fredag den 21. december 2012

2006 Antonelli, Montefalco Sagrantino


Antonelli er en af de store gamle producenter af Sagrantino di Montefalco og jeg har længe set frem til at prøve denne klassiske udgave af en vintype som lidt for ofte bliver for meget, især er alkoholen svær at styre i sagrantino, hvilket måske bliver særligt problematisk for de moderne orienterede producenter i Montefalco.
Antonellis Sagrantino stammer fra 4 forskellige marker i 350-400 meters højde, udbyttet er på 40 hl/ha, mellemlang maceration i 15-20 dage og lagring først i 500-liters fade i et halvt år og derefter på store fade i 9 måneder.

Rubinrød farve. Skøn og ærkeklassisk italiener-næse med slanke kirsebær, mandarin(skræl), nelliker, medicinskab, let læder, sødlige farin- og nøddetoner og så tonsvis af stål- og kridtmineraler - man kan simpelthen dufte strukturen her!
Smagen er højspændt og saftig med en funklende rød kerne, meget høj syre, næsten tygbare mineraler. Igen et strejf af mandarin og medicin i smagen sammen med den flotte, slanke røde frugt. Finishen er en perfekt finale med syrekadence og meget kraftige tanniner, som sidder perfekt og er 'lyse' - de tørrer heftigt, men er ikke bitre eller grove. Lang og elegant i eftersmagen. 

En vin som er heftig, men alligevel i en fantastisk balance og med et elegant udtryk. Det er ret svært ikke at tro at det er traditionel Barolo i glasset - strukturen med den tårnhøje syre, mineralerne og de heftige tanniner skriger af Serralunga. Men der er måske alligevel noget specielt sagrantinosk over bærfrugtens karakter. Ihvertfald er det traditionel italiener af bedste skuffe, som er skabt til mad og til lang tids lagring! 174 kr. hos Carlo Merolli. IV-Patrik har som sædvanligt spottet en vin som sidder i bulls-eye her på Più Rosso.
92

6 kommentarer:

Lessrof sagde ...

Härlig beskrivning, det är knappt man behöver prova själv för att känna smaken! Hoppas det finns kvar till nästa gång det är dags för Carlo-inköp.

Piu Rosso sagde ...

Hej Lessrof - ja den må du prøve! En god korrektion til Caprai's, Tabarrini's etc. fad- og alkoholbomber.
God jul!
VH Niels

Lessrof sagde ...

Tack detsamma!
Ses vi den 17/1? Det hade varit trevligt.

Italienska viner sagde ...

Mmm, härliga grejer! Jag vill minnas 2005 som ännu bättre - har du någon sådan också?
Tack för påminnelsen, nu har jag fyllt på av båda. ;)

Buon Natale tillönskas Dig och de Dine, Niels!

/Patrik

Piu Rosso sagde ...

Patrik - Nej, jeg satsede i første omgang alt på denne 06'er med de vilde tanniner:) Men en herlig stil, som råber på påfyldning i alle tilgængelige årgange.
Godt nytår, Patrik! Glæder mig til at læse om nye eventyr på IV i 13!
Vh Niels

Italienska viner sagde ...

Jag är så sugen på sagrantino just nu att det får bli en sådan imorgon!

Re: Tabui 2005 så presterar den lika fint ikväll som i måndags. Mycket harmonisk Serralunga-barolo!

God fortsättning!

/Patrik