Meget ung barolo, som blev iltet grundigt over en hel dag. Smuk nebbiolofarve i den viskose væske: Gennemsigtig rubinrød med rødbrune nuancer og tegl i kanten. Næsen er kraftig med masser af mørke nuancer: læder, dæk, mint, mørk lakrids og ristede hasselnødder sammen med varm bær- og blommefrugt. I munden er vinen kontant og karakteristisk med toner af varm kompot, røg, træ, mint og karamel. Flot balance i strukturen med kraftig syre, intens frugt og heftige, let sandede tanniner, der tørrer godt.
Typisk semimoderne stil og en helt igennem lækker Barolo, som kan drikkes nu (hvis man giver den masser af luft), men som selvfølgelig vinder over de næste år. Sammenlignet (efter hukommelsen) med den store 04'er virker både syre og tannin en anelse svagere og afdæmpet, hvilket her og nu giver et lidt mere elegant udtryk. Skønt at Carlo Merolli importerer Cucco. Svenskerne tester her og her.

91
Ingen kommentarer:
Send en kommentar