tirsdag den 6. december 2011

2009 Istituto Agrario di San Michele all'Adige (Edmund Mach), Trentino Nosiola

Hvidvin på druen nosiola, som næsten udelukkende dyrkes her i Trentino. Istituto Agrario di San Michele all'Adige er en landbrugsskole eller rettere et center for agrikulturel forskning og uddannelse og er den eneste af sin slags i Italien. IASMA driver bl. a. en berømmet ønologuddannelse og har i den forbindelse en fuldt kommercialiseret vinproduktion med en lang række vine, Istituto Agrario-serien her dækker enkeltsortsvine på alle godkendte druer i regionen. Nosiola-stokkene her er 20+ år og gror ca. 300 moh. Vinen lagrer et halvt års tid på stål.

Flot dybgylden farve med et lille grønligt træk. Vidunderlig, aromatisk næse med krokus, raps og en støvet havtone af rejeskaller sammen med den mineralsk-frugtige front af grønt æble, lime og våde sten. Der er masser at dufte på, næsen er både frugtig, floral og mineralsk i en meget elegant stil.
Let krop i munden, men der spreder sig hurtigt et meget harmonisk og indtagende indtryk med perfekt balance mellem den modne frugtsødme, en høj syre og mineralsk tekstur. Sødmen bygger op henover forløbet og kulminerer i en delikat, letkrydret finish med godt greb og saftighed. Det overordnede indtryk er friskt, men med dybde og modenhed i frugten. Flot længde med især vedholdende, intens syre i den let-aromatiske udklang.

En fremragende basishvidvin, som ikke er ulig riesling i sin kombination af aromatik, mineralitet og syre. Balancen og harmonien hele vejen fra læberne til ud i eftersmagen er bemærkelsesværdig og gør denne flaske til en meget stor nydelse. Slank, let og elegant og samtidig med charme, superflot fokus og masser af dufts- og smagsnuancer. Bravo! 89 kroner hos Carlo Merolli.
89

6 kommentarer:

Italienska viner sagde ...

Precis så! Vi har sänkt några obloggade SM nosiola, den senaste häromveckan, och de är mycket konsistenta. Klara mineraliska rieslingvibbar som du säger - mycket bra. Har du smakat SM's riesling förresten? Också klart trevlig - liksom deras PN, PB, PG...

/Patrik

Ingvar Johansson sagde ...

Nosiola är en klart spännande druva och IASMA en minst lika spännande producent. Det enda jag inte gillat av deras viner är Rebo och det var några år sedan. Kanske dags för en ny test.

Piu Rosso sagde ...

Ingvar - du har ret, spændende drue! Tør nosiola er dog ikke så nem at anskaffe, har du smagt Vilars udgave fra CeV? Pojer & Sandri laver en nosiola, som jeg har bestilt fra Enovit.it, men den lader vente på sig..

Patrik - det er imponerende at IASMA kan have det generelle niveau som jeg fornemmer på det I andre skriver. Denne var min første, men bestemt ikke sidste!:-) Med så ren og usminket vin, er der basis for reel drue-uddannelse i den serie..

VH Niels

Ingvar Johansson sagde ...

Niels ! Nej, Vilar har jag inte provat. Jag har någon nosiola liggande som är gjord på sent skördade druvor. Kommer inte ihåg producenten nu. Jag är mest nyfiken på Foradoris amforalagrade variant. Ska finnas hos CeV även den.

Piu Rosso sagde ...

Ja, Ingvar - Foradoris ligner et must på den korte nosiola-liste!:-) CeV holdt for iøvrigt Foradori-smagning på den nye rustikke vinbar/restaurant på nørrebro Vespro. Jeg kunne ikke være med, men ville gerne - og vil også besøge Vespro snarest muligt: www.vespro.dk
God weekend - VH Niels

Ingvar Johansson sagde ...

Niels ! Läste om arrangemanget och det såg väldigt intressant ut. Kollade då också in Vespros hemsida - verkar vara ett ställer helt i min smak. Ser fram emot en rapport.