fredag den 26. februar 2010

2007 Quercecchio Rosso di Montalcino


Klar rubinrød med svedskejuiceagtige nuancer. Flot, viskos struktur og meget tiltrækkende næse med sprødhed og saftspændte, røde bær, viol, lakrids, lidt hvid peber og et køligt-mineralsk præg af lang maceration. En traditionalistisk næse (og fremtoning i det hele taget) som godt kan minde lidt om fx. Produttoris Barbaresco. I munden er den her vin ikke mindre skøn; friske, sødmefyldte kirsebær balanceret godt af syren, som afløses af massiv lakrids i det helt rigtige bidforløb. Afslutter med milde, men mærkbare tanniner og en dejlig frugtig eftersmag med lyse bær, anis og urter. Komponenterne er smeltet helt sammen og danner en glimrende helhed. De flasker jeg har prøvet har først åbnet sig helt over et døgns tid, så iltning er et must.
89 

søndag den 21. februar 2010

2005 Chateau Grange-Neuve Pomerol


Mørk rubinrød med violet skær. Vidunderlig merlotnæse med tætte, søde kirsebær, solbær og cola krydret med sort peber, trøffel og vanilie og med en delikat urtet understøm. I munden kombineres den bløde bærfrugt med en elegant bordeauxkarakter med glimrende og meget fast tanninstruktur. God subtil lakrids i slutningen, igen urtede toner og afdæmpet syre. Fine koncentrerede bær sammen med sort peber og tobak i middellang eftersmag, som starter med lidt rigeligt alkohol uden at det dog vælter læsset. En flot højrebredsbordeaux. som udvikler sig positivt i mindst et par år endnu og kan holde længe. Drikker man den nu, skal den have godt med luft. 
89+ 

lørdag den 20. februar 2010

2007 Nittnaus Burgenland Beerenauslese Premium


Lavet på senthøstet Welschriesling. Burgenland er blandt de bedste regioner i Østrig til sød vin, især dette område, hvor søen Neusiedl sørger for masser af tåge, som fremmer den ønskede edelfäule.
I glasset er den dyb strågul og duften har overmodne pærer, kandiserede æbler, citrusfrugter og masser af flint. I munden er den lækkert spændt ud mellem sprød syrlighed og mineralitet på den ene side og koncentreret frugtsødme på den anden. Smuk desertvin med behagelig lav alkohol (10%).
 
88 

fredag den 19. februar 2010

2007 Terre da Vino Barbera d'Asti


Rubinrød. Let, krydret kirsebærduft med lyse bær, blomme, lak og lakridstoner. Læskende i munden. Dette er en enkel vin som evt. let afkølet er god til lettere retter. Jeg holder meget af den norditalienske tradition, hvor man drikker en lettere, djærv rødvin først og så de større vine til osten, hvor man har mere ro til at smage. En stållagret barbera er et oplagt valg som den første type, men den aktuelle udgave her er ikke særligt spændende. Kølig og direkte fra flaksen er den ok og læskende med lyse, syrlige bær, men den falder fra hinanden hurtigt og udvikler deciderede dårlige komponenter; gærtoner og en utiltalende, sur eftersmag. Der findes jo fremragende topvine i på barbera fra Asti og potentialet er stort, men afstanden fra top til bund er enorm og det er altså foruroligende at også en vin som denne vil blive klassificeret som DOCG fra 08-årgangen.
77 

søndag den 14. februar 2010

2006 Fattoria Sorbaiano, Montescudaio Rosso


Montescudaio er faktisk en af de mere klassiske toscanske appellationer med DOC-status allerede i 1976. Ikke desto mindre er den så godt som ukendt, og omfatter da heller ikke mere end 181 opdyrkede ha ude ved kysten, nord for Bolgheri. Sorbaiano er DOC'ens grand old fattoria og Carlo Merolli importerer.
Sorbaianos basis-montescudaio er lavet på 80% sangiovese og 20% montepulciano og har ikke set træ. Den er gennemsigtig rubin-violet i glasset og har en fin, men meget svag og slank duft af kirsebær, ribs og marcipan. Lidt dieselolie og grøn peber nedenunder, hvilket ikke er så tiltrækkende. I munden er den ret stram og lukket, der er røde bær, syrlige stikkelsbær og lidt krydret lakrids og grøn peber. Bitter mod slutningen som er lidt kort. Det er en god madvin, men det er lidt forstyrrende for den ellers let-læskende stil at alkoholen er så høj (13,5). Ikke et imponerende indslag, men sådan set heller ikke dårligt.
 
80 

søndag den 7. februar 2010

2003 La Basia, Martì Garda Classico Superiore


Gardasøen har Lombardiet på den vestlige side og Veneto på den østlige. Garda DOC er fælles for de to regioner med classico-tilføjelsen på den vestlige lombardiske side. Og det er her vi er nu. La Basia er en lille producent med kun 4 ha marker med primært Groppello, som er i sit es på denne egn. Superioren her er lavet på 50% Groppello og resten delt mellem Barbera, Sangiovese, Marzemino. Vinen ligger på botti i 10 mdr. og flaske et halvt år. Den er lys rubinrød med en svag modning mod rav og en flot viskositet i strukturen. Duften lukker op over en times tid og har parfumerede lyse kirsebær, blåbær, lakrids og tjære. Noget lukket og enkel men egentlig ret fin med de kølige/mineralske bær- og lakridstoner. I munden har vinen mere dybde og er saftig med ret koncentrerede, syrlige kirsebær, lakrids og lidt ristet brød i en let bitter finale med tanniner som lige fornemmes og bærsødme som kontrasterer det bitre. Ok længde på eftersmagen. Det er en mediumfyldig vin i en genre der nok skal drikkes yngre, men den er let drikkelig, ærkeitaliensk og glimrende til mad. Der er en finesse over lakrids-tjæren og de saftige bær, som vækker bægeret efter et glas mere. 
84 

fredag den 5. februar 2010

2005 Château Bois Pertuis, Bordeaux


Bois Pertuis ejes af rigmanden Bernard Margrez, som råder over nogen-og-tyve ejendomme i Bordeaux og kører en benhård kvalitetsorienteret linie med meget lave udbytter og omhyggelig håndtering. Vi er udenfor St Emilion i den lave AOC Bordeaux appelation, men denne vin er ikke i nærheden af de benede vine man ofte stødder på i den kategori. Tværtimod er det åbenlyst med det samme glasset nærmer sig næsen at der er tale om fuldblodsbordeaux!
Farven er mørk rubinrød. Fed og fyldig merlotnæse: Sammen med de bløde kirsebær og modne solbær kommer flødekaramel, glycerin, tandlægeklinik og gummi, støv og kølig grafit og lakrids. I smagen er vinen blød og frugtig, men velstruktureret: Massiv frugt, god syre, den typiske elegante og lidt generte højrebredstanniner som dog trædder ind på scenen og samler og tørrer godt ud. Engelsk lakrids en masse i finalen og flot længde.
Denne vin er flot! Skal drikkes nu eller indenfor et års tid og bør ikke iltes; vinen er pivåben fra pop og taber lidt i næsen med luft. At Bordeaux og topvalue skal skrives i samme sætning skulle man ikke have troet, men denne vin er virkelig utrolig til prisen (75 kr på tilbud hos Vinspecialisten) og kan være med ret langt op i højrebredsaristokratiet. Hvis man er til bordeaux (og ikke er etiketdrikker), er dette et suverænt bud.
 
89 

mandag den 1. februar 2010

2006 Savignola Paolina Chianti Classico


Denne Classico hører til godt på vejen over mod den mere seriøse del af chiantispektret. Den er lagret et år på brugte barriques og stål. Farven er rubinrød. En lækker duft åbner sig med intense sure kirsebær, ribs, cola, røg, lakrids, gummi og lidt vanilie. En syrlig og saftspændt bouqet, som får mundvandet til at springe! I smagen er vinen mellemfyldig, frisk og med intens, syrlig bærfrugt som stikker på tungen. Syren bider godt til mod slut sammen med tjæretoner, men jeg savner lidt et bedre tanningreb til at fuldende strukturen og en mere koncentreret udklang i frugten. Tanninerne vågner dog lidt efterhånden i glasset og eftersmagen antager en fin urtet tone. En lækker vin som især indsmigrer med sin kønne næse. Barriquelagringen understøtter vinen perfekt og slører ikke indtrykket af en saftig og klassisk chianti. Skøn madvin! 
87+