Nebbiolo fra Brezza i Barolo lavet på (meget) unge stokke fra 2004. Farven er transperant rubinrød. Mediumkraftig næse med slank og frisk frugt, dominerende tjære/sveller og lakrids sammen med lidt mint. I munden dominerer den syrligt-saftige frugt i et elegant og velafbalanceret smagsspektrum. Finishen er svag til at begynde med, men en let jordet tanninfinale kommer frem efterhånden.
Flot nebbiolokarakter i mediumfyldig stil, fin elegance og friskhed. Det er en vin (ligesom de fleste nebbiolo d'alba og langhe nebbiolo) som ikke skal anskues som 'mini-barolo', men tilhørende en anden kategori sammen med enkle barberavine, dolcetto, grignolino osv. Altså friske vine (men som altid i Piemonte: med bid og kompleksitet, også i denne kategori!), der er beregnet til ukompliceret, læskende indtagelse sammen med mad.
Drukket på vinbaren Bibendum på Nansensgade, som er et rigtig hyggeligt sted med udmærket vinudvalg fra det meste af verden og få, enkle og gode retter på kortet. Fra Italien kan man bl. a. smage Elvio Cogno, Brezza (begge Piemonte), Ca'la Bionda (Valpolicella) og Corte Pavone (Montalcino). Bibendum har en tilhørende vinbutik (som også er en webshop), hvor Brezzas Santa Rosalia koster 150 kr. - det er nok i overkanten.

86
Ingen kommentarer:
Send en kommentar