onsdag den 24. marts 2010

2008 Cecchi Chianti Classico


Cecchi importeres af coop og er en af den slags megaproducenter som jeg normalt undgår. Nu prøver jeg den alligevel og ser hvad der sker.
Farven er rubinrød med violette reflekser. En lille, men køn næse med kirsebær sammen med lidt lakrids og gummi. Klokkerene lyse kirsebær i munden med høj syre, ok koncentration, let lakrids og bløde tanniner. Eftersmagen er også udmærket og bærdrevet med en lille behagelig bittertone. Det er en let og måske nok småkedelig vin, men kirsebærene er klare og ret charmerende og balancen er god. Læskende og ukompliceret til lettere pastaretter og lign. Let Chianti Classico i stil og på niveau med fx San Felices basis-CC.
 
81 

Ingen kommentarer: