Merolliana

Enhver med interesse for italiensk vin kender (eller bør kende!) importøren Carlo Merolli, og enhver som abonnerer på Merollis ugemails kender Natale Simonetta, Cascina Baricchis balstyrige ejer og winemaker. Merolli havde besøg af Natale Simonetta og holdt smagning i Christianshavn af et program sammensat omkring Baricchis vine.

Carlo Merolli importerer vine med et udpræget fokus på det, som fungerer ved bordet og/eller i kælderen. Med andre ord er det ikke pumpede, designede vine som klæder sig af og viser ynderne med det samme. De skal lokkes frem med tid og luft - noget som ikke er muligt på en eftermiddag. Til gengæld serveres der overlækre crostini til, som rykker vinene et nyk tættere på deres rette element..

Herunder lidt hurtige noter:

2009 Cascina Baricchi, Dolcetto d'Alba
Lysere og mindre violet end man normalt møder Dolcetto. Ekstremt urtet og ret tiltalende rå duft med løvstikke, druekvas og æbleskrog. Meget syrlig i munden med surt æble og ribs - lidt anonym i smagen, men duften er dejlig.
86

2007 Cascina Baricchi, Barbera d'Alba
Rigtig lækker næse med typisk barberafrugt - bløde modne kirsebær, sødlakrids, kød, urin (ikke helt utiltalende her i sammenhængen:-)) og fadkaramel. Rigtig fin balance i munden og skøn fed lakrids som holder langt ud. Slikken frugt og blød stil med afdæmpet syre - strukturen holdes oppe af lette fadtanniner i finalen. Lækker Barbera!
88

2005 Cascina Baricchi, Langhe Nebbiolo
Fine roser og jordbær med lakrids, lidt tjære og strejf af fadsødme. Virker lidt ukarakteristisk i munden med en anelse flad frugt og småtræt struktur. Vil højst sandsynligt åbne sig mere med luft.
85

2006 Cascina Baricchi, Barbaresco
Powerfuld nebbiolonæse og god kraft i smagen også. Vedholdende skovjordbær og hindbærbolche sammen med en fin anistone i eftersmagen. Kraftige tanniner og flot struktur. Baricchis vine var generelt efter min mening ikke så fadprægede som jeg havde frygtet og nebbiolofrugten går ganske godt igennem her. Flot Barbaresco, som performer ret godt faktisk, sin uhyrlige ungdom til trods. Kommer til at vinde meget på bare 1-2 år.
88

2005 Cascina Baricchi, Brigante Pinot Nero
Klassisk Pinot-næse med de karakteristiske kirse- og hindbær helt fremme, røg, urin og søde toner fra fint integreret fad. Særdeles saftig og køn frugt og gode tanniner for typen, men jeg bliver nok personligt ikke foreløbig jublende pinot-fan, heller ikke i denne piemonteudgave, som jeg havde glædet mig til at smage. Men da et lækkert glas ikke desto mindre, tjek den ud hvis du er til PN. Jeg kunne godt tænke mig at smage en varmere årgang, fx. 2003, som må være mere vampet, det ville klæde den pæne frugt her.
89

Lidt ærgerligt at Baricchis vine ikke begejstrede mig mere på dagen. Det er gode og virkelig vellavede vine, og jeg ser frem til at smage dem igen og måske revurdere mit fine, men ikke imponerende indtryk.

2006 Schiavenza, Barolo Bricco Cerretta

Flot vin på et umiskendeligt højt niveau. Lukket og ung som et lille barn, hvor man i glimt kan se hvordan det udvoksede menneske vil forme sig. En virkelig floral og køn næse, meget lig 04-eren, som jeg smagte for godt et år siden og en lidt til en side i forhold til Schiavenzas andre Barolo, med en straightforward stil - ren, frugtig og frisk. Roser, lakrids, generte skovjordbær, overmodent æble, helt vild syre og skønt onde ungtanniner.

91

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Prapò
Wow, her kommer Schiavenza så for alvor ridende med suveræn nebbiolofrugt som er simpelthen uforglemmelig. Vi har alle vores reference-oplevelser og Schiavenza er og bliver min baroloreference. Hér i suveræn riservaudgave fra topårgang. Utrolig koncentration i den knastørre frugt og tindrende syre. Smukke roser, druekerner, ferskensten og trifli. Selv et døgn efter husker ganen denne helt specielle smag af Schiavenza.
93

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Broglio
Men det bliver bedre endnu: Både i 03 og 05 virker Prapò langt mere tiltalende og rå på en åben måde end Broglio. Men her er det lige omvendt: Broglio Riserva er klart mere åben med et lille plus på alle parametre. Helt vidunderlig Barolo med masser af moskus, roser, lys lakrids, tung jordbær, appelsinskal, ferskensten og piberøg fra tør tobak.
Men igen: Måske var dette sidste glas i flasken, og måske var Prapòen det første glas fra en nyåbnet. Det kan gøre en stor forskel. Begge 04'ere er unge endnu og virker langsomt modnende. De har et meget, meget langt liv foran sig!
95

2000 og 2001 Cantine Gemma Barolo Riserva Tabui

'Smag dig frem' er en nedslidt kliche, men ikke desto mindre sand og her aktiveres den igen: 2001 Tabui er en skøn moden Barolo fra et topår, på papiret 00'eren overlegen. Og den smager virkelig godt med flotte modne træk, masser af svampe, skovbund, mørk tjære og pulveriseret sten, rust og lakrids. Stadig gode tanniner, som griber moderat fat. Syren er dog skuffende mat og finalen bliver lidt vandet. 00'eren derimod har de samme træk og derudover en høj og særdeles levende syre og klart mere aggressive tanniner.
Man skulle have gættet på det modsatte, men 00'eren er klart flottest af de to i strukturen - skøn oplevelse, moden og indbydende og aldeles uimodståelig. Og en påmindelse om ikke at lade sig styre af vintage-charts!
2000: 93+
2001: 92

Rinaldi, Corte Nomanna, Fattoria San Francesco

Rinaldis Barberavine var ikke ovenud interessante, basisbarberaen Rioglio virkede lidt tyndbenet, den barriquelagrede Sisula var bedre og i god balance, men stadig en smule anonym og ufokuseret i munden, ikke på niveau med fx. Baricchis Barbera i samme stil og prisklasse.
Lidt det samme gør sig gældende med Corte Normannas Aglianicoer: Klassiske, lækkert syrlige og ranke vine (langt fra de syditalienske fordomme!), men det var lidt svært at se en helt særlig karakter her. Men tiden og situationen gør sig måske særligt gældende her for Aglianicovinene - jeg husker det samme lukkede, let-reducerede indtryk fra D'Angelos Aglianicovine på en tidligere smagning. Enkeltmarks-algianicoen Tre Pietre var dog et rigtig godt glas, den vil jeg gerne genprøve ved bordet. Også charmerende 2010 Novello (2010!) som var uhyggeligt letdrikkelig i druesaft-stil, men med en flot, bred og vinøs duft.
Fattoria San Francesco fra Kalabrien var dagens lykkelige overraskelse. Især basis-cirò'en (100 pct. Gaglioppo) er fremragende med megahård struktur, virkelig rank syre og overtændte tanniner som tørrer rigtig lækkert. Det er et tophit til italiensk antipasti, primo- og hverdagskøkken og hvidt kød i det hele taget. Traditionel stil med lang maceration. Minder mig om Grignolino i stilen; lys og let vin som gemmer på en hård, kantet og kraftig struktur. Et kup til de 60 kr, hvis man er til denne type vin. Den barriquelagrede Ciró Ronco dei Quattro Venti er også rigtig flot, men på en måde lidt mindre karakteristisk. Endnu et lille trin ned ad typicitet-stigen og mindst interessant er Donna Madda Calabria IGT hvor Gaglioppo blandes op med Merlot og Magliocco i en blødere og mere mainstream stil. Men virkelig lækre vine alle tre, dejligt nyt bekendtskab.

En herlig smagning i Restaurant Kanalens hyggelige anneks på Wilders Plads, Christianshavn!