Modtagere af importøren Carlo Merollis ugemails ved, at han er Lambruscoens fortaler par excellence. Ingen har vel større udvalg i Lambrusco her på breddegraderne, og et af hans mottoer er da også: Barolo til hverdag og Lambrusco til fest! Hvem kan stå for det?
På en hed dansk sommerdag, hvor temperaturerne nærmer sig de italienske, er det ikke svært at forstå what all the fuzz is about. En kølig Lambrusco i sol og godt selskab er hinsides point og anmelderi, så det kan kun anbefales at tage nedenstående med et gran salt og prøve selv!
Mutina ("Cuvée Merolli") er 'Amabile', dvs. halvsød. Den er dyb rubin-violet i farven og funkler fint i glasset med et frækt lyserødt skum på toppen. Duften er saftet og bærdrevet med kirsebær, solbær og blåbær sammen med en fint akkompagnerende antydning af ozon og røg. I munden er bærfrugten igen dominerende og spiller godt sammen med perlerne der lægger sig og giver plads for en frugtig eftersmag med god syre, som afstiver struykturen og overtager fra den indledende sødme.
Den delikate frugt er i fokus hele vejen, og det er ret elegant at sødmen følges med den friske perlen i begyndelsen og så præcist giver plads til syren. Den er nok en anelse for sød til at kunne drikkes til at være en rigtig madvin (sådan som nogen hævder) efter min mening, men enkle sommerretter, nogle pastaretter, asiatisk mad og (ikke for søde) kager går den godt til. Og for sig selv!
På en hed dansk sommerdag, hvor temperaturerne nærmer sig de italienske, er det ikke svært at forstå what all the fuzz is about. En kølig Lambrusco i sol og godt selskab er hinsides point og anmelderi, så det kan kun anbefales at tage nedenstående med et gran salt og prøve selv!
Mutina ("Cuvée Merolli") er 'Amabile', dvs. halvsød. Den er dyb rubin-violet i farven og funkler fint i glasset med et frækt lyserødt skum på toppen. Duften er saftet og bærdrevet med kirsebær, solbær og blåbær sammen med en fint akkompagnerende antydning af ozon og røg. I munden er bærfrugten igen dominerende og spiller godt sammen med perlerne der lægger sig og giver plads for en frugtig eftersmag med god syre, som afstiver struykturen og overtager fra den indledende sødme.
Den delikate frugt er i fokus hele vejen, og det er ret elegant at sødmen følges med den friske perlen i begyndelsen og så præcist giver plads til syren. Den er nok en anelse for sød til at kunne drikkes til at være en rigtig madvin (sådan som nogen hævder) efter min mening, men enkle sommerretter, nogle pastaretter, asiatisk mad og (ikke for søde) kager går den godt til. Og for sig selv!
85
Ingen kommentarer:
Send en kommentar