2006 Guiseppe Campagnola, Amarone della Valpolicella

Amarone på 65% corvinone og 35% rondinella, som er tørret i 100 dage. 30 dages maceration og lagring 2 år i store slavonske 50hl-fade (60%) og franske barriques. 15% alkohol.
Stor næse med tæt frugt af svedsker og kirsebær sammen med kanel- og nellikekrydring og bitter engelsk lakrids.
Smagen er tæt og tung med masser af typisk amarone-frugt af blommer, kirsebær og rosiner. På midten ankommer en markant krydret bitterhed af nelliker, brændt karamel og engelsk lakrids og i finishen også en smule sødlige fadaromaer.

En arketypisk amarone i rummet mellem moderne og traditionel stil. Det er godt og ikke til at sætte en finger på - og alligevel er flasken ikke blevet helt tømt her flere dage efter åbning.. Købt for 140,- for nogle år tilbage i Salling, hvilket er/var meget flot for Amarone på det her niveau.
87

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Capitel S. Eugenio

Sommertid er Amaronetid.. eller hvordan er det nu det er?

Le Ragose producerer klassiske Valpolicella-vine i traditionel stil med stabilt højt niveau, helt fra de saftige basis-vine over ripasso-klassikeren Le Sassine til amaronerne. I gode år aftappes enkeltmarksamaronen Capitel S. Eugenio selvstændigt og det er denne topvin vi har i glasset i fejringen af året 2003!

2003 var meget varm overalt i Europa og med en i forvejen ‘varm’ og alkoholtung vintype som amarone, lurer farerne. På den anden side er der i Capitel S. Eugenio kun 15% alkohol, hvilket er lavt for amarone og vel efterhånden tæt på en slags norm for store (italienske) vine i det hele taget.

Capitel S. Eugenio er på corvina og rondinella og lagres på store fade. Farven er mørk rødbrun, men ser egentlig yngre ud end man skulle tro. Stor og flot krydret-æterisk duft af kanel, nelliker, lak, karamel og bolværk sammen med både frisk og tørret frugt - kirsebær, figner, blommer. Frisk og fuldmoden, ikke det mindste kogt eller overdone, her dufter det mere af traditionel italiener end pseudo-port.
I munden er den tilbageholdent magtfuld - intens og fyldig, men stadig med aristokrati og elegance. Syren er flot og fast og frugten er i den (relativt) friske ende med de fine kirsebær og tørrede figner. Anis-lakrids og læder tager ved henover midten og dominerer finishen sammen med velbalancerede tanniner. Igen her kigger alkoholen frem som en let brændende varme, hvilket vel nærmere er signatur for typen end en svaghed. Fin og lang eftersmag af figner og anis.

Nogen siger, at en amarones første opgave er at klare mere end 10 år, og det består Capitel S. Eugenio med bravour. En klassisk og imponerende vin! 2003 er fortid, men 2005 koster samme 275,- hos Carlo Merolli.
92

Vinevent Aarhus 2011

Vinevent er en årlig smagning i Aarhus, som i år havde fundet ideelle lokaler i Früds Spisehus. Her var mere end 20 importører samlet for at vise deres sortiment frem, jeg holder mig her til det italienske repetoire med store forventninger til bl. a. Bichel, Lahvino, Pran og Carlo Merolli. Det skulle - lidt uventet - vise sig at dagen for mig kom til at stå i Venetos tegn:

Vin300.dk præsenterede det lille familiehus Bonazzi, som var et meget positivt bekendtskab. Klassiske Valpolicellavine med en meget tændt frugt i slankt udtryk med god dybde i alle tre produktled: 2008 Bonazzi, I Campo Veneto IGT er en fremragende basisvin lagret 6 måneder på botti og barriques: Ren, saftig corvina-frugt med den karakteriske sødlige kirsebærsaft og en helt tændt, rund frugtsyre som får det til at føles prikkende på fortungen. Den samme frugtprofil går igen i 2008 Bonazzi, Valpolicella Classico Sup. Ripasso som også har høj, blød syre men kombineret med sødlige fadkrydderier (2 år botti/barriques 2/1) af sødlakrids og kanel og en flot dybde. 2005 Bonazzi, Amarone della Valpolicella Classico er rank og klassisk i stilen med en rigtig flot duft af kirsebærsovs, kanel, vanilie, dæk og en metallisk rusttone. Virkelig god struktur, godt med tannin, rank syre og bittertoner, som får den til at virke meget frisk. 2 år på botti og 18 mdr. på barriques. Til hhv. 84, 89 og 188 er alle tre gode køb.

Carlo Merolli havde et fokuseret line-up med 10 vine af allerhøjeste kvalitet. Bl. a. Quercecchio Brunello og Rosso (Montalcino), den helt fantastiske 2000 Gemma Tabui Barolo Riserva, 2007 Cascina Cuccos Barolo Vigna Cucco og så denne Le Ragose-vertikal som blev dagens hovednummer. Le Ragose har nogle af de højest beliggende marker i Negrar, 500+ moh på stenet og meget mager jord, som giver ranke og mineralske vine.

2002 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Wow, vi lægger downright dirty fra land i den her minivertikal med 02'eren som har en skøn, snavset brett-næse med mødding, kloak, skrald sammen med (sur)kål, balsamisk frugt, lakrids og julekrydderier (især kanel). Blød og dyb, moden frugt i den klassiske stil hvor sødme og rund frugt vejes op af rank struktur, især med faste tanniner. Imponerende Amarone fra en på papiret temmelig svag årgang - det mærker man ikke her og det er en meget anbefalelsesværdig udgave hvis man godt kan lide det lidt beskidt!

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Fra en kold og våd årgang til en varm og tør - to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Men her i den hede 03 virker det til at Ragose har haft gavn af den høje beliggenhed: Næsen er overraskende frisk med ligefremme, krydrede kirsebær, blomme i madeira og vegetale fadtoner a la svampe og våde blade. Enormt blød frugt i munden, med masser af blommesaft og remonce i finishen. Svagere struktur end 02'eren, men mere saftig i frugten.

2004 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Næse domineret af læder og lakrids og friskere urter, næsten krydderurter. Tilbageholdende og kølig i frugten og pt. den strammeste af de fire her - men måske også den mest elegante. Ikke så spændende i munden som de 03'eren og faktisk med mere blottet alkohol i finishen. Men i den kølige stil er den frisk og ligefrem saftig, og er man ude efter en elegant Amarone til lagring er dette et godt bud.

2005 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

har en meget speciel og karakteristisk 'spids' i duften, som måske bedst kan beskrives som stilket med toner af kanel og lakrids. Meget rank - minder om 04'eren i stilen, men er endnu mere frisk og spændt og virker faktisk bedre struktureret med et højere syreniveau og en kraftigere tanniner. Jeg drak en flaske af denne for et par år siden og den er klart bedre og mere karakterfuld nu.

Fire flotte, klassiske Amaroner af høj kvalitet (90-92 pts.) og det er et spørgsmål om personlig præference og formål, hvilken man foretrækker. Igen en lektion i ikke at lade sig blænde af årgangsskemaerne, jeg foretrækker fx. idag helt klart 02'eren, som jeg synes har mest karakter og kompleksitet - og så er den moden.

MwineM.dk havde 2006 Bussola, Valpolicella Classico Sup. Ripasso Ca' del Laito fra Bussolas i 2001 tilkøbte 8 hektar i udkanten af Classico-zonen. Mørk og intens ripasso-fortolkning, som er saftig og blød men med så meget fokus i frugten at det føles alvorligt og fast - ikke noget floppy, semiamarone her!

2005 Bussola, Amarone della Valpolicella Classico er meget anderledes: En ekstremt kemisk og superintens amaronenæse med acetone, amaretto og sultaniner - en vildt æterisk og sprittet parfume. Smager af hedvin i munden med oxidative toner og masser af alkohol i den ellers elegante og egentlig lyse likørkirsebær-frugt. Det her viser hvor speciel og ekstrem en vintype Amarone kan være - elegant og tonstung på samme tid. Vildt, karakteristisk og flot! Bygget til fremtiden.

Pran var også rigtig godt repræsenteret også bl. a. med den saftige og kraftfulde 2006 Basilisco, Aglianico del Vulture, en mørk og koncentreret aglianico med moderat fad og god længde og især en meget intens og dyb syre. Også meget interessant 2006 Plozza, Sfurzàt di Valtellina - DOCG'en fra Lombardiet på tørret nebbiolo. En speciel smagsprofil som ikke umiddelbart blindt er til at gætte som nebbiolo. Mere sagrantino-agtig faktisk, med tæt frugt, sødme, høj alkohol og så den velkendte, faste struktur. Godt bekendtskab og bestemt en vintype, som er et nærmere kig værd.

Derudover smagte jeg blandt andet for første gang vine fra Mallorca og Canada - bl. a. en fremragende selection-riesling (2006 Cave Spring, Riesling CSV) fra Ontario, som var næsten ligeså petroleumsaromatisk som Sarraccos piemonte-riesling (samme breddegrad, også fra 06) og havde en skøn sødme og kompleksitet i frugten.

Generelt kan man måske give det råd til importørerne at de skal gøre op om det vil det eller ej. Man kan ikke fedte sig igennem sådan et arrangement med basisvine og nærig udskænkning - så bliver man kørt over af dem som går all-in. Carlo Merollis stand var (hvad angår røde) hovedattraktion på grund af den kompromisløse kvalitet i det fokuserede line-up og den rundhåndede udskænkning, som frigiver alle aromaer i glasset og betyder at man faktisk kan smage ordentligt på vinene. Det får simpelthen vinene til at fremstå i det bedst mulige lys - og det er vigtigt når rammerne ved en messe i forvejen per definition er vanskelige.

Men der var få svipsere blandt standene og som arrangement var Vinevent 2011 en yderst veltilrettelagt smagning med plads nok, god stemning og mange flotte og alsidige vine fra små importører.

Vini d'Italia 2011

I weekenden var der dømt Italiana i den gamle presse under Politiken. Vini d'Italia er Danmarks største italienske vinfestival og her kan man virkelig få sig et bredt overblik over den italienske vins høje kvalitet og fascinerende mangfoldighed. Jeg har samlet lidt noter på nogle af de bedste indtryk på den røde front:

2000 Antichi Vigneti di Cantalupo, Ghemme
Smuk, moden nebbiolofarve og -næse med svampe, nedfladsæbler og jordbærgrød. Flot og levende i smagen med materiale og struktur til mange år endnu - god, blød frugt og lækre, saftige tanniner. Papillon importerer.

2004 Fratelli Ferrero, Barolo Gattera e Luciani
Ret udviklet næse, dog med mere spændstighed i frygt og syre. Jordbærfrugt i næsen med karamel-, gummi- og nøddetoner fra fadet. Lidt dump pg støvet forrest i munden, men åbner rigtig flot op bagtil med god syrekadence og hårde tanniner. Syrlige bær, kraftig røg og fadgummi i lang eftersmag. Papillon importerer.

2006 Foradori, Teroldego Rotaliano
Smuk, tindrende næse med tændt frugt af blåbær, æblegrød, lidt kakao og lakrids - næsten spritzig i duften. Svagere i munden, hvor den er læskende men ikke så kompleks og savner lidt greb. Sikkert en vinder ved bordet, hvor den ikke skal præstere op mod hårdere strukturerede vine. Bichel importerer.

2007 Cagiorgna, Etna Rosso
Yes! Nerello Mascalese for fuld udblæsning! Røg, vådt ler og fede forårsblomster i næsen. Slank og mellemfyldig krop med ok syre, skøn mineralitet, god koncentration og lækre, kraftige tanniner som sætter sent, men resolut ind. Ok længde og overordnet flot, slank power-stil. Stikker ud i mængden, men lever nok umiddelbart ikke op til prisen på 369,- Distinto importerer.

2006 Tirburzi, Sagrantino di Montefalco 'Taccalite'
Mørk, sød næse med kompot af mørke bær, saftigt træ og karamel. Blød og tyk i smagen - mørk, fed frugt godt balancveret af høj, 'dyb' syre og rigtig godt tanningreb. Alt for meget alkohol allerede tidligt i munden og dominerer eftersmagen. God længde og super syre, men ærgerligt med den dominerende alkohol. Måske vil det dæmpe sig lidt med tid. Distinto importerer.

Sottimano, Barbaresco Fausoni, Pajoré og Riserva

Sottimanos Barbarescoer lagrer på 25% nye barriques, men det betyder ikke blækkede fadbamser overhovedet. Her er der super-styr på fadene, og Sottimano arbejder tæt sammen med bødkeren om den helt rigtige egetype og lette ristningsgrad. Til Riservaen fremstilles specielle fade.
07 Fausoni er utrolig åben i glasset, virkelig floral og parfumeret duft med fin, rød frugt og klokkeklare hasselnødder. Mil i smagen og (for typen) let finish. Man mærker den åbne og lune årgang og Neives mildere terroir - er overraskende drikkeklar.
07 Pajoré er en lidt anden sag. Udbytte, vinificering og lagring er 100% identisk med Fausoni, men der er klar forskel: Pajoré er mere seriøs, kompleks og knudret med mørkere frugt, tungere lakrids og sandet tanninstruktur. Den giver ikke så meget som Fausoni lige nu og her og syren er ikke så liflig, men der er bedre greb og fokus i strukturen. Skal ligge.
04 Riserva (blend fra Cotta og Pajore, laves i 04, 05 og 08) har en markant mere lukket næse, giver næsten ikke noget i forhold til småsøstrene. Sødlig nebbiolofrugt og lædertoner. Fantastisk fylde i smagen, virkelig imponerende og uventet i forhold til den tilbageholdende duft. Stor frugt og mega grip - seriøs og i flot balance. Til fremtiden! Atomwine importerer Sottimano. Med ca. 300 kr. for ikke-riservaerne er de prissat noget højt i forhold til konkurencen i den prisklasse, men det er en utrolig sympatisk og dedikeret producent med topprodukter over hele linien.

Poggio di Sotto, Rosso og Brunello di Montalcino
07 Rosso: Wow, den bedste rosso jeg har smagt nogensinde. 2 år på store fade og helt klar: Traditionel sangiovese vælter op ad glasset i overraskende moden karakter. Stor og sød, sød sangiovesefrugt med rabarberkompot, vaniliesukker og svampe. Lidt svagere i munden hvor den virker noget let og en anelse syrefattig. Men saftig og med virkelig flot balance og stor elegance.
05 Brunello er lidt mere lukket, 'brunere' i stilen. Virker slet ikke som et stort skridt op i forhold til Rossoen og er det nok reelt heller ikke, de to årgange og rossoens meget brunelloagtige opvækst taget i betragtning. Samme sødlige karakter og større tyngde, men også brunelloen er tanninfattig og virker let og en anelse slap i finishen. Jeg gav den al min opmærksomhed, men den trænger nok til tid trods alt. Atomwine importerer.

2008 Vietti, Barbera d'Asti Tre Vigne
Åben duft med sorte kirsebær, fyldte likør-chokolader og sødlakrids i ellers relativt slank stil. God koncentration i munden og flot balance mellem mørk frugt, friskhed, fylde og syre. Umiskendelig barbera. Sammen med Aldo Conternos Conca Tre Pile 07 de bedste barberaer idag efter min mening.

2006 Vietti, Barolo Castiglione
Traditionel men meget åben næse med røg, nødder, kirsebær og blomme. Rigtig flot 'samling' af elementerne i smagen - fokuseret frisk og hård. Kraftige tanniner som fader ind på det helt rigtige tidspunkt. Minder om Germano i stilen, men ikke helt så karakteristisk.
Ettore Germano var foriøvrigt også blandt højdepunkterne, især 05 Cerretta som har de fantastiske, karakteristiske paranødder i den søde nebbiolofrugt-næse. 06 Prapò havde tændt frugt og super-aggressive tanniner, men ikke helt så åben. Niche Vine importerer Vietti, Viniropa importerer Germano

2006 Barolo fra Brovia, Aldo Conterno og Giovanni Corino
2006 Brovia, Barolo Rocche har lukket næse med røg, kridt og slanke lyse bær. Man kan dufte tørheden. Fin smag, med kridt, høj syre og brutal tanninfinish, som sætter tidligt ind og slipper meget modvilligt. Hindbær og umødne brombær holder langt ud i eftersmagen.
Aldo Conternos 2006 barolo er hård og kantet, virker lidt kedelig og uinspireret pt. Men fin sødmefuld frugt i mediumfyldig stil og virkelig delikat lakrids i både duft og finish. Seriøs og med korslagte arme, men med god balance og tæt sammenvævede elementer som lover godt.
2006 Giovanni Corino, Barolo Giachini er klart den mest åbne og givende barolo i denne trio af Conterno, Brovia og Corino. Understøtter La Morra-fordommen om den parfumerede, tilgængelige stil. Søde blomster og blommer i næsen og virkelig lækker, blød nebbiolofrugt i smagen med røde bær, blommer, lakrids og harmonisk greb. Næsten barbera-vibes i både næse og mund.. Det er et helt fantastisk Barolo-sortiment Domaine Brandis importerer!

Felsina
Felsina er blandt de bedste producenter i Chianti med enkeltmarksriservaen Chianti Classico Rancia og IGT-vinen Fontalloro i front.
Felsinas Basis-chianti 2008 Chianti Classico er frisk og klassisk med flotte sorte kirsebær, grenede toner, youghurt og let frugtsødme i næsen. Smagen har god syre, fine bær og grønne toner. Mellemfyldig krop og bygget til bordet.
2007 Chianti Classico Riserva Rancia er heller ikke i 07-årgangen nogen charmeur her på dagen. Lukket og ikke super-interessant i næsen. Smagen byder på rigtig flot og hård struktur. Sure kirsebær og strejf sødtobak med mørk lakrids i finish. God, slank eftersmag.
2007 Fontalloro (IGT Toscana, 100% sangiovese, 20 mdr. på barriques) er en helt andet snak. En fantastisk vin også på dagen og i den lidt vanskelige sammenhæng her, hvor en vin som Rancia har det svært. Pivåben, sød næse med stor frugtfylde og delikate fadnuancer. Meget smuk, dyb syre i smagen, næsten som indkogte æbler. Masser af karamel og syrlige bær. Flotte, resolutte og perfekt satte tanniner og megalang, delikat eftersmag med tanninerne hængende på tænderne. Flot! Domaine Brandis importerer.

Massimago 1883
Massimagos 2008 Valpolicella Superiore er et fantastisk bombardement af frisk, rød og blød bærfrugt. Skole-valpolicella i næsen og en med en duft som denne, hvad skal man så med ripasso og amarone? Lagrein-agtig med fuldmodne bløde kirsebær, spritzig i syren a la ribsgrød, mælk, og græs. Frisk i smagen med stor frugt, frugtsyren får det næsten til at fornemmes perlende. Lækker ribsfrugt og moden kirsebærsødme underneden. Forførende og super overraskelse.
2006 Amarone della Vapolicella har de samme elementer, men føles ikke uventet tungere. Dybere frugt, mere kompleks med sødlig-krydrede træk, enorm koncentration og tung sød-lakrids. Den obligatoriske alkohol fornægter sig ikke og føles altså lidt klodset her også (men det er måske et spørgsmål om vane, når det gælder Amarone). Men dejligt nyt bekendtskab! Viniropa importerer.

Domaine Brandis (Tom Brandis midt i billedet) står for Vini d'Italia, som er et fremragende arrangement, hvor meget af den bedste italienske vin er repræsenteret. Det er en unik mulighed for at prøve bredden og kvaliteten af indenfor en alle genrer og regioner. Jeg savnede i år lidt de forrige års lyse lokaler og rolige stemning. Der var for mange mennesker denne gang (den sene fredagssession), for lange køer ved bordende og den mørke, larmende hal under Politiken var med til lave et hektisk helhedsindtryk, som gjorde det svært at tale roligt med importører og de af producenterne der var tilstede. Men ikke desto mindre som altid interessant og med gode oplevelser indimellem. Rigtig meget fantastisk vin på ét sted! Vi ses næste år:-)

Ps. Læs også Italienska Viners indtryk fra lørdagen.

Thomas Ilkjær, Amarone og vinene fra Valpolicella

Thomas Ilkjærs bog om Amarone og dens søskende fra Valpolicella må udfylde et gedigent hul på markedet og det er mærkeligt hvis den ikke bliver en salgssucces. Under hele opsvinget har Amarone været den store luksus-indikator i danske hjem - så meget at succesen er ved at æde sig selv med rigtig mange tvivlsomme amaroner i supermarkederne, som (med Ilkjærs egne ord i lørdagens Politiken) er 'for dyr vin og for billig amarone'. Amarone (og Veronaområdet hvor den produceres) har vundet mange hjerter, og den her bog er guf for alle dem, og samtidig guf for alle som er interesserede i vin generelt.

Stilen vil være bekendt hvis man kender 'Politikens bog om Italiensk Vin', hvor Ilkjær er redaktør og har skrevet flere kapitler. Kort, faktabokse og stofinddeling er bygget op efter samme principper, men her naturligvis udvidet og meget mere detaljeret.
Hvor man i en allround-bog hurtigt kan få lyst til viden, man ikke kan finde, bliver emnet her udtømt godt og grundigt. Ilkjær går fuldstændig i dybden med alle aspekter af vinproduktionen i Valpolicella, og det er virkelig interessant - især fordi vinfremstillingen her er så kompleks og aspekterne i produktionen er så mange: Ting som rådtyper og tørringsmetoder er fx. ikke på samme måde store, højaktuelle emner i andre rødvinsregioner.

Grundigheden i bogen er imponerende, men den største bedrift er nok alligevel måden stoffet er formidlet på. Ilkjær har fundet en perfekt balance mellem det seriøst grundige på den ene side og en engageret formidling på den anden. Bogen er fuldstændig fri for den gamle upperclass-fims (som dele af den angelsaksiske vinjournalistik stadig kæmper med). Stilen er ligefrem, personlig og levende, men er aldrig i fare for at falde i den anden grøft - angsten for grundighed, soberhed og detaljer. Ilkjær er ikke native amarone-elsker og det giver en sund, kritisk distance som klæder den naturlige kærlighed til emnet, som man må have når man skriver en bog som denne.

Det store producent-afsnit er fantastisk og kan læses af lyst eller bruges som opslag. Her kommer grundigheden helt til syne - der ligger en kæmpe indsats bag den viden, som dér gøres tilgængelig for os allesammen.

En suveræn bog med smukke billeder af René Riis. Varm anbefaling herfra.

PS. Også Finare Vinare anbefaler

2008 Cantina Valpolicella Negrar, Amarone Classico 'Le Preare'

Supermarkederne bugner med mere eller mindre tvivlsom Amarone til 100+/- kr. Amarone sælger åbenbart alene på sit navn, selvom de fleste er enige om, at det er så godt som umuligt at producere ordentlig amarone-vin, som kan sælges til den pris. Hvis man kan lide den sødlige appassimento-stil, vil man som regel få langt mere ud af at finde en ripasso fra en god producent til ca. samme pris.

Acceptable og stadig relativt billige amaroneversioner findes dog indimellem trods alt, og et muligt sted at søge kunne være vine fra Cantina Valpolicella Negrar. Det er et kooperativ, som trods kæmpestørrelse (hver 8. amarone kommer herfra!) anses for at gøre en hæderlig indsats. Basisamaronen laves på 85% corvina/corvinone og 20% rondinella og lagrer på en blanding af barriques og botti i 18 måneder.

Tyktflydende i glasset og med dyb sort-rubin farve. Klassisk, sødmefuld amaronenæse med kirsebærsovs, port, blod, kraftig engelsk lakrids og krydrede toner af nelliker, lidt kanel og så en lille mælkebøtteagtig friskhed. Det er en ung amarone og der skal en del luft til for at de mere subtile af nuancerne kommer frem.
Sød og kødfuld på tungen med rosin, blod og indkogt kompot sammen med tæt lakrids og gummigtoner. Procenterne viser sig med det samme og finishen er meget alkoholpræget, men har ok tæthed i lakridstonerne og koncentration i frugt-peaket. Port, kirsebærsovs og rosin hænger ved under spritten i eftersmagen, som er mediumlang. Meget lav syre og ingen tanniner gør, at strukturen stort set alene er båret af alkohol og frugtkoncentration og det er nok ikke lige min kop vin, må jeg indrømme.

Jeg drikker ikke så ofte Amarone, men tænker hver gang over hvor specielt det egentlig er. En bastard ville være den negative formulering, unik mellemting er den positive. Selvom denne version er en acceptabel intro, skal det være bedre for at begejstre - og det er heldigvis heller ikke svært at finde. Fra Superbest/supervin.dk. 

84 

Gambero Rosso smagning på Børsen 2010

For tredje år i træk gæstede Gambero Rosso 'Road Show' København i børssalen, hvor 59 topproducenter fra hele Italien skænker fra deres aktuelle kollektioner. Der har været meget kritik af forholdene i salen de forrige år, og der var også i år vine, som udgik alt for tidligt og lidt rigeligt med mennesker. Men man må nu sige, at det er en god mulighed for at smage topvine overfor hinanden og danne sig et overblik. Særligt gode vine eller bemærkelsesværdige præstationer på dagen er noteret her i indlysende mangelfulde noter - og som altid skal pointgivningen tages med et gran salt! Det er grundlæggende ikke rigtig til at vurdere vinene retfærdigt udfra et par mundfulde og uden at give dem ro til at åbne sig. Så nedenstående er et overfladisk snapshot af min umiddelbare reaktion i den heksekeddel som sådan en storsmagning er. Der var desværre heller ikke hverken lys eller tid til skarpe billeder..

IL MOLINO DI GRACE
2004 Chianti Classico Riserva
Klassisk og elegant, frugtdrevet sangiovese. Enormt balanceret med komplekse bær og velplaceret syre pakket ind i lækkert fad og rundet perfekt af med tanniner der vokser og vokser. Lang og intens eftersmag. Elegant vin som har et langt liv foran sig. (På billedet er det 01'eren.)

92

2004 Gratius Toscana IGT
Lidt blødere i duften end CCR. Dybere og mere moden i smagen - kirsebær, brombær appelsinskal, youghurt og filter-kaffe i traditionel og meget elegant stil. Igen imponerende balance mellem moden frugt og afrundet syre og en fantastisk kombination af elegance og kraft. Heftige tanniner i finalen. En stor vin! (Fantastisk value hos bb-vinimport.dk)

94

SAN FELICE
2004 Vigorello
Der vrænges med rette ad supermarkedernes vinhylder, hvor kvantitet er konge og man skal kigge langt efter de gode oplevelser. Så meget desto mere fantastisk er det, at Dansk Supermarked sælger San Felices topvine. Til indimellem ned til 100 kr. får man nyklassiske toscanere som uden problemer begår sig i dette selskab. Det er rent ud sagt enestående, og jeg kan varmt anbefale at KØBE, når 04'erne rammer Føtex næste år. (Desværre er San Felices nye design lidt tarveligt, men så er det jo godt at det kun er det inde i flasken som tæller.)
Den første supertoscaner overhovedet var Vigorello som kom i 1968 og er lavet på cs, sangio og merlot. 04'eren er fantastisk, med fede og intense mørke bær, vanilie, kaffe og grøntsager. Smagen har kogte solbær og kirsebær og tanninen er perfekt afrundende.

91+

2004 Poggio Rosso Chianti Classico Riserva er lidt slankere i smagen end Vigorello og virker en anelse tyndere her i denne sammenhæng, men til mad (dvs i sit rette element) tror jeg den vinder - og den holder længere. Flot struktur, kraftig og frugtig med frisk syre og lækkert rå tanniner. Dejligt og fint integreret fad.

90+

CASTELLARE IN CASTELLINA
2004 I Sodi di San Niccolo
Denne kandiderer til smagningens vin. Helt i top sangiovese med intens bærfrugt og kraftig syre svøbt i delikate fadaromaer. Syrlige kirsebær i munden, jordbærmarmelade og moskus, fed frugt, men ikke varm. Tanniner river og flår i gummerne, unge uden at være deciderede umodne. Kølig og rank stil, lang eftersmag og et laaangt liv i kælderen.

95

FOLONARI
2007 Campo al Mare Bolgheri
Merlot, cabernet, franc, og verdot. Lækker koncentreret frugt, solbær og ribs og lidt stald. Vegetale toner i smagen, koncentrerede solbær og gode tanniner. Slank, men kraftig vin. En af aftenens længste finaler!

91

LA SPINETTA
2006 Starderi Barbaresco
Ikke specielt meget nebiolokarakter i duften som er præget af fadsvøbt kirsebær og lille lakrids. Lukket næse, men som silke i munden, en utrolig fløjsagtig blødhed og harmoni af så ung en vin. Selv tanninerne virker ok modne.

93

PRUNOTTO
2005 Barolo Bussia
Ligesom hos La Spinetta virker fadbehandligen her som om den dækker for nebbiolodruens egenart i næsen. De klassiske elementer er mere tilstede i munden som er god og fokuseret. Så invaderer en hær af helt ekstreme tanniner, som man jo ikke kan undgå at blive lidt imponerede af. Aftenens tanninvinder! Det skubber vinen lidt ud af balance pt, men jeg tror det bliver en rigtig flot vin inden så længe endda.

93

GAJA
2006 Barbaresco
Skøn duft af modne blommer og fadkrydderi som dog virkede lidt tilbageholden. Helt, helt umoden i munden! Tanniner sætter med det samme ind helt forrest i munden. De er egentlig ikke kraftige, men grønne og støvede og hænger slet ikke sammen med den egentlig forbavsende tynde frugt der følger efter. Gaja skal efter sigende drikkes meget gammel, og måske ender det godt, men megaskuffende nu her.

89+

TENUTA SAN GUIDO
2006 Sassicaia
Aftenens anden gedigne skuffelse. Egentlig fin nok i duften; ikke imponerende, men med tydelig storhed i kompleksiteten og komponenternes indbyrdes balance i den fede frugt. Vandig frugt og te i munden, tynd og grøn og meget, meget skuffende. Guidalbertoen var faktisk en mere helstøbt vin pt.. Ufatteligt at de to mest legendariske vine performede så ringe idag. De skulle nok have haft lang tid i glasset og er bygget til the long run.

88+

ALLEGRINI
2005 Amarone della Valpolicella
Lækker Amarone i moderne stil med kraftige syrlige kirsebær og vanilie i duften. Kompleks og bittersød bærsmag med nødder og lakridset finale og ok tannin som tørrer op. Det bitre element er helt særligt og fint for denne vin set over hele aftenens felt og meget tiltalende.

91+

BERTANI
2005 Villa Arvedi Amarone della Valpolicella Valpantena
Skøn traditionel Amarone i frisk stil, med frugtsyre som næsten prikker på tungen, bred bærfrugt tager over og fin lakrids slutter af sammen med gode tanniner.

91

2001 Amarone della Valpolicella Classico
Blød frugt med kirsebær og modne blommer og tørret frugt med lakrids og kraftige tanniner i finalen som har en anelse alkoholvarme med. Wow, den her vin er lang i sin bærrede eftersmag! Troen på Amarone får et løft med Bertanis udgaver, de er helstøbte og på ingen måde oversøde, tunge eller alkoholdominerede.

93

MASTROBERARDINO
2004 Naturalis Historia Taurasi
Moderne aglianicovin med god syre og kraftig tannin. Vel meget fadgummi og vanilietoner, men uden at være ristet og de relativt lyse bær er stadig helt, helt fremme i smagen. En rank vin med fast struktur som nok folder sig bedre ud sammen med mad. Generelt var det opløftende at selv de vine der (som denne) er lagret på nye barriques var balancerede og på ingen måde skamferede af overdrevet fadristning. Jeg havde forventet at der ville være klart skel mellem traditionel og moderne fadlagringsstrategi, men den fordom blev klart afkræftet. Der er selvfølgelig forskelle, men min fornemmelse er, at der mere er tale om et kontinuum hvor ingen af de vine jeg smagte syntes at være gået så langt til den ene eller anden side at vinen vælter.

91

MASCIARELLI
2005 Villa Gemma Montepulciano d'Abruzzo
Jeg sluttede af med et lille montepulciano-tema. Villa Gemma er sort med rubin-violet kant. Intens, sødmefuld næse med sorte, modne kirsebær og henkogte solbær og med gummi og dæk. Fadpræget, næsten oversøisk næse. En lækker og frugtig vin i varm og mørk stil med god koncentration og udmærkede tanniner. Ikke udpræget elegant dog.

89

UMANI RONCHI
2006 Cúmaro Rosso Conero Riserva
En af Ronchis topvine på montepulciano, cabernet og lidt merlot. Helt mørk rubinrød med sort kerne. Intens og koncentreret vin med overmodne brombær og heftige tanniner. God balance og kontrolleret kraft.

90+

VILLA MEDORO
2006 Adrano Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane
Mørkerød. Lidt mere rank, kølig og mineralsk stil end de to ovenstående, mere reserveret - men stadig med koncentreret kraft og moden frugt. Sorte kirsebær, solbær, blomme og kaffe sammen med andre fadtoner i næsen og syrlig, moden bærfrugt i munden med kraftige tanniner og let fadpræget eftersmag. Virker ung og hård lige nu, men er bedre end de to andre montepulcianoer.

91

2005 Le Ragose Amarone della Valpolicella Classico

Dyb rubinrød-violet med sort kerne. Tyk, koncentreret struktur. Duften er indbydende og kompleks med sorte bær, kirsebærsovs, portvin og lakrids med lidt mynte og tobak. Smagen er intens og tyk med sorte, søde kirsebær og lakrids. Alkoholen stjæler billedet lidt i finalen, men det overordnede billede er en god, klassisk Amarone, som det dog egentlig er alt for tidligt at drikke. Genrelt synes denne vintype at have karakteristika som er mest charmerende i moden tilstand og det gør sig også gældende her.

87