummi-synteticitet i finishen?

Chateau Guiraud Sauternes 1. Cru Classé

Vi slutter af med en drøm af en 2001-sauternes. En fuldstændig vidunderlig vin med utrolig kompleks næse og en herlig kombo af den uimodståelige sødme, dyb syre og nærmest uendeligt aromaspil. Tæt, men elegant og utroligt lang.

***
Den mere bdx-kyndige Vintresserad har også smagt 2011 og er lidt mere positiv.

Villa Pillo, Cingalino & Borgoforte

Basis- og topvin fra Villa Pillo, som siden 1989 ejes og drives af det amerikanske ægtepar Dyson. Villa Pillo har 40 hektar med vin og ligger i Chianti-zonen, men producerer udelukkende IGT-vine.

2011 Cingalino Toscana IGT

2011 - det er ungt! Basisvin på 65% merlot og cabernet franc, som er kort forbi brugte fade.

Både cabernet franc og især merlot går direkte igennem i næsen med friske solbær, flæskede merlot-kirsebær, youghurt og fennikelfrø. Lille, men frisk næse.

Enkel og mellemfyldig i munden med høj, saftig syre som gør den virkelig vellegnet som madledsager. Godt greb og fint forløb med friske, mørkerøde bær hele vejen og finish med fennikel og spændstig syre.

Ikke mindeværdig, men et godt glas til rustik middelhavsinspireret hverdagsmad.

84

2009 Borgoforte Toscana IGT

50% sangiovese, 40% cabernet sauvignon og 10% merlot lagrer et på barriques.

Mørkt rubinrød farve, næsten tæt i kernen. Dufter indbydende af arketypisk moderne toscaner med friske sorte kirsebær, brakvand og sødlige fadtoner af kanel, vanilie og læder. Der er god intensitet og friskhed i frugten, så fadet tager ikke over, fin næse.

Fyldig og koncentreret i smagen med blød, intens frugt af røde og sorte bær. Delikat, let krydderkage-sødme og en resolut syre balancerer godt mod hinanden. God struktur og tæt finish med godt greb fra (fad)tanniner. Men alkoholen (14,5%) føles efter min mening for høj her, den vælter afslutningen og efterlader en varm hedvinstone i eftersmagen, som ellers har god længde med mørke kirsebær fint understøttet af bittertoner. Når grillbøffen spiller, er det måske acceptabelt - men efter min smag er alkoholen pt. for kraftig til at vinen helt balancerer.

86

Borgoforte minder om så mange andre moderne toscanere i mellemklassen. Til prisen får man dog god uddeling, især hvis man godt kan lide kraftige (oversøiske) vine. Men personligt foretrækker jeg faktisk her og nu den friske Cingalino til maden - en væver sag med saftig, enkel drikkeglæde og ligefrem druetypicitet. 59 og 89 kroner hos A Vinstouw.

2009 Zanovello, Cabernet Veneto IGT

Franco Zanovellos Ca' Lustra har 15 hektar med vin i Colli Euganei, bakkerne lige sydvest for Padova i Veneto. Cabernet'en her består egentlig af 50% carménère, som er nært beslægtet med cabernetfamilien og som man troede var cabernet franc (en distinktion der generelt har hersket en del forvirring om i Italien, og carménère blev først fra 2007 officielt godkendt drue i Veneto). Den anden halvdel er cabernet sauvignon. 15 dages maceration og lagring i 2.-4. års tonneux i halvandet år.

Farven er dyb, mørk rubinrød med en purpur-tone. Fin duft med saftig solbærfrugt sammen med en del stilk / friske grene og strejf af peber og pebermynte.

Blød og saftig i smagen med læskende frugt af solbær og alvorligere toner af peber, flødekaramel og alkohol sammen med en lidt bitter, grenet tone hen mod finish. Intens og saftig forrest i munden, men en anelse svagere i frugt og syre på bagkanten, hvor også en lille alkoholvarme kigger frem. Med luft vokser en blød lakridstone frem og sødmen tager til. Medium længde på eftersmagen som har moderat solbær(saft), kvasede bittertoner og en lille smørret tone fra fadlagringen.

En rund og mellemfyldig vin uden skarpe kanter - en decideret pleaser, som er bredt anvendelig og både klarer de tunge pastaretter (fx. lasagne) og mere seriøse kødretter. 75,- hos Carlo Merolli.

86

2009 Fattoria Il Casalone, Poggio Colombi Maremma Toscana IGT

Pepi Lignana Fattoria Il Casalone er en stor ejendom med 300 hektar, hvoraf bare 12 er vinmarker. Vinen her er på 85% cabernet sauvignon og 15% petit verdot fra marken Poggio Colombi i 300 meters højde tæt ved den toscanske vestkyst, håndhøstet med udbytte på ca 60 hl/ha og efter vinificering lagret 10 måneder på stål og andenårs-barriques.

Mørk sortrød farve med en violet tone. Duften er mediumintens og sød med en saftet front af fuldmodne blåbær, sorte kirsebær og solbær sammen med lakridskaramel, kringle og undertoner af medicinskab og stegeos. En behagelig og sødmefuld næse med masser af frugt.

I smagen går den mørke, modne bærfrugt igen; saftet og let jammy stil med masser af sødme og markant lav syre. Den søde lakridskaramel er med som undertone hele vejen sammen med de kringleagtige kryddertoner af kanel, muskat og nougat. Det er dog ikke nogen tung vin, det saftige præg er i front og det overordnede smagsindtryk er en letdrikkelig og vellavet vin, som er meget bredt anvendelig. Finishen er præget af sødlakrids og en lille alkoholsnert, som måske her ikke er helt tosset, fordi det tilføjer noget tyngde og trods alt er behersket. God længde.

Frugten er rund, syren lav og tanninerne fjerlette, så hvis man brænder for hårdt strukturerede vine antændes man nok ikke her. Til gengæld er der masser af harmonisk frugt, druetypicitet og ærlighed i den her vin - en charmerende crowdpleaser, hvor den fuldmodne druesaft er i front og fadet understøtter befriende langt bagude. Behøver ikke luft. 129/99 kr. ved 1/6 flasker hos A Vinstouw.
86

2007 Sportoletti, Assisi Rosso

Sportoletti råder over 20 hektar i Assisi DOC i det østlige Umbrien og er den lille appellations store navn. Der dyrkes sangiovese, cabernet (sauvignon og franc), merlot, chardonnay og grechetto. Der produceres fem etiketter - 1 sød, 2 hvide, 2 røde og basisrossoen her er lavet på sangiovese, merlot og cabernet sauvignon i forholdet 50/30/20. I gennemsnit 20 år gamle stokke dyrket i ca 400 meters højde, 15-20 dages maceration og et års lagring i brugte franske barriques. Den navnkundige Riccardo Cotarella er ønolog.

Mørkerød farve med en del bundfald. Mediumintens næse med mørk frugt af kirsebær og hyldebær, dieselolie og en bitter, kommenagtig duft af Rød Aalborg og afbrændte våde grene. Og så en glycerolsødlig tone af amaretto og bærlikør.

Meget koncentreret og fyldig allerede i indgangen i smagen, dump kakaopulver-agtig med tilbagelænet hyldebærfrugt og lidt engelsk lakrids. Høj alkohol allerede fra start og det bliver kun værre: Finishen overdøves helt af brændende chili-bitter alkohol, selvom der egentlig er god tanninstruktur inde bagved og frugtsyren liver lidt op her i afslutningen. Meget markant kakao og marcipan (kartoffelkage!) i eftersmagen sammen med lidt triflibær og igen en lidt ubehagelig spritbitter snapsefornemmelse. Medium(-) længde.

Egentlig et godt forsøg og med et kvalitetsbevidst, lovende scheda technica i forhold til prisen, men der er alt for høj alkohol (15%) her, som helt forhindrer vinen inde bagved i træde frem: Brændende og alkohol-sød både i næse og mund, som medvirker til et overordnet uharmonisk indtryk. Det hjælper lidt at køle den et par grader ned. 120 kr hos Theis Vine, €7,70 (09'eren) hos Superiore.de

84

Bordeaux 2010 Primeur på Børsen

En forbilledlig smagning på Børsen arrangeret af Theis Vine. Der var god plads og udskænkningen perfekt - og Børsens rammer kan vel ikke være mere passende. Der tjenes store penge på cru classé-slottene i Bordeaux, og det mærkes: Her er det ikke landbrugsparret fra den lille cantina i den italienske provins, det er mere ovre i urban fransk high class med nålestribede og spadseredragter, formfuldendt engelsk og strømlinet, charmerende salgsattitude.

Det er en primeursmagning, så vi skal smage 2010. Producenterne havde desuden den samme vin med fra ældre, valgfri årgang - en enkel, men virkelig genial fremgangsmåde (som man da burde overveje til italienske smagninger i stedet for den endeløse række af basis-/bordvine man skal igennem - og som man jo ELSKER, bare sjældent til en smagning). Det sætter den latterligt unge fadprøve i relief at se hvordan vinen er, når den er lidt nærmere sit drikkevindue. Lad det være sagt med det samme: De fleste 2010'erne ER urimeligt unge, især de cabernet-dominerede tatoverer PAS ENCORE på næsevægge og tunge med rødlilla blæk. Fælles for dem er den karakteristiske limeskal- / nytrykt avis-agtige harskhed i duften, som kommer til at lægge sig allerede i løbet af et det næste års tid på fad/flaske.

Der var både skuffelser og overraskelser, men overordnet var det personligt en ganske markant oplevelse med en Bordeaux-injektion af den her størrelse og kvalitet. Bordeaux er endnu mere end før maîtressen i mit italienske vinhjerte.. Her er mine lynhurtige indtryk på nogle af de bedste og et par positive overraskelser.

Château Montrose, Saint-Estèphe 2. cru
1998: Fantastisk duft med nødder, gammelt læder, tobak og skøn blommefrugt. Sødkrydret med kanel og kardemomme. Fremstår alligevel frisk i munden - dyb frugt i superelegant, færdigmodnet stil. Fin struktur med relativt høj syre og god tannin i finish. 1998 er måske ikke det største år, men her sættes de mange unge vine virkelig i perspektiv - her er svaret på hvorfor Bordeaux skal modne. Intens, men elegant og transperant i øjne, næse og mund (93).
2010'eren er selvsagt helt anderledes og vil nok også komme til at udvikle sig et andet sted hen på 13 år. Tæt, blækket sag - meget parfumeret og livlig duft med masser af blomster og græs sammen med den sorte frugt. Meget saftig i smagen og tung, hård struktur. Utrolig kombination af saftighed og stålagtig kølighed i frugten. Dyb og lang. Leave it! (94)

Château Pontet-Canet, Pauillac 2. cru
2000: Smuk sødme i næsen med sødtobak, trøfler, skovbund og flot, dyb kirsebæragtig frugt. Moden og blød, men flot struktur i smagen - forløbet er helt velafbalanceret og elegant (92).
2010 er tæt, hård og kantet - koncentreret, mørk frugt med suveræn syrestruktur og kraftige tanniner. De sødlige fadkrydderier er særligt flotte her og er smukt vævet ind i frugten. Megalang (93).

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
Den bedste 10'er i dag! Cabernet ud over det hele. Fuldsændig suveræn mouthfeel, megaintens og kraftfuld samtidigt blød, utroligt balanceret. Ubeskriveligt. Stort fokus i frugten, intenst struktureret finish med helt vild tæthed og enormt bid og stor, stor længde med masser af frugt, læder og tobak. Wow.. (95)

Château d'Armailhac, Pauillac 5. cru
Igen en 5. cru som overraskede: 2006'eren har en meget åben duft med delikat sødme og rund frugt - dufter af merlot, selvom der kun er 23%, hvilket angiveligt skyldes Armailhacs terroir som giver meget afrundet cabernet. Colasødme, mørk frugt og kraftigt læder og grønne toner inde bagved (89). 2010: Hold da op, megavegetal næse med porrer, selleri og druestilk sammen med en intens, sæbeagtig parfume. Rigtig flot i munden med kraftfulde tanniner. Jeg kan godt lide denne her som ung. (91)

Château Lagrange, Saint-Julien 3. cru
2008: Virkelig fin, feminin næse med dæmpet, fint krydret frugt og fin tone af våd lerjord. Meget høj syre hele vejen gennem paletten og gode resolutte tanniner. En smuk vin hvor balance er kodeordet. Elegant! (92) 2010'eren virker lukket og ufærdig i dag, ihvertfald på mig.

Château du Tertre, Margaux 5. cru
2010: En overraskelse fra 5. cru slottet i Margaux, som jeg egentlig ikke havde specielt høje forventninger til. Men her er der den skønneste Margaux-næse med klokkeklar solbærfrugt - saftig og intens, men alligevel blød - suveræn fadhåndtering med sorte oliven, tæt gummi og masser af sødlakrids og engelsk lakrids. Frugten er afdæmpet i munden, men syren er god og fast og især længden imponerer! Alt cab franc kom i andenvinen, til gengæld er der 10% petit verdot her i 10'eren.. (92)

Château Giscours, Margaux 3. cru
2004: Smuk og meget præcis solbærfrugt i superintens næse med læder og vanilie i flot løb med frugten. En af de bedste vine i duften i dag, virkelig intens og fokuseret og karakterfuld! Munden er desværre svagere med lidt lav syre, slap finish og faktisk lidt for kort i eftersmagen (91). 2010'eren har en intens duft i sammen stil men mere sæbe-parfumeret og lidt harsk olie-agtig i sin unge grønhed. Men her er munden mere klar med smuk solbær-syltetøj, kaffe og engelsk lakrids. God kraft og balance.

Château Ferriere, Margaux 3. cru
2004: Super Margaux-parfume: Tæt, intens frugt og flot mangefacetteret fadsødme. Direkte læskende frugt i munden, saftet på en god måde for der er syrerygrad til at komplementere. Flot tyngde og længde (91).

Château Pichon-Longueville Baron, Pauillac 2. cru 2004: En helt fantastisk næse, meget elegant og moden: Nødder, trøfler, karamel og bouillion sammen med fin frugt af tørrede figner og bær. En anelse afdæmpet i munden - kandis, nødder og jordbær og ikke så intens i finishen som man kunne håbe på. Men superelegant og smuk vin (94)

Château d'Issan, Margaux 3. cru
2007: Overraskende fyldig for 07 - smuk tindrende næse, knivskarp solbær- og brombærfrugt. Flot balance i smagen med fyldig frugt og gode mørkbitre toner af rugbrød, kaffe og fremfor alt engelsk lakrids. Savner måske lidt tyngde bagerst, især flot i næsen (91). 2010 er plumb, lidt klodset og neongrøn nu, slet ikke klar.


***
Læs også indtryk fra Stockholm og Oslo.

2001 Chateau Lilian Ladouys, Saint-Estèphe Cru Bourgeois

Meget vand er løbet gennem Gironde siden Chateau Lilian Ladouys i det 19. århundrede blev regnet blandt eliten i St-Éstephe. Det gør det ikke længere, men er måske på vej opad med nye ejere og investeringer. Der er vin på 47 hektar med fordelingen 60% cabernet sauvignon, 35% merlot og 5% cabernet franc - i gennemsnit 40-årige stokke. Naturlig gæring og lagring på en tredjedel nye fade i 18 måneder.

2001'eren her har en smuk moden farve - mørk rubinrød med postkasserøde modningstræk. Duften har moden flæsket frugt af mørke, saftige bær med en syrlig, animalsk tone: meget tydeligt råt oksekød og toner af tørret fisk, en barneånde-agtig sur-sødme og friskmalet kaffe. Venstrebredstypiske grønne grene og lidt grafit og modningstoner af balsamico og læder. Ikke intens, men ganske kompleks næse som changerer en del henoover tid og er lidt snavset i stilen.
God kraft og balance i munden. Høj, koncentreret syre, som ligger godt i hele forløbet også ud i eftersmagen. Grene og (tørrede) mørke bær sammen med café au lait-agtigt fadpræg. Fadet er helt integreret men løber som en understrøm i den modne vin. Let til medium finish og smør, bærkompot og en bbq-agtig brændt tone i eftersmagen.
En god, moden og klassisk bordeaux. Fint integreret fad og tannin. Lidt flygtig i duften og indimellem med urene træk i munden. Det er en rustik og lidt grov vin, men alligevel ret tiltrækkende i momenter. Lidt som når Kempf spiller Beethoven: Alt for groft og indimellem endda kluntet - men egentlig charmerende på sin egen lidt off måde.. Læs iøvrigt Winedoctors informative artikel om Lilian Ladouys. 

87 

2008 Chateau Grand Clapeau Olivier, Haut-Médoc Cru Bourgeois

Med den absurde prisudvikling i Bordeaux er det faktisk utroligt at det stadig kan lade sig gøre af få Cru Bourgeois til omkring €10. At det ikke kun er på bekostning af kvalitet beviser fx. Chateau Beaumont - her tester vi en anden: Chateau Grand Clapeau Olivier, som laves på 55% cabernet og 45% merlot.

Ret transparent rubinrød farve. Frisk og grønlig næse som med luft åbner sig til en traditionel, lowend bordeauxnæse med nygæret frisk rød frugt, den typiske kvasede bitterhed fra cabernet (som med luft drejer over mod en lavendelagtig blomstersødme), lidt restgær og let lakrids - det hele svøbt i sødligt læder, friskost og bouillon fra gamle fade. Ikke ubehagelig næse overhovedet, men det er klart at det ikke er stor vin her. Næsten ung Valpolicella-agtig duft med den unge, letbitre og overspændt saftige frugt. Fadbehandlingen er mere rustik end ren - men det generer sådan set ikke mig.
Enkel, men frisk i munden med god syre og ok balance. Markant bitterhed hele vejen, som peaker i finish sammen med lakrids og syre. Bedst på midten, hvor tanniner i form af kridt- og lædertoner lægger sig ind og balancerer godt op mod frugten.
Mediumfyldig og mediumintens og også medium længde på en ganske udmærket eftersmag med frugt, dæmpet syre, lakrids og en let alkoholvarme. Medium er i det hele taget kodeordet her - en udmærket vin på bordet til rustik mad, men forveksler nogen dette med grand vin fra Bordeaux, bliver de skuffede. Men hvem forventer også det til €10? 

82 

2008 Chateau de Fonbel, Saint-Émilion Crand Cru

Plus de Rouge!

I layoutet lægger Chateau de Fonbel-etiketten ikke skjul på det direkte slægtskab med en af verdens dyreste (og påstået bedste) vine: Chateau Ausone. Fonbel ejes da også af Alain Vaultier fra Ausone, og det ydre slægtskab skal vel ses som en slags gestus til lillebror Fonbel - ihvertfald at man ikke er bange for referencen. Poor man's Ausone, som Parker kalder Fonbel. Det lyder jo godt: Når trangen til ranke vine med tæt, mørk frugt og velhåndterede barriques (kort sagt bordeaux) melder sig indimellem, vil man på en måde hellere have det direkte fra kilden, end de mange (også italienske) wannabees. Vi får at se om en denne prisrimelige kandidat kan tilfredstille det behov.

Chateau de Fonbel er på 16 hektar med 70% merlot, 20% cabernet sauvignon, 7% petit verdot og 3% carmenere - i gennemsnit 20 år gamle stokke. Lagrer et år på en tredjedel nye fade. Når det gælder Bordeaux, blev 2008 imødeset efter et svagt 07, men er siden ligesom druknet i hypen omkring 09 og 10. Så der bliver måske (relativt) gode køb at gøre, mange (bl. a. Parker) mener, at især højre bred er ganske god i 08.

Sortviolet farve med rubinrøde reflekser. I duften er der intens frugt af søde solbær (creme de cassis) og kirsebær og vegetal-mineralske toner af earl grey, grafit, lyst læder og lidt røg. Næsten ingen fad at spore og de 33% nye fade er meget svære at få næse på, men en lille, forknyt kandis-smørkaramelagtig sødme stammer derfra.
Den samme intense frugtighed går igen i munden med en tæt, syrligt-bitter solbærfrugt. Balsamisk tæthed og høj syre, grønne stilk-træk en masse og i finishen en let lakrids sammen med læder og små tanniner. Eftersmagen er enkel og lidt tynd og præget af en tynd bittersort engelsk lakrids og den syrlige sol/-kirsebærfrugt.

Jeg er ingen stor bdx-kender, men ville aldrig have gættet det her som højrebred og merlot - cabernet går klart igennem med de grønbitre solbær. Lidt endimensionel og lukket, men man kunne godt forestille sig den tage revanche med tiden - den er urimeligt ung nu og vokser da også betragteligt over nogle dage. Den tætte frugt er i god balance og vil uden tvivl lagre godt i mange år. Klassisk og stram Bordeaux, som ikke giver meget nu - men der er grund til at håbe det bedste. Theis Vine forhandler Fonbel, 08 koster pt. 150 kr.  

85(+) 

2005 Chateau Citran, Haut-Médoc Cru Bourgeois Superieur

Plus de Rouge! Vi vender for nogle dage blikket vestpå og kalibrerer næse og mund til ugens vinøse begivenhed i København: Bordeaux 2010 Primeur smagningen på Børsen. Hvide fra Tyskland og Røde fra Bordeaux kan stadig få hjertet til at slå hurtigere, også selvom det for længst er tabt til Italiens mangfoldige storhed.

Vi lægger ud med en moderne Haut-Médoc-klassiker fra superåret 2005. Chateau Citran dyrker vin på 90 hektar og blander lige dele merlot og cabernet sauvignon. Maceration (cuvaison, oui) i tre uger og lagring et år på 40% nye barriques.

Mørk og tæt rubinrød farve med sort kerne og fed struktur i glasset. Duften er mediumintens med dyb, blød kirsebær- og solbærfrugt og modne fadtoner i gummi-, tobaks- og læderantræk. Distinkt tone af brun sæbe og krydderier kommer frem med luft, især nelliker sammen med lidt lavendel og kanel og en tiltalende sødme a la bittermasse bag frugten.
Smagen er fløjelsblød med mørk, vandig bærfrugt fra merlot og klare grønbitre træk fra cabernet. God koncentration i frugten. Syren lægger udmærket ud forrest og dukker fint op igen i bagkanten af finishen og lever længe ud i eftersmagen - men den har ligesom et markant dyk på midten af forløbet. Lædertoner plus porøse tanniner i afslutningen og god længde i udklangen med den delikate mørke frugt med nuancer af de sød-krydrede fadtoner.
Lækker og tiltalende på grænsen til forførende, men ikke dyb nok i hverken næse eller mund til at vække stor begejstring. Noter fra mere substantielle og erfarne bordeauxkilder her og her og en artikel om Citran hos winedoctor. 

87 

2006 San Valentino, Rubicone IGT 'Luna Nouva'

Azienda Agricola San Valentino er et nyt, moderne hus tæt ved Rimini i Emilia-Romagna. Der produceres fra 28 hektar med lave udbytter og en stor ny-anlagt barrique-kælder. 'Luna Nouva' er på 80% cabernet sauvignon og 20% merlot med et udbytte på 25 hl/ha. Lagrer et år på 80% nye barriques og aftappes ufiltreret.

Farven er tæt sort-rød med rødbrune kanter. Tung og mørk, moden duft med kraftig tobak, våd jord, læder, balsamico og tæt frugt af solbær og kirsebær. Det er en lækker duft som begynder lidt introvert, men åbner godt op med luft.
Smagen har meget kraftig sødlakrids og koncentreret, stringent frugt med balsamico- og bitre jordtoner. Tæt fornemmelse i munden og en koncentreret, mørk syrestruktur. Finish og eftersmag er til at begynde med domineret af alkoholvarme, men med luft bliver afslutningen mere harmonisk med fin tobak og lakrids og integrerede tanniner vågner op, ligesom længden i frugten tiltager.

En mørk og seriøs vin, som er overraskende 'italiensk' (i moderne toscansk stil), på trods af at udgangspunktet mildest talt er bordeaux-inspireret. Blindt ville jeg ikke have gættet på ren fransk druekombo, hverken på duft eller smag. Frugten er tæt og sluger fadet virkelig overbevisende, det er ikke tydeligt at der er tale om nye barriques. Flot vin, luft den godt. 

88 

2008 Domaine Costa Lazaridi, Oenodea

Ligesom 'The Greek' i TV-serien The Wire, vist ikke var rigtig græker alligevel, er det også so-so med autenciteten her: Cabernet og syrah lavet af Michel Rolland og lagret på franske barriques.. Men roserne har været store rundt omkring, så hvorfor ikke teste denne vin fra Makedonien i Grækenland. 60% cabernet, 20% agiorgitiko og 20% syrah, som lagrer et år i delvist nye fade.

Tæt, mørkerød farve med violette kanter. Duften åbner fint i typisk Rolland-næse: Solbær, tørt krat og fad (kokos, vanille, smør, kanel, gummi) og en fed, æbleagtig syrlighed. Men fra åbning falder interessen støt og duften klapper faktisk helt sammen og ender i en fraværende og ret simpel kombo af grønne grene og smør-fad.
Lækker, blød frugt i munden med meget saftige, mørkerøde bær. Det er en blød vin, men strukturen har alligevel ok greb med fin syre og mellemfyldig mørk frugt. Finishen har god koncentration, ok syrekadence og bløde tanniner. Læder og engelsk lakrids ud i eftersmagen, som afslører en noget tynd frugt. Små taninner bliver siddende på tænderne.

Det er ikke ofte man finder en effektiv måde at slukke sin momentane tørst efter saftig bordeaux-stil på for 60 kr, og når man åbner denne vin, tror man det måske er lykkes. Men ak, timerne afslører svaghederne her og man ender med en temmelig flad oplevelse. HJ Hansen sælger.

84 

2007 Tenuta di Ghizzano, Veneroso Toscana IGT

Tenuta di Ghizzano ligger i Colline Pisane - bakkerne (ca. 200 meters højde) syd for Pisa, tæt på den toscanske kyst. Veneroso er Ghizzanos signatur- og midlevel-vin, første gang produceret i 1985. Den laves på økologisk dyrket sangiovese (70%) og cabernet, som gærer uden tilsat gær i åbne træfade og cementtanke. Lagrer 16 mdr. på 2.-4. års barriques og tonneaux og aftappes ufiltreret på flaske.

Smuk, rubinrød farve. Nyklassisk, ren toscananæse med sødmefuld frugt af kogte kirsebær og solbær sammen med lak, lækker tobak, brakvand/sø og søde vanilie- og gummitoner fra fadet. Virkelig flot og blød duft - stilfærdig, men fokuseret og stilbevidst.
I munden er balancen med det samme slående. Mediumfyldig krop, hvor syre, sødme, frugtfylde, diskrete fadelementer og tanniner virkelig er i harmoni: Mørke, fuldmodne bær med fast - men rund og saftig - syre krydsfader med mineralske tanniner, som ligger kridtagtigt midt i munden og tager til i styrke hen mod finish. Det er typiske sangiovesetanniner, som ankommer og holder fast på en feminin måde - seriøst, men ikke voldsomt eller hårdt. Fin længde i eftersmagen med den runde, mørke frugt i centrum og bittersøde toner af tobak og kaffe.

Ligesom stilen ligger fuldstændig på plads og bevidst mellem tradition og moderne og mellem natur og teknik, er der her helt styr på vinens komponenter. Og som altid med meget harmoniske og velbalancerede vine, ligger risikoen for anonymitet og lurer. Men Veneroso holder stand med god kraft i tanninstrukturen og smuk, mørktonet elegance. Er efter min smag bedst i timerne efter åbning, hvor den har lidt behagelig grønlig friskhed og syren er mest levende. Er man til det mere runde med tydeligere sødme, kan man give den luft.Theis Vine importerer Tenuta Ghizzano. 

88 

Sydfransk visit

Jeg har anbefalet den før, men hvis jeres vej skulle falde forbi Kollwitzplatz i Berlin, så gå ind omkring Les Rouges du Midi på hjørnet af Knaackstr., en forbilledlig lille importør og vinhandel med sydfranske vine. Her er herligt fri for de mange superstars fra Rhônedalen og man kan gå på opdagelse i de mere eller mindre obskure appellationer og druesorter især fra den franske middelhavskyst.

2004 La Bastide Blanche, Bandol
Bandol er den lille hæderkronede appellation i Provence med topproducenter som bl. a. Pradeux, Vannières og Pibarnon. Bandol-distriktet ligger helt ud til kysten, men La Bastide Blanche ligger i den nordlige del, et stykke inde i landet. Mourvedre, som ellers plejer at være en af blandingsdruerne i fx. sydrhône, spiller her den absoulutte hovedrolle.
La Bastide Blanche er sortrød i farven og mørk og sød i duften med hyldebærsaft, sorte kirsebær, støv, harsk læder og engelsk lakrids. Julekrydderier og hedvin giver klare glögg-associationer.
Smagen er tæt og kompleks med mørk bitterhed som i porter og 96%-chokolade. Sødmefuld bærfrugt og kryderier (glögg igen) og hyldebær i alkoholdrig og meget robust mund. Specielle pulveragtige tanniner følger op og klinger ud med læder og smør i eftersmag. En animalsk og rustik vin, som dog har en flot balance. Meget stoutagtig med lav syre og lang, bitter eftersmag.
Læs også om La Bastide Blanche på Finare Vinare, som begejstret har fulgt den i mange årgange. 15€ hos Les Rouges du Midi.
90

2007 Domaine des Chanssaud, Côte du Rhône
Transparant rubinrød. Duften er klassisk Rhône i enkel stil med lyse kirsebær og hindbær, lakrids og peberkrydrede overtoner. Smagen har fin lys frugt og udmærket intensitet i finishen med lakrids og let peber. Syren er dog ret slap og frugten kan ikke bære de 14% alkohol. Enkel vin som er saftig, men savner friskhed pga. den lave syre og høje alkohol. 70 kr hos Juuls på Værnedamsvej.
82

2005 Domaine Berthoumieu, Madiran Cuvée Charles de Batz
Madiran er et lille distrikt for foden af Pyrenæerne i Gascogne i sydvestfrankrig. Den kradsbørstige Tannat er hoveddrue i de kraftige, tanniske og langtlevende Madiranvine. "Charles de Batz" er Berthoumieu's topvin på 90% Tannat med 10% Cabernet. Lavt udbytte og 12 måneder på nye barriques.
Farven er mørk rubinrød og duften har sorte bær, kirsebærsovs, dækgummi og fadvanilie i front. I smagen er der god koncentration i frugten, men det er i strukturen denne vin har sin force: De stolte tanniner sætter tidligt ind og klæber sig lækkert til tænderne, syren er levende men ikke spids og helt integreret i frugten. Fadet er mærkbart hele vejen, men slet ikke så dominerende som man kunne frygte.
Det er en heftig og rå vin - ung, benet og rustik og derfor ganske tiltalende:-) Minder mig om Sagrantino-vine fra Montefalco i Umbrien med den stofrige mørke frugt, 'brede' syre og kraftige tanniner. €13,50 hos Les Rouges du Midi. 

88 

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):

2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore

Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?

2004 San Felice, Vigorello

Supermarkederne oversvømmes af billig ripasso, tvivlsomme amaroner og oversøisk masseproduktion. Men ret skal alligevel være ret, for der findes også indimellem rigtig gode ting på hylderne til vildt fordelagtige priser. Pelisseros Barbaresco Nubiola i Superbest for eksempel. Eller San Felice-søstrene Poggio Rosso (Chianti Classico Riserva) og Vigorello (Toscana IGT). Jeg smagte dem begge i den aktuelle 04-årgang på Gambero Rosso-smagningen og var imponeret over hvordan de uden videre hamlede op med de mange (kæmpe)store vine som koster minimum 3-4 gange så meget. Dansk Supermarked har en superdeal på disse topvine som på tilbud sælges for 100 kr. Til sammenligning koster de omkring 30€ i fx. Tyskland.
Vigorello er en vigtig vin i nyere italiensk vinhistorie, idet den faktisk var den første supertoscaner i 1968, en slags forløber for bølgen af store 'bordvine'. Vigorello laves på lige dele Sangiovese og Cabernet sammen med 20% Merlot. Lang maceration (20-25 dage) og lagring i 20 mdr. på barriques.

Virkelig køn i glasset: Dyb rubinrød med violette træk, funklende og tykt struktureret. Næsen er intens og fadpræget, men alligevel med kompleksitet og flotte florale nuancer. Solbær og amarena-kirsebær indhyllet i kaffe, gummi, læder og lidt bananskræl sammen med lynghonning, mandelessens og grønlige træk.
Det urtede går igen i smagen som har grøn peber/æblestilk, løvstikke og kaffe sammen med kirsebærfrugt med en intens, ren syre som holder godt ved ud i eftersmagen sammen med smør, lædertoner og kirsebær. En meget tydelig blanding af cabernet og sangiovese, hvor druernes karaktertræk hver især går klart igennem. En stilsikker supertoscaner i det man vel kan kalde dén kategoris signaturstil med masser af eg og koncentration kombineret med den arketypiske italienske syrerigdom og elegance i frugt og struktur.
Det er en rigtig flot vin, som alligevel ikke helt gets me going. Hvis man som mig holder af stedtypicitet og stilistisk renhed er Vigorelloen nok for meget en bagdel mellem to stole - den vil både Toscana og Bordeaux på samme tid. Det gælder jo i det hele taget for rigtig mange af disse barriquelagrede supertoscaner-blends, og det synes man enten er fedt eller uinteressant. Jeg tenderer mod det sidste.
Læs også indlægget om 01'eren. 

89 

2005 Tavignano, 'Libenter' Rosso Piceno

Rosso Piceno DOC dækker næsten hele den østlige halvdel af Marche, fra kysten og ind til Appenninerne - med undtagelse af Conero-bjerget hvor Marches toprødvin Conero DOCG produceres. Druerne er altovervejende Montepulciano og Sangiovese, i Tavignanos Libenter blandes de to i forholdet 70/25 sammen med 5% Cabernet. Vinen macererer i 21 dage og lagres 14 mdr. på barriques og tonneaux.
Farven er tæt sort-rød og duften åbner med det samme op i en flot, mørk og rig næse med fuldmodne kirsebær og blåbær, brombærmarmelade og kraftig pebermynte sammen med brakvand og fadpræg i form af kanel, kaffe og chokolade. I munden har vinen moden, mørk frugt med levende og saftig syre som balancerer den mørke karakter glimrende. Fadpræget er ganske markant, men frugten og syrestrukturen kan klare det, og den lange maceration har givet et virkelig flot tanninudtræk, som blander sig med de mere bitter-pebrede fadtanniner og giver en meget fast og seriøst tør finish. Eftersmagen er mørk og bitter med kaffe, brombær og mørk chokolade.
Det er en rå vin som skal have godt med modspil i madledsagelsen, men så er den også en vinder. Carlo Merolli markedsfører denne vin under SCOOP-prædikatet og til 59 kr. er det lige hvad det er: et decideret scoop.

88