For nøjagtig 10 år siden høstede man druerne til den her vin. Årgang 2000 var et varmt år i Piemonte og er blevet beskrevet med både ros og skepsis. 100 points for årgangen i Winespectator var nok lidt overstadigt, ligesom på den anden side affærdigelse som 'amerikanerårgang' selvfølgelig er useriøs. Foråret var varmt og vådt, juli kold og sensommeren meget varm, en udvikling som er mindre god for de tidlige druer, men udmærket for sent modnende druer som Nebbiolo. Man kan læse Produttoris egne beskrivelser af årgangene her.
Farven er decideret rødbrun. Up front møder en tør, hård frugtighed næsen med tranebær, ferskensten og kridt. Underneden strømmer en delikat julekage-/panfortesødme, sammen med tung lakrids, tjærefyldt tobak, lidt skovbund og spearmint. Duften er karakteristisk, men medium-intens og med aftagende tendens.
I munden går den stenede frugt igen i en elegant, afdæmpet smagsprofil. Nogen ville måske betegne fraværet af de typiske lyse, tindrende kirsebær som et tegn på alderdomssvækkelse, men jeg holder meget af den her modenhed, hvor bærfrugten og syren er trådt lidt tilbage for de mange nuancer af læder, tobak, jord, sten og stenfrugt. Sødmen ligger som en konstant, blød bas her med syren (stadig helt klart levende) i kontrolleret diskant og de modne elementer i det dominerende mellemregister. Fine og elegante tanniner tørrer stille og roligt i hele munden, mens moden syre bliver ved og ved på helt klassisk PdB-måde i eftersmagen. Har udviklet sig siden sidst og det er et udtryk med vægt på moden harmoni mere end power. Skal ikke luftes.
I munden går den stenede frugt igen i en elegant, afdæmpet smagsprofil. Nogen ville måske betegne fraværet af de typiske lyse, tindrende kirsebær som et tegn på alderdomssvækkelse, men jeg holder meget af den her modenhed, hvor bærfrugten og syren er trådt lidt tilbage for de mange nuancer af læder, tobak, jord, sten og stenfrugt. Sødmen ligger som en konstant, blød bas her med syren (stadig helt klart levende) i kontrolleret diskant og de modne elementer i det dominerende mellemregister. Fine og elegante tanniner tørrer stille og roligt i hele munden, mens moden syre bliver ved og ved på helt klassisk PdB-måde i eftersmagen. Har udviklet sig siden sidst og det er et udtryk med vægt på moden harmoni mere end power. Skal ikke luftes.
91
Ingen kommentarer:
Send en kommentar