fredag den 29. april 2011

Gerbola på Ahlefeldstgade

Brødrende Gerbola har hidtil haft lager og udsalg i deres 'vinbunker' på Fredriksberg, men er nu flyttet ind mere centralt, på Ahlefeldtsgade 16 ved Ørstedsparken. I går åbnede biksen med smagning af sortimentet, jeg smagte fx. i anledning af det obskønt smukke forårsvejr årets første rosato: Nys hjemkomne 2010 Cantina Tramin, T Rosé på merlot, lagrein og pinot nero - en skøn og ukompliceret vin, der oser af jordbær, hindbær og sødlakrids og har en fin - og ikke for sød - frugtfylde med ok friskhed og fine bittertoner.
Gerbola Vin har et fantastisk, nichepræget norditaliensk sortiment: Principiano, Schiopetto, Clementi, Azelia, Cantina Tramin m. fl. Er man til den slags (who isn't?!) kan det virkelig anbefales at svinge forbi Ahlefeldtsgade 16, når der er åbent om torsdagen.

PS. Italenska Viner har flere gange blogget fra Gerbola-bunkeren.
 

Blanc

2009 Domaine de l'Évêche, Bourgogne Côte Chalonnaise
Det lille familiedrevne propriétaire-récoltant i Mercurey (St. Denis de Vaux) producerer fra 12 ha med pinot noir, aligoté og chardonnay. Importeres til få restauranter i Danmark og sælges ikke en detail.
Lys, hvidgul farve. Intens, ultramineralsk næse - virkelig klassisk Bourgogne med umoden ananas, syrlig æblegrød, citrus og flint en masse. Der er en flot styrke i duften og det er virkelig skolebogseksempel på duften af Bourgogne og en næse med karakter, som hænger længe i næsen.
Smagen er knastør og slank med kraftig syre og letbitter, mineralsk karakter: Granny Smith og ananasæble sammen med stål, blommesten og citron. Lakridsvingummi kommer frem hen mod finish og eftersmagen har bittertoner fra stenfrugt, appelsinhinde og (mørke) mineraler.
Det her er en lille perle af en vin, indbegrebet af chardonnay i Bourgogne. Mellemfyldig og ikke 'stor' eller fadet, men bare rank elegance, typicitet og fantastisk drikkeglæde.

2009 Chateau Bois Noir, Blanc de Bois Noir
En anden ikke-importeret vin, som mine kære beaux-parents har hjembragt fra Fronsac, er den skønne hvide basisvin fra Chateau de Bois Noir i Marinsin, som ejes af det store Fronsac-slot Chateau de la Riviere: Blanc de Bois Noir på 50% Sauvignon, 25% Muscadelle og 25% Semillon fra de halvanden hektar med grønne druer af slottets ialt 26.
Mørk-gylden farve. Kratig næse med moden frugt af abrikos, melon og gule roser sammen med lidt youghurt, anis-lakrids, rå løg og et touch af mineralsk kølighed.
Blød frugt og lav syre forrest i munden, med sød, moden abrikos, hyldeblomstsaft og fede blomster. Frugten er fyldig og finishen er flot og karakteristisk med anis og markante bittertoner, som holder langt ud i eftersmagen sammen med den gyldne tropefrugt.
Muscadelle går tydeligt igennem med sin sødmefulde hyldeblomstfrugt. En forførende hvidvin i en mere fedladen og syrefattig stil end jeg ellers kender hvid Bordeaux for, men den markante bitterhed redder det hele hjem i en rigtig flot og atypisk helhed, hvor friskheden bæres af bittertoner fremfor syre.

2009 Domaine Cédrick Bardin, Puilly Fumé
Ren sauvignon fra Loire. På 15-årige stokke, lagrer et halvt år sur lie.
Dyb, gul farve og en meget delikat, beskeden duft af citrus, melon og forårsblade sammen med kalkmineral og en ganske lille hvid peber-/safranagtig krydring.
Smagen er kraftig mineralsk med en næsten uigennemtrængelig viskositet: Slank, men meget koncentreret frugt af citrus, melon og grape og nærmest flydende sten i strukturen. Syren frisker godt op og afstemmer helheden perfekt og ledsages af en let bitterhed a la nøddehinde og friske blade.
Det er en let og afdæmpet duft- og smagsprofil som man plejer at møde i mellemfyldige vine og derfor overrasker den kraftige krop lidt. Men en flot og stilren Loirevin i den koncentrerede ende og en super ledsager til stegt fisk. Den ændrer sig meget efterhånden som temperaturen stiger - folder sig flot ud i bred hyldeblomst og citrusen drejer næsten over i appelsin. Skønt.

Tre basishvide franskmænd fra små producenter - meget forskellige og meget karakterfulde hvidvine, som er kærkomne eksempler på hvor meget godt der findes også udenfor DK-importørernes hovedårer.

onsdag den 20. april 2011

2006 Borgo Scopetto, Chianti Classico Riserva Misciano

Borgo Scopetto i Castelnuovo Berardenga producerer fra 70 hektar, hvoraf 40 ligger i Chianti Classico-distriktet. Topvinen er riservaen på ren sangiovese fra marken Misciano i 370 meters højde. Den lagrer 18-24 måneder på en blanding af botti (30hl) og tonneaux (3-5hl)

Mørk rubinrød farve med violette træk. Duften kombinerer frisk, mørkerød frugt med et markant fadpræg: Sorte kirsebær, cola, smør og læder sammen med lidt tobak og grønlige, bladagtige træk af græs/bøgeblade.
Smagen er mediumfyldig med frisk, syrlig frugt af kirsebær og hindbær sammen med mørkere bittertoner af tobak og læder. Finishen trækker godt ud og helt til sidst sætter ganske effektive tanniner ind og tørrer op. Eftersmagen har medium længde med kirsebærfrugten, tør tobak og lidt besynderlige træk, hvor det bladgrønne fra duften sætter igennem sammen med syre og fadaromaer - et sjovt strejf af gammeldags hovedsalat med mormordressing (fløde+citron).

Frugten er saftig, men ikke særlig interessant i sin smagsprofil og selvom det med sin gode struktur er en fin madledsager til mellemkraftige kødretter (ret effektiv til saltimbocca med blød polenta og mælkebøtter), er det ikke nogen uforglemmelig vin. Ikke engang til prisen. Den mangler koncentration og dybde især i frugten, og en bedre sammenhæng mellem den tynde frugt og det fede fadpræg. Vinder ikke med luft - der bliver varmet lidt op under læder- og tobaktonerne, men tabet af den indledende grønlige friskhed gør ondt. Det er bestemt ikke nogen dårlig vin, men enkeltmark+riserva+2006 burde have været lig med noget større. 90 kr. hos Vinoble. 
85 

søndag den 17. april 2011

2003 Schiavenza Barolo, Bricco Cerretta

Schiavenza er en af mine favoritproducenter som i deres baroloer kombinerer traditionel stil med en utrolig kraft og åben fedme. 2003 var et problematisk år på grund af varmen, men mange traditionelt orienterede producenter har lavet flotte vine, måske fordi de netop generelt ikke går efter at kompencere maksimalt for et køligt klima. Schiavenza producerer enkeltmarksbarolo fra Bricco Cerretta, Prapó og Broglio i Serralunga d'Alba samt Perno i Monforte.

Bricco Cerretta er rødbrun i farven og lægger du med en meget lukket duft ved åbning. Åbner gradvist op med klassisk barolo-næse af jordbærgrød, blommer, ferskensten, kamfer, kraftig fed anis sammen med mørk-bitre elementer af engelsk lakrids, rust og læder. Mediumintens men ikke desto mindre dejlig at dufte til!
Smagen er blød og virkelig flot - koncentreret og uhyre velbalanceret med rød, syrligt-støvet frugt, som har konstant kraft hele vejen henover forløbet, men alligevel opleves blød og indbydende. Suveræn dybde i jordbær- og rabarberfrugten. Sødt æble og kraftig anis sammen med talkum/kridt hen mod finish, indtil de typiske, resolutte tanniner tager helt over og kadencerer heftigt sammen med syren. Lækker, kompleks og lang eftersmag med både syre og sødme i frugten med anis, rarbarber, læder, lidt kærnemælk og så ribs helt ude i spidsen.

En fremragende vin, men i forhold til søstrene fra Prapò og Broglio ikke helt så oppulent og 'Schiavenza-agtig' - med det mener jeg mindre kødfuld og mere slank og feminin i stilen med relativt(!) afdæmpet frugt og en lidt blødere syre. Kort sagt en smule mere almindelig. Men stadig en virkelig skøn vin, som har mange år i sig endnu. Giv den en kort tur i karaflen/skålen for at åbne op.
Læs evt. mere om Schiavenzas Cerretta og 03'ere her og hos Italienska Viner - og tjek VPK2881's test af de tre enkeltmarks-03'ere ved siden af hinanden. Carlo Merolli importerer.
 
92 

torsdag den 14. april 2011

1999 Podere Capaccia, Querciagrande

Podere Capaccia ligger i Radda in Chianti, i hjertet af Chianti Classico-distriktet. De producerer en fremragende og meget klassisk Chianti Classico, en riserva og så topvinen Querciagrande, som aftappes under Colli della Toscana Centrale IGT og kun produceres i gode årgange. 100% Sangiovese som lagrer 14 måneder på franske barriques, 6 måneder på stål og halvandet år i flasken inden den frigives.

Utrolig smuk, moden farve - orange med mørk rubinrød kerne. Lidt reserveret i duften, men åbner op henover aftenen med meget udviklet og syrlig duft: Masser af læder-nuancer, papkasse, rød peber, engelsk lakrids og ribsfrugt - man kan virkelig dufte syren. Lille snert af søde, cedersvøbte kirsebær; trifli-/ likøragtige, som med luft vokser til en fin amaretto-duft - en meget delikat og forførende sangiovesenæse.
Syren ligger helt forrest i smagen og er virkelig kraftig. Meget alder i munden med pap/avis, læder og den syrlige ribsfrugt plus lille antydning af fadsødmen og -gummi i bagkanten. Savner intensitet og dybde i frugten, især henover finish og ud i eftersmagen. Finishen er domineret af den skarpe syre og lidt affældige tanniner som egentlig tager godt fat, men slipper ret hurtigt og blotter en lidt tynd frugt allerede tidligt i eftersmagen. Med luft samler smagen sig dog rigtig godt, frugten trædder klarere frem og sødmen bliver tydeligere - men udklangen forbliver svag.
Der er ingen tvivl om dette er en vin af høj kvalitet og med storhed i antrækket, men den toppede nok for minimum et par år siden. Men trods alt meget kapabel på bordet og slet ikke dårlig - især vokser en smuk, moden duft frem med luft.
 
88 

tirsdag den 12. april 2011

2009 Fattoria San Franceso, Cirò Rosso Classico

Cirò DOC ligger i det sydøstligste Kalabrien - helt nede på den italienske støvlesål. Den indfødte hoveddrue er gaglioppo og de to store kvalitetsproducenter er Librandi og San Francesco. Førstnævnte har et mere internationalt snit i stilen, San Francesco satser mere fokuseret på Cirò-vine. Denne basisudgave er på 100% Gaglioppo dyrket i 500 meters højde med kort maceration og lagring på stål.

Farven er dyb, men transperant rubinrød med rødbrunlige træk. Duften er æterisk og slank med tydelige blommer og overmodne jordbær sammen med hvid røg, lakrids, varme dæk og lidt marcipan. Lækker næse i kølig stil (forbavsende nebbiolo- eller nerello-agtig) - det er meget tydeligt at den er dyrket i højden, her er vi langt fra fordommen om slap syditaliensk marmeladevin!
Mediumfyldig smag med dyb syre og rød frugt. Også en vis afventende seriøsitet og bredde, men hovedindtrykket er saftigt og friskt. Flot balance mellem afdæmpet, saftig frugt på den ene side og de tørre røg- og jordelementer på den anden. Finalen har saftighed i syre og tannin og fin (pulver)lakrids. Fyldigheden øges faktisk henover forløbet og her i overgangen fra finalen til efterklang er det en vin med ganske bred fylde. Gode tanniner sætter sig fast på tænderne og laver struktur helt ud i eftersmagen, som er ret speciel med bladgrønne toner af græs, krydderurter og humle sammen med syrlig blommefrugt.

Det er en fantastisk hverdagsvin til pasta, pizza og lignende. Slank, saftig og med en rensende struktur og godt med karakter. Slår uden problemer Librandis basis-Ciro. Ufattelig value til €5,25 i det skønne italienske supermarked i Berlin 'Centro Italia' (nu med nyåbnet afdeling på Prenzlauer Berg), og også flot til 65/59 kr. hos Carlo Merolli.
 
87

fredag den 8. april 2011

2007 Pelissero, Barbaresco Nubiola

Det er som om 2005-årgangen af denne vin har stået på hylderne i en evighed. Gobi/Superbest sprang nemlig 2006 over og har først for nylig fået den nye årgang. Hvorfor ventetiden har føltes lang, kan fx. læses her og her: 2005 er ikke decideret dårlig i Barbaresco, men bestemt heller ikke super, og den svage årgang syntes at have mærket Pelisseros Nubiola. Syrefattig, mat og faddomineret præg på en vin, som ellers må siges at være et af de få store lyspunkter på de grå supermarkedshylder.

Pelissero producerer to dolcettoer (bl. a. den fremragende Munfrina), barbera og fire nebbiolovine fra 30 hektar i Treiso i Barbarescozonen. Barbaresco Nubiola er (semi)modernistisk anlagt med (sandsynligvis ret kort) maceration i rotofermentatorer og halvandet års lagring på en blanding af botti og barriques, hvoraf 10% er nye.
Rubinrød farve med tomatorange tendenser. Det er ved allerførste snif helt åbenlyst, at dette er en anden vin end 05'eren. Den åbner flot op med en mørk, æterisk næse med masser af jord, syrlige lyse (vingummi-)bær, ferskensten, (para)nødder, friske champignons, lakrids og mørkt læder - plus understrøm af kinesisk supermarked og eukalyptusbolcher. Lækker, mediumintens duft som i stil minder meget om Sottimanos skov- og nøddefester. Her i 07'eren er fadet slet ikke tilstede som sig selv, men bygget ind i vinen. Med luft vokser marcipan, appelsinskal og kridt ud af den røde frugt til en virkelig flot og mere klassisk nebbiolonæse.
Smagen er ren og fyldig med fede, let balsamiske bær, jord og røg. Stor fylde i frugten og flot fokus hele vejen. Syren er virkelig tændt og vedholdende og kulminerer i finishen sammen med tæt sødlakrids og rabarbertærte-frugt. De jordagtige tanniner har til at begynde med ikke helt kraft og greb nok til at lukke forløbet tilfredsstillende, men vågner helt op til dåd med luft. Det kage-agtige ligger over ud i den lange eftersmag med smørtoner, paranødder og lækre syrlige bær.

Antonio Galloni (Robert Parkers Wine Advocate) er ude med 93 points og det er da klart i overkanten (virker i det hele taget som om Bob har bedt ham sænke barren lidt..) - men alligevel slet ikke så langt ude som jeg havde forestillet mig. Rigtig flot Barbaresco, som er overraskende klar allerede og virkelig velbalanceret. 100 kr. er en suveræn pris.
 
91

Finare Vinare har smagt 06'eren og flere andre Pelissero-vine 

tirsdag den 5. april 2011

2009 Muri-Gries, Lagrein

Muri-Gries er et gammelt benediktinerkloster i Bolzano i Alto Adige (Sydtyrol), som producerer vin fra 20 hektar. Basis-lagreinen hér macererer i 8 dage og lagrer 6 måneder på botti, husets lagrein riserva har lidt længere maceration og lagrer 12+ måneder på barriques.

Noget som er fascinerende ved fx. nebbiolodruen er dens totale mangel på sammenhæng mellem farve og kraft. Nebbiolos lyse transparens signalerer en lethed, som på ingen måde harmonerer med den magtfulde megapower man kan møde i duft og smag. På samme måde er det med lagrein - bare omvendt: Lagrein giver tætfarvede, mørke vine som trods farven og stofrigdommen er lette og bløde med en næsten hvidvinsagtig struktur og smagsprofil.
Sådan er det også med denne udgave af lagrein. Sortlilla og helt tæt farve med næsten synligt pigment. Blød og mediumintens duft med kraftigt rødt æble, blåbær, youghurt og lettere toner af pulverlakrids og friskt læder.
Masser af friskplukkede blåbær, æble og skovbæryoughurt i smagen. Syren er levende og nærværende, men ikke dyb eller gennemtrængende, så det overordnede indtryk er en frugtig og blød vin, med god fylde og en 'bred' karakter. Finishen er frugtdrevet og har ultralette tanniner i æbleskræl-genren sammen med let pulverlakrids og mandelbitterhed. Medium længde i eftersmagen, hvor tonerne af melet æble og bæryoughurt går igen sammen med behagelige bittertoner.
Fremfor alt en saftig vin i en subtil og paradoksal stil som kombinerer mørk frugtkoncentration med blød og let struktur - virkelig tiltalende på en anderledes måde, lagrein er helt sin egen. Masser af ren druekarakter og umiddelbar drikkeglæde til en god pris. Anbefales, men findes desværre ikke i DK - €9,50 i Centro Italia, Berlin.
 
86 

lørdag den 2. april 2011

2006 Benanti, Etna Rosso 'Rosso di Verzella'

Benantis basis-rosso fra Etna. Primært nerello mascalese fra 40-årige stokke dyrket i 700 meters højde i Verzella-kommunen på nordsiden af vulkanen. Lagret 9 måneder på barriques.

Transparent rubinrød med let teglfarvede tendenser. Medium intensitet i duften som er typisk for nerello mascalese med tobak, jord, lys parfumeret frugt og slank mineralitet sammen med diskrete træk af fad. En lækker næse som lider lidt under manglende intensitet, men vågner lidt op med luft og giver ok typicitet og kompleksitet for prisklassen.
Smagen er mediumfyldig med frisk syre og slank frugt og så masser af de lækre, tørre jord-, tobak-, lakrids- og ståltræk. Heller ikke her i munden fornægter den parfumerede nerello sig: HubbaBubba-tyggegummi og blomster ligger som en lun understrøm i den ellers kølige, tørre karakter.
En fin og frisk madledsager, som er i sit es med fx. kraftige pastaretter eller risotto. De rigtige elementer er der, men man savner intensitet og kraft. Måske var der mere af det for et år eller tre siden.
 
86 

fredag den 1. april 2011

2009 Villa Martina, Friulano Collio

Hvidvinsdruen tocai friulano er en af Friulis indfødte stoltheder med en meget lang historie. Derfor er det også lettere bizart at EU har beordret tocai fjernet fra navnet, for at beskytte Ungarns produktion af den søde (og iøvrigt fantastiske) Tokaj. Men friulano er da under alle omstændigheder et retvisende navn.. Denne udgave kommer fra Collio DOC i den østligste del af regionen Friuli-Venezia Giuli.
Helt lys farve og enkel, frisk næse med hård pære, melon, lidt anis og latex. Blød og ren i smagen med friskt attack af slank pære og umoden melon, som hen mod finish drejer i en markant bitter, men også saftigere, retning med godt greb og god sprødhed. Salt-mineralsk kerne og bitterhed a la latexhandsker. Eftersmagen er slank, ok afbalanceret og delikat med fine salt-, bitter- og anistoner og elementerne klinger ud stille og roligt. Det er overordnet en god, ukompliceret hvidvin som til en pris på 40 kr. er et superkøb.

Ved samme lejlighed drak vi Tirelli, Malvasia Dolce, som er en yderst anbefalelesesværdig sød, mousserende desserthvidvin med lav alkohol (6%). I stil med Moscato d'Asti, men mere fyldig og dybere i både farve smag: Mørkere frugt med overmoden pære, dåsefersken og højsommerblomster og relativt lav syre, som tager lidt af friskheden - men til gengæld gør den egnet til lidt tungere desserter. Var et sublimt match til den let syrlige æble-karamelcreme, der ledsagede chokoladekagen. 65 kr.
Begge vine fås hos Carlo Merolli.