Prins Henriks Grand Vin. Farven er mørk rubinrød med violette reflekser - ingen tegn på alder i farven overhovedet. Flot og koncentreret, mineralsk næse med solbær, brombær, støv, cola, vegetale toner, trøffel og sort peber. Intense og koncentrerede sorte bær i smagen, urter, karamelagtig sødme og boullion. Varme, krydrede tanniner som leder fint over i en god eftersmag med ok længde. Fadet er flot integreret ligesom syre og tanniner er det. Skøn, moden Cahors med animalsk, rustik kraft, stor frugt og flot fylde. Den vinder ved luft, og kan sagtens gemmes nogle år endnu.
89
Ingen kommentarer:
Send en kommentar