Supermarkederne bugner med mere eller mindre tvivlsom Amarone til 100+/- kr. Amarone sælger åbenbart alene på sit navn, selvom de fleste er enige om, at det er så godt som umuligt at producere ordentlig amarone-vin, som kan sælges til den pris. Hvis man kan lide den sødlige appassimento-stil, vil man som regel få langt mere ud af at finde en ripasso fra en god producent til ca. samme pris.
Acceptable og stadig relativt billige amaroneversioner findes dog indimellem trods alt, og et muligt sted at søge kunne være vine fra Cantina Valpolicella Negrar. Det er et kooperativ, som trods kæmpestørrelse (hver 8. amarone kommer herfra!) anses for at gøre en hæderlig indsats. Basisamaronen laves på 85% corvina/corvinone og 20% rondinella og lagrer på en blanding af barriques og botti i 18 måneder.
Tyktflydende i glasset og med dyb sort-rubin farve. Klassisk, sødmefuld amaronenæse med kirsebærsovs, port, blod, kraftig engelsk lakrids og krydrede toner af nelliker, lidt kanel og så en lille mælkebøtteagtig friskhed. Det er en ung amarone og der skal en del luft til for at de mere subtile af nuancerne kommer frem.
Sød og kødfuld på tungen med rosin, blod og indkogt kompot sammen med tæt lakrids og gummigtoner. Procenterne viser sig med det samme og finishen er meget alkoholpræget, men har ok tæthed i lakridstonerne og koncentration i frugt-peaket. Port, kirsebærsovs og rosin hænger ved under spritten i eftersmagen, som er mediumlang. Meget lav syre og ingen tanniner gør, at strukturen stort set alene er båret af alkohol og frugtkoncentration og det er nok ikke lige min kop vin, må jeg indrømme.
Jeg drikker ikke så ofte Amarone, men tænker hver gang over hvor specielt det egentlig er. En bastard ville være den negative formulering, unik mellemting er den positive. Selvom denne version er en acceptabel intro, skal det være bedre for at begejstre - og det er heldigvis heller ikke svært at finde. Fra Superbest/supervin.dk.
Tyktflydende i glasset og med dyb sort-rubin farve. Klassisk, sødmefuld amaronenæse med kirsebærsovs, port, blod, kraftig engelsk lakrids og krydrede toner af nelliker, lidt kanel og så en lille mælkebøtteagtig friskhed. Det er en ung amarone og der skal en del luft til for at de mere subtile af nuancerne kommer frem.
Sød og kødfuld på tungen med rosin, blod og indkogt kompot sammen med tæt lakrids og gummigtoner. Procenterne viser sig med det samme og finishen er meget alkoholpræget, men har ok tæthed i lakridstonerne og koncentration i frugt-peaket. Port, kirsebærsovs og rosin hænger ved under spritten i eftersmagen, som er mediumlang. Meget lav syre og ingen tanniner gør, at strukturen stort set alene er båret af alkohol og frugtkoncentration og det er nok ikke lige min kop vin, må jeg indrømme.
Jeg drikker ikke så ofte Amarone, men tænker hver gang over hvor specielt det egentlig er. En bastard ville være den negative formulering, unik mellemting er den positive. Selvom denne version er en acceptabel intro, skal det være bedre for at begejstre - og det er heldigvis heller ikke svært at finde. Fra Superbest/supervin.dk.
84
Ingen kommentarer:
Send en kommentar