Bordeaux 2011 Primeur på Børsen

"Back to life, back to reality" kunne med sin muntert-melankolske fejring af hverdagen have runget i børssalen som et passende soundtrack til primeur-smagningen af Bordeaux 2011. Efter superårgangene 09 og 10 er festen forbi, en i bedste fald middelmådig vækstsæson i 2011 har slået bdx-feberen lidt ned og bibragt en smule realisme i prissætningen. Hos nogle slotte koster 11'eren op til 50% af 09-prisen, hvilket siger noget om hvor følsom Bordeaux er for årgangsvariationer. Smagningen var godt arrangeret og afviklet af Theis Vine i den flotte børssal, hvor man næppe kan forestille sig et bedre sted til Bordeaux's em af luksus. Der manglede et par af sidste års superstars, men som jeg også skrev dengang, er det en genial praksis at slottenes nye vine holdes op mod en valgfri tidligere årgang, det sætter tingene i det helt rette perspektiv samtidig med at der naturligvis gemmer sig store oplevelser i de enkelte 00'ere, 05'ere osv på smagningen.

For at sige det som det er, var der mange skuffende vine blandt 11'erne. Det er definitivt en årgang man skal smage før man køber ind, men gør man det, kan man være heldig at finde kup - de findes (alt er relativt). Jeg gik efter venstrebredsfavoritterne, men jeg skulle nok have tænkt mig lidt om og koncentreret mig mere om højrebreds merlot-dominerede vine hvad angår 11'erne. Jeg lister her hurtige noter på nogle af de vine jeg smagte:

Château Lascombes, Margaux 2. Cru Classé

2011 har en flot ren solbærfrugt i næsen med en let fadsødme. I munden er der sød frugt, sød lakrids og lav syre - det bliver for meget for mig. 2009 har en flot duft med masser af kaffe og ristede toner. Frugten er tændt og saftig i smagen og syren er rigtig god! En lille varme bagpå, men ikke nok til at vælte en virkelig flot struktureret vin!

Château Haut Bages Libéral, Pauillac 5. Cru Classé

2011 er helt lukket i næsen. I smagen er der grøn umoden bærfrugt med bitre tanniner. 2008 er mere åben og har udmærket frugt at dufte til, men stadig i en stram og bittertonet stil.

Château Beychevelle, Saint-Julien 4. Cru Classé

2011 har en fin sødlig krydring i næsen, men for mig bliver det til en lidt for irriterende vingummi-profil i munden. Dog er der god tanninstruktur og det kan måske ende godt. 2005 har en superflot duft: Letmodnet frugt, integreret luksuslakrids, skovbund og vanilie. Temmelig sød er denne også i smagen, faktisk med en brændt karakter (creme brulée) og syren er for lav til at opveje.

Château Talbot, Saint-Julien 4. Cru Classé

2011 har vådt træ, lakrids og slank solbærfrugt i næsen. I munden er den slikket og grøn på samme tid, det her hænger ikke sammen, lad os kryds fingre. Til gengæld havde Talbot en 2000'er med som havde en overdådig næse af megaintense figner - tørrede og brændte - ristede mandler, pandekager og dækgummi. Udviklet og blød moden frugt i munden med en nødde-agtig profil. Flot!

Château Smith Haut Lafitte, Pessac-Léognan Grand Cru Classé

2007 er kødfuld og meget røget i næsen - lufttørret kød og slukket bål. Masser af kirsebær i intens smag - en ganske elegant vin. 2011 er meget, meget mørkere i farven. Lille og meget primær i næsen, lukket ultraung frugt med en lille kanelsødme. Men i munden er det anderledes - masser af fylde i den saftspændte mørke frugt, rigtig gode tanniner og ingen bittertoner. De 60% ny eg er godt gemt i begge vine.

Château Larrivet Haut-Brion, Pessac-Léognan

2011 har en fantastisk trøffelagtig næse med nødder og flotte røde bær - jeg må sikre mig at det virkelig er 2011 i glasset. Smuk i smagen med blød, fuldmodnet frugt, saftig syre og en flot tanninstruktur. Lækker lakrids i finishen og ingen grønne træk. Her er der et vaskeægte 11'er-kup, 200 kr getouttahere! 2009 er om muligt endnu flottere i næsen, landlig med kolort og jasmin og en flot parfume i let æterisk frugt. Sød, varm og lidt flad i smagen, slet ikke så interessant som 11'eren her i munden!

Château Latour-Martillac, Pessac-Léognan Grand Cru Classé

2011: Uha, meget lukket i næsen med et lille lak-kemisk strejf. I smagen er den noget tynd og kort i frugten med en ubalanceret slikken sødme.. 2005'eren er en anden historie: Meget smuk næse med trøffel, svampe, gummi og syngende kirsebær. Mindre interessant i munden med lidt for meget varme og lidt flad frugt. God tanninstruktur dog, sødlakrids i eftersmagen.

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé

2011: Afdæmpet næse, straight-forward med brombær og ungt læder og også nogle grønne blad-agtige træk inde bagved. Grøn i munden med umodne bær og lerjord.. Håber den finder sig selv i fadet.

2007 var en af smagningens vine sidste år og den er også nu utrolig køn at dufte til - samlet, elegant og intens næse med poleret frugt og levendelagtig parfume. Flot og velbalanceret i smagen - måske en lidt anmassende vingummi-synteticitet i finishen?

Chateau Guiraud Sauternes 1. Cru Classé

Vi slutter af med en drøm af en 2001-sauternes. En fuldstændig vidunderlig vin med utrolig kompleks næse og en herlig kombo af den uimodståelige sødme, dyb syre og nærmest uendeligt aromaspil. Tæt, men elegant og utroligt lang.

***
Den mere bdx-kyndige Vintresserad har også smagt 2011 og er lidt mere positiv.