Måske har min flirt med pinot nero efterhånden kalibreret min smag hen mod dette mere elegante nebbiolo-udtryk, eller også har 00-montestefanoen først nu for alvor ramt sit drikkevindue. Ihvertfald er det en strålende oplevelse og en stor vin, som synes at blive ved at vokse. Alt for mange af mine flasker er væk nu, men heldigvis er der et par tilbage.
Farven er rødbrun. Trøffel, rust, spearmint og lak i den dybe duft sammen med smuk stilfærdig frugt af jordbær og søde kirsebær. Slanker ud over et par dage og en lakrids- og æteriske toner vokser frem. Smagen er blød og rund, fuldstændig integreret og et studie i balance. Storheden viser sig i dybden og i de søde kirsebær, som dukker op hen mod afslutningen og blomstrer helt vidunderligt ud i eftersmagen. Strukturen er fast og klar, men perfekt modnet ind i en helhed sammen med frugten. Bravo!
93
Ingen kommentarer:
Send en kommentar