Farven er dyb rubinrød med hældning mod det violette. Sødlig duft med gode kirsebær, lidt jordbærmarmelade og tjære. Næsen er lille og vigende, men kan indimellem lokkes frem. I smagen er vinen yderst ligetil, saftig og rund og igen med gode kirsebær i front. Lav syre og meget bløde tanniner. Den er lidt kedelig, men performer egentlig ret godt til den meget lave pris (35 kr); den er velbalanceret med fin frugt, kontrolleret sødme og en saftig, letdrikkelig stil. Med luft vokser vinen en anelse og den korte fadlagring fornemmes en smule. Overordnet god og saftig hverdagsvin til lette retter.
81
Ingen kommentarer:
Send en kommentar