Sangioverload i Ørestaden

Toscavini og BB Vinimport er to af landets absolutte topimportører af toscansk vin og især har BB et utroligt Montalcino-sortiment. Hvert andet år arrangerer de sammen en stor smagning, hvor de fleste af producenterne selv kommer op. I år var det i en af ørestadens (hvis ikke byens) smukkeste bygninger, Ferring-bygningen. Sangioveserepertoiret her er temmelig uovertruffent, vi rapporterer fra en ende af - med de sædvanlige smagnings-forbehold:

Armilla, Montalcino

Superklassiske montalcino-vine i rank og stram stil. 2009 Rosso har en åben og intens næse med lys rød frugt, masser af friske urter og mødding. Godt med tomat i den velbalancerede smag, smooth og slank med god kraft og klassisk karakter. 2006 Brunello har den samme profil, men er temmelig meget mere lukket samtidig med at man fornemmer en støre dybde og mørkere kerne. Flotte og velstrukturerede vine begge to, og her virkelig et håndfast eksempel på klichéen: Rosso til at drikke nu og Brunello til at lagre.

Cerbaiona, Montalcino

2008 Rosso er simpelthen fantastisk, smager som meget stor, klassisk Brunello og outperformer næsten 05 Brunello, som er flot men fremstår lidt lukket idag. 08-rossoen har megacharmerende rød sangiovesefrugt, vidåben og fyldig og virker perfekt moden, både hvad angår druemateriale og vin. Elegance og kraft i ét, klar til at drikke nu, men tag ikke fejl: dette er en seriøs vin! Selvom rossoen her er utrolig er der stadig et niveau op til 2006 Brunello: lidt lukket i duften med tæt læder og friske svampe og lidt trøffel. Fantastisk i munden med tændt lys kirsebærfrugt og ekstrem fylde især i bagkanten, som har utrolig tæthed. Når man har sunket vinen, er det som om man stadig har munden fuld - en af de længste vin, jeg har smagt.

Salvioni, Montalcino

2009 Rosso har duft med sødlig blommefrugt, anis, remonce og en lille sprittet acetone-tone. Moden og tæt i duften. Flot i munden, slank og klassisk, men med stor kraft. Intens i bagkanten. En fantastisk vin. 2006 Brunello har en smuk duft, mega-intens og sødlig - skolebogseksempel på stor, klassisk sangiovese - og faktisk virker den relativt åben. Masser af våde grene og tæt, tæt sødlakrids. Fantastisk i munden, helt utroligt balanceret og med en stor og kraftig struktur med tanniner som griber fast med blid hånd. Det er simpelthen svært at forestille sig sangiovese mere optimal end her, det er kæmpestort for at sige det ligeud.

Santa Maria, Montalcino

Igen meget store rossoer (2009 Rosso og Rosso BB-selezione med et halvt år længere på fad, dvs. knapt to år) med klassisk ung sangio-næse af høj kvalitet: saftig blommefrugt, grene, bremsevæske, sødtobak og harsk læder. Lidt tyndere i munden end næsen lover, igen med blommesaft sammen med en æblecidereddike. BB-selection har lidt større intensitet i næsen. 2006 Brunello har røde æbler og er lidt strengene og mørkere og en anelse mere kemisk. Enormt flot struktur i munden hvor heftige tanniner virkelig spiller godt op med den spidse syre. 2004 Brunello Riserva er en absolut topvin med sødlige lædertoner og bagt marcipan i næsen og så den meget indtagende kombination af slank og elegant lys-rød frugt og dyb sødme, som er så karakteristisk for top-sangiovese.

Santa Maria virker generelt lidt mere oxidativ i stilen end nogen af de andre, har højere og mere spids syre og med mere æblet frugt og en lidt mere akavet stil. Selvom vi utvivlsomt snakker meget høj kvalitet her, er jeg ikke helt så begejstret.

La Fornace, Montalcino

Meget kemisk stil med klorin og salmiakspiritus i 2009 Rosso, som er udemærket og har god frisk frugt og dybde. Meget ung. Kemien går igen i 2006 Brunello kombineret med brændt-sødlige træk. Engelsk lakrids, moden frugt og farin-sødme i duften. Sød i munden, men også med en markant sur tone. Lidt brændt karamel og en del alkohol i bagkanten. Særegne og lidt strittende vine, som jeg gerne vil smage ved bordet.

La Rasina, Montalcino

2009 Rosso er meget parfumeret med masser af sæbe og friskkløvet fyrtræ. Rund og fyldig og ligefrem rosso - meget saftig og delikat. 2006 Brunello er strammere og mere rank. Grene og bremsevæske. Man fornemmer mere dybde og højere koncentration, men ikke helt så åben nu. Rasina lagrer først på nye barriques, men helt uden ristning, så det er iltningen ved lagringen der er i fokus, ikke vanilie, kaffe etc. 2004 Brunello Divasco er en enkeltmarksaftapning og her fornemmer man potentialet - de to år mere på flaske gør underværker. Dyb seriøs duft igen med masser af fyrtræ og lyst læder. Stor rund og dyb frugt - flot Brunello.

Rasina og Fornace er fremragende montalcino-vine, men i denne sammenhæng mærker man at de er et lille niveau under de helt store.

Også flotte sangiovese-vine fra Castell'in Villa og Fattoria Le Fonti. Det er store chianti'er og alligevel er den stilmæssige forskel på sangiovese-udtrykket i Chianti Classico og Montalcino tydeligt i den her opstilling, meget lærerigt. Fontis to top-sangioveser var et interessant studie: 100% samme vinifikation og lagring, men enkeltmarksvinen Vito Arturo har meget rundere frugt og kraftigere tanninstruktur, hvor CC-riservaen er langt mere slank og lysere i udtrykket. Ren terroir-forskel.

Castell'in Villa imponerer med god basis-CC'er og en stor Riserva Poggio delle Rose, med flot koncentration - læder, røde æbler og marcipan-sødme, lidt asfalt og små kaffetoner, men slet ikke for mærket af 18 måneder i nye barriques - smuk balance. 

Arnaldo Caprai, Montefalco

2007 Sagrantino Collepiano er blød og meget mørk, ekstraktrig og tæt med sorte bær og våde blade og fudge fra fadet. Virkelig heftige tanniner som brager sent ind men coater munden fuldstændigt. Bring out the Bistecca! 2006 Sagrantino 25 Anni har samme meget mørke, tætte frugt sammen med intense kanelaromaer. Ikke helt så vil i munden som Collepiano - rundere og smooth, dog stadig med fast struktur. En meget koncentreret og flot vin i den sorte skole. Fælles for Caprai-sagrantinoerne er en relativt lav syre, som mærkes markant især forrest i munden og så den temmeligt markante barriquelagring.

Tabarrini, Montefalco

Mørke, intense sagrantino-vine med høj alkohol og meget stor kraft - der er vildskab i alle vinene. Her betyder årene virkelig meget - den nys aftappede Montefalco Rosso er helt mærket af ungdom og 06-sagrantinoerne heftige, men ret indestængte på nuværende. 2004 Colle alle Macchie er derimod ved at nærme sig sit vindue - stor, rund og intens i næsen med blød mørk brombærindkogning og sødlige fadkrydderier. Intens i munden - en hedvins krydderi og alkohol kombineret med høj, frisk syre og blød, saftig frugt.

Det er ikke elegance, eller balance for den sags skyld, som er sagrantinos styrke - det er rå og vilde vine, mørke og med tæt struktur og høj alkohol. De har et langt liv og jeg har stadig til gode at smage Sagrantino med alder - de kan generelt udvikle sig flot, tror jeg, og sikkert vinde den balance de somme tider mangler som unge.

La Smilla, Gavi

Som jeg plejer, sluttede jeg af med en hvid runde som desværre ikke blev så lang. Det er fantastisk opfriskende at dufte og smage hvidvin efter 30+ røde! La Smilla laver forskellige udgaver af Gavi, jeg smagte tre, basis-Gavi'en fra 2010 er frisk og pære-agtig i duften, ligetil men godt koncentreret og med god intensitet. 2009 Gavi di Gavi er meget spidsere og mere frugtig i duften, med masser af citrus og grønt æble, også en intens og frisk hvidvin. Den bedste er Gavi di Gavi 'I Bergi' med tonsvis af harpiks fra barrique-lagring og en tæt, sødmefuldt frugt med intens syre inde bagved. Flotte Gavi'er - til under 100 kr allesammen snakker vi seriøs value!

Måske den bedst gennemførte smagning, jeg har været til: Perfekte lokaler med masser af lys og plads, producenter bag så godt som alle borde, ikke for mange mennesker, supergod stemning og fremfor alt et montalcino line-up som nok kun meget sjældent kommer bedre i ét rum. Bravo!

Og personligt var det stort at møde de glimrende svenskere bag Più Rossos blog-storebrødre: Italienska Viner, Billigt Vin og Vinosapien.