lørdag den 21. marts 2015

2009 Schiavenza, Barolo Serralunga


Jeg har næsten ikke købt noget italiensk 2009 ind. Italien ligger simpelthen på varmegrænsen i forvejen, så i varme årgange som 07, 09 og 11 bliver det ofte for meget. Når det alligevel giver mening at hente lidt Schiavenza, er det på baggrund af deres fabelagtige 2003’ere. Som nogle af de eneste, var der fuldt lagringsdygtige og strukturerede Baroli derfra i den hede årgang.

Her i 09-normalen er alkoholprocenten dog oppe på 15 og det er ærligt talt over min mentale grænse. Vi giver det alligevel en chance og markørerne er da på plads i en flot, schiavenza- og serralungatypisk Barolo:
Næsen har savlfremkaldende syrlige kirsebær og moskus og man kan dufte tanninerne: ferskensten, tavlekridt og rust. Men der er også en del alkohol, bitre sprittede toner, som drejer over i mere klassisk lak med luft. Asfalt og mere likøragtig figenfrugt kommer til.
I munden mærker man faktisk ikke varmen, men det er en koncentreret og ikke helt så intenst syretændt og saftspændt nebbiolo, som Schiavenza ellers excellerer i. Powerstruktur og længde - figner, ferskensten og tjære.

Bevares, det her er flot Barolo - Schiavenza er en af mine helt store favoritter. Der er bare skruet lidt ned for nogle af de ting jeg godt kan lide, og lidt op for dem jeg kunne undvære.
90

3 kommentarer:

Italienska viner sagde ...

Jag har inte köpt någon Schiavenza på länge. 2009 var nog i hetaste laget, som du konkluderar, men 2010 ska man helt klart kolla in, även om jag inte är helt med på den underverks-hype som årgången fått.

Titta inom La Mussia i sommar vetja, så sticker vi bort och käkar lunch hos Schiavenza! ;)

/Patrik

Piu Rosso sagde ...

Hey Patrik! Jeg har købt ind af normale og broglio i 2010 men har ikke smagt endnu. Et par flasker 09 kom med til at drikke short term, men jeg har som skrevet svært ved det med de 15%, håber ikke det er noget vi skal vænne os til..

Åh ja La Mussia - vi har ikke landet vores planer for sommeren, men håber stadig! Vi længes dertil alle 4!

VH Niels

Flemming sagde ...

Dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste som også har det svært med de høje alkohol procenter i vin.
Flemming