mandag den 8. marts 2010

2007 Marsaglia Barbera d'Alba San Christoforo

Barbera fra Marsaglia i Roero. Farven er mørkerød. Duften er blød og har blomme, blåbær, spraydåse, sort peber og vanilie. Der er meget tydelige aromaer fra fadet og jeg har svært ved at forstå at der ifølge producenten skulle være tale om store fade (12 måneder). Smagen er mørk og kraftig med blåbær, sorte kirsebær og ristede nødder. Ud mod slutningen er der vegetale toner, snert af bitter valnød, peber og fadtanniner. Som ofte med barbera kigger alkoholen frem i finalen, fordi den er blottet i fraværet af (kraftige) tanniner. Flot barbera i seriøs stil, som minder om Matteo Correggias Barbera d'Alba (også fra Roero), dog ikke helt på samme niveau. 
86 

Ingen kommentarer: