Bordeaux 2010 Primeur på Børsen

En forbilledlig smagning på Børsen arrangeret af Theis Vine. Der var god plads og udskænkningen perfekt - og Børsens rammer kan vel ikke være mere passende. Der tjenes store penge på cru classé-slottene i Bordeaux, og det mærkes: Her er det ikke landbrugsparret fra den lille cantina i den italienske provins, det er mere ovre i urban fransk high class med nålestribede og spadseredragter, formfuldendt engelsk og strømlinet, charmerende salgsattitude.

Det er en primeursmagning, så vi skal smage 2010. Producenterne havde desuden den samme vin med fra ældre, valgfri årgang - en enkel, men virkelig genial fremgangsmåde (som man da burde overveje til italienske smagninger i stedet for den endeløse række af basis-/bordvine man skal igennem - og som man jo ELSKER, bare sjældent til en smagning). Det sætter den latterligt unge fadprøve i relief at se hvordan vinen er, når den er lidt nærmere sit drikkevindue. Lad det være sagt med det samme: De fleste 2010'erne ER urimeligt unge, især de cabernet-dominerede tatoverer PAS ENCORE på næsevægge og tunge med rødlilla blæk. Fælles for dem er den karakteristiske limeskal- / nytrykt avis-agtige harskhed i duften, som kommer til at lægge sig allerede i løbet af et det næste års tid på fad/flaske.

Der var både skuffelser og overraskelser, men overordnet var det personligt en ganske markant oplevelse med en Bordeaux-injektion af den her størrelse og kvalitet. Bordeaux er endnu mere end før maîtressen i mit italienske vinhjerte.. Her er mine lynhurtige indtryk på nogle af de bedste og et par positive overraskelser.

Château Montrose, Saint-Estèphe 2. cru
1998: Fantastisk duft med nødder, gammelt læder, tobak og skøn blommefrugt. Sødkrydret med kanel og kardemomme. Fremstår alligevel frisk i munden - dyb frugt i superelegant, færdigmodnet stil. Fin struktur med relativt høj syre og god tannin i finish. 1998 er måske ikke det største år, men her sættes de mange unge vine virkelig i perspektiv - her er svaret på hvorfor Bordeaux skal modne. Intens, men elegant og transperant i øjne, næse og mund (93).
2010'eren er selvsagt helt anderledes og vil nok også komme til at udvikle sig et andet sted hen på 13 år. Tæt, blækket sag - meget parfumeret og livlig duft med masser af blomster og græs sammen med den sorte frugt. Meget saftig i smagen og tung, hård struktur. Utrolig kombination af saftighed og stålagtig kølighed i frugten. Dyb og lang. Leave it! (94)

Château Pontet-Canet, Pauillac 2. cru
2000: Smuk sødme i næsen med sødtobak, trøfler, skovbund og flot, dyb kirsebæragtig frugt. Moden og blød, men flot struktur i smagen - forløbet er helt velafbalanceret og elegant (92).
2010 er tæt, hård og kantet - koncentreret, mørk frugt med suveræn syrestruktur og kraftige tanniner. De sødlige fadkrydderier er særligt flotte her og er smukt vævet ind i frugten. Megalang (93).

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
Den bedste 10'er i dag! Cabernet ud over det hele. Fuldsændig suveræn mouthfeel, megaintens og kraftfuld samtidigt blød, utroligt balanceret. Ubeskriveligt. Stort fokus i frugten, intenst struktureret finish med helt vild tæthed og enormt bid og stor, stor længde med masser af frugt, læder og tobak. Wow.. (95)

Château d'Armailhac, Pauillac 5. cru
Igen en 5. cru som overraskede: 2006'eren har en meget åben duft med delikat sødme og rund frugt - dufter af merlot, selvom der kun er 23%, hvilket angiveligt skyldes Armailhacs terroir som giver meget afrundet cabernet. Colasødme, mørk frugt og kraftigt læder og grønne toner inde bagved (89). 2010: Hold da op, megavegetal næse med porrer, selleri og druestilk sammen med en intens, sæbeagtig parfume. Rigtig flot i munden med kraftfulde tanniner. Jeg kan godt lide denne her som ung. (91)

Château Lagrange, Saint-Julien 3. cru
2008: Virkelig fin, feminin næse med dæmpet, fint krydret frugt og fin tone af våd lerjord. Meget høj syre hele vejen gennem paletten og gode resolutte tanniner. En smuk vin hvor balance er kodeordet. Elegant! (92) 2010'eren virker lukket og ufærdig i dag, ihvertfald på mig.

Château du Tertre, Margaux 5. cru
2010: En overraskelse fra 5. cru slottet i Margaux, som jeg egentlig ikke havde specielt høje forventninger til. Men her er der den skønneste Margaux-næse med klokkeklar solbærfrugt - saftig og intens, men alligevel blød - suveræn fadhåndtering med sorte oliven, tæt gummi og masser af sødlakrids og engelsk lakrids. Frugten er afdæmpet i munden, men syren er god og fast og især længden imponerer! Alt cab franc kom i andenvinen, til gengæld er der 10% petit verdot her i 10'eren.. (92)

Château Giscours, Margaux 3. cru
2004: Smuk og meget præcis solbærfrugt i superintens næse med læder og vanilie i flot løb med frugten. En af de bedste vine i duften i dag, virkelig intens og fokuseret og karakterfuld! Munden er desværre svagere med lidt lav syre, slap finish og faktisk lidt for kort i eftersmagen (91). 2010'eren har en intens duft i sammen stil men mere sæbe-parfumeret og lidt harsk olie-agtig i sin unge grønhed. Men her er munden mere klar med smuk solbær-syltetøj, kaffe og engelsk lakrids. God kraft og balance.

Château Ferriere, Margaux 3. cru
2004: Super Margaux-parfume: Tæt, intens frugt og flot mangefacetteret fadsødme. Direkte læskende frugt i munden, saftet på en god måde for der er syrerygrad til at komplementere. Flot tyngde og længde (91).

Château Pichon-Longueville Baron, Pauillac 2. cru 2004: En helt fantastisk næse, meget elegant og moden: Nødder, trøfler, karamel og bouillion sammen med fin frugt af tørrede figner og bær. En anelse afdæmpet i munden - kandis, nødder og jordbær og ikke så intens i finishen som man kunne håbe på. Men superelegant og smuk vin (94)

Château d'Issan, Margaux 3. cru
2007: Overraskende fyldig for 07 - smuk tindrende næse, knivskarp solbær- og brombærfrugt. Flot balance i smagen med fyldig frugt og gode mørkbitre toner af rugbrød, kaffe og fremfor alt engelsk lakrids. Savner måske lidt tyngde bagerst, især flot i næsen (91). 2010 er plumb, lidt klodset og neongrøn nu, slet ikke klar.


***
Læs også indtryk fra Stockholm og Oslo.

2006 Chateau Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé

Et fransk visit fra Bordeaux. Croizet-Bages opfattes som et af de lavest rangerende 5. cru Chateaux fra 1855-klassifikationen. Der er delte meninger om vinene fra Croizet og derfor er prissætningen også rimeligere end de fleste Cru Classés - og vinen skal set i det perspektiv vel nærmere holdes op mod de bedre Cru Bourgeois slotte end classé-vennerne fra Pauillac.
Tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er tilbageholdende men rig og mørk, det er en indbydende vin at dufte til med mange detaljer og en fin udvikling over tid. Den åbner med kogende solbær, lufttørret kød, kraftig pot og kløvet træ. Efterhånden vokser også en klar, lækker napoleonshat frem (mørdej, bagt marcipan og chokolade) sammen med røgtoner og våd villahave. På andendagen har de mørke toner overtaget i form af kommen, balsamico, læder, dækgummi og salmiak.
I munden er der der høj syre a la skovsyre, ribs, syntetisk citrus sammen med blødere bær, dækgummi og delikat salmiak. Strukturen er flot med den høje syre, gode faste tanniner og ok afstemte elementer - men måske ikke helt vedholdende og stærk. Eftersmagen tumler lidt alene ind på scenen, men er egentlig ganske fin med lidt sødligere toner af kompot, napoleonshat og integrerede fadaromaer.
Jeg kan godt finde utilstrækkelighederne ved denne vin. Frugt, koncentration og længde kunne jo være bedre. Ligesom overgangen fra midtpalet til finale kunne. Det er en slank og kølig vin, hvor man skal arbejde for oplevelsen. Men det er alligevel en elskelig vin, på samme måde som vi holder af mennesker eller kunstværker trods deres skrøbelighed og mangler. Der er noget her som er enormt tiltalende og måske er det faktisk selve kombinationen af umiskendelig storhed og indlysende skrøbelig fejlbarlighed som gør indtryk. Den kan ikke score højt, men kommer alligevel til at blive husket længere end så mange andre vine. 

89 

2003 Château Batailley 5. cru Pauillac

Mørk, tæt rubinrød med sort kerne, modne tendenser i kanten og flot viskos struktur. Næsen er tæt af modne sorte bær - solbær, brombær og kirsebær - og sødlige krydderier og kaffe fra fadet som lægger sig diskret ind under de frugtige elementer. Det er en seriøs næse som lover virkelig godt, klassisk og frugtdrevet. Smagen er intens, bred og frugtig med elegant syre og dybe, modne solbær og kirsebær og en fin fadsødme kontrasteret af slank mineralitet/bly. Forholdsvis hurtigt griber tanninerne fat, de er modne og måske en anelse slappe, selvom de er fint udtørrrende. På bagkanten fornemmer man lidt varme dog uden at det opleves som ubalance, kun en snert som bliver hængende lidt efter tanninerne har sluppet. I eftersmagen tager bærene igen over og bliver der i lang tid. En rigtig flot vin, som drikker godt nu, men den er nok endnu bedre om et par år+

91