Pietroso er et lille hus ved Montalcino med vin på 3,5 hektar. Stilen er meget traditionel med spontangæring, lang skalkontakt på 20 dage og lagring på gamle botti. Der produceres kun brunello og rosso, eneste forskel er at rossoen aftappes fra fadene efter 12 måneder.
Her er det de sidste par flasker, som jeg har gemt godt et års tid for at se om de ville åbne sig lidt. Sidst var Pietrosos Rosso en ekstremt lukket omgang som først begyndte at give noget fra sig på tredjedagen, trods flere karafelture og desperat slyngen i bourgogneglasset. Det er jo ikke meningen at Montalcinos rosso'er ligefrem skal modne, men nu er de så snart 5 år og alligevel får de, belært af erfaringen, godt med luft:
Allerede på vej ned i karaflen fornemmer man, at det er en anderledes åben frugt uden den uigennemtrængelige væg af diesel og Fernet Branca, som prægede den sidste forår. I glasset er den smukt støvet svedskefarvet med rubinrøde kanter og duften er delikat og indbydende med sødlig frugt af blomme, likørkirsebær og rødt (nedfalds)æble sammen med våd skovbund og sødtobak og en fin tone af hvid røg.
Smagen er mellemfyldig og rank med en lidt kantet struktur som blødes fint op af den lile charmerende sødme i den modne frugt. Tør og tobakket med markante tanniner i afslutningen. Måske kortvarigt en anelse kraftig i alkoholen i finishen, men det er ikke nok til at ødelægge billedet af en velbalanceret vin. Medium længde. Det er faktisk en temmelig læskende vin, som er uhyre madvenlig med sin slanke frugt, modne skovagtige sødme og tørre struktur.
Allerede på vej ned i karaflen fornemmer man, at det er en anderledes åben frugt uden den uigennemtrængelige væg af diesel og Fernet Branca, som prægede den sidste forår. I glasset er den smukt støvet svedskefarvet med rubinrøde kanter og duften er delikat og indbydende med sødlig frugt af blomme, likørkirsebær og rødt (nedfalds)æble sammen med våd skovbund og sødtobak og en fin tone af hvid røg.
Smagen er mellemfyldig og rank med en lidt kantet struktur som blødes fint op af den lile charmerende sødme i den modne frugt. Tør og tobakket med markante tanniner i afslutningen. Måske kortvarigt en anelse kraftig i alkoholen i finishen, men det er ikke nok til at ødelægge billedet af en velbalanceret vin. Medium længde. Det er faktisk en temmelig læskende vin, som er uhyre madvenlig med sin slanke frugt, modne skovagtige sødme og tørre struktur.
En virkelig fin rosso som nok skulle have været klar noget før, men til gengæld nu er sprunget ud i en flot, klassisk sangiovese i slank, afdæmpet og let rustik stil. Bedre sent end aldrig! 85 kr. hos Carlo Merolli.
87
Ingen kommentarer:
Send en kommentar