Et fransk visit fra Bordeaux. Croizet-Bages opfattes som et af de lavest rangerende 5. cru Chateaux fra 1855-klassifikationen. Der er delte meninger om vinene fra Croizet og derfor er prissætningen også rimeligere end de fleste Cru Classés - og vinen skal set i det perspektiv vel nærmere holdes op mod de bedre Cru Bourgeois slotte end classé-vennerne fra Pauillac.
Tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er tilbageholdende men rig og mørk, det er en indbydende vin at dufte til med mange detaljer og en fin udvikling over tid. Den åbner med kogende solbær, lufttørret kød, kraftig pot og kløvet træ. Efterhånden vokser også en klar, lækker napoleonshat frem (mørdej, bagt marcipan og chokolade) sammen med røgtoner og våd villahave. På andendagen har de mørke toner overtaget i form af kommen, balsamico, læder, dækgummi og salmiak.
I munden er der der høj syre a la skovsyre, ribs, syntetisk citrus sammen med blødere bær, dækgummi og delikat salmiak. Strukturen er flot med den høje syre, gode faste tanniner og ok afstemte elementer - men måske ikke helt vedholdende og stærk. Eftersmagen tumler lidt alene ind på scenen, men er egentlig ganske fin med lidt sødligere toner af kompot, napoleonshat og integrerede fadaromaer.
Jeg kan godt finde utilstrækkelighederne ved denne vin. Frugt, koncentration og længde kunne jo være bedre. Ligesom overgangen fra midtpalet til finale kunne. Det er en slank og kølig vin, hvor man skal arbejde for oplevelsen. Men det er alligevel en elskelig vin, på samme måde som vi holder af mennesker eller kunstværker trods deres skrøbelighed og mangler. Der er noget her som er enormt tiltalende og måske er det faktisk selve kombinationen af umiskendelig storhed og indlysende skrøbelig fejlbarlighed som gør indtryk. Den kan ikke score højt, men kommer alligevel til at blive husket længere end så mange andre vine.
Tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er tilbageholdende men rig og mørk, det er en indbydende vin at dufte til med mange detaljer og en fin udvikling over tid. Den åbner med kogende solbær, lufttørret kød, kraftig pot og kløvet træ. Efterhånden vokser også en klar, lækker napoleonshat frem (mørdej, bagt marcipan og chokolade) sammen med røgtoner og våd villahave. På andendagen har de mørke toner overtaget i form af kommen, balsamico, læder, dækgummi og salmiak.
I munden er der der høj syre a la skovsyre, ribs, syntetisk citrus sammen med blødere bær, dækgummi og delikat salmiak. Strukturen er flot med den høje syre, gode faste tanniner og ok afstemte elementer - men måske ikke helt vedholdende og stærk. Eftersmagen tumler lidt alene ind på scenen, men er egentlig ganske fin med lidt sødligere toner af kompot, napoleonshat og integrerede fadaromaer.
Jeg kan godt finde utilstrækkelighederne ved denne vin. Frugt, koncentration og længde kunne jo være bedre. Ligesom overgangen fra midtpalet til finale kunne. Det er en slank og kølig vin, hvor man skal arbejde for oplevelsen. Men det er alligevel en elskelig vin, på samme måde som vi holder af mennesker eller kunstværker trods deres skrøbelighed og mangler. Der er noget her som er enormt tiltalende og måske er det faktisk selve kombinationen af umiskendelig storhed og indlysende skrøbelig fejlbarlighed som gør indtryk. Den kan ikke score højt, men kommer alligevel til at blive husket længere end så mange andre vine.
89
4 kommentarer:
Hejsa
Interessant indlæg. Jeg har smagt denne i den store årgang 2005, og var faktisk temmelig begejstret i forhold til prisen (150 kr. på tilbud). Som du selv skriver, mener jeg også vinen bliver lidt fattig i det, hvis man skal sammenligne med dens storebrødre i Pauillac. Et niveau op kunne være Lynch bages eller Pontet Canet, men det er jo også mindst dobbel pris. Jeg har aldrig smagt Croizet-Bages i ældre årgange, det kunne måske være interessant.
Mvh
Simon
Hej Simon,
jeg har opdaget din blog, som er kanon! Ja, som det jo også fremgår af piu rosso er det ikke de franske jeg gør mig mest i, men duften af bdx får nu alligevel hjertet til at slå lidt hurtigere selv på et barolohead som mig!:)
Og ja, det kunne nok være interessant at se hvordan croizet-bages klarer noget tid. Så skulle det nok være med en god årgang som fx. din 5'er - måske har du gemt nogen?
Du kender sikkert winedoctor.com som er super især m bdx - der er noter på mange årgange fra de fleste slotte, bl.a croizet tilbage til 96.
Jeg linker så meget som muligt til winelover fremover - mange hilsner!
Niels
Hej Niels
Tak for din interesse for winelover.dk ;-). Jeg kender godt winedoctor, og synes også det er super.
Barolohead - fedt ord! Sidste år i april var jeg faktisk Barolo by, som afgjort er et af de fedeste vinsteder jeg har været. Byen ligger så smukt på en bakketop og er ikke særlig stor. I april måned er der ingen turister, så man har det hele for sig selv. Vi brugte to dage på at besøge ca 15 producenter og smagte mange forskelige årgange fra diverse marker. Jeg besøgte for eksempel Marchesi di Barolo, som du skriver om her på piu rosso. Det mest interessante var dog at besøge Damilano, og se deres produktion og kælder. De laver efter min mening også en fremragende Barolo ;-)
Bedste vinhilsener
Simon
Hej Niels
Super godt indlæg og gode smagsnoter til Croizet-Bages 2006. Jeg smagte den selv til en smagning i sidste uge og er i det store hele enig i din vurdering.
Det ER en stor Bordeaux-vin, men den er også stadig i den lavere ende af de Cru Classéer jeg har smagt. Eksempelvis fik jeg for nylig en Desmirail 2003, som kun er lidt dyrere men efter min mening en del bedre. Den har bare lidt mere af det hele. Men det er jo altid smag og behag :-)
Croizet-Bages var den dyreste vin til den smagning jeg var til, men den stod også tydeligt ud i forhold til de andre vine vi smagte - så noget kan den. I forhold til holdbarhed var den stadig helt på toppen her 9 år efter høståret og jeg vil vurdere at den stadig har en del gode år i sig endnu.
Send en kommentar