fredag den 29. juli 2011

2009 Roagna, Langhe Bianco

Roagna producerer klassiske røde Langhe-vine i absolut topkvalitet, men også to hvide som begge blander chardonnay og nebbiolo. Det er frækt - men også på en sær måde indlysende - med nebbiolo i en chardonnaydomineret hvidvin og jeg er spændt på at smage denne, ikke mindst efter Italienska Viners og Svenssonsmakerens posts.

Tyk tekstur i glasset og dyb gul farve - mørk og med lysegrønne reflekser. Supermineralsk i næsen med meget tydelig nebbiolo i front med de typiske bitre, ranke mineraler: Hvid røg, strandsand, kridt og umoden nektarin(sten). Anis, æble, nykløvet træ og akaciehonning i frugten underneden. Intens og spændende duft, som med luft blomstrer op - chardonnay tager over med federe og mere floral frugt af netmelon og gule roser.
Smagen er lidt mere almindelig end duften, men ikke desto mindre lækker. Teksturen i munden er rigtig flot, fed og tæt frugt, blytung med flot balanceret frugt og intens stålagtig syre. Ligesom i duften er der masser af mørke mineraler, som ledsages af en kraftig syrlig bitterhed a la citronskal og hvid balsamico. Afdæmpet syre forrest men den tager kraftigt til henover over forløbet og dominerer finish og eftersmag. En anelse sprit i udklangen, men en meget imponerende længde med fin frugt.
En virkelig interessant og lækker hvidvin, som forbilledligt kombinerer koncentration og friskhed. Den kan ligge længe og kommer til at vinde af det. 89 kr. hos Atomwine.
 
89 

4 kommentarer:

Svenssonsmakaren sagde ...

Va roligt att du provade, har precis fått hem påfyllning för framtida bruk. Men nu blir jag sugen att prova igen.

Tack för en härlig blogg, trots min skrala danska vattnas det i munnen mer ofta än sällan ;)

Mvh David

Piu Rosso sagde ...

Hej David - tak for ros, og i lige måde: Fantastiske billeder og altid præcise og meget læseværdige noter! Jeg virker en smule mere begejstret for Roagnas LB end dig, og syntes næsten at 89 var lidt fedtet. Jeg tror den kan kommer til at modnes flot, man kan virkelig fornemme rygrad i strukturen - sikkert ikke mindst pga nebbiolo-andelen. Har du smagt den hvide topvin 'Solea'? Den ser jo utrolig ud på papiret, når man er med ned ad Biancoens vej..
VH Niels
PS. Jeg ser forresten frem til at læse hvad du synes om Sottimanos LN 09!

J sagde ...

Restsalg hos Atomwine nu: 59 DKK.

Piu Rosso sagde ...

Ja - utrolig pris, ingen undskyldning for ikke at købe!:-)
/Niels