Arianna Occhipinti er en 27-årig vinmager som lavede den første årgang i eget navn i 2004. Hun råder over ialt 16 hektar med vin og oliven i ca 300 meters højde på det sydøstlige Sicilien. Derfra produceres to enkeltsortsvine, Nero d'Avola og Frappato, og en blanding af de to, basisvinen SP68 (opkaldt efter vejen der kører gennem marken). Occhipinti laver naturlige vine, dvs. der dyrkes økologisk, naturlig gæring uden tilsat gær, ingen eller minimal svovltilsætning (og derfor meget lang skalkontakt ved gæringen for at få maksimal gavn af antioxidanterne i skallerne), ingen klaring og filtrering ved aftapning med mere. Kort sagt, vinmageri med så lidt kunstig manipulation som muligt, hvor man arbejder med naturens processer istedet for at kompensere for eller afværge dem.
Lys og transparant rubinrød farve. Helt vidunderlig æterisk næse tydeligt præget af den lange maceration: masser af kemi i form af lak, lim, linoleum og rengøringsmidler. Samtidig vælter det op med rosenblade og lækre, lyse bær - de klareste hindbær og jordbær i tæt parløb med deres slikvarianter: hindbærbrus og jordbærsyltetøj. Tindrende frugtduft hvor frugtsyren dirrer helt op i næsen. Flot salmiak, pebermyntepastil og støvede mineraler (grus) ligger som mere tørre undertoner.
Fremragende frugt i smagen - lyse, superfokuserede bær i en saftspændt og elegant stil: hindbær, jordbær, ribs, rå rarbarber. God sødme er der også, som afbalancerer den høje syre og ranke frugt rigtig godt. En grøn-kvaset kerne og perfekt afrunding i finishen hvor lette tanniner snørre blidt til sammen med lakridstoner og syren. Den grønne grenede tone åbner eftersmagen sammen med den lyse jordbærfrugt, pebermynte og med den delikate frugtsyre kildrende i tungekanterne.
En kompromisløs og virkelig skøn vin - mellemfyldig og elegant, men enormt karakterfuld og med en fantastisk duft der bare vokser og vokser med luft. Man skulle tro den kom fra køligere egne (forståeligt at de svenske Friuli-, pinot- og nordpiemonte-fans også er begejstrede:-)). En inspirerende oplevelse som giver lyst til mere. Utrolig høj kvalitet for en basisvin! 119 kr (94 kr i blandet 3-pak, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini på Christianshavn - en meget hyggelig butik med suverænt italiensk øko-vinsortiment, salumi og ost, under alle omstændigheder er et besøg værd.
91
7 kommentarer:
Det verkar som om man kan komma fram till Sicilien på många olika vägar. Jag kan bara hålla med dig i allt du skriver om SP68
Roligt att läsa, Niels. Arianna Occhipinti nämner Marcel Lapierre som en stor förebild. Vi drack hans 2010 Morgon igår - och tänkte på SP68. Bägge vinerna har ett otroligt levande och nyanserat aromspel och en sagolik drickbarhet. Det är något särskilt med "naturliga" viner när de är som bäst...
En mycket fin beskrivning tycker jag, på pricken!. Vi har smakat vinet över tre dagar och gillar det skarpt. Maken till drickbarhet får man leta efter. Dag tre noterar vi en viss oxidering men även då är vinet fortfarande piggt och mycket trevligt. En ny favorit!
Ja, Ingvar - alle veje synes at føre (via Rom måske) til højtdyrkede sicilianere:-)
FV - spændende slægtskab der mellem morgon og sicilien! Der kommer flere naturlige her fremover, det er sikkert! meget fascinerende oplevelse - men jeg har også bemærket jeres forbehold overfor om produktionsmetode (stil) kan blive på bekostning af drue og terroir. Interessant dilemma og diskussion!
Vh Niels
Herren - skønt at du også syntes om den! Jeg har anskaffet den hvide sp68 og frappatoen, dem ser jeg frem til. Jeg noterede den samme oxiderede tendens efter 2-3 dage - jeg syntes det var tydeligst i smagen og gjorde heller ikke os noget - men det er nok ikke en lagringsvin og behøver vel heller ikke være det:-)
Vh Niels
Ps. Også du drikker lapierre morgon!
Havde fornøjelse af at åbne denne til aften, dog en '10, og ikke en '09 som beskriver, men den er præcis så charmerende som du beskriver den. Og et rent røverkøb til prisen
/Kasper
Hej Kasper! Godt at høre at 10'eren holder niveau og var en god oplevelse - glæder mig til selv at smage den.
VH Niels
Send en kommentar