2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga & Cerrati

Jeg har kun smagt Cascina Cuccos Baroloer i stringente årgange som 04, 05 og 06, så det bliver spændende at se hvordan de tager sig ud i den varmere 2007, som er på vej til importøren Carlo Merolli. Jeg rekapitulerer 2006 ved at smage basisbaroloen og enkeltmarken Cerrati, begge fra Serralunga d'Alba. Begge er blogget før her.

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati [revisit]
Flot, rubinrød farve tenderende mod rødbrun. Lidt tilbageholdende, men yderst delikat duft som åbner op med lys, rød frugt af frisk blomme, jordbær og roser sammen med læder, røg, mandelessens og sødlig spearmint. Med luft bliver duften mere æterisk, og de sødlige træk trædder frem.
Smagen er mellemfyldig forrest med bitter-syrlig, rød frugt og crescenderer så op mod en slank, men virkelig resolut og saftig finish hvor tæt sammenvævet syre og tannin holder meget fast ved i udtørringen. Det er et smukt opløb og man glæder sig til næste mundfuld, så man igen kan følge den saftige tanninsammensnørring. Indtrykket er hele tiden slankt og stringent og fadet opleves ikke som en selvstændig enhed men som en understøttelse af sødmen og gummi/læder-tonerne. Eftersmagen åbner med en markant bitterhed med masser af røg og syrlig ferskensten og langsomt kigger en letkrydret jordbær- og rosefrugt frem og hænger længe.
En elegant Barolo med forbilledlig syre- og tanninstruktur og delikat, slank nebbiolofrugt med mange facetter. Skønt! 139/6 er en suveræn pris.
91

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga [revisit]
Cerrati er helt klart et niveau over Cuccos basisbarolo 'Serralunga', som har et lignende elegant anstrøg og god, ren nebbiolokarakter i blød stil, men slet ikke den samme sødmefyldte dybde i frugten, saft og kraft i syre- og tanninstrukturen og længde. Kort sagt ikke den samme intensitet. Forstå mig ret, det er en god og vellavet vin som fungerer godt til mad - men det er en lille Barolo. Måske er den varmere 07'er mere åben og givende?
87

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga

Dette er Cascina Cuccos basisbarolo som kommer fra Vughera-marken i Serralunga d'Alba. Her hører Cascina Cucco hjemme og aftapper desuden 2 baroloer fra enkeltmarker: Cerrati og Cucco (som er den øverste del af Cerrati). Stilen er (semi)moderne med kort maceration og delvis lagring i barriques. 'Serralunga' lagrer dog udelukkende på store fade, Cerrati ca. 50/50 (botti/barriques) og Cucco ca. 25/75. Så der er tale om en slags helgardering hvad angår lagringen og vel også en god fornemmelse af hvad det forskellige druemateriale kan klare af eg.

Cuccos Serralunga fremstår ganske traditionel i stilen. Den er ung i farven, transperant rubinrød. Duften inviterer indenfor meget forsigtigt, men gemmer på klassiske nebbiolotræk, som tiltager i karakter med luft: Læder, lakridspulver, syrlige lyse bær, rabarber, umodne jordbær, våde blade og blå GaJol.
Smagen er frisk og levende med vibrerende syre og lækker rabarber-frugt sammen med læder, jord og lakridspulver. God udklang med den spillevende syre og en lille fin smørnote.
Det er en let barolo, der efter min mening savner lidt koncentration i frugten og tyngde i strukturen. Et godt stykke fra Cerratien i stil og kraft. Til gengæld er den elegant, charmerende og frisk og vinder ganske givet en del i kompleksitet ved bare et år på langs, den er urimeligt ung nu. Carlo Merolli har sammen med producenten sammensat en 05/06 Cucco-smagesixpack til 685,-. Need I say more? 

87 

Vinevent Aarhus 2011

Vinevent er en årlig smagning i Aarhus, som i år havde fundet ideelle lokaler i Früds Spisehus. Her var mere end 20 importører samlet for at vise deres sortiment frem, jeg holder mig her til det italienske repetoire med store forventninger til bl. a. Bichel, Lahvino, Pran og Carlo Merolli. Det skulle - lidt uventet - vise sig at dagen for mig kom til at stå i Venetos tegn:

Vin300.dk præsenterede det lille familiehus Bonazzi, som var et meget positivt bekendtskab. Klassiske Valpolicellavine med en meget tændt frugt i slankt udtryk med god dybde i alle tre produktled: 2008 Bonazzi, I Campo Veneto IGT er en fremragende basisvin lagret 6 måneder på botti og barriques: Ren, saftig corvina-frugt med den karakteriske sødlige kirsebærsaft og en helt tændt, rund frugtsyre som får det til at føles prikkende på fortungen. Den samme frugtprofil går igen i 2008 Bonazzi, Valpolicella Classico Sup. Ripasso som også har høj, blød syre men kombineret med sødlige fadkrydderier (2 år botti/barriques 2/1) af sødlakrids og kanel og en flot dybde. 2005 Bonazzi, Amarone della Valpolicella Classico er rank og klassisk i stilen med en rigtig flot duft af kirsebærsovs, kanel, vanilie, dæk og en metallisk rusttone. Virkelig god struktur, godt med tannin, rank syre og bittertoner, som får den til at virke meget frisk. 2 år på botti og 18 mdr. på barriques. Til hhv. 84, 89 og 188 er alle tre gode køb.

Carlo Merolli havde et fokuseret line-up med 10 vine af allerhøjeste kvalitet. Bl. a. Quercecchio Brunello og Rosso (Montalcino), den helt fantastiske 2000 Gemma Tabui Barolo Riserva, 2007 Cascina Cuccos Barolo Vigna Cucco og så denne Le Ragose-vertikal som blev dagens hovednummer. Le Ragose har nogle af de højest beliggende marker i Negrar, 500+ moh på stenet og meget mager jord, som giver ranke og mineralske vine.

2002 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Wow, vi lægger downright dirty fra land i den her minivertikal med 02'eren som har en skøn, snavset brett-næse med mødding, kloak, skrald sammen med (sur)kål, balsamisk frugt, lakrids og julekrydderier (især kanel). Blød og dyb, moden frugt i den klassiske stil hvor sødme og rund frugt vejes op af rank struktur, især med faste tanniner. Imponerende Amarone fra en på papiret temmelig svag årgang - det mærker man ikke her og det er en meget anbefalelsesværdig udgave hvis man godt kan lide det lidt beskidt!

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Fra en kold og våd årgang til en varm og tør - to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Men her i den hede 03 virker det til at Ragose har haft gavn af den høje beliggenhed: Næsen er overraskende frisk med ligefremme, krydrede kirsebær, blomme i madeira og vegetale fadtoner a la svampe og våde blade. Enormt blød frugt i munden, med masser af blommesaft og remonce i finishen. Svagere struktur end 02'eren, men mere saftig i frugten.

2004 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Næse domineret af læder og lakrids og friskere urter, næsten krydderurter. Tilbageholdende og kølig i frugten og pt. den strammeste af de fire her - men måske også den mest elegante. Ikke så spændende i munden som de 03'eren og faktisk med mere blottet alkohol i finishen. Men i den kølige stil er den frisk og ligefrem saftig, og er man ude efter en elegant Amarone til lagring er dette et godt bud.

2005 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

har en meget speciel og karakteristisk 'spids' i duften, som måske bedst kan beskrives som stilket med toner af kanel og lakrids. Meget rank - minder om 04'eren i stilen, men er endnu mere frisk og spændt og virker faktisk bedre struktureret med et højere syreniveau og en kraftigere tanniner. Jeg drak en flaske af denne for et par år siden og den er klart bedre og mere karakterfuld nu.

Fire flotte, klassiske Amaroner af høj kvalitet (90-92 pts.) og det er et spørgsmål om personlig præference og formål, hvilken man foretrækker. Igen en lektion i ikke at lade sig blænde af årgangsskemaerne, jeg foretrækker fx. idag helt klart 02'eren, som jeg synes har mest karakter og kompleksitet - og så er den moden.

MwineM.dk havde 2006 Bussola, Valpolicella Classico Sup. Ripasso Ca' del Laito fra Bussolas i 2001 tilkøbte 8 hektar i udkanten af Classico-zonen. Mørk og intens ripasso-fortolkning, som er saftig og blød men med så meget fokus i frugten at det føles alvorligt og fast - ikke noget floppy, semiamarone her!

2005 Bussola, Amarone della Valpolicella Classico er meget anderledes: En ekstremt kemisk og superintens amaronenæse med acetone, amaretto og sultaniner - en vildt æterisk og sprittet parfume. Smager af hedvin i munden med oxidative toner og masser af alkohol i den ellers elegante og egentlig lyse likørkirsebær-frugt. Det her viser hvor speciel og ekstrem en vintype Amarone kan være - elegant og tonstung på samme tid. Vildt, karakteristisk og flot! Bygget til fremtiden.

Pran var også rigtig godt repræsenteret også bl. a. med den saftige og kraftfulde 2006 Basilisco, Aglianico del Vulture, en mørk og koncentreret aglianico med moderat fad og god længde og især en meget intens og dyb syre. Også meget interessant 2006 Plozza, Sfurzàt di Valtellina - DOCG'en fra Lombardiet på tørret nebbiolo. En speciel smagsprofil som ikke umiddelbart blindt er til at gætte som nebbiolo. Mere sagrantino-agtig faktisk, med tæt frugt, sødme, høj alkohol og så den velkendte, faste struktur. Godt bekendtskab og bestemt en vintype, som er et nærmere kig værd.

Derudover smagte jeg blandt andet for første gang vine fra Mallorca og Canada - bl. a. en fremragende selection-riesling (2006 Cave Spring, Riesling CSV) fra Ontario, som var næsten ligeså petroleumsaromatisk som Sarraccos piemonte-riesling (samme breddegrad, også fra 06) og havde en skøn sødme og kompleksitet i frugten.

Generelt kan man måske give det råd til importørerne at de skal gøre op om det vil det eller ej. Man kan ikke fedte sig igennem sådan et arrangement med basisvine og nærig udskænkning - så bliver man kørt over af dem som går all-in. Carlo Merollis stand var (hvad angår røde) hovedattraktion på grund af den kompromisløse kvalitet i det fokuserede line-up og den rundhåndede udskænkning, som frigiver alle aromaer i glasset og betyder at man faktisk kan smage ordentligt på vinene. Det får simpelthen vinene til at fremstå i det bedst mulige lys - og det er vigtigt når rammerne ved en messe i forvejen per definition er vanskelige.

Men der var få svipsere blandt standene og som arrangement var Vinevent 2011 en yderst veltilrettelagt smagning med plads nok, god stemning og mange flotte og alsidige vine fra små importører.

2008 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Ny årgang af en velbeskrevet succes-Barolo fra Serralunga d'Alba, hvor Cascina Cucco har monopol på Cerrati-marken. Herfra produceres tre Baroli - en basis, Cerrati og Cerrati 'Vigna Cucco' fra den øverste del af marken. Cerrati lagrer et år på barriques og et år på botti.

Rubinrød farve. Duften er ung og sky men åbner op til en (ny)klassisk nebbiolonæse med en hård og typisk Serralunga-profil. Skovjordbær, appelsin og ribs i frugten og søde fadaromaer a la honningristede nødder, næsten over i pæreagtige toner. Strukturen kan duftes - kridt, lakrids, mint og med luft også læder. Vokser faktisk til en ganske intens duft.

Slank og frisk i munden - ligetil og saftig, igen med skovjordbær og appelsin i frugten og lakrids, kridt og ungt læder hen mod afslutningen. Tanninerne lukker godt til i finishen, men det er ikke en voldsom Barolo som kræver lagring for at blødgøre. Syren er ikke superhøj, og det stemmer med den kølige profil i frugten, hvor også sødmen er afdæmpet. Resultatet er en virkelig drikbar saft som er umiddelbar, men har masser af nuancer til at påkalde sig og fastholde interessen. 1% lavere alkohol havde gjort godt, men det er vel nærmest utopi at forestille sig en Barolo under 14% nu om dage..

Den klassiske karakter i årgangen går klart igennem her, det er en frisk Barolo i afbalanceret stil - næsten lidt pinot-agtig - som stadig har god kraft og godt greb. Endnu en flot Cerrati, som helt sikkert tager på i vægt over de næste år. Minder om 2006 i stilen, men den er mere charmerende her som helt ung end 06'eren var. 149 kr. hos Carlo Merolli. Læs om de andre årgange her.

91

PS. Hov, hvor er min smukke lyserøde DOCG-bandarole!? Fra i år (+/-) er der nye bandaroler på alle DOCG-vine, og de er slet ikke så flotte og ikoniske som de gamle. Ak.

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Meget ung barolo, som blev iltet grundigt over en hel dag. Smuk nebbiolofarve i den viskose væske: Gennemsigtig rubinrød med rødbrune nuancer og tegl i kanten. Næsen er kraftig med masser af mørke nuancer: læder, dæk, mint, mørk lakrids og ristede hasselnødder sammen med varm bær- og blommefrugt. I munden er vinen kontant og karakteristisk med toner af varm kompot, røg, træ, mint og karamel. Flot balance i strukturen med kraftig syre, intens frugt og heftige, let sandede tanniner, der tørrer godt.
Typisk semimoderne stil og en helt igennem lækker Barolo, som kan drikkes nu (hvis man giver den masser af luft), men som selvfølgelig vinder over de næste år. Sammenlignet (efter hukommelsen) med den store 04'er virker både syre og tannin en anelse svagere og afdæmpet, hvilket her og nu giver et lidt mere elegant udtryk. Skønt at Carlo Merolli importerer Cucco. Svenskerne tester her og her.

91 

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati (revisit)

Genbesøg. De gode svenskere snakker lidt om at Cuccos 06’ere er på vej ned, hvilket umiddelbart gav mig nervøse trækninger eftersom jeg har lagt dem langt væk med order to self’en: Glem. Så vi gør status.

Fin transparent rød farve med lidt teglfarve i kanten. Duften åbner flot op med luft til en klassisk slank serralunga-næse med lak, kamfer, ferskensten, kridt og ubehandlet læder. Frugten er afdæmpet af syrlige jordbær og ribs.
I smagen er der måske antydningen af volatile vibes hen mod afslutningen, men det forstyrrer ikke mig og hverken frugt, syre eller tannin virker træt. Der er tværtimod masser af liv og spændstighed. Syntetisk cherry, ribs og umodne jordbær i frugten. Alkoholen varmer lidt til sidst hvor frugten virkelig er slank med rene, usødede ribs en masse. Kraftige, kridtede tanniner sætter hårdt ind sammen med kølig kamfer og små animalske toner af smør og læder. Still going strong - imho.

91

PS. 2007'eren skal også stadig vågne op og får så gode, mørke aromaer af læder, medicinskab, asfalt, soya, mørke rosiner. Helt klart et mørkere og tungere udtryk end 06'eren. Også her er et snert af volatile syrer dukket op og sammenholdt med den sødere og lidt døvere frugt og struktur, er det nok snarere denne der ikke holder så længe endnu.