lørdag den 17. juli 2010

2006 Rendola, Vino Nobile di Montepulciano


Dyb rubinrød farve med svedskebrunlig kant. Næsen er ret tiltalende med modne støvede kisebær og tørret frugt (rosiner, figner) sammen med lakrids, tobak og anisbolcher og så kraftige toner af våd hund, mose og urin. I munden virker vinen moden og ganske godt balanceret. Enkel, men med lækre kirsebær, rabarberkompot og lakrids. Svag tobak plus nøddet sødme fra fadet i finalen sammen med tanninerne som lukker godt til. Frugtsyren sidder også godt i finalen og ud i eftersmagen, som er saftig, men lidt kort.
Dette er nyklassisk sangiovese i halvstreng stil fra en god årgang. Flot balance mellem elementerne og ikke uden seriøsitet. Virkelig god madvin og noget af et køb til tilbudsprisen (6/300) i Irma. Det havde jeg slet ikke ventet af denne négociant - måske skræmt af hvor elendig Nobile storkooperativet Vecchia Cantina di Montepulciano laver. Dejligt at se, at det ikke behøver være sådan.
 
86 

Ingen kommentarer: