fredag den 8. april 2011

2007 Pelissero, Barbaresco Nubiola

Det er som om 2005-årgangen af denne vin har stået på hylderne i en evighed. Gobi/Superbest sprang nemlig 2006 over og har først for nylig fået den nye årgang. Hvorfor ventetiden har føltes lang, kan fx. læses her og her: 2005 er ikke decideret dårlig i Barbaresco, men bestemt heller ikke super, og den svage årgang syntes at have mærket Pelisseros Nubiola. Syrefattig, mat og faddomineret præg på en vin, som ellers må siges at være et af de få store lyspunkter på de grå supermarkedshylder.

Pelissero producerer to dolcettoer (bl. a. den fremragende Munfrina), barbera og fire nebbiolovine fra 30 hektar i Treiso i Barbarescozonen. Barbaresco Nubiola er (semi)modernistisk anlagt med (sandsynligvis ret kort) maceration i rotofermentatorer og halvandet års lagring på en blanding af botti og barriques, hvoraf 10% er nye.
Rubinrød farve med tomatorange tendenser. Det er ved allerførste snif helt åbenlyst, at dette er en anden vin end 05'eren. Den åbner flot op med en mørk, æterisk næse med masser af jord, syrlige lyse (vingummi-)bær, ferskensten, (para)nødder, friske champignons, lakrids og mørkt læder - plus understrøm af kinesisk supermarked og eukalyptusbolcher. Lækker, mediumintens duft som i stil minder meget om Sottimanos skov- og nøddefester. Her i 07'eren er fadet slet ikke tilstede som sig selv, men bygget ind i vinen. Med luft vokser marcipan, appelsinskal og kridt ud af den røde frugt til en virkelig flot og mere klassisk nebbiolonæse.
Smagen er ren og fyldig med fede, let balsamiske bær, jord og røg. Stor fylde i frugten og flot fokus hele vejen. Syren er virkelig tændt og vedholdende og kulminerer i finishen sammen med tæt sødlakrids og rabarbertærte-frugt. De jordagtige tanniner har til at begynde med ikke helt kraft og greb nok til at lukke forløbet tilfredsstillende, men vågner helt op til dåd med luft. Det kage-agtige ligger over ud i den lange eftersmag med smørtoner, paranødder og lækre syrlige bær.

Antonio Galloni (Robert Parkers Wine Advocate) er ude med 93 points og det er da klart i overkanten (virker i det hele taget som om Bob har bedt ham sænke barren lidt..) - men alligevel slet ikke så langt ude som jeg havde forestillet mig. Rigtig flot Barbaresco, som er overraskende klar allerede og virkelig velbalanceret. 100 kr. er en suveræn pris.
 
91

Finare Vinare har smagt 06'eren og flere andre Pelissero-vine 

9 kommentarer:

Italienska viner sagde ...

Alright, det får bli ett stopp på Superbest nästa safari. Jämför svenska SB´s pris (nr 71345) på 300 SEK...

/Patrik

Ingvar Johansson sagde ...

Bra påminnelse Nils, tack för den. Jag har fortfarande några 05:or liggande. Jag har inte kommit riktigt överens med dem men samtidigt måste jag erkänna att när jag sitter där med ett glas Nubioloa 05 till spaghetti bolognese så finns det verkligen inte mycket att klaga på.

Finare Vinare sagde ...

Good news, Niels! Och helskön beskrivning, inklusive modernist-vingummin, rabarbertårta och allt.

100 danska låter ju sinnesjukt bra, var det inte 149 nollfemman kostade på SuperBest?

Vi ser fram emot safari under påsklovet...

Piu Rosso sagde ...

FV - Nubiola er i Superbests tilbudsrotation til 100 kr. Der har været en del debat i dk om tilbudspriser vs. normalpriser især i forhold til vin, og derefter har SuperBest sænket normalprisen fra 230 til 130.. - og så altså tibud indimellem til 100,-

Ingvar - ja, mine 05'ere er slut nu og selvom de udviklede sig til det bedre vandt de mig aldrig helt over. Men jeg forstår helt klart hvad du mener, det er jo ikke dårlig vin:-) Men 07'erne har mere damp på kedlen og er både større og mere helstøbt. Jeg glæder mig til mere 07 B+B!

Seneste safari indbragte da ellers ikke så lidt gode sager, Patrik! Skønt at læse om det nedlagte vildt - ikke mindst San Michele pinot'erne lyder jo som noget der kan få en PN-skeptiker omvendt!

God weekend! / Niels

Anonym sagde ...

mycket intressant, tack

Seneca sagde ...

Skøn Barbaresco!! Har ikke smagt 06'eren endnu, men 07 er en formidabel, helstøbt vin. Og til 100 dkr et superkøb!!

Piu Rosso sagde ...

Hej Seneca - enig! Og fedt alias du har dig dér!:-)
/Niels

Seneca sagde ...

Ikke et alias! Mit navn!!!
Tar' lige et glas, har lidt fra igår. Super lækker, kan vist ligge i 12-15 år uden problemer..

J. Pinkerton Snoopington sagde ...

Multi buono.