Meno Rosso!
La Bocca di Rosa er den eneste rosato der findes på ren sagrantino. Unge stokke (10-15 år) som høstes med lavt udbytte på 45hl/ha. Tabarrini producerer fremragende Montefalco-vine fra 22 hektar, 11 af dem er beplantet med sagrantino.
Farven er lyserød med orange reflekser. Fine frugttoner og parfumeret sødme i duften: Tæt og lidt lukket med jordbærgrød, remonce, likørbær, rabarber og toner af kød og frisk kål underneden.
Stor, tæt og fed i smagen med imposant og voldsomt koncentreret frugt af kandiserede æbler, tranebærjuice, jordbærsaft, rabarber og likør-bær sammen med en mineralsk saltagtig kerne under den tætte frugt. Helt vildt kraftig alkohol (15,9%!!), som er altdominerende, især lige ved åbning. Glycerolindholdet er meget højt her og det giver en ekstra sødme i alkoholen, som sammen med den saftige frugt giver en markant cocktail-/hedvin-agtig feel. Eftersmagen er megalang og lægger sprittet ud, men finder sig til rette i en fin udklang af pastis, remonce og kandiserede æbler.
Alkoholniveau er sagrantinodruens akilleshæl efter min mening. Det løber sommetider simpelthen løbsk. Bocca di Rosa er på alle måder en ekstrem rosato. Terrassevin - forget it, her har vi rosato for amaronefans! På samme måde som med de heftigste amaroner er man her faktisk i tvivl om hvilken kategori, vinen tilhører. Og om man kan lide det. Men kvaliteten er helt indiskutabel, det er en stor og flot vin, og ekstremiteten er i sig selv fascinerende, omend anvendeligheden lider lidt under det. Drik den kold til kraftig mad i små slurke, eller hvad med (tænk at jeg skal skrive det) at fortynde den? Jeg ved det, det er forargeligt, men måske ikke helt ude i hampen lige præcis her.
Under alle omstændigheder er Bocca di Rosa en vinøs oplevelser som sætter vanetænkningens katagorier i relief. 90 kr. (80/6) hos BB Vinimport. Vinens navn kommer fra denne fine sang af Fabrizio de André.
Stor, tæt og fed i smagen med imposant og voldsomt koncentreret frugt af kandiserede æbler, tranebærjuice, jordbærsaft, rabarber og likør-bær sammen med en mineralsk saltagtig kerne under den tætte frugt. Helt vildt kraftig alkohol (15,9%!!), som er altdominerende, især lige ved åbning. Glycerolindholdet er meget højt her og det giver en ekstra sødme i alkoholen, som sammen med den saftige frugt giver en markant cocktail-/hedvin-agtig feel. Eftersmagen er megalang og lægger sprittet ud, men finder sig til rette i en fin udklang af pastis, remonce og kandiserede æbler.
Alkoholniveau er sagrantinodruens akilleshæl efter min mening. Det løber sommetider simpelthen løbsk. Bocca di Rosa er på alle måder en ekstrem rosato. Terrassevin - forget it, her har vi rosato for amaronefans! På samme måde som med de heftigste amaroner er man her faktisk i tvivl om hvilken kategori, vinen tilhører. Og om man kan lide det. Men kvaliteten er helt indiskutabel, det er en stor og flot vin, og ekstremiteten er i sig selv fascinerende, omend anvendeligheden lider lidt under det. Drik den kold til kraftig mad i små slurke, eller hvad med (tænk at jeg skal skrive det) at fortynde den? Jeg ved det, det er forargeligt, men måske ikke helt ude i hampen lige præcis her.
Under alle omstændigheder er Bocca di Rosa en vinøs oplevelser som sætter vanetænkningens katagorier i relief. 90 kr. (80/6) hos BB Vinimport. Vinens navn kommer fra denne fine sang af Fabrizio de André.
89
Ingen kommentarer:
Send en kommentar