onsdag den 11. januar 2012

2010 San Felice (Tenuta Perolla), Vermentino Maremma Toscana

Fra San Felice's Maremma-projekt Tenuta Perolla. 85% vermentino fra Maremma er blandet op med 15% sauvignon fra Campriano-marken i Chianti Classico-distriktet.

Lys, hvidgrøn farve. Youghurt og masser af græs i næsen sammen med frugt af vandmelon og mandarin som åbner lidt op med luft. Frisk og enkel næse med nogle fine animalske og krydrede undertoner a la pecorino og nelliker.
I smagen er der fint fokus i frugten og egentlig god fylde i forhold til den slanke næse. Indgangen er modstandsløs og meget læskende, og så kommer de vegetale bittertoner i form af græs og skal af vandmelon. En ostet brie-agtig fornemmelse i eftersmagen og igen masser af vandmelon(skal).

Det er ikke dårligt og temmelig karakteristisk, men når det er sagt, har vi at gøre med en enkel, læskende vin til sommer eller let mad. Dansk Supermarked importerer San Felice.
84

Ingen kommentarer: