Librandi er Kalabriens vel nok bedste producent og topvinen Gravello regnes for regionens flagskib. Librandis entry level rødvin hedder Ciro Rosso Classico DOC, som til prisen (ihvertfald syd for DK) er imponerende med spændstig frugt, syre og tannin og karakterfuldhed. De fokuserer prisværdigt nok på de lokale sorter Gaglioppo (100 % i Ciro Rosso, 60 % i Gravello) og Magliocco som er druen bag deres anden topvin Magno Megonio (en meget speciel vin; bitter, ekstremt vegetal og stram, men meget fokuseret og bestemt ikke uden særegen charme!). Stilen minder lidt om vinene fra de kølige Etna-marker ovre på Sicilien, dvs med en vis mineralitet og kølighed sammen med sødmefulde lyse bær - og er altså langt fra de sorte, fuldfede bomber fra sydøstkysten.
Udover Gaglioppo er der 40% Cabernet i Gravello, hvilket faktisk gør den lidt mindre interessant end basis-Ciro'en. Farven er rubinrød og i duften er der massive hindbær/hindbærbrus ovenpå lakrids, marcipan, lidt tjære og solbær og med et strejf af bitter kaffe. Udmærket kompleksitet i næsen. I smagen er der ligeledes hindbær og solbær og en lidt urtet sødme. Jeg personligt savner noget tannin hen mod slutningen til at gribe fat, men syren er rigtig god og eftersmagen er ok med solbær og jordbærmarmelade. Det er en saftig og frugtig vin som tydeligvis er vellavet, men ikke rigtig mindeværdig.

86
Ingen kommentarer:
Send en kommentar