Mørk rubinrød med blå reflekser. Duften har mørk afdæmpet frugt, lidt æteriske træk af lim og støvede toner af pap, halm og gamle teddybamser. Med luft kommer (salmiak)lakrids til. Rolig, men åben og ret intens næse.
Smagen er frisk og mørktonet, bred frugtsyre og en markant sødme i den sorte kirsebær-blåbærfrugt. Stofrig finish uden egentligt bid fra hverken syre eller tannin, men med fuldt fokus på den mørktonede frugt og de bitre, støvede træk. Markant saftet åbning af eftersmagen; usødet blåbærsaft med en bitter-frugtig smag af fuldmoden, tyk drueskal. Karakterfuld, god længde og kraft.
Sødme, kirsebær, tanninløs - man bruger en del af de samme ord, som hvis man beskriver en god basis-valpolicella. Men det er alligevel en markant anderledes oplevelse - mørkere og samtidig mere rank-metallisk og med en mere tilbagelænet og stolt sødme end i Valpolicella. Sorte fuglekirsebær vs. kirsebærsovs. Men den høje drikbarhed og ditto anvendelighed ved bordet har corvina og lagrein tilfælles, og kombinationen af læskende, charmerende saft og mørk, støvet alvor gør sidstnævnte til en personlig favorit. Nals Margreids Gries-lagrein her er på niveau med Hofstätters flotte basis-lagrein. 130 (pt.78) kr hos Theis Vine.
87
Ingen kommentarer:
Send en kommentar