Vejrforholdene et givent sted og år er jo fakta, og det er som regel rimeligt nemt at vurdere om disse vejrforhold har været gode eller dårlige for druehøsten. Men så holder entydigheden også op, for det viser sig gang på gang at forventningerne udfordres og man må indse at årgangsskemaer og årgangsbeskrivelserne ikke beskriver kvaliteten af en konkret flaske.
Produttori del Barbaresco er som bekendt en klassisk producent af rene nebbiolovine - man har nærmest fornemmelsen af vinene aftappes direkte fra marken. Derfor går årgangens karakter måske relativt usminket igennem, og vi tester Barbaresco 05 og 06 overfor hinanden hér. Begge vine luftes meget grundigt.
2006 skal lokkes for at komme frem, men så er det også med en skøn, klassisk nebbiolonæse med kridt i front sammen med tranebær, hindbær og lakagtig kemi ledsaget af grønligt-bitre undertoner af limeblade og karse og den obligatoriske lyse spejderhagls-lakrids.
Frisk i munden med kridtede røde bær, stenfrugt og rank struktur, hvor den røde frugt, syre, lakridsrod og tannin er i god balance. Er overraskende nok egentlig bedst for sig selv, de mere subtile nuancer forsvinder nemt i mængden.
2005 er ikke så mineralsk og har en fladere duft med jordbær og kirsebær og begyndende modningstoner af skov og muld. I munden er forskellen evident: Syren er klart svagere, især i formunden er den fraværende og tanninerne har heller ikke samme styrke og vedholdenhed. Frugten holder helt ud og syren kommer lidt efter det i finalen. Det er helt klart en lækker Barbaresco, men ikke på højde med 06'eren.
Der er en ret åbenlys kvalitetsforskel her og 06-årgangens overlegenhed bekræftes i denne omgang. Den tidligere vurdering her på bloggen af de to på hhv. 91 og 89 pts. holder cirka.
PS. Produttori del Barbaresco har valgt ikke at aftappe deres berømte enkeltmarksriservaer fra 2006, selvom årgangens kvalitet berettiger til det. På grund af den økonomiske krise og de mange gode-til-fremragende årgange i 00'erne, frygter de at markedet mættes, og har derfor valgt at blande enkeltmarksfadene i den almindelige Barbaresco (læs direktør Aldo Vaccas begrundelse til Do Bianchi her). MEN det gælder ikke for de første aftapninger - her tester vi lot 9.090 (aftappet omkring 1/4 2009) som er uden riserva-frugt. Det er altså en fair sammenligning af de to normaler.
2006 skal lokkes for at komme frem, men så er det også med en skøn, klassisk nebbiolonæse med kridt i front sammen med tranebær, hindbær og lakagtig kemi ledsaget af grønligt-bitre undertoner af limeblade og karse og den obligatoriske lyse spejderhagls-lakrids.
Frisk i munden med kridtede røde bær, stenfrugt og rank struktur, hvor den røde frugt, syre, lakridsrod og tannin er i god balance. Er overraskende nok egentlig bedst for sig selv, de mere subtile nuancer forsvinder nemt i mængden.
2005 er ikke så mineralsk og har en fladere duft med jordbær og kirsebær og begyndende modningstoner af skov og muld. I munden er forskellen evident: Syren er klart svagere, især i formunden er den fraværende og tanninerne har heller ikke samme styrke og vedholdenhed. Frugten holder helt ud og syren kommer lidt efter det i finalen. Det er helt klart en lækker Barbaresco, men ikke på højde med 06'eren.
Der er en ret åbenlys kvalitetsforskel her og 06-årgangens overlegenhed bekræftes i denne omgang. Den tidligere vurdering her på bloggen af de to på hhv. 91 og 89 pts. holder cirka.
PS. Produttori del Barbaresco har valgt ikke at aftappe deres berømte enkeltmarksriservaer fra 2006, selvom årgangens kvalitet berettiger til det. På grund af den økonomiske krise og de mange gode-til-fremragende årgange i 00'erne, frygter de at markedet mættes, og har derfor valgt at blande enkeltmarksfadene i den almindelige Barbaresco (læs direktør Aldo Vaccas begrundelse til Do Bianchi her). MEN det gælder ikke for de første aftapninger - her tester vi lot 9.090 (aftappet omkring 1/4 2009) som er uden riserva-frugt. Det er altså en fair sammenligning af de to normaler.
3 kommentarer:
Fin blogg! Vi smakte 2 stk pdb 2006 ved siden av hverandre for et par uker siden. Den første uten riservamateriale, den andre med riservadruer. Vinen uten riserva var langt mer åpen og tilgjengelig nå, litt lysere frukt. Den med riserva var strammere med mørkere kjerne frukt. Jeg antar at det kan ha med å gjøre at flasken med riserva kvalitet er tappet seinere og er litt bak i utvikling. Og at det er bedre druemateriale selvfølgelig.
Hej Henning - tak og i lige måde, jeg har bookmarked matogvinogmer! Meget interessant prøvning af 06'erne overfor hinanden, fine observationer. Jeg har faktisk selv anskaffet mig en falske fra en +riserva-lot for at kunne lave netop den sammenligning på et tidspunkt. Det er spændende at se hvordan de udvikler sig hver især på længere sigt. Apropos PdB: Sikke en vertikal, I havde jer der! Der fremgår netop forskellen i frugtens tyngde og holdbarhed mellem normale og riserva.
/Niels
Enig. 78 riserva er meget bra viner. Med Asili som en knapp favoritt. Og nok meget holdbare. Ellers er Ovello 71 en liten favoritt. Ikke like mye trøkk som 78, lysere frukt og moden, men veldig bra.
Send en kommentar