2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT [revisit]

Det er et års tid siden sidst, dengang forventede jeg at lagring ville få denne alvorlige hvidvin til at folde sig lidt ud. Men njah, jeg har nu drukket to flasker af disse over de sidste uger og de indikerer begge at det nok ikke bliver bedre og måske endda er ved at være for sent.

Brunlig æblejuicefarvet med en lidt lukket duft af mælkechokolade, tobak og calvados. Mørke, cementagtige mineraler er tydelige i både duften og smagen, som virker lidt dump og usaltet. Der god koncentration i tonerne af bagte æbler og likør, men de tunge mineraler og især den kommenbitre alkohol (14%) har efter min mening fået overtaget, og syre og frugt er trængt for langt tilbage. Der er stadig noget meget fascinerende og flot over en så alvorstung og seriøs hvidvin, men den savner lidt saftig kontrast til det tunge for at virke harmonisk, imho.

Carricante er en drue som kan lagre længe og producenten her er jo i top, så udgangspunktet var perfekt - men nu har jeg ikke flere tilbage og det er egentlig ok. Kostede 105 kr. hos Carlo Merolli - også smagt her, her og her.

86

2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT

Calabretta er en favoritproducent fra Etna. Fra små parceller med hovedsageligt gamle stokke producerer Calabretta en række vine, hvoraf man i Danmark kan få to fremragende røde og så denne hvide. En grundig beskrivelse af huset og et skønt beskrevet besøg kan man læse om her. Druen er carricante (og en lille smule minella), som dyrkes højt oppe på Etna i vulkansk jord og med meget lavt udbytte.

Mørk, næsten ravgul farve. Tilbageholdende og 'alvorlig' duft i let oxidativ stil med nedfaldsfrugt og pomerans sammen med støvede toner a la salvie, tørt træ og læder/tobak-aromaromaer.

I munden er det en tæt og meget fyldig vin med mørkegul frugt igen af overmodne pærer/æbler, pomerans og en næsten karamelagtig, cremet saltsmag. Syren lægger moderat ud og vokser så i styrke henover forløbet og kadencerer i den kraftige finish sammen med pastistoner og glycerol-sødme som munder ud i en markant alkoholvarme. Lang eftersmag med bitter frugtsyre i centrum. 

Det er en stor hvidvin i koncentreret og lidt tilknappet, alvorlig stil. Strukturen er tæt og olieret, men ikke blød: Grove stenmineraler, den kantede, tætte pomeransagtige syre og en markant bitterhed holder alkohol og viskositet i ave. Vi flipper ikke helt ud over den i aften, men kvaliteten er høj og den udviklede stil er ikke udtryk for at den er på vej ned efter min vurdering. Hvis man holder af moden hvidvin (count me in!), kan man tværtimod lade den udvikle sig endnu mere i flasken. Vi har nogle stykker liggende og ser hvad der sker. Også smagt her og her - 105 kr. hos Carlo Merolli.

89