La Spinetta begyndte egentlig som producent af Moscato d'Asti og skabte sin formue som topproducent af netop det. Siden er de berømte næsehornsprydede vine kommet til, og det er disse store rødvine på nebbiolo og barbera, som har givet La Spinetta en plads i den absolutte elite.
I 1977 var Biancospino den første moscato fra enkeltmark sammen med søsteren fra Bricco Quaglia. Begge marker er på ca 20 hektar, ligger i 300 meters højde og har stokke på 30+/- år.
Lys, hvidgul farve med kort, hvidt skum. Intens, floral næse med pink cripps-æble, pære, hyldeblomst, akaciehonning og en lækker halvsnavset undertone af rugbrød og muskus.
I munden er der utrolig bløde bobler som skummer op på en helt fantastisk måde, som får vinen til at svulme op i munden på en fræk og fascinerende, næsten kunstig måde. Perlerne lægger sig roligt og så er der åbnet for smagen som er i smuk balance med sødlig frugt af druer og hård pære. Æbleagtig frugtsyre og de udfadende perler komplementerer sødmen med perfekt friskhed. Flot koncentration og lang eftersmag, hvor sødmen ligger delikat på tungen.
Et lille vinøst mirakel - hvis denne type vin ikke fandtes, måtte man opfinde den! Fokuseret og stilsikker topkvalitet som er virkelig afvæbnende og forførende. 115 kr. hos Enoteca.
90
2 kommentarer:
Härlig lovsång till den här underbara vintypen som funkar till så mycket annat än sorbet. Riktigt delikata salumi kan lyfta ytterligare med en riktigt välstrukturerad moscato serverad till. De moscati som besitter en aning mera syrlighet kan må bra av ett par års flasklagring -exempelvis Oscar Bosio, Tenuta del Fants Il Falchetto och Odderos moscato.
Biancospino borde väl vara tämligen likvärdig med Bricco Quaglia?
/Patrik
Patrik, jeg havde håbet at kunne smage de to marker overfor hinanden, men Enoteca havde kun den ene i forretningen da jeg var forbi. Men ja - mon ikke forskellen er til at overse? Meget interessant det du nævner med både lagring og madledsagelse! Det er jo en effektiv dessertvin, men de finere nuancer i de bedre udgaver bliver ofte kørt over af sødmen i is, kage osv. Så står kun friskheden tilbage (hvilket funktionelt set da også er ok, men så kan man fint nøjes med en low-end udgave). Frugt+nødder er mit favoritmatch, men jeg har ikke prøvet tørt kød, som du foreslår - det må testes! Sødmen i amabile-Lambrusco er jo super i lige netop den forbindelse, så det ligger lige for. Biancospino er i 2010 til den søde side til det formål, tror jeg (helt nede på 4,5% alk!) - der skal nok en kraftigere struktur til ligesom som du nævner. Jeg ser frem til mere moscato - Piú Moscato:-)
Mange hilsner!
Niels
Send en kommentar