onsdag den 30. september 2009

1999 San Felice, Chianti Classico Riserva Poggio Rosso




Mørk rubinrød. Næsen har sure kirsebær, hindbær, mokka, balsamico, lakrids og en svedagtig tone. Syrlige bær i smagen som balanceres af et et godt tjærebid og tanniner som diskret men effektivt tørrer op. Flot koncentration og god længde i eftersmagen. Flot og alvorlig vin, en anelse meget barrique og generelt havde jeg forventet mere i forhold til basis-riservaen (Il Grigio) fra samme producent. Den har klart aldrede toner og lukker ikke helt op, jeg tror den var bedre for et par år siden.
89

Ingen kommentarer: