fredag den 5. marts 2010

2008 Vinchio-Vaglio Serra, Navasco Piemonte Brachetto


Det er svært ikke at holde af de lette og delikat søde frizzanter fra Piemonte. Især fungerer de godt til tunge, rustikke desserter som tiramisu eller kraftige kager, og i endnu højere grad hvis man har fået ost inden desserten og trænger til noget friskt. Vine på brachetto er traditionelt altid af denne type - frizzante eller spumante med lav alkohol og megen restsødme. De bedste er fra området omkring Acqui (Brachetto d'Acqui DOCG). Brachettoen her fra kooperative Vinchio-Vaglio Serra - importeres af Dansk Supermarked - er fra den brede paraply-DOC som dækker et større område (men slet ikke hele Piemonte, som navnet antyder). Den er fin og har en duft af jordbær, kirsebær, vanilie og hyldeblomst. Smagen er frisk med æblemost, jordbær og vanilie. Det er en lille vin, men ganske delikat og en vinder i rette kontekst. 
83 

Ingen kommentarer: