lørdag den 5. oktober 2013

2008 Sumenjak, Alter



Økologisk, ikke-interventionistisk vin fra den lille producent Sumenjak i Slovenien. Her er vi ikke i Friuli-tvillingen Primorska vestpå, men i den anden ende af landet, i området Podravje.
Alter var Sumenjaks første macererede hvidvin, den er lavet på lige dele chardonnay og riesling, gærer med skalkontakt i åbne træfade i 5 dage og lagrer 2 år på store fade inden den aftappes uden filtrering og med minimal svovl.

Dyb, gylden farve med bronzefarvede reflekser. Helt vidunderlig næse med en fantastisk kombination af petroleum og frisk mynte. Inde bagved er der frugt af æble og appelsinskal og en skøn note af regnvåd asfalt.
Smagen er ikke mindre imponerende. En virkelig saftig og samlet smag med en frisk syre og rynd, dyb frugt med æbler, mirabeller og citrusfrugter. I begyndelsen fersk, men saltmineraler kommer til hen mod afslutningen og danner en rigtig flot finish sammen med toner af lakrids og citrus-syre. Meget lang.

En ganske enkelt fantastisk vin som er både frisk og kompleks i næse og mund og med et imponerende fokus. Det semikætterske blend af den stolte tysker og ditto franskmand fungerer ideelt. Hut ab! I Tyskland koster Alter €14 hos Orange Wines
91

4 kommentarer:

Ingvar Johansson sagde ...

Det här låter för bra för att missas. Måste vara den första riesling/chardonnay-blandningen någonsin ! Har bara provat några enstaka viner Podravje och även om det varit ok viner så har det inte varit lika mycket cutting edge som i de västra delarna. Ska definitivt beställas.

Piu Rosso sagde ...

Ja, du må prøve det her, Ingvar. Man tænker: "hvorfor blander man ikke de to hele tiden?"
Hold bestillingen lidt, hvis du vil have flere førstehåndsrapporter, jeg smager lidt af hvert fra Orange Wines over de næste uger.
VH Niels

Ingvar Johansson sagde ...

Jag ser fram emot fler förstehåndsrapporter, kan man möjligtvis få en sneek preview ?

Piu Rosso sagde ...

Ingvar! Gå ikke glip af Radikons Oslavje 04! En af de bedste vine jeg har smagt nogensinde.. poster hymnisk indlæg om lidt.
Jeg skelede meget til denne artikel i min bestilling:
http://drunkenmonday.wordpress.com/2011/10/17/clai-radikon-princic-und-roxanich-faszination-orange-wines/

VH Niels