onsdag den 8. februar 2012

2005 Le Mazel, Cuvée les Lèches


Hvidvin på viognier og chardonnay (60/40) fra Domaine du Mazel i Ardèche, som dyrker biodynamisk fra 18 hektar og vinificerer 'naturligt', dvs. med skalkontakt, spontangæring, ingen klaring og filtrering, ingen svovl mm.

Gulorange, tåget farve - som ufiltreret æblemost. Tæt sammenvævet næse med tydelig alder - masser af petrokemi som sammen med pærefrugt giver markante calvados-vibes. Gulbrune nedfaldsæbler, appelsinmarmelade og mælkechokolade. En meget intens, aromatisk og spændende duft.
Overraskende frisk og saftspændt i munden, men også slikket - en slank sødmefuld frugt af langtidsbagte æbler og pærer kontrasteret af en frisk og meget levende syre. Flot fokus og greb i smagen, kompleks og frisk på samme tid. Finishen er virkelig indtagende med lakridsrod, kemi og lynghonning som de dominerende nuancer.

En virkelig lækker hvidvin med både natur- og alderstræk, uden at den virker det mindste træt eller druefjern. En vin som deler vandene og er krævende - I like that!
90

5 kommentarer:

Ingvar Johansson sagde ...

Det där låter som något från Petillant ! Strålande beskrivning som verkligen väcker mitt intresse! Vet du om det fortfarande finns att köpa ?

Piu Rosso sagde ...

Hej Ingvar - Det er Petillant som importerer, ja. Men de har så vidt jeg kan regne ud overtaget fra Norma, som endvidere nu er fusioneret med Atomwine, og det var et par restflasker fra sidstnævnte jeg har købt, bla også den rene viognier Mias fra 2001(!), som jeg glæder mig meget til nu efter at have smagt Les Lèches 05. Det var lidt et skud i tågen, men det ser ud til at ramme, jeg er meget fascineret af det her! Har du foriøvrigt set rosforth & rosforths hjemmeside (gladvin.dk)?
VH Niels

Ingvar Johansson sagde ...

Jag vill minnas att rosforth & rosforth var involverade i Fri Vin-mässan 2010 och att jag kollade in deras hemsida då men sedan dess har jag inte varit där. Ska ta en titt.
Det är väl precis sådana här "skud i tågen" som är så kul. Särskilt när man träffar rätt och plötsligt har upptäckt ett nytt område att utforska.

Italienska viner sagde ...

Niels - Råkar du någon gång på deras rosa carignan-bubbel Bulles de Rosé så tveka inte - supercharmigt och något man inte kan dricka sig mätt på.

/Patrik

Piu Rosso sagde ...

Det lyder godt, Patrik - bobler i alle røde nuancer er et stort hit her!:-) Jeg har også en 04-syrah ventende, givetvis intet lagringsobjekt, så måske er den færdig, de hvide synes dog at lagre glimrende..
VH Niels