Rubinrød og ung i farven. Lettere vigende næse, nærmere klassisk end moderne i stilen: lakrids, dækgummi og røg i front med understrøm af delikat, sødlig nebbiolofrugt med sukat, anisbolcher (Kongen af Danmark), blomme og henkogt jordbær. Mellemfyldig i munden med flot harmoni, lidt anonym i begyndelsen, men laver et flot crescendo, hvor først syren sætter ind og gradvist tager hårdere fat og afløses af tanninerne som er fint modne allerede, men stadig ligger helt rigtigt og beslutsomt i finalen. Eftersmagen har karakteristisk syreudklang, rarbarber(tærte) og smørstegte svampe. Minder lidt om Brahms: Elegant og fintfølende og alligevel med fast maskulinitet og tør, (lidt utilnærmelig) aristokrati. Og ligesom Brahms begynder den også lidt svagt og vævende, men vokser i styrke og efterlader ingen i tvivl:-)
Cerrati 05 hænger klart bedre sammen end Pelisseros Barbaresco Nubiola 05, som blev testet forleden. Begge bærer dog en halvsvag årgangs mærke, ihvertfald når Cerrati 05 efter min mening ikke helt op på niveau med 04 og 06. Skal have MASSER af luft. Carlo Merolli sælger til 165 kr. (125 v. 6) eller som del af Cuccos 05/06-smage6'er til 685,-
90
Ingen kommentarer:
Send en kommentar