Et kig ned i hullet!

Il Buco, Alimentari, La Banchina.. 3 uundgåelige for den italofile i København. Og der er efter sigende en mere på vej. En slags flerhovedet mama med ypperlig italiensk hyggelighed og kvalitet skabt af Christer Bredgaard.

Vinene er alle naturlige og helt i top - Portinari, Spellare, Giardino, Barracco, Noci, Longarico og mange flere. Den eneste grund til man ikke møder de her vine overalt er vel primært at de sælger så mange af dem selv. Alene på banchinaen er der flere hundrede gæster på sådan en solrig sensommerdag.

Den navnkundige Tue Bach Petersen er nu hos Buco+ og sammen smager vi på lidt af sortimentet mixet med nogle af hans Vinsvin-vine fra Loire. Hvilket line-up! Mine favoritter blandt de italienske:

Sicilien

Barracos vidunderlige grillo med fantastisk delikate oxidative noter, krydret honning og bagte æbler. Lidt varm måske med de 13,5%. Longaricos basis-bianco (cataratto) er flot, det samme er den fyldige, mørkt frugtige, tanniske nerello cappuccio Riversu. Men det er den skalmacererede Catartico (også på cataratto) som er allerbedst: Fantastiske toner af gran, appelsin, salvie og lyng og en kalket tekstur med høj syre og en exceptionel finish af hasselnødder og elegant karamel. 12%. Ingenting tilsat eller taget fra hos Longarico, et vildt interessant nyt bekendtskab!

Campania

Cantina di Giardino har jeg smagt flere gange, måske alle deres cuvéer over årene. De er generelt noget svingende, og for den volatil-følsomme kan det være for meget. Men 2015-fianoen (ikke macereret) er frisk med grønne æbler, lime og lækker crisp. 2007 Nude Aglianico er fantastisk med stor aglianico-power - slank og moden nebbioloagtig aromaprofil af roser, brændte og friske figner og bildæk.

Liguria

Biodynamiske Santa Catarinas basishvide (vermentino) og -røde (merlot-blend) er ganske fine, men den let skalmacerede enkeltmarksvermentino Poggi Alti er noget særligt. Lækre tanniner i en stram metallisk struktur med slank mirabellefrugt og anis.



Emilia Romagna

Ca' de Noci laver en vidunderlig tør moscato (med spergola og malvasia) som macererer i 10 dage. Der er ikke noget tydeligt orange-præg, men en hamrende aromatisk moscato-næse, en ren blomsterbuket - hybenrose, hyldeblomst, honning, tulipan, pære. Som altid med tør moscato (fx. også Occhipintis SP68) er forskellen på den entydige sødvin-næse og den knastørre mund med vild syre en fascinerende kontrast, et næsten trylleagtigt perceptions-trick.

Il Bucos vine kan mestendels købes ude hos Alimentari på Njalsgade og selvfølgelig på spisestederne.

2008 Mastroberardino, Taurasi Radici

Mastroberardino er den klassiske taurasi-producent. Radici hedder toplinien og Riserva-udgaven viser aglianico-druen i fuldeste flor, stor og klassisk med dyb kompleksitet. 99’eren er stadig en af mine referencevine. Radici ‘normale’ her er en mere moderne vin, som er mørkere og blødere i stilen og bl. a. lagrer (2 år) delvist på barriques, fremfor store fade. En helgarderingsstrategi med cuveer for enhver smag, som mange producenter vælger, og som måske er nødvendig, men sguda også lidt slap.

Det er en flot og virkelig velsmagende vin. Den forsvinder hurtigt til ribeye'en, fordi den er af så åbenlys høj kvalitet og så indtagende. Men den er også lidt karakterløs, tydeligvis konventionel og kunne komme mange steder fra - typiciteten er ikke særlig stærk.
Duften er sødmefuld med solbær, søde kirsebær, blommer, gummi og kanel. Smagen er kraftfuld, men med elegancen i behold - det er ikke nogen bulderbasse overhovedet. Stringent i strukturen, men som sagt i en relativt blød, mørkfrugtig og let sødmefuld stil. Kvaliteten er høj, men den bliver ikke husket så længe. Så hellere riservaens rankere klassicisme.

Cantina Colle San Domenico

En hvid og en rød fra Cantina Colle San Domenico i Taurasi-zonen hvor aglianico er konge og fiano dronning. To interessante vine, som kombinerer umiddelbar saftighed og drikkeglæde med seriøse træk.

2013 Colle San Domenico, Fiano d’Avellino
Gyldengul vin med frugt af appelsin, gule roser og ananas i næsen sammen med toner af stegt kød, hø og stål-agtige mineraler. Saftig og balanceret i smagen med fin syre og godt med frugt i en mellemfyldig-fyldig krop. Syren og frugten er rigtig fint afstemt og der er godt bid i afslutningen.
Det er en flot og indbydende hvidvin i god balance, og med karakterfulde elementer som fastholder interessen og gør den til lidt mere end bare endnu en almindelig hvidvin.

89

2012 Colle San Domenico, Irpinia Aglianico
Huset producerer to aglianico’er foruden Taurasi. Denne her vinificeres og lagres kun på stål, selvom jeg blindt helt sikkert ville have gættet på at der vær træ involveret: Sødlige botti-agtige aromaer af gummi, læder, tørrede svampe og karamel er der nemlig masser af i næsen. En virkelig indbydende duft, hvor også en klar, koncentreret kirsebærfrugt går igennem.

I munden en imponerende sprød og saftig tekstur med en rigtig flot balance mellem den høje syre, en lille frugtsødme og de mørke, bitter-tørre elementer af lakrids og kul-agtig tannin. Intense røde kirsebær dominerer frugten. En decideret fornøjelse med både seriøsitet og saftighed. Eneste anke er, at den virker lidt højt svovlet.

88

A Vinstouw importerer til hhv. 99,- og 129,-

2012 Taburni Domus, Sannio Aglianico

Økologisk aglianico fra 5 ha i Sannio (Benevento, Kampanien). 2 ugers maceration carbonique og 9 måneder på store fade.
Samson. Den navnkundige hjemmerul-tobak, der driver af tjære og dufter af sødkrydret råolie. Hvis en Cronhammar-installation lugtede af noget, ville det være af Samsontobak.

Og det gør også Taburni Domus’s Aglianico. Masser af grønligt grenede maceration carbonique-toner sammen med samson-tobakken, sød blomme og kølige hyldebær.
Smagen er frisk, saftet og helt tanninløs og her slår den sødligt tjærede Samson hårdt igennem sammen med frugten. 

En saftig, enkel og ren vin som bestemt er anbefalelsesværdig. 70 kr hos Rosforth.

86

2005 Mastroberardino, Taurasi Radici Riserva

‘Radici’ er Mastroberardinos traditionelle serie af de klassiske store Campania-vine. Taurasi Riserva undergår lang maceration og lagrer 30 måneder på en blanding af barriques og botti.

Dyb, rubinrød farve. Stor og ekspressiv næse med en saftig frugt af kirsebær, røde æbler og fede sommerblomster sammen med tobak, jord og kemisk-æteriske toner inde bagved af lim og maling. Sødlige fadaromaer af gummi og let vanilie.

I smagen er der virkelig flot samling og fokus. En seriøs og dyb mouthfeel med intensitet i frugten og solid, velbygget struktur i alle led. Syren er høj og mineralerne giver en kølighed som er meget tiltalende i den perfekt modnede frugt. Tanninerne sætter ind helt rigtigt og griber godt fat i afslutningen. Meget lang i eftersmagen.

En fantastisk vin! Stor nydelse nu, men den er tydeligvis ung, og det er helt sikkert at lagring vil bringe endnu mere, når de tertiære nuancer rigtig sætter ind. Den her er bygget til at kunne holde længe!

92

2006 D'Angelo, Aglianico del Vulture 'Valle del Noce'

Topvin fra en af Basilicatas bedste producenter D'Angelo. 'Valle del Noce' hedder enkeltmarken, som breder sig over syv hektar i 350 meters højde i DOC'en Aglianico del Vulture. Udbyttet er nede på 35 hl/ha, skalkontakt i 10 dage og lagring 15-20 måneder på botti.

Dyb rubinrød med rødbrune træk. Vidunderlig og helt åben klassisk-traditionel duft med intense æteriske aromaer af lakrids, tobak, jernbanesveller, lak, sødlig lim og diskrete bottitoner af flødekaramel og læder som faktisk drejer helt over i lys chokolade. Også rød frugt alla tørrede tranebær og syrlige kirsebær. En stor og dyb duft med mange tætsiddende lag, som det er en fornøjelse at bladre i!

Godt attack i munden med masser af syre i den røde frugt af syrlige kirsebær, (friske, tanniske) tranebær, nektarin og søde jordbær. Mellemfyldig i strukturen, syren er tårnhøj hele vejen, men sødmen er markant på bagkanten. Tanninerne lurer lækkert fra starten men er faktisk temmelig lette i finishen og lukker kun lige akkurat tilstrækkeligt resolut. Eftersmagen åbner lidt vandet, men har egentlig fin længde med de røde bær og syrlig nektarin. Lidt enklere i smagen end næsen lægger op til, men det er ikke desto mindre en helskøn vin af høj karat, især er den en sublim madledsager.

Det er sagt mange gange før, men klassisk producerede aglianico-vine fra Kampanien og Basilicata minder stilistisk meget om vine på de store midt- og norditalienske druer (sangiovese og nebbiolo), her med anelse mere krydring. En vidåben, moden og i det hele taget virkelig flot vin - og meget varm anbefaling til 120 kr hos Carlo Merolli. Høj klasse for kronen! Finare Vinare har også smagt.

91

2008 Le Masciare, Aglianico Barbassano Campania IGT

Le Masciare producerer de tre store kampanske DOCG'er (Taurasi, Fiano d'Avellino og Greco di Tufo) og så denne entry level IGT-aglianico. Druerne til 'Barbassano' dyrkes økologisk på 4 hektar i 4-500 meters højde, og vinificeres med koldmaceration i 2 døgn og fermentation med yderligere 16 dages skalkontakt. Barbassano ser ikke træ, men modner et år på ståltanke.

Direkte og krydret duft med masser af lakrids i alle former, nyfældet løvtræ og frugt af svedsker, kirsebær og et lille friskt anstrøg af appelsinskal.

Masser af lakrids i munden også, virkelig heftig lakrids faktisk - igen af forskellige typer: sød lakrids, engelsk lakrids og pulverlakrids. Frugten er mørkerød, blød og cremet i munden med svedsker, figner og friske kirsebær og et strejf af rød peberfrugt. Her er godt med sødme, men også  akkurat syre til at balancere den saftede, bløde frugt. Finishen afslutter lidt brat, men har godt greb fra tanniner og bittertoner efterfulgt af en effektiv frugtyre ud i eftersmagen.

Den krydrede sødme og de tørrede frugter giver lidt apulien-vibes faktisk, men der er også noget af aglianico-druens kraftige struktur til at balancere. En bredt appellerende vin og en god madledsager - med både sødme og lidt struktur klarer den et bredt spektrum af retter, et godt emne som fx. buffet-vin. Vil ikke vinde ved yderligere lagring og behøver ikke luft. 89/69 ved 1/6 stk. hos A Vinstouw.

85

2004 D'Angelo, Aglianico del Vulture Vigna Caselle Riserva

Aglianico er den store blå drue i Kampanien og Basilicata, hvor den er eneste sort i DOCG'erne Taurasi, Aglianico del Taburno og Aglianico del Vulture Superiore. Aglianico modner sent og er bedst når den dyrkes højt og kan få en lang vækstperiode. Man kan nemt forveksle aglianico med nordligere dyrkede vine og min personlige huskeregel er ('kort, klart og forkert'): for meget tannin til at være sangiovese og for blød (kirsebær)frugt til at være nebbiolo..

D'Angelo er og har været appellationens lokomotiv og de fremstiller Aglianico del Vulture-vine i forskellige udgaver og kvaliteter. Riserva Vigna Caselle er fra toppen af serien og produceres i gode år af druer fra 4-500 meters højde, høstet med 45 hl/ha, vinificeret med skalkontakt i 15 dage og lagret i 2 år på botti.

Rubinrød farve med let modning i kanten. Smuk, moden næse med sødlig frugt af røde kirsebær, blommer og rosin sammen med en hård kemisk-animalsk læder og limstift og bittersød krydring af grapefrugt, Campari og kanel. Kompleks, moden duft og en flot syntese mellem klassicisme og intensitet.

Smooth i munden med koncentrerede, sure kirsebær og lidt sødligt-krydrede rosintoner sammen med støvede træk af cement og tekstil. Flot balance i forløbet henover tungen og især en fabelagtig finish, hvor den dybe syre strammer til og tunge tanniner kommer frem indefra og lukker i en meget vedholdende afslutning. Eftersmagen har lang udklang af den sursøde frugt og de tanniske mineraler, syren blusser midtvejs og spiller langt ude i spidsen.

Det her er megaklassisk og virkelig godt. En utrolig harmonisk vin, som egentlig er stilfærdig og rolig, men har en fin dybde og kompleksitet og et civiliseret, men fast greb i strukturen. Perfekt moden nu, men giv den alligevel lidt luft for at åbne op. 109 kr hos Carlo Merolli. De gode svenskere smager her, her og her.

90

2008 Di Majo Norante, Ramitello Biferno Rosso

Di Majo Norante er det vinøse fyrtårn i et ellers hurtigt overskuet Molise. Ramitello laves på 80% montepulciano og 20% aglianico fra 18 hektar med samme navn i Campomarino, Biferno DOC. En måneds maceration og lagring i 18 måneder på en blanding af stål og mindre egefade. Sammen med aglianicovinen Contado og den barriquelagrede Don Luigi udgør den husets top.

Tæt mørk-rubin farve med dybe violette træk. Typisk montepulciano-duft med tæt og blød mørk solbærfrugt, tindrende kirsebær, æterisk-kemiske toner af lim og maling fra den lange maceration og sødmefuld fudge, engelsk lakrids og læder fra fadlagringen. Det tegner rigtig godt og overraskende seriøst, det her.

I munden fortsætter montepulcianofrugten med sin mørke og bløde solbærfrugt i frugtig, intens stil. Så kommer syre og tannin fra de 20% aglianico buldrende frem inderfra og danner en fokuseret strukturel rygrad i den saftige, faste finish. I eftersmagen er der syntetiske kirsebær og masser af de langmacerede sødligt-kemiske træk sammen med den virkelig tændte frugtsyre. Medium længde, men rigtig god intensitet.

Kombinationen af den enormt bløde og mørke frugt og den meget lange maceration er lidt af en genistreg her, fordi de æteriske træk får den mørke frugten til at lyse op på en måde. Fadlagringen er perfekt styret og også den mørk-bitre engelske lakrids (som er et andet karakteristisk træk ved fadlagret montepulciano) er holdt godt. Det er en ligefrem crowdpleaser, men der er sandelig også vitaminer - struktur og seriøsitet.

Forbløffende og tankevækkende hvor lille kvalitetsforskellen er på den her og Gajas Promis i samme runde, frugtige stil - den enorme prisforskel taget i betragtning. 60 kr. v/6 hos supervin.dk er et kup. Ramitello 08 bliver skamrost med bl. a. 90 pts Veronelli og 92 pts Galloni - det er i overkanten, synes jeg, men forstår begejstringen.

89

2005 Mastroberardino, Taurasi 'Radici'

Taurasi DOCG er Kampaniens store rødvin, som laves på aglianicodruen øst for Vesuv i Avellinoprovinsen. Mastroberardino er en klassisk producent, og et af lokomotiverne i Kampanien. De laver tre forskellige udgaver af Taurasi - 'Radici' har lang skalkontakt og lagres på brugte barriques i 18 måneder og et år på flasken.

Mørk og dyb rubinrød farve. Duften lægger meget fadpræget ud - moderne toscaner-agtig med sure kirsebær og belle de boskop-æbler under et lag af sødlige fadkrydderier. Men over timerne åbner den op for en fremragende og mere klassisk mørk-æterisk eksplosion af kraftig kommen, peber, nyt (bil)læder, sødlig tjære a la jernbanesveller og toner af lim/maling og mandelessens fra lang maceration. Hele tiden sammen med smukt udfoldet frugt af balsamiske kirsebær og blommer med lette likør-slikkede toner (fyldte chokolader).
Fløjlsblød og utroligt afbalanceret i smagen. Ren og tæt frugt med enorm kontans og kraft i hele forløbet. Smuk og klar kirsebærfrugt med nuancer af sødlakrids, kaffe, tjære og madæble. Tæt og superfokuseret, blød men kraftfuld med integrerede tanniner, som knapt føles men lukker godt i kadencen sammen med de tørre toner af lakrids og tobak/læder. Høj og robust syre som ligger som en rygrad gennem hele paletten og holder længe sammen med de sure kirsebær, søde blommer og tørre mineraler i eftersmagen.

En meget vellavet vin som folder sig helt ud med luft og er en stor nydelse både i næse og mund. En flot kombination af kraft og balance - blød og tiltalende samtidig med at den er rank, intens og karakterfuld. Når ikke op på højde med den ædle 99-riserva, men har til gengæld et mere friskt og saftigt udtryk. Jeg glæder mig til at smage 06'eren.
20€ hos tyske Superiore, 200 kr hos Supermarco i sydhavnen, 225 hos Fynnis. Læs mere om Mastroberardino her hos Finare Vinare. 

92 

Moden hverdags-aglianico

Jeg har flere gange erfaret at aglianico ligesom sangiovese kan være meget tilknappet og mere eller mindre præget af reduktion i sin pure ungdom - også i basisvinene som jo ellers netop er beregnet til at blive drukket helt unge og friske og uden så mange dikkedarer som fx karafler osv. Mange af disse vine vil dog (stik imod fornuften og intentionen) måske faktisk være bedst efter nogle år på flaske. Men det er selvfølgelig  gambling, fordi materialet i mange tilfælde slet ikke er godt nok til at klare tabet af umiddelbar friskhed. Vi prøver med et par modne frugter plukket fra Carlo Merollis januaroprydning:

2004 Castelmagno, Sannio Aglianico
Vi er i Kampanien, nærmere bestemt nordøst for Vesuvio og Napoli. Sannio DOC dækker hele Beneventano-provinsen, den nordlige nabo til Avellino-provinsen, som er Kampaniens vinmæssige storebror med de tre store DOCG'er Taurasi, Greco di Tufo og Fiano d'Avellino. Aglianicodruen er den røde konge i Kampanien og således også i Beneventano.

Lad os starte helt udefra: Castelmagnos Aglianico kommer i den grimmeste flaske ever og proppen er dårlig og lille og halvt gennemvædet. Nu lader jeg mig kun i beskeden grad forføre af det ydre, men forventningerne er alligevel i bund og man håber på en måde at selve vinen overrasker; det ville der være en vis tilfredsstillende retfærdighed i..
Og det sker næsten. Aglianicoen her har nemlig en ganske fin, udviklet duft - lettere æterisk og med en klar to-sporet profil af lys hindbær, frisk blomme og kemiske træk på toppen og en mørk, vampet bund med bagt marcipan, tørt træ, sure sokker og læder.
I munden er frugtens karakter egentlig frisk, syrlig og lys, men man kan ikke overse en lettere oxideret tone som relativt hurtigt vokser i glasset. Ellers ok saftighed i smagen, men finishen mangler bid og kraft. Finkornede små tanniner med ok længde åbner eftersmagen.
Kvaliteterne er ikke svære at få øje på, når man smager på den for sig selv - men sammen med mad lider den lidt under manglende styrke. Alligevel er det samlet set en ganske god flaske bordvin med dejligt lav alkohol (12%), fin druekarakter og en lidt vaklende statur som vækker en slags omsorg.
82

2003 D'Angelo, Sacravite Basilicata IGT
D'Angelo er et af de største og absolut førende huse i den ellers nemt oversete region Basilicata. Også her dyrkes primært aglianico og 'Sacravite' er en af basis-aglianocoerne fra D'Angelo, som producerer en stor håndfuld aglianico-baserede vine i varierende stil og tyngde, med kvalitativt fokus og traditionelle metoder.

Farven er mat rubinrød med brunrøde toner. Duften lægger virkelig svinsk ud med snavset dyrepels, urin og terpentin. Det viger en smule for en medium-intens næse med røde tilbagetrukne bær (jordbær og hindbær), røg, lak og masser af læder. Delikat på en lidt rå og dirty måde.
Frugten er en smule fraværende i munden, men ellers virker den egentlig ikke 7 år gammel. Mellemfyldig vin med røde bær, frisk syre, masser af røg og og gammelt læder og fast, integreret tannin i finishen. Benzin og limeskal i eftersmagen aftager med luft.
Selvom det er en absolut moden vin skal den nok fluftes lidt for at smide de mest urene træk. Men så er den også god.
84

Det er et par beskidte tøjter, disse modne og lettere affældige aglianicoer. Men det er heller ikke dårligt. Tværtimod spændende at møde, selvom det nok står klart at der skal større vine til at årene for alvor åbner for noget. 

Merolliana

Enhver med interesse for italiensk vin kender (eller bør kende!) importøren Carlo Merolli, og enhver som abonnerer på Merollis ugemails kender Natale Simonetta, Cascina Baricchis balstyrige ejer og winemaker. Merolli havde besøg af Natale Simonetta og holdt smagning i Christianshavn af et program sammensat omkring Baricchis vine.

Carlo Merolli importerer vine med et udpræget fokus på det, som fungerer ved bordet og/eller i kælderen. Med andre ord er det ikke pumpede, designede vine som klæder sig af og viser ynderne med det samme. De skal lokkes frem med tid og luft - noget som ikke er muligt på en eftermiddag. Til gengæld serveres der overlækre crostini til, som rykker vinene et nyk tættere på deres rette element..

Herunder lidt hurtige noter:

2009 Cascina Baricchi, Dolcetto d'Alba
Lysere og mindre violet end man normalt møder Dolcetto. Ekstremt urtet og ret tiltalende rå duft med løvstikke, druekvas og æbleskrog. Meget syrlig i munden med surt æble og ribs - lidt anonym i smagen, men duften er dejlig.
86

2007 Cascina Baricchi, Barbera d'Alba
Rigtig lækker næse med typisk barberafrugt - bløde modne kirsebær, sødlakrids, kød, urin (ikke helt utiltalende her i sammenhængen:-)) og fadkaramel. Rigtig fin balance i munden og skøn fed lakrids som holder langt ud. Slikken frugt og blød stil med afdæmpet syre - strukturen holdes oppe af lette fadtanniner i finalen. Lækker Barbera!
88

2005 Cascina Baricchi, Langhe Nebbiolo
Fine roser og jordbær med lakrids, lidt tjære og strejf af fadsødme. Virker lidt ukarakteristisk i munden med en anelse flad frugt og småtræt struktur. Vil højst sandsynligt åbne sig mere med luft.
85

2006 Cascina Baricchi, Barbaresco
Powerfuld nebbiolonæse og god kraft i smagen også. Vedholdende skovjordbær og hindbærbolche sammen med en fin anistone i eftersmagen. Kraftige tanniner og flot struktur. Baricchis vine var generelt efter min mening ikke så fadprægede som jeg havde frygtet og nebbiolofrugten går ganske godt igennem her. Flot Barbaresco, som performer ret godt faktisk, sin uhyrlige ungdom til trods. Kommer til at vinde meget på bare 1-2 år.
88

2005 Cascina Baricchi, Brigante Pinot Nero
Klassisk Pinot-næse med de karakteristiske kirse- og hindbær helt fremme, røg, urin og søde toner fra fint integreret fad. Særdeles saftig og køn frugt og gode tanniner for typen, men jeg bliver nok personligt ikke foreløbig jublende pinot-fan, heller ikke i denne piemonteudgave, som jeg havde glædet mig til at smage. Men da et lækkert glas ikke desto mindre, tjek den ud hvis du er til PN. Jeg kunne godt tænke mig at smage en varmere årgang, fx. 2003, som må være mere vampet, det ville klæde den pæne frugt her.
89

Lidt ærgerligt at Baricchis vine ikke begejstrede mig mere på dagen. Det er gode og virkelig vellavede vine, og jeg ser frem til at smage dem igen og måske revurdere mit fine, men ikke imponerende indtryk.

2006 Schiavenza, Barolo Bricco Cerretta

Flot vin på et umiskendeligt højt niveau. Lukket og ung som et lille barn, hvor man i glimt kan se hvordan det udvoksede menneske vil forme sig. En virkelig floral og køn næse, meget lig 04-eren, som jeg smagte for godt et år siden og en lidt til en side i forhold til Schiavenzas andre Barolo, med en straightforward stil - ren, frugtig og frisk. Roser, lakrids, generte skovjordbær, overmodent æble, helt vild syre og skønt onde ungtanniner.

91

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Prapò
Wow, her kommer Schiavenza så for alvor ridende med suveræn nebbiolofrugt som er simpelthen uforglemmelig. Vi har alle vores reference-oplevelser og Schiavenza er og bliver min baroloreference. Hér i suveræn riservaudgave fra topårgang. Utrolig koncentration i den knastørre frugt og tindrende syre. Smukke roser, druekerner, ferskensten og trifli. Selv et døgn efter husker ganen denne helt specielle smag af Schiavenza.
93

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Broglio
Men det bliver bedre endnu: Både i 03 og 05 virker Prapò langt mere tiltalende og rå på en åben måde end Broglio. Men her er det lige omvendt: Broglio Riserva er klart mere åben med et lille plus på alle parametre. Helt vidunderlig Barolo med masser af moskus, roser, lys lakrids, tung jordbær, appelsinskal, ferskensten og piberøg fra tør tobak.
Men igen: Måske var dette sidste glas i flasken, og måske var Prapòen det første glas fra en nyåbnet. Det kan gøre en stor forskel. Begge 04'ere er unge endnu og virker langsomt modnende. De har et meget, meget langt liv foran sig!
95

2000 og 2001 Cantine Gemma Barolo Riserva Tabui

'Smag dig frem' er en nedslidt kliche, men ikke desto mindre sand og her aktiveres den igen: 2001 Tabui er en skøn moden Barolo fra et topår, på papiret 00'eren overlegen. Og den smager virkelig godt med flotte modne træk, masser af svampe, skovbund, mørk tjære og pulveriseret sten, rust og lakrids. Stadig gode tanniner, som griber moderat fat. Syren er dog skuffende mat og finalen bliver lidt vandet. 00'eren derimod har de samme træk og derudover en høj og særdeles levende syre og klart mere aggressive tanniner.
Man skulle have gættet på det modsatte, men 00'eren er klart flottest af de to i strukturen - skøn oplevelse, moden og indbydende og aldeles uimodståelig. Og en påmindelse om ikke at lade sig styre af vintage-charts!
2000: 93+
2001: 92

Rinaldi, Corte Nomanna, Fattoria San Francesco

Rinaldis Barberavine var ikke ovenud interessante, basisbarberaen Rioglio virkede lidt tyndbenet, den barriquelagrede Sisula var bedre og i god balance, men stadig en smule anonym og ufokuseret i munden, ikke på niveau med fx. Baricchis Barbera i samme stil og prisklasse.
Lidt det samme gør sig gældende med Corte Normannas Aglianicoer: Klassiske, lækkert syrlige og ranke vine (langt fra de syditalienske fordomme!), men det var lidt svært at se en helt særlig karakter her. Men tiden og situationen gør sig måske særligt gældende her for Aglianicovinene - jeg husker det samme lukkede, let-reducerede indtryk fra D'Angelos Aglianicovine på en tidligere smagning. Enkeltmarks-algianicoen Tre Pietre var dog et rigtig godt glas, den vil jeg gerne genprøve ved bordet. Også charmerende 2010 Novello (2010!) som var uhyggeligt letdrikkelig i druesaft-stil, men med en flot, bred og vinøs duft.
Fattoria San Francesco fra Kalabrien var dagens lykkelige overraskelse. Især basis-cirò'en (100 pct. Gaglioppo) er fremragende med megahård struktur, virkelig rank syre og overtændte tanniner som tørrer rigtig lækkert. Det er et tophit til italiensk antipasti, primo- og hverdagskøkken og hvidt kød i det hele taget. Traditionel stil med lang maceration. Minder mig om Grignolino i stilen; lys og let vin som gemmer på en hård, kantet og kraftig struktur. Et kup til de 60 kr, hvis man er til denne type vin. Den barriquelagrede Ciró Ronco dei Quattro Venti er også rigtig flot, men på en måde lidt mindre karakteristisk. Endnu et lille trin ned ad typicitet-stigen og mindst interessant er Donna Madda Calabria IGT hvor Gaglioppo blandes op med Merlot og Magliocco i en blødere og mere mainstream stil. Men virkelig lækre vine alle tre, dejligt nyt bekendtskab.

En herlig smagning i Restaurant Kanalens hyggelige anneks på Wilders Plads, Christianshavn! 

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):

2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore

Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?

2007 Di Majo Norante, Contado Aglianico Riserva

Di Majo Norante er Moliseregionens absolutte førerhus. Selvom man i Molise kan brillere på en ret billig baggrund, står der stor respekt om Norantes topvine på Aglianico, Montepulciano og Tintilia - Aglianicoen Contado 07 fik fx. 3 glas i årets Gambero Rosso. 100% Aglianico som lagrer et år på en blanding af barriques og tank.
Farven er sortrød med rubinrøde reflekser. Dyb, blød næse med masser af liv og hvor den lange maceration (over 1 mdr.) går tydeligt igennem med masser af mineraler og mangelaget, parfumeret frugt. Solbær, kirsebær, grapefrugt, hyldeblomst, sødlakrids, kaffe og tørrede figner. Barberaagtig sødme i frugten sammen med fine, særprægede citrusparfumer (minder faktisk en del om den fremragende Gigondas fra La Ferme du Mont som også macererer megalænge). I munden er der koncentreret bærfrugt med spillevende syre og lækker lakridsfinish inden de faste tanniner leder over i en lang, vedholdende eftersmag med cyntetisk citrus, friske bær og superflot integreret fadsødme. Den her vin er en vinder på balance, der er kul på elementerne men de er i imponerende harmoni. Er nok bedst om 1-3 år, men kan holde længere. 

90 

1999 Mastroberardino, Taurasi Radici Riserva

Taurasi DOCG hører til blandt Italiens allerbedste vine og det historiske hus Mastroberardino hører til appellationens top. Taurasi laves på 100% Aglianico og riservaen her fra Montemarano-marken lagrer 30 mdr på en kombination af barriques og botti. Fra marken Mirabella Eclano laves Mastroberardinos anden top-taurasi 'Naturalis Historia' og basistaurasien 'Radici' blandes fra begge marker.

Farven er rubinrød med brunlige træk. Duften suser vildt flot op efter en rolig åbning - megakraftigt læder og lyse bær (kirsebær, ribs) sammen med sødlige toner fra sød pebermynte, klokkeklar pistace-flødeis og marcipan og med medicinskab, balsamico og sø underneden. En kompleks og helt igennem skøn duft. Det er en lækker og moden næse hvor elementerne er flettet helt ind i hinanden og fadet er integreret i helheden.
Frisk syre og flotte kirsebær i munden sammen med gode, men blide, tanniner. Smagen holder ikke helt hvad duften lover, men indtrykket er uhyre balanceret i (relativt!) blød stil - en ædel vin i munden på alle måder.
Eftersmagen er meget lang og beholder syren og de meget finkornede tanniner helt ud sammen med rene kirsebær og en ganske let understrøm af balsamico og ceder+nødder fra fadet.
Det her er en utrolig køn vin hvor elegance og power følges ad forbilledligt. Selvom det er en moden vin, skal den have love til at åbne langsomt. Den holder ihvertfald nogle år endnu. 225 kr. hos Supermarco, hvor eneste ulempe er, at man ikke helt ved, hvor længe så gamle vine har stået op på den varme hylde.
Læs også Frankofilens fine posts om denne og tidligere årgange.

93